A winter night

[dustin]

Det var en kold vinter nat, mange folk var samlet på pladsen, hvor slaver blev solgt, hele dagen havde, slavehandleren solgt slave for sin plads, men denne dag , havde han haft godt gang i salget og valgte derfor at forsætte til langt ude på natten, klokken var lidt over midnat. Inde i det store bur sad en ungfyr henne i hjørnet og grad, han ville ikke til en ny Herre eller Frue, han ville være fri, men kunne ikke, han var slave og sådan var det altså bare, da buret blev åbnet og en lille pige på ikke mere end 5 år blev hevet ud af buret rejste han sig og ville forsvare hende ” She just a kid” sagde han og så på manden og var vred, ” skrup over i dit hjørne ” sagde han og svang sin pisk som ramte Dustin midt på kinden og han væltede ned og krympede tilbage til hjørnet, pige blev slogt for ikke særlig meget. Kort tid efter kom manden tilbage ” så det din tur knægt kom her” sagde han og to mænd kom ind i buret og havde noget reb med manden piskede løs på Dustin indtil han lagde sig ned på maven som der blev bedt om, de bandt han hænder sammen på ryggen og satte en kæde om hans ankler kæden var ikke særlig lang men lang nok til at han kunne tage nogen meget korte skridt så de ikke skulle slæbe ham afsted, han blev skubbet ud af buret hvor han væltede ned på jorden, de hev ham op og stå igen og op på den lille scene han havde. Han nægtede at sætte sig på knæ men fik pisk igen denne gang i knæhaserne så han automatisk faldt på knæ. ” nogen der byder på danne provokerende og uopdragende knægt, han er billigt til salg ” sagde manden og Dustin så på ham og skreg ” SLIP MIG, jeg ønsker at være fri ” skreg han og så bedende ud på folk, hvor han fik øje på en kvinde, han fik øjen kontakt med hende og hans øjne skreg ” hjælp mig” .

[N. Emilie Autumn]

Emilie havde haft en af sine mere rolige dage og havde derfor besluttede sig for bare at gå rundt og kigge. efter nogen timer stødte hun på en forsamling mennesker og fandt hurtigt ud af at det var slavehandel, *hmm det kunne vel endelig være sjovt at have sådan en* tænkte hun og smilede som have hun lige fået den bedste idé i verden. hun var som altid iført sin korte hvide kjole med flere skjulte gennesteder end noget andet hun ejede og som så mange gange før var lommerne fyldt med penge. hun stillede sig i mængden og så hvordan folk bød på de unge folks liv hvilket morrede hende meget særligt når folk næsten kom op og slås om hvem der skulle have personen der stod foran dem. da den unge menneske dreng kom frem vækkede det en snderleds nyskerrighed i hende som de andre ikke havde gjort og da ingen så ud til at ville byde andet end nogen få mønter valgte hun at skuppe sig i gennem mængden og op på den lille sene hvor hun studerede ham i stilhed. hun fandt en pose med mønter frem fra et af sine skjulesteder og kastede den hen til manden "min" sagde hun som et lille barn der havde fundet noget nyt lejetøj. hun tog fat i det reb som det der i hendes øjne var en vagt havde holdt fast i inden hun begyndte at gå der fra håbende at han ikke ville give alt for mange problemer på den front. hun gik ind i en lille gyde tæt på før hun stoppede op og kiggede undersøgende på ham "hvem er du og hvorfor var du der ?" spurgte hun roligt men dog en smugle bestemt "du skal hjælpe mig med at finde ofre... folk der fortjener en pinefuld død... gør du ikke som jeg siger... uanset hvad... så bliver du offret for min blodlyst... fortået ?" sagde hun bestemt men det var tydeligt at se på hendes øjne at hun intet problem ville have med at skulle pine ham eller nogen andre for den sags skyld ja faktisk glædet hun sig helt til næste gang hun skulle høre nogen skrige af smerte. hun stod lænet op af muren bag sig mens hun havde hoved en smugle på skrå og afventede hvad han ville sige eller gøre som svar til hvad hun havde sagt ja hele måde hun var på for de fleste ville have haft noget at sige allerede nu men chancen var der jo også for at hun bare ikke havd hørt ordenligt efter og at han rent faktisk havde sagt noget i tiden ind til hun var færdig med at tale.

[dustin]

Dustin så på damen der kom op til dem og smilede provokerende da hun sagde min og gav manden pengene, han lod sig rejse og fulgte med, han kunne dog ikke gå så hurtigt og var ved at falde flere gange som hun hev afsted med ham, hænderne om anklen gnavede og det gjorde ondt, rebet om hans hænder var meget stramt så han kunne ikke få hænderne fri. Da de kom ind i gyden så han på hende og skulle lige til at spytte hende i hoved men lod være, han lyttede til hende og svarede ” jeger dustin alexander saxx, jeg er slave ” sagde han og så på hende ” det er det eneste jeg dur til” sagde han og så på hende, men da hun sagde det næste så han bare på hende ogs agde ” WHUUT” han forstod ikke helt hvad det egentligt var at hun ville med ham, skulle han finde ofre for hende, hvad var hun ” hvad er du ” spurgte han stille og så nervøst på hende han ville helst ikke straffes af hende .

[N. Emilie Autumn]

Hun så på ham med rolige øjne "alle kan noget og hvis du er en god slave betyder det at du har flere talenter" sagde hun roligt og så ud på gaden inden hun fjernede kæderne om hans ankler så let som ingen ting, ja faktisk som havde de været lavet ud af strå eller noget lige så let at bryde. hun rejste sig igen og stillede sig op af muren "jeg er vampyr... min far er af en meget fin slægt og slev om han ikke ved jeg findes så betragter jeg mig selv som en del af ham" sagde hun roligt for at give en kort forklaring om sig selv på en måde hun normalt ikke sagde det. "jeg har som alle de andre brug for blod for at overleve men udover det elsker jeg at pine folk til det punkt hvor de tigger om at blive dræbt... nogen gange får jeg penge for at gøre det imod mod bestemte folk hvilket bare gør det bedre... en af dine opgave eller retter din primære opgave bliver at finde de folk til mig... går der for længe eller keder jeg mig bare vil du blive offret for disse ting så jeg vil ikke anbefale dig at skuffe mig" sagde hun roligt og gik hen til ham "og hvis du prøver at stikke af vil ikke engang dronningen af darklia kunne beskytte dig... forstået ?" sagde hun med en stemme så kold og truende som man kun kunne forvente det af døden selv eller en dæmon så at sige. hun så ham dybt og truende i øjne lidt inden hun skuppede sig tilbage til muren og så på ham "jo mere blod jeg får og jo flere jeg torturere jo mere kan du vide dig sikker... husk på at jeg ejer dig og kan til hver en tid Dræbe dig hvis du ikke viser dig at være værdig til livet" sagde hun med en nærmest uhyggelig barnlig latter i stemmen dog så lav at det kun var for at lade ham vide hvor slem hun kunne være.