Søde bær og frugter (Åben)

[Deleted]

Sommeren viste sig fra den skønneste side af, solen skinnede højt på himlen og fulgene sang noget så smukt over hendes hoved. Okume gik glad og munter igennem skoven, hun smilte stort og lykkeligt, hun elskede virkelig denne årstid. Under armen havde hun hendes kurv klar til at blive fyldt med svampe, frugter og søde bær som voksede vildt i skoven. En klar og smuk nynnen kom fra hende som hun gik langs stien, hun så op i de smukke trækroner, der var så smukt og blade blev helt lysene at se på af solens stråler. Kort måtte hun misse med øjnene da solens stråler trængte igennem, en blid latter forlod hende som hun nærmest hoppede af sted i gadedrengehop, blot meget yndefuldt. Det mørke hår var i en lang fletning bag hende, det var vokset meget og hun trængte egentlig til at få det klippet. Tiden med Mathayus havde været så skøn, hun havde elsket hvert eneste sekund og nu var de i deres rette element af en årstid. Lidt alenetid havde hun dog brug for ind imellem, alenetid, med planterne. Hendes fødder var bare, på kroppen sad en smuk lang kjole, ganske løst så luften kunne komme til hendes hud i denne varme. Kjolen var lyseblå, ganske svagt, næsten hvid. Egentlig skulle hun have haft et corsage på, men hun mente selv det ville være for varmt, så hendes former var godt skjult. Snart nåede hun til krystalsøen, tæt derpå plejede de fleste ting at vokse på grund af jorden her omkring var meget våd. Roligt begyndte hun at lede i krattet efter bær og svampe.

[Regina Herdeiro]

Sommeren var smuk, specielt når man var forelsket og vejret var så skønt, fuglene sang så smukt, blomsterne viste deres sande skønhed og alt virkede bare så idyllisk så den ældre Regina havde ikke haft lyst til at være på det mørke slot lige for tiden, så hun var rejst til grænseskroven for at være lidt i kontakt med naturen og nu gik turen altså til krystalsøen som hun nød at være ved fordi solen reflekterede så smukt i søen at det var meget underligt hvis ingen så det smukke på denne dag.
Regina var rejst denne lange vej blot for at bade sig i naturens skønhed, dog var hun ikke rejst helt alene for hun havde hendes bue og pile med sammen med hendes violin selvfølgelig, så lige nu sad hun på en større sten og lod violinens toner forsøge at matche til fuglenes sang så en glad og livlig melodi som gjorde hun sad og smilede, mens hun kun var iført en flot grøn sommerkjole der gik ned til hendes knæ og et par sandaler som snoede sig om hendes ben næsten helt op til knæskallen men alligevel ikke for meget. Et glædeligt smil var over hendes læber som hun lukkede øjnene og bare drømmede sig væk selvom der egentlig ikke var nogen grund til at drømme sig væk for her var jo smukt så hun kunne ikke klage på noget punkt men som altid drømte hun sig væk fordi hun levede sig ind i musikkens behagelige og glade toner der kun afspejlede hendes følelser. Hun elskede sommeren fordi alt blev smukt, så helt darklianer kunne man ikke kalde hende for hun elskede sommeren, varmen, glæden og skønheden der lå på denne årstid.

[Deleted]

Selvom Okume kunne være tilbageholdende, var hendes fritsindige nye liv smittet af på hendes personlighed og hun kunne slet ikke stå stille da musikken først ramte hendes øre. De glade toner der flød så yndigt gennem den lune sommerluft fik hende til at blive endnu mere glad end før, hun havde allerede fået fyldt sin kurv halvt, så hun tillod sig at holde en pause og se hvor musikken kom fra. Med yndefulde dansene bevægelser nærmede hun sig kvinden som sad og spillede på sin violin. Et kort nej om fra hende som hun smilte glad, nikkede hilsene med hovedet og drejede glad rundt om sig selv som hun dansede videre. At skulle bade i en sø havde aldrig nogensinde strejfet hende, det gjorde en pæn ung kvinde da ikke! Eller, det var hun jo opdraget med man slet ikke gjorde. Men man gik jo heller ikke på bare fødder som nu, eller dansede tosset rundt. Der var sket så meget indefor det år, både gode og dårlige ting, hun var endt lykkelig, med manden hun elskede. Og det var det vigtigste! Okume nynnede glad med, højt og klart, hun endte med at sætte kurven fra sig og snurre endnu mere rundt så kjolen fløj flot ud til siderne. Inden hun stoppede og så uskyldigt og smågenert på kvinden. Faktisk også en smugle undskyldende, over ikke at kunne styrer sig helt og opfører sig som om det var ganske normalt at opfører sig så tosset. Det var den forelskelse der i bund og grund gjorde hende total tosset.

[Regina Herdeiro]

De glade toner virkede ikke til at ville stoppe, for der var så meget glad musik hun blev nødt til at komme af med før hun igen skulle ind i det dystre slot, selvom der jo var kommet mere liv og glæde derind så var det jo stadig dystret for hende. Herude kunne hun være fri og have lov til at føle sig en smule lykkelig fordi hun endnu en gang var forelsket efter så mange år hvor hu ikke havde turdet at få de følelser frem.
Hendes øjne åbnede for et sekund eller 2 men det var nok til at hun så en kvinde danse rundt til hendes musik, noget der bare fik en kort mild latter over hendes læber inden hun igen lukkede øjnene for at spille yderligere nogle sekunder inden hun selv rejste sig mens hun spillede, og selv begyndte at danse lidt rundt selvom kvinden var stoppet med at danse, men det her var jo stadig en glad dag så Regina begyndte selv at danse rundt mens hun spillede, selvom hun jo ikke kunne folde sig helt ud men det virkede ikke til at genere hende for hun nød at danse rundt når hun spillede, det kunne hun jo bare ikke når hun spillede på slottet men herude var der ingen bindinger så her kunne hun rigtigt folde sig ud og det var grunden til at se om hun ikke kunne få kvinden til at danse med hende.

[Deleted]

Denne kvinde virkede så livsglad, at hun skulle være en fra darklia var virkelig fjernt. Hendes blik var helt oplysende, hun smilte stort og kunne ikke lade være med at begynde igen med at danse rundt. Hun var let på tå, yndefuld og der var ingen tvivl om at hun var et med naturen og elskede den meget højt. Duftene omkring dem fra vidunderlige, lydene så beroligende og så den smukke musik så livlig og glad. Okume snurrede rundt om sig selv indtil hun mistede balancen og faldt ned i græsset med en munter og blid latter. Hendes blik var mod himlen, drømmende og fredfyldt. Lige nu savnede hun Mathayus, men nød også lidt tid fra ham, selvom det ville være skønt at nyde så smuk og dejlig en dag med ham. Okkume sukkede drømmende og lukkede øjnene, følte græsset og jorden under sig, lod duftende i luften forførende hende og lydende bære hende rundt omkring.