Enlige sammen

[haze]

Dagen hadet været en timelige under lige vær først sol og så sorte skyer det var et typisk efter års vær. folk hadet haft Travl med at gøre sig klar til Vinteren skulde komme nogle hadet samlet brande og træ sammen til helle vinteren eller noget af den, men ikke så langt der fra lå der en Kirke og inden i den sad Haze og bedet som han hadet lovet for han var en mand af ord og det hadet også gjord ham galder i værefald nogle gang. Det hadet ikke været let af vente så længe på hans nye elskerinde og han hadet ikke haft sagt en lyd af hem det kunde være i ser for Daisys sikker hed for han viste hvad de var i stand til viss nogle skulde få onde tanker om at gøre hinden ondt men det ville han ikke tillade overhovet

[Nireksa Daisy]

En bøn, efterfulgt af en anden. Hun kunne høre ham bede, og dog kunne hun ikke komme før hun var færdig med sit arbejde. Det tog en evighed, men det lykkedes i sidste ende og hun satte kursen mod kirken. Hun landede lige udenfor, trådte derind og standsede ved døren. Hovedet søgte en anelse på skrå mens hun betragtede ham, et svagt smil fandt vej over hendes læber. Roligt svævede hun hen til ham og standsede bag ham og satte sig roligt bag ham uden at sige et ord. hans bønner fortsatte, og hun afbrød ikke.

[haze]

haze rejste sig stille da han var færde nu kunde det ikke vare længe igen før de kunde omfavne hinaden haze hadet brugt lidt tid på at hakke træ og stod han med en god varme bluse over sig som passet til rasten af hans tøj og sendaleren var blive til leder stølver og en kappe om kring sig det var hved at blive tiliget mørkt han mærket et eller andet bag ham men ikke noget ondt stille vente haze sig og fik næsten i Chok over at se hvem der stod lige forand ham han tog sig let til hjerte men det varme smil som han hadet snedt hinden så mange gang kom stille frem fra hazes læber i første om gang svaret haze ikke han var glad for at se hinden igen og så kom det enlige et svar fra ham ” Du kom tilbage ” haze smilet stille og hadet aller mest lyst til at krammen hinden ind til sig og holde om hinden lige nu

[Nireksa Daisy]

Det havde ikke været hendes mening at give ham at chok, alligevel var det sket, det kunne hun mærke. Hendes hoved søgte på skrå som han smilede og hun smilede roligt tilbage. Når man havde boet i himlen og var engel var jordboernes opførsel ikke altid noget hun forstod. Ved hans ord blinkede hun undrende ”Du bad mig om det, og du sagde du kunne lide mig” havde han fortrudt sine ord? Måske, hun vidste det ikke for hun forstod ikke helt disse følelser endnu. han havde skiftet til noget varmere, selv var hun stadig iført den simple hvide kjole og fødderne var bar. Håret hang ned over hendes skuldre og huden var bleg dog lun.

[haze]

Haze gik stille over til hinden og krammet hinden ind til sig ”selv gør jeg det bliv bare lidt overrasket over det ” haze gav hinden et kys på munden mens hans arme kørte på kors over hindens vinger det føltes rat enlige at hun var tilbage desse følser ville komme med til så hun forstod dem ”jeg har sanvet dig skat ” kom det rolige fra ham mens hazes hånd ramte Dasiys kid de var varmen hvorfor mund hun sagde sådan haze tænkte ikke vider over det han ville bare holde hinden tæt ” det ved at være koldt her og man har lidt svært hved at holde varmen ”

[Nireksa Daisy]

Hun lod ham omfavne sig og forsøgte at gengælde det. Ikke fordi hun ikke vidste hvad omfavnelse betød, det var bare så underligt fordi engle ikke gik og krammede hinanden. De var skam kærlige væsner, men så meget forskellige fra jordboerne. Han kyssede hende på munden, en ting han vidst godt kunne lide og hun gengældte det blidt. Som han kaldte hende skat gled hendes hoved på skrå ”Er det ikke kun noget man kalder sin kone for?” det havde hun hørt før. Hun lod ham stryge hendes kind, smilede blidt og nikkede som han sagde de skulle gå. Hun frøs ikke, det var ikke rigtigt muligt for hende når det i himlen var meget koldere.

[haze]

Haze kikket lidt på hinden da hun Spurgte ind til det og han smilet bare " når ja du ved det jo ikke hmme det noget man kalder hinanden både i gifte måde og forhold det " haze viste enlige ikke om man kun gjord det når man var gift han var arldige noget så langt med Crystal altså Zills datter inden hun bliv så ond men haze ville ikke tænke på hinden mere nu var det Daisy der betød mest for ham han ville godt inviter hinden på mad eller ud i byen så de kunde få noget af spise " va siger du til en god steng med brune katofler " haze bosted stille noget af sin kappe og kikket igen på Dasiy det var lidt Mærkelige at føleså dan i ser med en som ikke har prøvet det så meget at være i et fast forhold

[Nireksa Daisy]

Man gjorde det begge del? Var det ikke forkert når man ikke var gift? Hun vidste at hendes gudinde foretrak ægteskaber frem for en leg, det gav kvinden flere rettigheder og mere at skulle have sagt. Eller sådan noget. Daisy nikkede dog blot uden at stille flere spørgsmål, hun vidste sine spørgsmål måtte lyde underlige. ”Det lyder lækkert” svarede hun. Endelig havde hun heller ikke behov for mad, men det smagte hærligt og det kunne være sjovt at smage noget nyt. Om han selv ville lave maden eller om det skulle købes vidste hun ikke, det ville hun nok finde ud af snart.

[haze]

haze vente sig om " umm bare så du hved det det nok ikke sikkert at vise at du er engel her Dasiy nogle mennesker kan godt have lidt ander tanker vis de ser dig " haze mente det han viste godt hvordan folk kunde være og han ville ikke Risiker at miste sin Elsket ikke igen det ville han ikke kunde klare ikke på den måde haze lage stille kappen lidt tætter om sig og tog om et svær som han hadet fåret lavet og under det han en fjer fra Dasiy som Skinden flot haze hadet følt sig glad siden han har haft den på og viste ikke hvordan han skulle forklar alt det der det var som at tale med et barn men bare meget meget guddomlige hvad det and gik i forhold og gifte sig kunde de sikkert godt klare men Haze ville se om det kunde holde Vilkete han var sikker på

[Nireksa Daisy]

Hun smilede ved hans første ord ”Det ved jeg” svarede hun, nok var der mange ting hun ikke helt forstod på jordboernes opførsel og handlinger, men hun vidste hvor lidt sikker hun var her hvis hun viste sig i sin engleform. Det var også derfor hendes vinger var skjulte. Hun havde skam været slave, tvunget til mange ting og det ønskede hun ikke at ende igen. Hun bemærkede sværdet ved hans side, og en af hendes fjer som han havde bundet om, hovedet blev lagt forundret på skrå men hun sagde intet til det. de forlod kirken sammen, hun så sig omkring nu hvor mørket var faldet på og så blot afventende på ham.

[haze]

Haze kikket lidt ud det smår renget lidt men ikke meget " jeg håber ikke det bliver alt for slemt det her " haze hadet vand et bad i ny og næ var oki men våd helt ind til knovleren det gad han ikke at få våde øre var noget haze ikke kunde lide det lå nok i hans sasner da han nu var halv ræv og mennsker de lidt skabe hjørne tænder fiste sig frem og han gjord plas for Dasiy så hun kunde komme ud stille tog han hætten på men to en anden kappe med og lage om Dasiy " her den ville holde dig nolnge lunde tør for rengen

[Nireksa Daisy]

Det var begyndt at regne mens de havde været derinde, og da han brokkede sig over regnen smilede hun bare svagt. ”Tak” hviskede hun som han lagde en kappe over hendes skuldre som skulle skærme mod regnen. Hun holdt den på plads men uden at trække hætten over hovedet, hun elskede regn så hun var slet ikke så ked af det som han var. Jorden var fugtig, enkelte sted mudret og det kunne hun mærke når hun ikke havde sko på. Hendes blik blev vendt mod ham som de satte kursen mod hans hus.

[haze]

Haze tænke tit på hvordan det mund var at være engel de gjord så meget for andre men forvente ikke noget andet haze kikket igen på Daisy han holdet virkelige meget af hinden men han var bange for at miste hinden på en eller anden måde hadet han en ide at det ville gå galt det hadet gjort i så mange af hans forhold hun var den rengtit første han hadet betrodet sig til stille smilte haze og to Hindens hånd og flirte Daisys finger med hans det følte så rat det her stille kikket han ned og viste håbet på at tingen ville løse sig stille kikket han op da hans øre op fanget nogle lengen børn tæt på rande stene han smilte og mindes tilbage den gang hvor løb efter pinden det var inden børne hjemmet kom og fanget ham han hadet ingen famille eller det viste han i værfald ikke stille kikket han over på Daisy " jeg kom i tanke om noget du måske kunde hjælpe mig med" lød det stille fra ham haze hadet et tom rum inden i sig han viste ikke hvem han enlige var eller jo men ikke om han hadet nogle søsksen eller far eller mor overhovet

[Nireksa Daisy]

Hun gjorde nok en del for andre, men det var hendes job… at hjælpe andre. Hun vidste ikke hvad hun ellers skulle tage sig til hvis hun ikke hjalp folk og viste dem gudindens rette vej. Hans fornemmelse om at det ville gå galt kendte hun ikke om end hun kunne fornemme den og hun så forundret på ham dog uden at sige noget. Snart tog han hendes hånd og deres fingre blev flettet ind i hinanden. Hun smilede blidt, beroligende og varmt mens de fortsatte gennem regnen. Snart kom de forbi legende børn og hun undrede sig over at de var ude midt i regnen og trods mørket. Hans ord fik hendes blik til at blive vendt mod ham og hun nikkede, med den frie hånd legede med halskæden han havde givet hende og som hang om hendes hals. Hun kendte spørgsmålet inden han stillede det ”Alle har en familie Haze… du er ingen undtagelse”

[haze]

haze kikket lidt ned og så op på Daisy igen han var gald for at ha mødt hinden stille kysset han hinden på kinden selv om det måske ville virke vådt og koldt. efter et stykke tid kom de til restrurangen hvor man kunde dufte den saftige lugt af vildsvin og mjød og øl haze kunde lige så godt få det overstået og han ville nok ikke fortryde det det var han sikker på men i løbet af dagen ville han fri til hinden gør det i mens det stade er varmt det hadet han hørt fra en gammel mand mund det passet det ville nok vise sig godt nok hadet han ikke nogle ringe eller noget som helst men han vild med Daisy igen tilv om det og så også stolt over at have ærke engel som Kærste stille tænkte han over de ord der måske passet bedst om han skulle sige det hved kroven eller når de var for dem selv for en gang skyld for hvem viste vornår de så hinaden igen haze hadet mange tanker lige nu men han holdet mund og fulte hinden vider ind til kokken hvor han sagde " en bord til to og så dagens rat ville være rat med noget lidt op varmet mjød " manden som ejet kroven nikket og viste dem hen til et brod " her hr haze og manden kommer om ikke så længe " haze vente blikket igen mod alle de tommen plaser der måtte ha været mange som bare måtte ha hold sig væk?