Not long again

[Augustus L.S. Bloodfire]

Lukas smilede da drengen begyndte at løbe og han så Kathy løbe efter, han satte selv i løb velvidende at han ikke var nær så hurtig som hende. Da drengen falde til jorden var Lukas der med det samme, han trak ham op og stå og holde fast i ham så han ingen chance havde for at komme fri, hans øjne lyste næsten da han så på Kathy ”så er der mad min kære” sagde han med en latter der fik det til at løbe koldt ned af ryggen på drengen. Han tog et endnu mere fast greb og holdte hans hoved med den ene hånd så hans hals var blottet. ”men husk at stop inden den sidste dråbe” sagde han med et smil dog kun rettede imod hende. Han var stolt af at hun havde fået ham så hurtigt når man tænkte på at hun lige var blevet forvandlet. Hun havde været smuk før men nu hvor hun var forvandlet var hun om muligt endnu mere smuk, han vidste med sig selv at han aldrig ville kunne slippe hende igen og han håbede hun følte det samme. At se hende på den måde, sulten og klar til at dræbe var noget der mest af alt gav ham lyst til at overfalde hende kyssende men han ville lade hende spise først, han vidste hvor vigtigt det første måltid var for en nyblods og han ville ikke forstyrre hende på den front. Hans øjne forlod hende ikke så meget som et sekund og selv om drengen kæmpede for at komme fri så nægtede Lukas at slippe ham og strammede blot sit greb til et punkt hvor det ville forvolde ham stor smerte.

//sorry der gik så lang tid men min hjerne har bare været helt væk - er dog tilbage nu ^^

[Deleted]

Et sted var hun stadig splittet, mellem hendes gamle og nye jeg, hun prøvede at beholde det barmhjertige i hende, men fristelsen ved pulsen der så tydeligt lød og kunne ses på knægtens hals, fik hende til at nærme sig mere sulten end nogen sinde før. Kathy stirrede egentlig bare på knægten, som ænsede hun slet ikke Lukas som stod og holdte ham. Smilet der var at finde på hendes læber, viste hendes nye jeg, et blodtørstigt bæst. Da hun var helt henne ved ham, lod hun sig bøje sensuelt forover, hun lod sit ansigt køre hen langs hans og lagde kinden til ham.
"Det er min første gang, så du burde se det her som en ære." Hviskede hun med en lettere frækt stemme og en sindssyg latter efterfølgende. Hendes tunge gled let i hans øre inden hun lod sin mund søge til hans hals, hun smilte svagt inden hun lod sine tænder synke ned i den bløde hud. Indeni skreg den gamle Kathy af sorg over sin egen opførsel, med en følelse af hun var ved at miste sig selv til dette nye sindssyge væsen. Og hvem var Lukas, sådan havde hun aldrig set ham, det skræmte hende og tændte det nye jeg. Blodet som flød fik hende til at sukke nydende, hun lukkede øjnene og lod sine negle bore sig ind i knægtens arme som hun holdte godt fast, bare fordi det føltes så naturligt. Faktisk stoppede hun før tid, det gamle jeg fik kontrol et kort øjeblik og hendes blik var skræmt som hun fjernede blodet desperat fra sine læber. Der gik dog ikke lang tid før hun rystede på hovedet og igen var sig selv, altså sit nye jeg. Styrken fik hende til at grine magtgal, hun så hurtigt op mod Lukas og lagde hovedet kort på skrå. Blikket tydet på at hun huskede, huskede hvad han havde gjort og der var ikke meget tilgivelse over hendes blik.

[Augustus L.S. Bloodfire]

En svag men dog ond latter kom fra ham da han hørte hvad hun sagde til drengen, normalt ville han have været lettere jaloux hvis han havde set måden hun nærmede sig drengen men det var han ikke denne gang, han nød at se hende have kontrol over det, at se hende få sit første måltid som vampyr. Da han var færdig med drengen slap han ham så han faldt til jorden, han var mere død end levende, ikke levende nok til at komme væk eller overleve det, men heller ikke død så han ville stadig have smerter og mærke livet forsvinde ud af ham. Han så på Kathy og gik roligt tættere på hende, han skulle til at ligge armene om hende da han så hendes blik, han forstod ikke hvad hun var sur over, han tidligere flirt, det faktum at han havde forvandlet hende eller at han havde fået hende til at dræbe, han lagde den ene hånd på hendes arm næsten undskyldende ”hvad af de ting jeg har gjort er du sur over ? Jeg ville aldrig gøre dig ondt, jeg elsker dig” han's stemme var næsten hviskende. Han havde en fornemmelse af at den var flirten der gjorde han nær havde mistede hende, den største fejl i hans liv men han håbede at det ikke var, ”tilgiv mig, jeg ber dig, jeg vil gøre hvad som helst for at få din tilgivelse” hans stemme var stadig hviskende men blikket i hans øjne håbede han at hun ville forstå, at han mente hvert et ord og aldrig nogen sinde ville gøre hende ondt igen.

[Deleted]

Det at han rørte hende fik hende til at stirre koldt ned mod hans hånd, hun så op mod ham igen og sukkede af ham. Hendes kulde var faktisk rimelig skræmmende, for Kathy var jo normalt et elskeligt og varmt væsen. Hun puffede let til ham og gik blot forbi ham, svingede drillende med hofterne som hun spadserede igennem natten. Hendes tanker lå på hvad hun skulle gøre ved ham, for Kathy det gamle væsen elskede ham jo over alt på jorden og alligevel kendte hun ham slet ikke mere, eller jo lige i dette korte øjeblik hvor han lod til at være bange for at miste hende. Det nye jeg havde ikke rigtig nogen følelser andet end vrede overfor ham, og så var hun tiltrukket af ham, det måtte vel være en form for kærlighed. Tanken fik hende til at trække på skuldrene. Hendes hænder gled op i hendes hår, hun ruskede i det og lod det hænge rodet og vildt om hendes ansigt, det morede hende lidt at have det sådan her. Magten var overvældende, hun kunne skam godt vende sig til det her. Gad vide om det ville være en god måde at få hævn på ved at lade ham få lidt af samme skuffe? Gamle Kathy indeni var ved at være træt af at kæmpe, hun vidste ikke hvad hun kæmpede for, hun var vel egentlig død og genopstået som noget ondt hun måtte acceptere, men hvad ville det give af følger? Kort stoppede hun op, et kort grin kom fra hende.
"Jeg havde faktisk en ide om, du skjulte noget for mig, eller for Kathy. Tænk jeg ved faktisk ikke helt hvem jeg er, jeg har bare en klagende stemme som snart dør ud. Åh Lukas, du ville gerne beholde Kathy, men jeg tror faktisk du har slået hende ihjel...." Kom det kort fra hende, koldt og en smule ondt. For ingen tvivl om hun kunne høre sit gamle jeg, men det var intet der tiltalte hende at holde på, hun nød at kunne klare sig selv og ikke være afhængning som sådan.

[Augustus L.S. Bloodfire]

Hendes reaktion skræmte ham ikke men gjorde ondt et sted i ham, han havde været så sikker på at hun havde tilgivet ham men nu virkede det som om at han havde mistede hende, men han ville ikke gi op uden kamp, efter at have stået lidt og tænkt fulgte han efter hende, fast besluttede på ikke at give slip på hende før han ikke havde noget andet valg. Da han hørte hendes ord greb han hårdt om hendes håndled, måske endda en smugle for hårdt når man tænkte på hans ekstra styrke, ”hør så efter! Jeg kunne ikke klare at se dig dø det var derfor jeg forvandlede dig, jeg vil ikke mindste dig” han tav kort i håb om at få kontrol over vreden i ham men uden meget held ”jeg har sagt jeg er ked af det jeg gjorde, med hende den anden, men det betød intet, jeg vidste ikke hvad jeg gjorde, men jeg ville aldrig gøre det igen, det var aldrig min mening at gøre dig ondt, aldrig” hans stemme var hård men det var tydeligt at se i hans øjne at han mente hvad han sagde, han ville ikke lade hende gå og strammede grebet om hendes hånd dog uden at tænke over det ”hvad skal jeg gøre for at du kan tilgive mig ? Jeg vil gøre hvad som helst, selv gå ud i solen” hans stemme blev mere afslappet men det var stadigt tydeligt at han havde i sinde at kæmpe for hende. ”jeg er ligeglad med hvad du er eller bliver, jeg elsker dig og det burde være nok, hvis jeg nogen sinde bryder mit ord igen så må du heller end gerne tage livet af mig som du vil” hans stemme var bestemt igen og han nægtede at tage øjne fra hende eller slippe hende før der ikke var noget tilbage.

[Deleted]

Der var nye lyster at finde, hun havde trang til at føle mere magt, bruge nogle af sine nye evner, lege lidt med folk. Og der under var Lukas, hun smilte bare ved hans greb og vendte roligt hovedet mod ham, stirrede tomt på ham som han snakkede og trak så på skuldrene.
"Der er så mange mænd der har vist mig uret Lukas og du er nu en af dem, men jeg tilgiver dig, dog får du din straf for din uvidenhed. Og rør du så meget som en kvinde igen, så lader jeg en mand røre ved mig!" Kom det skarpt fra hende, det gjorde hende intet at han sådan strammede grebet om hendes håndled, hun nød at føle det faktisk. Hvilket også resulterede i hun vred sit eget håndled om for at dreje elegant ind til ham, hun så ham småfrækt i øjnene og nappede ham i læben. Det skulle nok blive meget interessant af se om hun ville blive hos ham eller nå at blive træt af ham, men hun ville lade ham tage sin straf og han skulle nok finde ud af hvad det var, når tiden kom. Kathy sukkede blidt ind mod hans læber.
"Godt der ikke kommer varrige mærker på min hud mere, var?" Hviskede hun så til hans hårde greb, ømme sig ville hun ikke, hun ville nyde at kunne mærke noget og vide at hun aldrig skulle være bange for at dø igen.

[Augustus L.S. Bloodfire]

Han lyttede til hendes ord, tanken om at en anden skulle røre hende gav ham mest af alt lyst til at gå amok, men han forstod dog hvorfor hun sagde det. Da hun kom tættere på kyssede han hende dybt og med mere kærlighed end han normalt gjorde ”jeg tager en hvilken som helst straf så længe du bliver ved min side, og jeg lover dig, jeg vil ikke engang røre en kvinde for at få mad” han så hende i øjne med det mest ærlige blik han kunne finde og smilede skævt. Han havde ikke selv lagt mærke til hvor hårdt han holde om hende men da han hørte hendes ord gik det op for ham, han kyssede hendes håndled før han slap hende og i stedet lagde armene om hende. ”jaa, nu går du ikke i stykker når jeg mister kontrollen” sagde han hviskende og nappede hende blidt i halsen hvor efter han kyssede stedet. ”det er dejligt ikke hele tiden at have lyst til at spise dig” hviskede han og bed hende hårdere i halsen dog uden at bryde hendes hud, ”nu er det bare noget andet jeg vil” hviskede han med en forførende stemme og nappede hende blidt før han igen så hende i øjne, at han havde fået hvad der for ham var en chance mere gjorde ham lykkelig, eller så meget som sådan noget nu engang kunne, han vidste at han ikke ville kunne gøre hende ondt igen, han ville ikke miste hende selv hvis det betød hun ville straffe ham de næste 200 år for det han havde gjort.

[Deleted]

Det var da på sin plads han godtog hendes straf til ham, for hvis ikke, så kunne han godt smutte ud af hendes liv da. En kort latter kom fra hende, hun lod sine fingre glide om hans hals som hun kærtegnede blidt, dog satte hun med et ret fast greb sine negle ned i hans hud og hev hans ansigt helt hen til sit. Hun lod sin tunge glide kort ved hans øre og lo i en sensuel hviskende tone.
"Hvis du mister kontrollen kan jeg sætte dig på plads." Kathy var ikke bange for ham, tværdigmod følte hun at hun kunne klare hele verdenen. Noget der nok ikke var så godt, for hun kunne vel egentlig ende i nogle situationer som ikke var så gode, for hun var jo langt fra så stærk som en fuldblods og selvom hun følte sig uovervindelig, så var hun det langt fra! De ting han gjorde ved hende gjorde hende egentlig blød i knæene som altid, hun bed sig i læben og smilte sagligt og frækt. Det var så dejligt at mærke ham og tanken om at det nu kunne være i evighed gjorde hende lykkelig. Så forelsket var hun egentlig stadig, men bare på en anden måde end før. At han ikke havde lyst til at spise hende mere fik hende til at le, hun kyssede ham på næsen med et sødt smil over læberne. Det at han så blev helt forførende smittede jo lidt af, hun endte dog med at puffe til ham og løbe fra ham. Hvad han mente med det han havde sagt, vidste hun faktisk ikke helt, men nu kunne de rent faktisk lege tagfat hvor det var fair!

[Augustus L.S. Bloodfire]

Han nød hendes blide kærtegn om han's hals, og selv om det gjorde ondt da hun dog neglende i ham var det dog ikke mere end at han nu godt kunne lide det, han smilede svagt og fulgte hende med øjne. ”gør du endelig det” hviskede han tilbage ved lyden af hendes ord, han elskede at have kontrol over ting og gøre folk bange men med hende var det noget andet, han nød hendes mentale styrke samt det ved hende han stadig ikke vidste hvad var der gjorde at hun kunne styre ham dog stadig til et hvis punkt. Han kendte til tendens hos nyblods til at føle sig uovervindelige, men han vidste dog at selv hvis hun havde det sådan så ville hun modsat så mange andre være så tæt på det som mulig med ham ved siden af, for selv om han ikke var hurtig som andre så havde han altid været en af de stærkeste når det kom til ren råstyrke. Han smilede roligt og fulgte hende med øjne igen, han lod sig bakke en smugle da hun puffede til ham ikke fordi hun endelig kunne flytte ham men blod for at lade hende gøre det. Da hun begyndte at løbe satte han med det samme efter hende dog velvidende at hvis hun ikke ville fanges havde han ikke en chance ”heey det jo ikke fair speedy” sagde han mens han løb mellem træerne, han sprang op i et af træerne og forsatte lydløst velvidende at han var hurtigere der end på jorden samt at han ikke ville larme på samme måde når han gjorde det. Han sprang ned efter noget tid tydeligt tættere på. Han nød faktisk den form for tagfat, en omgang hvor han ikke behøvede at holde sig tilbage men i stedet skulle gøre sit bedste, hvilket han også havde tænkt sig at gøre for at få fat på hende igen både fordi han var en dårlig taber når det kom til noget han var født ind i men mest af alt fordi han ville holde om hende igen. Han havde frygtet at miste hende i lang tid men at få en chance til havde gjort ham mere opsat på ikke at miste hende.

[Deleted]

Det morede hende faktisk ufatteligt meget at løbe på den måde, hun følte sig utroligt fri og hold da op man kom langt. Af en eller anden grund, instinkt måske, så løb hun mod hans gamle hjem. Hendes bevægelser var yndefulde, elegante, hun var lydløs og smuk som hun stormede afsted imellem træerne og buskads. Da han satte af jorden, lagde hun straks mærke til det, hun fulgte hans væsen, mærkede ham stadig og da han igen var på jorden, lo hun bare og satte farten mere op blot for at håne ham lidt. Pisse ham lidt af måske. Men da de nåede frem til hans gamle hjem, stoppede hun brat op med et smil og så til, hun vendte rundt og var klar til at blive fanget. På en måde havde hun lyst til at se hans brors reaktion på hendes forvandling, hvorfor vidste hun ikke, måske var det bare fristende? Kathy var end ikke forpustet, nøj hvor hun nød den her form for frihed! Der var intet til at galopere afsted i hendes bryst, der var bare dødt og roligt. Fredfyldt. Hun nød i den grad forvandlingen! Den gamle Kathy havde faktisk blandet sig lidt med den nye da hun havde kysest med Lukas, men hvor længe det varede, det måtte tiden vise.