Enlige sammen

[Nireksa Daisy]

Hun blev kysset på kinden og sagde intet dertil, smilede blot blidt og fortsatte derind. Hendes gudinde vidste skam godt hvad Haze havde planlagt for aftenen, men af en eller anden grund havde hun ikke informeret den stakkels engel om det. Derfor var Daisy uvidende om hans planer. Snart nåede de kroen, trådte derinde og fik et bord, hun satte sig ned og så sig omkring, der var underligt nok ikke folk ”Hvor er alle henne?” spurgte hun undrende og med rynkede bryn. Måske havde regnen holdt dem væk? Måske. Det var hun ikke så sikker på. hendes blik blev vendt mod ham dog uden at hun sagde noget.

[haze]

haze kikket rundt regtit nok der var ikke Nogle stille tog haze Dasiys hånd " de er nok bare der hjemme på grund af været tror du ikke ?? " kom det stille fra ham haze brød sig heller ikke om der ikke var nogle i den her Krog stille kikket han på tjeneren der var nu noget over det men han var ikke sikker på hvad det var en følse han kun hadet følt ja siden den gang med grotten haze ville ikke bekymre hinden for meget efter et stykke tid kom maden ind og den lidt halv stive tjener kom Gåden hen til haze og Dasiy haze var på vagt der var altså noget der føltes Klamt her inden stille kikket han på Daisy og sagde viskene " hold med folk jeg har en klam fornemles af der er noget galt her " haze kikket lidt på sin mad og snunset til det også dasiys for at være sikker på at der ikke var noget med manden men det var der ikke

[Nireksa Daisy]

Han var ikke ene om den fornemmelse og som det svagt sitrede i hende gik det op for hende at det ikke var klogt at blive der. Hans ord og måden han snussede til maden fik hende til at rynke brynene og hun så bestemt på ham "Lad os gå.." hun mente det, der var noget galt og det vidste hun med sikkerhed. Langsomt rejste hun sig op, lod et blik gled rundt, en lyd bag hende fik hende til at vende sig om, tjeneren fra før stod foran hende, og inden hun havde set sig om stak han en kniv i maven på hende. Hun gispede overraskede, smerten bredte sig i hendes krop som blodet begyndte at pibe frem, ikke rød som almindelig folks var, men nærmere sølvfarvede, hun var speciel, selv blodet var specielt.

[haze]

NEEJ " røbet haze mens han grap om Tjeneres hånd og slog ham ud han ville ikke miste en han hadet kær igen hurtigt var han over mod Dasiy for at se om der var sket noget med hinden hænderne Ryste lidt og han holdet godt om det han fandt noget at stoppe blodet eller hvad det nu var med og løfte hinden op " jeg er ked af det " kom det rolige fra ham haze tog stille kappe om hinden så hun ikke skulde fryse og stille gik han hjem i rengen selv om hun var lidt tunger ind en sten så kæmpet haze i det voldsomme vær med at komme hjem til sig selv og for at sikker sig en læge det vare lige til at hazes næse bliv helt blå " stille lage han hovdet ned til Dasiy " dø ikke " haze viste ikke så meget om engler om de kunde dø enlige efter en halv times tid lage haze hinden på sin seng og løb ned efter lægne og forklaret ham hvordan og hvor ledes og han skydste sig først gjord længen lidt store øjne da han så det ikke var blod " hvor har du fundet hinden? " haze kikket ned han ville ikke sige hvad Daisy var menst for hindens engen sikker heds skyld " hun er ikke hårt ramt men det kan brade sig vis jeg ikke gøre noget nu de må vente unden for " længen vente sig mod Daisy " vi skal nok få dig på høg kandt igen" haze gik ud og vente på der skulde ske noget

[Nireksa Daisy]

Hun lukkede af for alt omkring sig per automatik og ænsede derfor ikke da han løftede hende op, ellers havde hun beroligede ham og forsikrede ham om at alting var i orden. Pludselig lå hun i en seng og snart var en læge i nærheden ”Vent.. jeg har det fint” forsøgte hun men lægen så beroligende på hende og Haze forlod værelset. Manden ville tjekke såret men hun flyttede på sig ”Jeg har ikke brug for hjælp!” sagde hun insisterende og skubbede hans hænder væk. ”Giv mig to minutter mere” hun så bedende på ham og manden forstod vitterligt ikke hvad der foregik. Såret havde været dybere, men som engel kunne hun heale og derfor var hun i færd med at heale sig selv. Nogle minutter efter var såret væk ”Se.. jeg har det fint” sagde hun blidt, mens lægen stod i chok over synet. ”Du er engel” konkluderede han og hun nikkede forsigtigt.

[haze]

haze rejste sig stille da han syntes det hadet gået længe nok han kikket rundt og så Daisy var oki han lente sig i dør kammen og så på lægen " jeg mener det jeg sagde du holder din mund med hvem hun er Forstået " haze viste hvad folk ville sige til vis haze var sammen med en engel han brød sig ikke så meget om menneske her fordi han viste hvordan de kunde være i sær ham som var blive kalt for skøde og køter selv om han var en rævfrom han gik stille hen til hinden og satte sig ned og så på Lægen og han nikket til hazes ord og forsvandt ud i gaden igen " der hadet du nær gidet mig et hjerte stop " kom det lidt Rystned fra ham og lage stille sit hoved ned mod hindens mave og så på Daisy øren bliv lagt hel tilbage

[Nireksa Daisy]

Lægen havde virkede god af sig, så det havde ikke været nødvendigt med den hårde tone hvis man spurgte Daisy. Denne havde nikkede og var gået, og Haze havde overtaget hans plads. Hun så forvirret på ham indtil han sagde noget "Undskyld, men du overreagerede, du ved da jeg er engel.. vi healer og kan heale andre..." sagde hun forsigtigt, hun kunne skam også gøre andre ting men det var hvad hun var bedst til hvis man spurgte hende.

[haze]

jeg gik bare i pernik jeg tænke vel bare jeg ikke ville miste en jeg holdte holdt af " haze kikket ned han overragerrede nok en smule men han jo op Levet så meget så han ville ikke kunde klare at miste en til af sine venner/elskere inde vis det gjord ville han i værfald ikke leve mere så hadet han lidt nok stille tog han hindens hånd " unskyld jeg gik i pernik " haze rejste sig stille med hovdet og kikket sig om kræng han var stade sulten og hadet ikke så mange pengen tilbage ikke efter han hadet brugt pengen på de ringe haze tænke stille nej han ville " jeg burte ha forudset det ville komme " bebradet haze sig selv med