Not long again

[Deleted]

Kathy havde haft svært ved at vende sig til tanken om at Juju var væk, død og borte. Hendes søgen i skoven den gang havde ledt hende til at død Juju som have forsøgt at finde hende. Sygdommen havde taget over og havde ådt ham op indefra. Sorgen havde ikke været til at bære og hun havde troet i disse måneder at det var det som gjorde hende dårlig, indtil hendes hjerte begyndte at ændre sin banken fra normal til ganske svagt. Der var nu gået uger i sengen hvor hun have ligget og haft det forfærdeligt, men denne nat fandt hun overskud frem og følte sig mere frisk. Så hun gik rundt og rullede i deres hytte imens hun nynnede lidt og overbeviste sig selv om at hun var i bedring. Dette var dog ikke tilfældet, men det lod hun sig ikke mærke af lige nu, for hun havde nemlig travlt med at lave en overraskelse til Lukas. Selvom hun have været ked af det og fyldt med sorg over Juju, følte hun kun at hende og Lukas var vokset sammen i deres forhold. Et varmt og kærligt smil var at finde på hendes læber, hun havde øvet sig på sine vandkunstner og dans, købt et nyt sæt tøj til at danse i og gjort rigtig meget ud af sig selv. Sættet hun havde købt var en lang nederdel i rød med lange slidser op i siden så hun kunne danse, den var mønstret med sorte syninger. Tilhørende var en top der kun skjulte hendes bryst så hun havde bar mave. Det var ikke koldt her i foråret, det var forfriskende, specielt når man i forvejen brugte så mange kræfter på at holde sig oppe. I al denne tid havde hun forsøgt at holde sygdommen skjult for ham, dog vidste hun det var umuligt, men hun gav ikke efter for den og viste hvor slemt hun egentlig havde det.

[Augustus L.S. Bloodfire]

Da Juju døde havde Lukas af en ukendt grund følt at det var hans skyld, at han skulle have passet bedere på det der betød så meget for Kathy, dog kom han hurtigt videre og over det igen og begyndte at fokusere mere på mere på hende, han forsøgt at opmundre hende men for hver dag der gik med hendes ændrede hjerteslag blev det mere og mere tydeligt for ham at hun ikke ville have langt igen, en ting der som få andre ting skar ham i sjælen på en måde der blot gjorde ham mere overbevist om at gøre hvad han kunn for at holde hende i live, for tanken om evigheden uden hende var ikke til at bærre.
Denne nat da solen var gået ned havde han forladt huset efter at have kysset hende farvel med beskeden om at han snart ville være tilbage. han hadet at lade hende være alene om natten i skoven, nok udelukkende begrund af at han vidste han ikke var det værdste der boede i skoven. Efter at have forladt hytten var han taget ind til byen for at finde sig et offer for sin sult, men selv om mulighederne var mange og at han før i tiden ville have taget en ung kvinde eller et barn valgte han dog en mandelig slavefanger som han tit havde set i området.

Efter hans mindere jagt i byen tog han tilbage til skoven, han valgte en mindre omvej så han kom forbi et lille område badet i månelys fyldt men lettere blå måneblomster som han plukkede en mindere buket af inden han tog de velduftende blomster med sig hjem til hytten. han gik Lydløst hen til hende og lagde armene om hende bagfra med et let greb og kyssede hendes hals "Undskyld det tog så lang tid min egen" hviskede han og slap hende inden han rakte hende blomsterne hvis duft hurtigt fylde hytten, dog på en behagelig måde.

Han kiggede op og ned af hende og nød synet hvilket var tydeligt at se på hans smilsamt blikket i hans øjne. "har jeg nogen sinde fortalt dig at du er det smukkeste væsen i verden" sagde han og tog det halve skridt frem for at give hendes læber et kærligt kys inden han gik hen for at sætte sig på det nærmeste sæde i sofaen og vente på hvad hun havde planlagt, for selv om han ikke huskede at hun havde sagt noget kunne han godt fornemme at hun havde planer om et eller andet. han kunne høre at hendes hjerteslag stadig var lavt, ja faktisk var han næsten sikker på at det var lavere end da han var taget asted, men i ren frygt for at han havde ret valgte han at forsøge at glemme det og konsentere sig om at holde øje med hende i stedet og for at finde ud af hvad hun havde i sinde. at han en enkelt gang efter Kathy var begyndt at få det dårligere havde overvejede at forslå en forvandling var dog ikke noget han nogen sinde ville indrømme, slet ikke for sig selv, for han holde fast på sit løfte om aldrig at såre hende eller forvandle hende uden hendes accept først, dog vidste han med sig selv at hvis det at bryde løftet var hans eneste udvej for at rede hendes liv så ville han gøre det uden meget tøven. Han fastholde sit svage smil og det kærlige blik uden at tage øjne fra hende et eneste øjeblik men dog uden at sige noget alene af den grund at han ville give hende mulighed for at snakke eller bare fortælle om sin planer for natten som han som altid ville nyde så meget han kunne særligt nu hvor det ville begynde at blive lysere og han ville få mindre og mindre tid med hende hen over sommern.


//Blomsterne: farm2.static.flickr.com/1095/851174605_2b709f191e.jpg

[Deleted]

Med næsten alt parat, havde hun gjort det hyggeligt ved sofaen så de kunne sidde og hygge der, putte med hinanden. Hun havde vasket op efter ikke at have kunne gøre det i lang tid og det samme med at gøre rent, så nu duftede hytten ikke af rådenhed, noget der gjorde hende glad og mere frisk i sindet, dog var kroppen modsat. Kathy hvinede kort og hoppede på stedet, sådan som han kunne komme snigende, kysset havde fået hende til at sukke så inderligt og længselsfuldt, for det var jo det hun ville have ud af denne aften efter hun bare havde været kedelig de sidste par uger. Duften af blomsterne fik hende blot til at blive endnu mere glad, hun smilte stort da hun fik dem i hænderne, hun skyndte sig at sætte dem i vand og satte dem nær sofaen så hun kunne se på dem. Da hun lige havde gjort dette, hørte hun hans dejlige ord og smilte sødt, en smugle rødmende, han kunne altid få hende til at rødme.
[white]"Op til flere gange tror jeg, men jeg bliver aldrig træt af at høre dig sige det min elskede."[/white] Hviskede hun lykkeligt. De helt fortryllende læber som mødtes med hendes fik hende til at få sommerfugle i maven. Egentlig passede det hende meget godt han satte sig, for så kunne hun få tændt de sidste par lys og finde tæppet frem de kunne sidde under, det var nok mest for hyggens skyld end noget andet. Dog ville hun danse for ham først og lave sit lille vandshow, blot fordi hun elskede det og vidste han elskede at se på hende. Eller det troede hun da i hvert fald selv på. En krukke med vand stilte hun foran sig foran ham og smilte hemmelighedsfuldt, hun begyndte så at forme vandet, lyset var sat så det ville lave et bestemt smukt genskær og en dejlig stemning. Her begyndte hun først at vise dette frem i elegante og sensuelle bevægelser, inden det blev mere og mere til dans, til sidst lod hun vandet falde og dansede udenom krukken og hen mod ham, hun endte med at sætte sig overskrævs på ham og smilte frækt inden hun kyssede ham inderligt. I bund og grund var hun forfærdelig afkræftet og det havde man godt kunne se, da hendes dans var lidt rusten og selve hendes hjerte bankede ikke med høj puls som det burde når hun bevægede sig. Efter kysset var blevet brudt, gispede hun lidt efter vejret og mærkede hvor svimmel hun pludselig blev og hvordan et egentlig føltes som om hendes hjerteslag blev taget fra hende. Hun slog sig selv lidt i brystkassen som forsøg på at få et bedre, hun blev ved med at gispe efter vejret og til sidst fik hun kontrol over det igen. Dette resulterede og i at hun fik tåre i øjnene, for hun savnede at mærke Lukas tæt på, men når hun havde det sådan, ville hendes krop nok give efter hvis de begyndte på noget. I stedet krammede hun sig bare ind til ham og småhulkede.
[white]"Jeg vil så gerne være sammen med dig LUkas, det vil jeg, og jeg troede jeg havde fået det meget bedre."[/white] Snøftede hun ulykkeligt som hun knugede sig ind til ham, stadig overskrævs.

[Augustus L.S. Bloodfire]

Hendes hvin og mindre hop da han havde lagt armene om hende havde blot fået ham til at smile for han havde trods alt stadig lidt af sit gamle jeg i sig der gjorde at han elskede bare en gang i mellem at give hende et chok, dog gjorde han det aldrig for at være ond men mere fordi han godt kunne lide måden hun reagerede når han gjorde det. at hun blev glad for blomsterne var presis hvad han havde håbet på for selv om han i følge sig selv langt fra var følsom og betænksom så elskede han stadig at gøre ting for hende der gjorde hende glad, selv hvis det betød at han skulle hente blomster til hende fra tid til anden. han lyttede til hendes ord og smilede "det var godt, for jeg vil nok aldrig stoppe med det" sagde han som et svar og blinkede til hende som et tegn på at han ikke ville stoppe det fordi han mente det. at hun havde nydt kysset gjorde det blot bedre for ham, for selv om det gav ham en lyst til aldrig at bryde kysset igen så elskede han hvert sekund det varede. han tog tæppet og lagde det så det var klart til at trække over dem når hun satte sig. Han elskede at se hende danse og selv nu hvor der ikke var så meget energi i det som førhen og han kunne høre på hendes hjerte at det ikke var optimalt for hende, at se hendes vidunderlige krop bevæge sig foran ham på en måde der hvis hans hjerte kunne slå ville det få det til at hamere afsted. Da hun satte sig hen på ham lagde han armene svagt men dog støttende om livet på hende. Hendes kys kunne han ikke andet end at nyde det og gengælde det så længe det varede. da hun begynde at gipe nussede han roligt hendes ryg for at lade hende mærke at han var der for hende selv om det pinte ham at han ikke kunne gøre noget for at hjælpe hende. da hun krammede sig ind til ham lagde han hænderne tættere om hende og holde hende tæt ind til sig mens han lyttede til hende, "Jeg elsker dig mere end noget andet min egen, men jeg ville lyve hvis jeg sagde det ikke gjorde ondt at se dig sådan, at vide at dit hjerteslag bliver svagere for hvert øjeblik" sagde han stille, for selv om det var sandt havde han forsøgt at undgå at tale om det, at undgå at fortælle hende at han kunne høre hun fik det dårligere og dårligere "du ved jeg vil gøre hvad som helst for dig... men jeg har ingen viden om noget der kan rede dit hjerte" den sidste del var en lav hvisken, ja nermest mest som en tanke der var høj nok til at blive hørt gennem hans hoved. han slap hende en smugle og lagde en finger under hendes hage for at se hende i øjne "jeg elsker dig mere end noget andet, husk det, og husk at jeg vil gøre hvad som helst for dig" hviskede han og kyssede hende endnu en gang dybt og lidenskabeligt dog med alle sanser skærpede for at holde styr på hendes hjerteslag. han lod kysset blive brudt efter lidt tid og rykkede sig så hun kunne få lom til at ligge ned på sofaen inden han satte sig ved siden af den for at kunne holde øje med hende "evigheden er intet værd hvis du ikke er en del af den min elskede" sagde han uden at tage øjne fra hende alene af frygt for at hvis han kiggede væk at hun ville forsvinde, selv om han vidste at det nok ikke kunne lade sig gøre.

[Deleted]

Smerterne var næsten bedøvende og hun flakkede en del, selvom hun hørte alt han sagde. Hendes greb om ham blev løsere, hun trak knapt vejret. Mange tanker og gode minder strømmede igennem hendes hoved, hun lod sig tænke til alle de gode oplevelser med Juju før hen og også en masse af de nye med Lukas. Liger pludselig blev hun bare så sikker på at det hele var slut og hendes krop havde lige nok tid til at fælde en enkel tåre.

De havde aldrig så meget som talt om at forvandle hende, for det var jo intet hun havde tænkt over. Evigheden havde hun jo ikke helt tænkt over i hverdagen at Lukas havde, men hans ord nu gjorde alting så klart for hende og et sted blev hun bange. Det her var ikke fair, han skulle da ikke miste hende nu og hun skulle ikke miste ham, hun kæmpede virkelig sin kamp for ikke at lade øjnene glide i, men hun var så træt og hendes læber ville end ikke bevæge sig, selvom alt hun ønskede at gøre var at fortælle ham hvor højt hun elskede ham og hvad han havde gjort for hende. Kathy gispede en kort enkel gang efter vejret, bare for at få lidt luft ned i lungerne igen, men måtte lukke øjnene og slappe af, selvom det føltes som om de aldrig ville åbne igen. Hendes krop var tung, hun kunne ikke bevæge sig ud af flække og hendes arme gled lige så stille ned af ham og ned langs hendes egen krop til sidste. Var det virkelig det, ingen følelse, lam, ude af stand til at handle? Skulle hun pines i sin sidste tid ved ikke at gengælde hans dejlige ord eller give ham det sidste kys. Havde hun vidst det var det sidste kys havde hun aldrig sluppet hans læber igen før hun var forsvundet ind i sig selv. Var det her enden?

[Augustus L.S. Bloodfire]

At se hende på den måde tog alt form for forstand fra ham,han havde mest af alt lyst til at gå amok og ødeligge alt omkring sig i ren fustration over ikke at kunne komme på noget som helst der ville rede hendes liv uden at forvandle hende. han holdte om hendes hånd og kyssede den blidt inden han satte sig på kanten af sengen og så hende i øjne som han langsomt nærmede sig hende "tilgiv mig min elskede" hviskede han i hendes øre inden han lod sine tænder gennembore huden på hendes hals, ikke fordi han ville have hendes blod men fordi han vidste med sig selv at han ville hade sig selv rasten af livet hvis ikke han forvandlede hende. Han nød hende blod for det han vidste ville være sidste gang, den sødme han havde elsket og længdes efter hvert eneste øjeblik i nærheden af hende. han bad til at han kunne nå at forvandle hende inden hendes hjerte stopede helt. efter at have taget så meget blod som han mente han kunne tillade sig slap han sit greb blot for at bide sig selv i håndledet ligeglad med den korte smerte og chancen for at smage på hans eget blod. blodet der langsomt begyndte at løbe fra sårene der på ham dog ikke lukkede sig på samme måde som det gjorde når han havde bidt et offer. Han lod sit håndled finde vej til hendes mund efter at have kysset hendes pande "drik det, det vil gøre dig rask igen" hviskede han med en bedende stemme magen til den gang han havde bedt om hendes tilgivelse efter at have været sammen med en anden. han håbede at hun ville tage imod blodet idet han støttede hendes nakke for at sikre sig at hun på intet tidspunkt blev kvalt i blodet hvis hun besluttede sig for at tage imod det.

[Deleted]

Det pinte hende at være alene der i sofaen og knapt nok kunne mærke sig selv, for det betød hun slet ikke kunne mærke ham. Hendes tåre blev kvalt i afkræft, hun kunne virkelig intet og hjertet blev kun svagere og svagere, var det et farvel nu? Egentlig havde hun slet ikke styrke til at åbne øjnene, men efter en forvirring af hans beden om tilgivelse, mærkede hun hans tænder i sin hals og det gik rimelig hurtigt op for ham hvad han lavede. Hendes øjne måtte spærres op ved det chok hun fik ved hans handling, hun kunne faktisk ikke helt tro det, men et sted gik det op for hende hvor højt han elskede hende. Som blodet forsvandt fra hende, blev hun næsten helt væk, sådan helt helt væk. Dog ænsede hun blodet der løb i hendes svælg og med de aller aller sidste kræfter, lod hun blodet få frit løb i hendes svælg, hun valgte at drikke. Hun kunne intet smage, da hun stadig var alt for svækket og da hun ikke magtede mere, lukkede hun øjnene kort. Men der gik ikke længe før det begyndte at virke, da hun igen spærrede øjnene op kunne man se hendes lettere skrækslagne øjne og smerterne hun havde haft før var intet i forhold til dem hun mærkede nu, det var som om hun brændte indefra. Med en fast handling krummede hun sig sammen og skreg højere og mere smertefuldt end nogensinde. Med et bedende blik om hjælp rakte hun ud efter Lukas, men mærkede så igen hvordan livet forlod hendes krop og denne gang for alvor sov hun ind. Smerterne, skrigende, havde varet ved længe, men nu havde hun endelig fred, dog var det jo fuldført, hun var blevet en levende død, dog manglede hun at vågne fra sin søde søvn som hun lige nu lå i. Huden blev tydeligt bleg, en helt anden glød kom over hende, den selv samme glød som han ejede, sensualiteten fra vampyrens væsen.

[Augustus L.S. Bloodfire]

at hun drak blodet gjorde det ham på en måde glad for selv om han vidste hvor meget smerte det ville påføre hende, men han var villig til at modtage en hvilken som helst straf for det så længe det redet hende fra at dø, forsvinde eller hvad man skulle sige. Han ventede lidt til giften i hans blod begyndte at virke men selv om han havde set det flere gange før var det bare ikke det samme når det var en der betød så meget for ham. han tog hendes hånd og knugede den mellem sine hænder dog ikke så det ville gøre ondt på hende men blot så hun kunne mærke at han var der. hendes skrig skar i hans sjæl på en måde han aldrig havde oplevede det før, ja næsten som om at hans sjæl prøvede at fortælle ham at han ikke skulle have gjort det på trods af at han intet andet valg så. Da det var overstået kyssede han blidt hendes pande og satte sig igen på gulvet dog uden at slippe hendes hånd. han's sult var kommet igen efter blodtabet som havde været størgerre end beregnet men dog var det ikke noget han ville lade slå ham ud, ganske enkelt ville han nægte at forlade hendes side før hun vågnede igen, uanset hvor lang tid det ville tage. HAn holdte øjne på hende idet han så hendes hud langsomt blive mere bleg og hun fik den velkendte glød som alle vampyre besad i mere eller mindre grad. han kunne langsomt begynde at dufte ændringen i hendes naturlige aroma der for ham dog kun blev bedre. han tog ikke øjne fra hende et øjeblik imens han ventede, håbende at hun ikke ville være vred på ham over forvandlingen, for han havde jo kun gjort det i et håb om at kunne være sammen med hende rasten af hans evighed. "er du oki min elskede ?" spurgte han hviskende for ikke at lade det være det der vegge hende men dog højt nok til at hvis hun var ved at vågne så ville hun kunne høre ham.

[Deleted]

Efter en rimelig smertefuld forvanling og faktisk død, havde hun det bedre end nogensinde, hun lå stadig i en svag dvale, men var så småt ved at vågne lidt op og i takt med hun vågnede mere og mere, mærkede hun en kraft hun aldrig havde troet hun kunne beside. Den kærlighed hun før havde haft til vand var der stadig, men slet slet ikke i samme grad og på en måde følte hun sig fri fordi hun ikke var bundet til vandet for at skulle forsvare sig. Styrken der voksede så småt i hende fik hende til at smile svagt, et smil man aldrig nogensinde havde set sådan ordenligt på hendes læber, for det var overdrevet selvsikkert. Selvom hun til at starte med ikke helt kunne styrer det, fik hun brugt den fart hun besad til at overfalde LUkas med et frækt smil.
[white]"Mere end okay!"[/white] Hviskede hun så forførende og endte med at kysse ham som var det i sandhed deres sidste kys, men det havde hun jo ligget og gemt på inden hun skulle dø og troede det var sidste gang hun så ham, så hun ville have revance! Følelsen af at have mere og magt og kontrol over sig selv, men også at ville kunne have den over andre var vidst ikke noget hun lige kunne tåle, men nøj hvor det føltes godt! Kathy smågrinte som hun lod kysse glide ned af hans hals og først her opdagede hun egentlig hvor sulten hun var, men også hvordan hun kunne mærke han trængte til føde. Så hun kom hurtigt op på benene igen og så lidt rundt, nu kunne hun godt bruge Juju, han havde da blod i sig. Tanken hun lige fik, fik hende til at gispe højlydt og hun stirrede lidt forskrækket over sig selv. Hvordan kunne hun tænke sådan!!!!!!

[Augustus L.S. Bloodfire]

Da smilet kom over hendes læber kunne han fornemme at hun nok snart ville vågne, hendes angreb imod ha mjavede han set inden hun ramte ham men han havde intet imod at indrømme at hun allerede nu var hurtigere end ham for var de fleste jo. Han lod sig falde bagover og ned på gulvet med hende over sig "godt min elskede" sagde han med et stort smil til hendes ord og gengælde kysset som han i den grad nød, for selv om hun ikke længere havde den samme varme som før så var det jo stadig rart for det var trods alt bedere at kysse en når man ikke residerede at de blev kolde. Da hun rejste sig gjorde han det samme og så lidt på hende til han hørte hende gispe "lad mig gætte du tænkte på blod fra en du ikke havde forventet ?" spurgte han da det var det så mange andre også tænkte på når den første sult indtraf. Han lagde armene om hende bagfra og kyssede hendes hals "vi må heller komme ud på vores første jagt" sagde han hviskende og kyssede igen hendes hals "jeg håber ikke du er vred på mig for at have forvandlet dig, men jeg kunne ikke bærer at miste dig" hviskede han og kyssede endnu en gang hendes hals inden han slap hende og gik hen og åbnede døren hvor han blev og holdte døren for hende dog uden at tage øjne fra hende

[Deleted]

Med rigtig dårlig samvittighed nikkede hun til hans ord om det med blodet, hun havde virkelig aldrig nogensinde kunne forstille sig at sådan noget her kunne ske. Det var nok en af ulemperne ved det her og hun forstod heller ikke forandringerne der var sket med hende, hun følte sig ikke som sig selv og hendes sind var blevet anerledes. Helt andre tanker gik rundt i hendes hoved og hun oplevede de fleste var grove. Det hele forsvandt dog væk fra hendes tanker da hans læber rørte hendes hals, hun sukkede nydende og lagde hovedet til side for at give plads. Det sitrede helt i hende og hans ord om jagt fik hende til at smile et sagligt og lusket smil.
[white]"Det lyder som en vidunderlig ide min dejlige blodsuger."[/white] Hviskede hun drillende, nu var hun jo selv en, men ville nok få svært ved at få sat tænderne i sit første offer. En ting var jo at tænke det, en anden ting var at udføre det. Det var underligt ikke at kunne mærke en puls eller hjertet banke i brystet, Kathy var jo død, hvem var hun nu? Der var så mange nye og forskellige ting i hendes liv som død hun skulle vende sig til. Og et sted var der noget som nagede hende, en form for vrede og den var faktisk rettet mod Lukas, noget hun først ikke helt forstod.
[white]"Ikke over forvanlingen, jeg ville jo ikke dø, sådan dø dø. Hellere levende død end død død, ikke sandt?"[/white] Kom det så eftertænksomt og en smugle koldt fra hende, dog smilte hun i det sidste hun sagde. Da han åbnede døren for hende, gik hun mod og da hun gik forbi ham, mærkede hun hendes krop have en trang til at gå en smugle amok på ham, så hun skyndte sig ud. Det irriterede hende hun ikke kunne komme på hvorfor hun var vred på ham.

[Augustus L.S. Bloodfire]

hendes nikken fik ham blot til at smile roligt, ikke at han nød hun havde de tanker men mere fordi han havde haft ret, at han gerne ville vide hvem hun havde tænkt på var dog ikke noget han havde i sinde at spørge hende om lige forløbig. at hendes sind ville ændre sig var noget han godt vidste men han håbede dog at hun ikke ville ændre sig for meget, eller rettere at hun ikke ændrede sig til noget dårligt, noget mere ondt end han plejede at være, for selv om han elskede ondskab og vold så elskede han Kathy's venlighed og kærlighed langt mere end det. hendes reaktion på halskysset gjorde ham glad og hendes ord ramte ham hurtigt "jeg er sikkert meget langsommere end dig men jeg kan stadig lære dig noget" sagde han med et lille smil, hviskende dog ubevist. da hun gik forbi ham tog han sat om hendes håndled for at holde hende inden han så hende sybt i øjne "jeg forstår godt hvis du er sur på mig, det er unaturligt for levende racer at få frataget deres evne til at dø af sygdom og dine gener bør fortælle dig at du skal hade mig, jeg fra frarøvet dig den naturlige orden mellem liv og død... jeg vil ikke eksistere uden dig men hvis du vil væk fra mig skal du bare gøre det, jeg ville aldrig tvinge dig til at blive" sagde han og kyssede hende lidenskabeligt på læberne, dog kun kort "og du må også gerne små løs på mig, jeg kan holde til det" sagde han med en svag latter i stemmen inden han slap hendes hånd og lukkede døren bag dem. han stod kort og lyttede efter lyden af et hjerteslag som ikke kom fra et dyr, for selv om dyreblod kunne være fint nok så vidste han at det ikke var det samme, ikke tiden værd, og slet ikke til den første jagt. han sukkede dybt og smilede til hende "kom" sagde han med et smil og begyndte at gå imod det hjerteslag han havde hørt i det fjerne, en ung dreng der i mørket var farret vild i skoven, et menneske uden nogen evner, et offer han normalt selv kun ville gå efter hvis der intet andet var i området. "jo mere adrenelin i blodet jo sødere smager det" sagde han stille til Kathy i mørket da han endelig fik øje på drengen. han var rolig, skremmende rolig som var det den mest normale ting i verden, hvilket det jo var for ham, men næsten som om at han forventede at det ville være lige så let for hende at dræbe som det altid havde været for ham.

[Deleted]

Et sted så hun jo en hel ny side af Lukas, en side som ville have skræmt hende hvis det ikke var fordi hun faktisk lige nu elskede den. Dog var han helt forkert på den hvorfor hun faktisk var sur, men det gav mening at han gav hende lov til at komme ud med det og det skulle hun også nok, men først når hun havde fået kræfterne til det, for skulle det gøres, skulle det gøres ordenligt. Kathy lagde mærke til at da de kom i nærheden af drengen lagde hendes øre automatisk mærke til hjerteslaget, noget der fik hendes sult til at blive meget større. Hendes blik blev mere skarpt og smilet lettere skræmmende, for hun havde en blodtørst som nok var mere end bare sult, noget der fik hende til at stoppe op og ryste på hovedet. Det skræmte hende at føle sig som to forskellige personer, så hun måtte tage sig lidt til hovedet og så bekymret med drengen, hun kunne ikke få sig selv til at tage en andens liv, det var hun ret sikker på og hvad hvis hun så gjorde det og blev væk i blodrus og slet ikke kunne finde den gamle Kathy igen? Der var mange ting der kørte rundt i hendes hoved, hun var både ulykkelig over at indse at han faktisk havde været hende utro, men den anden side, hendes nye side, havde bare lyst til at flå ham i vrede. Med et tøvende blik så hun fra drengen og så tilbage på Lukas, det her var virkelig svært, måske skulle hun bare få det overstået? Hun nikkede lidt til det med den sødere smag, så måtte man vel skræmme ham lidt, jagte ham. Hendes tanker modarbejdede hende og det var svært at skulle tage det første skridt mod sit første offer.

[Augustus L.S. Bloodfire]

Han iagttog hende roligt og smilede "gør dig klar til at løbe" hviskede han med et grinende smil dog uden lyd. han satte af fra jorden og hoppede lydløst op i det nærmeste træ inden han lydløst bevægede sig over grene til han stod over drengen. han vendte hoved og sendte et smil til Kathy som han aldrig havde vist hende før, et med så meget blodtørst og had at der ikke kunne herske tvilv om at han havde i sinde at jagte drengen til han falde om, at han nu var i en zone som man ville forvente af ham hvis man vidste hvor kold og hjerteløs han havde været til den dag han mødte hende. en kold truende latter kom fra ham som man ville forvente at høre det i nerheden af der nød tanken om andres smerte. han hoppede ned fra træet lige bag ved drengen og lagde en hånd på hver skulder af ham "Get mori paratus" hviskede han med en truende latter i stemmen inden han slap ham og lod ham løbe. han vendte igen øjne mod Kathy inden han satte afsted i løb efter drengen, af en vampyr at være var han på ingen måde hurtig, ja faktisk blev han set som langsom af mange, men i forhold til et menneske var han på alle måder hurtig. han fulgte i en hvis afstand fra drengen, nok til at tvinge ham til at løbe men ikke i en sådan grad at han ville falde over hans egne ben i mens. han kiggede efter Kathy, sikker på at den løbende mand ville vægge hendes instinkter og få hende til at følge efter, men selv hvis det ikke skulle ske ville han være klar til at få fat på drengen og føre ham tilbage til hende.

[Deleted]

Et kort nik kom fra hende, hun mærkede hvordan alting egentlig kun drejede sig om jagten for hende, det kom ret pludseligt, men det var nok lyden af knægtens puls der blev kraftigere og hurtigere som om han kunne mærke noget ikke var rigtigt. Hvilket der jo blev bekræftet af Lukas som pludselig havde kontakt med drengen, Kathy så til inden drengen løb og pludselig følte hun sig som et rovdyr der bare måtte følge med, fange ham, som om hun slet ikke kunne styrer det. Så hun satte efter, nød lyden af den frygt hjertet udviste og duften som kom fra knægten af frygten for at miste livet. Noget indeni hende skreg det var forkert, men alt instinkt føjede det til siden og hun nød faktisk at være lidt hurtigere end Lukas, hun smilte bare og grinte lidt, fordi det vel egentlig var sjovt dette her. Med et lod hun sig i det øjeblik knægten kiggede sig over skulderen, flytte sig ind foran ham så han måtte stoppe brat ved at løbe direkte ind i hende, selv blev hun jo stående og han faldt tilbage ned i jorden ved sammenstødet. Frygten i blikket gav hende en uforklarelig følelse indeni, men den var god, hun nød det lidt, magten. Eller faktisk nød hun det meget, lidt for meget og selvom hun egentlig nok burde vente, havde hun svært ved det da hun var så pokkers tørstig.