Katastrofe!

[Nireksa Daisy]

Daisy bevægede sig med svævende lydløse skridt hen over havnen. Mørket var faldet på for kort tid siden og i horisonten kunne man endnu se himlens svage rødmende farve. Hun burde nok ikke være der, men gudinden havde sin egen mening og naturligvis gjorde Daisy som hun havde fået besked på, uanset hvor lidt hun brød sig om det. Gudinden vidste trods alt bedst! Hun var iklædt en hvid elegant kjole, fremhævende hendes fine figur, fødderne var bar, vingerne skjulte så hun ikke ville blive genkendt som engel. Folk gloede alligevel på hende, hun bar en aura som var opsigtsvækkende og bemærkelsesværdig. Hendes blik gled rundt, søgende efter en speciel skib, og så snart hendes blik faldt på det, vidste hun at det var det skib hun skulle med. Hun satte kursen hen imod den, standsede med hovedet lagt på skrå og studerede det roligt. Hun så enkelte kvinder ved rælingen, smilede svagt. Det var altid lettere at kommunikere med kvinder... troede hun!

[Dragana Dragoens]

Det var et godt nok længe siden at Liay og hendes besætning havde været i Barisia men det var jo mest fordi pirater ikke rigtigt var velkommende her, og det var jo flere år siden at de egentlig havde været her så de regnede ikke med folk huskede dem. Men de havde jo også været rolige da de havde købt ting på havnen og læsset det ombord på skibet, hvilket havde taget det meste af dagen og nu hvor natten var ved at falde på var de alle ombord på skibet og egentlig bare tog en afslappende aften uden at drikke, fordi det jo ikke ville ende med ballade og det ønskede de ikke ligefrem nu. Så de tog det stille og roligt, nogle kvinder hang ude ved rælingen, andre sad oppe ved roret mens andre sad rundt omkring på skibet. Deres kaptajn, den Blinde Dronning som hun blev kaldt, sad ved trappen længst fra havnekanten og sad og så udover horisonten med en enkelt flaske vin i hånden, fordi de tog det der slog mindst hårdt mens de var her i Barisia hvilket også var grunden til de ikke rigtigt festede som de plejede og stemningen var muligvis lettere irriteret fordi der ikke skete særlig meget, men det var der altså ikke noget at gøre ved for de havde brug for nogle ting inden de rejste videre ud i verden, eftersom de havde planer om at tage hen til nogle af øerne længst væk så de skulle bruge forsyninger som de så havde brugt dagen på at købe og læsse ombord.

Det grå øje var vendt ud over havet, som flasken blev ført til Liays læber som hun drak en smule inden flasken igen blev sænket. Som hun sad der og så udover havet virkede hun nu meget fredelig men man skulle nu stadig ikke virke sig sikker fordi der stadig fandtes meget ondskab under hendes overflade.

[Nireksa Daisy]

Daisy så op på nogle af kvinderne så så tilbage ned på hende med undren og hævede bryn. Hun lod blikket søge rundt igen, fandt andre kvinder der var ved at gå om bord og en enkelt sad for sig selv. Hun betragtede denne som sad for sig selv med en flaske vin i hånden. Hun tøvede inden hun gik op mod skibet af den simple trappe der var sat frem. hun blev naturligvis standset og spurgt om hendes ærinde ”Jeg skal snakke med jeres kaptajn” svarede hun ganske roligt og med en fløjlsblød stemme der kunne smelte is så varm og blid den lød. Det venlige udtryk i hendes øjne gjorde det klart at hun ingen onde intentioner havde og hun så heller ej ud til at være bevæbnet. Kvinderne hævede deres bryn, fnyste af hende og svarede hårdt at stedte ikke var for børn. Hun blinkede forundret, så ned af sig selv. hendes udseende gav udtryk af en fuldvoksen kvinder, hendes former og træk sagde det hele.

[Dragana Dragoens]

Liay var udvidende om at nogen ville turde at gå ombord og så frivilligt! Men hun blev dog vækket af hendes tanker da hun hørte nogen af kvinderne snakke lidt højt hende ved broen hvilket fik hende til at se derhen og lægge hovedet en smule på skrå som hun så på denne fremmede kvinde i hvid kjole, hvilket i sig selv var farligt hvis man kendte til disse kvinder for de kunne jo finde på hvad som helst.
Liay endte dog med at sukke og rejse sig med flasken i hånden og gik hen til denne sære gæst de havde fået sig. ”Hvorfor skal du snakke med kaptajnen?”

[/color] spurgte hun roligt som en eller anden overordnet person på skibet, selvom hun ikke ligefrem sagde at hun var kaptajnen men igen hun vidste jo heller ikke om personen kendte hende eller ikke, for hun kendte i hvert fald ikke den sære skabning der havde noget irriterende over sig men hvad kunne Liay ikke sætte fingeren på men det kunne jo være hun fandt ud af det senere hen.
[/blockquote]

[Nireksa Daisy]

Daisy vendte sig med elegance og ro om som kvinden der havde siddet for sig selv pludselig dukkede op bag hende. Hun lod hovedet søge en anelse på skrå, smilede roligt nu hvor hun bedre kunne se hende "Jeg ønsker at sejle med jer" svarede hun. Aaliayh Queen, selvfølgelig vidste Daisy at hun stod overfor den person hun havde spurgt indtil. Hun kendte hende, bedre end hun troede. Som engel vidste hun ting som ingen andre gjorde, hun havde set folk fødes, andre dø og gå til grunde. Og hun havde skam set denne kvindes fødes, akkurat som hun havde set så mange andre. Hendes ord havde været rolig, spørgende og venlig, hun lignede ikke just en der kunne forsvar sig selv og hendes fysisk styrke var skam også begrænset, men hun havde sine evner og sine styrker.

[Dragana Dragoens]

Ved Daisys ønske lagde Liay hovedet en anelse på skrå og så meget undrende og lettere mistroisk på hende inden hun så hen på nogen af de andre kvinder som virkede lige så forvirret som hende over det sære ønske, for hun lignede ikke ligefrem en der ønskede at være pirat så der måtte jo være noget andet bag.
”Hør her dame, dette er ikke noget handelsskib.. vi tager ikke folk med som ønsker at rejse noget sted hen.. vi er pirater så gå du hellere i land før der bliver ballade”

[/color] sagde hun en anelse irriteret for folk skulle da ikke komme og tro de kunne rejse med som de ville, for det her var altså ikke noget handelsskib eller færge eller hvad der nu tog folk med hen til et andet sted. Så det var da noget af et sært ønske hun kom med og rig virkede kvinden jo heller ikke til at være så der var jo ikke noget i at gøre det for dem.
[/blockquote]

[Nireksa Daisy]

Hun smilede blot blidt "Aaliayh Queen, jeg er blevet bedt om at henvende mig til dig, og det agter jeg at gøre om du smider mig ud eller ej så følger jeg jer på rejsen" svarede hun næsten kærligt. Hun vidste kam hvilke type kvinde.. kvinder hun stod overfor, men hendes gudinde havde talt, hvad mere kunne hun selv sige? Intet, en ordre var en ordre og det vidste hun meget godt om end hun nok kunne have bedt sin gudinde give hende en anden opgave. Man diskuteret ikke med gudinden nej, og det gjorde Nireksa da heller ikke og havde aldrig gjort det for gudinden vidste bedst, men som den første skabte engel var hun højere prioriteret end andre og kunne stille flere spørgsmål.

[Dragana Dragoens]

Det at hun nævnte hendes navn fik hende til at se mere undrende og overraskende på kvindemennesket, for hun brugte sjældent hendes efternavn så der var ikke mange der kendte det, ikke en gang folk på skibet kendte det udover Runica men det var jo fordi de var barndomsvenner og vokset op som søskende. ”Skrid med dig forpulet kvindemenneske! det er ikke noget skib for dig..”

[/color] sagde hun vredt for hun skulle ikke komme og tro hun kunne hundse rundt med kvinderne og Liay ombord på deres eget skib. Så hun ville bare have det kvindemenneske af skibet inden hun enten selv smed hende af eller hun blev lænket bare som i straf fordi hun ikke gad og smutte med det samme og så ville de efterlade hende et eller andet øde sted så hun selv måtte finde hjem.
[/blockquote]

[Nireksa Daisy]

Overraskelsen var skam tydelig, og det havde Daisy også forventet. At hun kendte hendes navn skyldtes nok at Daisy havde været tilstede den dag hun blev født, ikke fysisk men hun havde skam set hende fra det sted i himlen for alt kunne ses. Hendes vrede kom heller ej bag på hende, og dog smilede hun blot roligt "Jeg går ikke, så du må fjerne mig med magt" sagde hun insisterende, i forhold til kvinden foran hende virkede hun svag og skrøbelig, og fysisk var hun heller ikke til megen nytte.

[Dragana Dragoens]

Liay var rasende over at kvinden ikke bare gad skride så hun så på de andre kvinder ”Fjern det forpulede kvindemenneske.. Smid hende over bord!”

[/color] beordrede hun hårdt og de andre kvinder gjorde intet andet end at nikke og gik hen og tog fat i Daisys arme for at trække hende hen til broen igen eftersom de ville smide hende over bord fordi det jo var Liays ordre og lige nu gad Liay jo ikke bruge magi fordi de fleste ting jo godt kunne klares uden magi, så det ville bare være nyttesløs at bruge det fordi de jo fik samme resultat, eller det regnede de jo med at de ville gøre fordi de ikke kendte til at hun var en engel.
[/blockquote]

[Nireksa Daisy]

"Slip" beordrede hun hårdt og kæmpede imod for at komme fri af kvindernes greb, hun så hele tiden hen på Liay og ikke et øjeblik virkede hun vred eller hadefuld. Det lykkedes hende ikke at vriste sig løs og den eneste løsning hun så var at lade sig falde i, kvinderne smed hende derfor overbord, men i stedet for at falde ned slog hun vingerne ud så brat at de svagt strejfede de to kvinder som hun lettede og holdt sig i luften lige inden for rækkevidde. "Liay, jeg må snakke med dig... " gentog hun. Hun vidste skam det ikke var klogt at vise sig fra denne side, men hun havde været tvunget. Heldigvis var der ikke så mange folk i nærheden, og de få der dog var her gloede åbenlyst på hende med store øjne og frygten lysende ud af dem.

[Dragana Dragoens]

Liay virkede ligeglad da kvinderne tog denne fremmed kvinde for hun vendte ryggen til næsten lige med det samme, fordi hun ville vende tilbage til hendes rolige hjørne hvor hun kunne sidde og slappe af i stedet for at blive hidsig som hun plejede. Men da hun så nogle af kvindernes måbende ansigts udtryk som var foran hende vendte hun sig alligevel rundt bare for at se hvad det egentlig var de gloede på, men igen hun havde heller ikke hørt noget plask når det kom til stykket, dog måbede hun ikke men rullede bare med øjnene. ”Hvor skønt en engel”

[/color] sagde hun sarkastisk og lettere irriteret over at den såkaldte Lysets Gudinde skulle blande sig i hendes anliggender selvom det var flere år siden hun overhovedet havde været i udkanten af Nirelia og hun troede jo ikke ligefrem selv på nogen af guderne, jo måske en smule Mørkets Gud men det var da kun meget få gange. Hun så køligt rundt på de kvinder der nu en gang var ombord, og fleste af dem slappede af igen men de var på vagt overfor englen og rakte stille og diskret ud efter deres våben. ”Stå dog ikke bare der og glo.. Find den som har bedt til den pokkers gudinde og slagt kvindemenneske!”[/color] beordrede hun koldt, noget der gav et ryk i de fleste som de så fra den ene til den anden før de begyndte at fare rundt for at finde ud af hvem der bad til gudinden så den person kunne blive slagtet fordi gudinden ikke skulle blande sig i deres anliggender. Dog havde nogle af kvinderne misforstået hvem de skulle slagte så de begyndte at skyde med pile imod englen mens andre kastede besværgelser imod englen for at få hende ned.
[/blockquote]

[Nireksa Daisy]

Folks måbende blikke var hende ikke uvant, og snart vendte Liay sig om, hun så ikke videre tilfreds ud og det havde Daisy heller ikke forventet. Snart gav hun en ordre og folk var straks i gang, løb frem og tilbage og gav sig til at skyde efter hende. Hun undveg så godt hun kunne, men blev ramt i den ene vinge. Hun gispede svagt som hun tabte højde dog uden at falde, endnu to pile tvang hende tilbage på land som hun trak dem ud af vingerne. ”Ingen har bedt, du kan godt opgive at lede” lød englens stemme ganske rolig trods smerterne, hun healede jo hurtigt så det ville ikke være noget problem for hende med disse skræmmer om end det da gjorde ondt.

[Dragana Dragoens]

Liay virkede ikke videre interesseret i englen efter hun havde udgivet ordren med at finde en person der havde bedt så den person kunne blive slagtet, for hun gad ikke spilde sin tid på sådan en skabning, for der var ingen grund til at hun var kommet for der var da ingen der ville reddes fra dette liv på søen for hvis de ville noget andet kunne de jo bare forsvinde, så hun gik ud fra der var en som måtte have bedt.
Hun så dog på englen da denne igen talte ”NEJ! De skal ikke stoppe med at lede før de finder den person som har bedt til gudinden, så denne kan blive slagtet fordi du forsøger at blande dig i vores liv! Vi har et godt liv som du ikke har forstand på for du er kun en sølle engel”

[/color] den høje stemme var tydeligvis vred fordi englen ville blande sig i deres liv, eller det gik hun jo ud fra for ellers ville der da ikke dukke en engel op efter alle de år?
Efter hun nærmest havde råbt af englen gik hun hen og tog fat i nogle af de nærmeste kvinder som hun hviskede noget i øret inden de gik i gang med at gøre klar til at de skulle sejle mens andre stadig ledte, hovedsagelig efter en ung kvinde som var anderledes end de andre, en der var god og de vidste lige hvem det var men de skulle først finde hende og hvis de ikke fandt hende ville de bare efterlade hende til sin egen skæbne inde på land.
[/blockquote]