Og du er ?

[Mette Craft]

Det ville være en skam, at sige Mette havde været lykkelig det sidste lange stykke tid og egentlig så gik hun rundt med tankerne omkring at løbe hjemmefra. Men lige den lørdag havde der ikke været noget skole og det betød bare, at hun havde fri den. Indtil videre havde hun været en tur forbi market for, at se om der skete noget spændende der og da der ikke gjorde det. Så valgte hun at gå sig en tur langs med folden og efter hun havde gået i omkring to timer, så stille hun sig ud i vand kanten, hvor hun begyndte at kaste smut med stenene, som hun havde samlede op i hendes hænder. På ingen måder havde hun gjort noget ud af sig selv da hendes hår havde hun ikke sat op og det hang bare løs ned over hendes skulder og hun havde valgt at tage en enkle kjole på.

//den selv sammen kjole, som hun er på i siggy'et

[Dorian Gray]

Som altid var den ældre Dorian ude og rejse mellem hans hjem i de forskellige lande for han kunne jo ikke slappe af, ikke når der var så meget der skulle gøres og han skulle jo arrangere en fest hvor han skulle vise en af hans skønheder frem, nemlig den unge Phoebe som han ville tage med ind i et selskab med de rige bare fordi rige mænd jo elskede at se på unge smukke kvinder, så han skulle egentlig havde skaffet sig nogen flere skønheder så han kunne friste mændene som så ville give alle andre mere opmærksomhed end deres koner og døtre, for så kunne han da gå i krig med dem bare fordi han jo godt kunne lide udfordringen.
En sort karet om blev ført af 2 sorte hingste red roligt langs floden fordi han skulle jo hen til den nærmeste bro så han kunne komme over. Øverst sad kusken Hans, en gammel mand som tjente Dorian og havde gjort det trofast i mange år, så ham var Dorian egentlig lidt glad for som tjener. Inde i vognen var de tunge mørke røde gardiner trykket fra så han kunne få luften ind mens han sad roligt på de mørke røde søder, hvor der højest kunne sidde 2 inde sammen med en smule bagage men han brugte jo også kun denne karet når han skulle rejse rundt, ellers havde han større når han skulle have andre med. Bagerst på vognen var hans mørke kiste spændt fast som indeholdt noget af hans rejse tøj fordi han godt ville skifte tøj ind i mellem for man vidste jo aldrig hvordan vejret var eller hvor meget støv de skulle rejse i.
Dorian sad afslappet i vognen og så ud af vinduet og betragtede det smukke landskab som de lige så stille trillede forbi, lige indtil vognen stoppede og Dorian undrede sig, inden han åbnede døren fordi han skulle til at skælde Hans ud men da han så længere fremme så han grunden til at Hans havde stoppet vognen, noget der bare frembragte det charmende smil på hans læber som han begyndte at gå imod den unge kvinde som stod og kastede sten ud i vandet, som om hun var vred over et eller andet.

[Mette Craft]

Mette var så optage af hendes egen tanker, at hun slet ikke lade mærke til, at der var en vogn, som gjorde holdt inærheden af det sted, hvor hun stod og selv da manden, som havde sidde i vognen begyndte, at nærmere sig hende. Så lod hun heller ikke mærke til det. Det var først da hun bevæget hendes arm bag for, at kaste den sidste sten, som hun havde holde og dog, så nåede hun ikke få hendes arm længere bag ud fordi, at hendes hånd rammet ind i noget. Da hun dejede sit hoved om for, at se hvad det var så fik hun sådan et chok, da hun trådt et skidt ud imod vandet og det skulle hun aldrig havde haft gjort fordi, at hun kom til, at træde på en sten der fik hendes fod til at smutte, hvilke blot gjorde at hun fik sat sig ned i vandet et lille bump.

[Dorian Gray]

Det var heldigt at Dorian var en smule vågen for hans stok som han normalt rendte rundt med blev lidt hurtig løftet før hun næsten ville have ramt ham men han var just ikke ude på at forskrække hende, selvom dette vidst var tilfældet, eller det gættede han ud fra reaktionen for ellers havde hun nok ikke trukket sig tilbage og var gledet på stenen noget som gjorde han så en smule undrende på hende men han gik dog ned til vandkanten og rakte stokken ud så hun kunne tage imod den og hive sig op hvis hun skulle have hjælp. ”Jeg beklager hvis jeg forskrækkede dem frøken, det var sandelig ikke min mening at gøre det”

[/color] sagde han roligt med et lidt charmende smil for han havde da slet ikke været ude på at forskrække nogen som helst, da han lidt troede hun havde set ham men det havde hun vidst ikke, så nu måtte han jo hellere sørge for hun ikke blev syg for selvom vejret var nogenlunde så kunne det jo stadig blive en kold tur hjem for han anede ikke noget om hvor hun boede eller noget, så det mindste han kunne gøre var at tilbyde lift.
[/blockquote]