[åbne] Kender de også til dette sted ?

[Dorian Gray]

Til tider kunne han godt være forudsigelig, men det var nu mest når han ikke ville diskutere visse ting og dette var en af dem, så før hun kunne nå at sige nej havde han lagt tæppet om hende, så da han stod foran hende igen og hun sagde tak nikkede han bare kort med det charmende smil før han tog sin jakke af for den del måtte hun jo forstå bare ville gøre ham klam og det kunne ikke være en god ting.
Han endte med at finde en del af en kost til at hænge den på som han tog med hen til pejsen og lod den stå ved siden af den så den kunne blive varm og tør. ”Nej det ser det ikke ud til.. Men det gør heller ikke så meget, jeg ved jeg kan nå hvad jeg skal når stormen har lagt sig.. Men de har måske nogle som venter dem?”

[/color] sagde han roligt som han kort sørgede for sin jakke og blev roligt stående fordi han godt ville vente til at kusken var kommet med tingene så han kunne få tørt tøj på og et eller andet at sidde på. Det varede heller ikke længe før døren igen åbnede og Dorian gik hen til den for at holde den tilbage som kusken kom ind med en større kiste i favnen og en mindre taske på ryggen. Dorian lukkede roligt døren efter den ældre mand og sørgede for den var godt boltret til så den ikke bare ville blæse op i løbet af natten. ”Hestene er i sikkerhed herre, der er mere læ bag huset.. og har læsset kisten med noget af deres tøj ind i vognen og tænkte de ville have denne her”[/color] sagde den ældre herre roligt som han gik hen og satte kisten op af væggen ved døren inden han fik rejst sig op og vendt sig rundt hvor han fik øje på den unge kvinde som han kort bukkede for. ”Det er udmærket Hans.. En kiste med tøj er også rigeligt…. Gå hen i hjørnet og skift dit tøj og sæt dig så henne ved ilden”[/color] sagde han roligt med det charmende smil for han kunne godt gætte en anden grund til at den anden større kiste blev sat ind i vognen, nemlig for at give væk til den så den ikke bare fløj af sted.
Kusken gjorde som der blev sagt og tog tasken fra ryggen og gik hen til hjørnet for ikke at genere Mimi for meget, så han forsøgte at stille ting bag sig så hun ikke skulle se noget som hun ikke skulle se.. Selv gik Dorian hen til kisten ”Kunne de tænke dem at få noget tørt tøj på Fru?”[/color] spurgte han roligt som han var derhenne og han kunne ikke helt færdiggøre sætningen for han kendte ikke hendes navn, så han regnede med hun ville færdiggøre den for ham ved at sige hendes navn.
[/blockquote]

[Mimi "Mariposas" Demonheart]

Lige hvordan han normalt var i værmåde kendte hun intet til og det var ligesom hun hellere ikke vidste, at denne fremmede som hun befandt sig i hytte med havde nogle ligheder med hans personlighed og så hendes ægtemands. Dog, så kunne hun ikke lade vær med at tænke sig for sig selv at der var et eller andet bekendt over hans måde, at smile på og alligevel så kunne hun ikke lige hvad det var.

Men hun var glad for, at han havde flyttede sig så hurtigt om foran hende efter at havde haft lagt tæppet omkring hendes skulder og hun kunne udemærket godt forstå, at han tog sin jakke af fordi det sammen havde hun selv gjort med hendes kappe efter, at hun havde fået gang i pejsen. "Nej ikke lige i aften er der nogle. Hvad med Dem selv ? Har De nogle, som venter på Dem når De kommer hjem?" svare hun, da hun vidste at hendes to små engle blev passede og Ash havde en aften/natte vagt, så det betød bare, at Mimi ville være alene hjemme.

Hun nåede ikke rigtig, at sige mere før at døren blev åbne af en ældre mand, som efter hendes mening slæbte på alt for meget. Det var et bevist valg fra hendes side, at ikke sige noget mens Hans og Dorian snakket sammen. Da Hans fik øje på hende så sendte hun ham et venligt smil og vendte rykken til det sted, som Hans havde gået over i for, at skifte over til noget tørt tøj.

Men lige hvor mange kister det var, at Dorian rejste med havde Mimi ingen ide omkring og et eller andet sted så havde hun en lille forstilling omkring, at det umuligt kunne være mere end den ene kiste, som Hans havde kommet ind med. Der måtte være en eller anden begrænsing på, hvor meget tøj en person kunne eje og især rejse med ?

Da Dorian gik over imod kisten, som Hans havde kommet ind så gik Mimi halvt om halvt ud fra, at Dorian også måtte havde i sinde, at ville skifte over til noget tørt tøj. Det fik hende til at se udelukket ind i den lille ild, som blusede i pejsen, da hun ikke havde set nogen andre mænd uden tøj på og der talte hun ikke bar overkrop med fordi, at det så hun især i de varme måneder, hvor der var mange som arbejde i varmen. "Demonheart, Mimi Mariposas Demonheart og nej tak.." svare hun så roligt, som hun kunne og hun valgte bevist at svare på den måde, da det uden at sige det lige ud bad om hans navn nu hvor Dorian have fået hendes. "Jeg klare mig. Ellers tak for tilbudet." lade hun til kort efter, hvilke i sig selv også var sandt nok fordi, at det hun havde haft den lange kappe samt den lille varme fra ilden gjort at det kun var pletvis rundt på kjolen, der stadig var vådt.

[Dorian Gray]

Dorian kendte intet til Mimis ægtemand og hvis han gjorde det så ville man nok kunne se mange ligheder imellem dem, både med hensyn til udseendet men også med personligheden, men nok mest med hvordan Ash var før han mødte Mimi, playeren der aldrig sagde nej til en kvinde.. udover Dorian nu heller ikke sagde nej til mænd men han var jo så godt skridtet videre end Ash.
Egentlig kunne han godt gætte hun ikke var helt vild med at have en fremmed så tæt på hvilket jo var grunden til at han var høflig nok til at komme hurtigt væk igen, for hun skulle jo nødig føle sig utryg ved ham når de skulle tilbringe en del tid sammen, i hvert fald bare indtil stormen lagde sig og som det lød så ville den ikke gøre det med det samme. ”Så vil jeg gætte deres mand er på arbejde siden de siger der ingen er som venter dem..”

[/color] startede han roligt ud med at sige mens hans smil forsat var charmende. ”Jeg har desværre ingen som venter mig..[/color] sagde han roligt men det var jo sandt, der var ingen som ventede ham i nogle af hans huse, altså foruden tjenere og slavere så var der ingen.

Dorian åbnede roligt kisten for at lede efter en ny skjorte og et par nye bukser som han kunne få tøj på så han ikke blev mere klam med tiden, ikke fordi han ville blive syg men mere fordi han ikke brød sig om følelsen, han var jo en mand der havde en bestemt smag og havde bestemte meninger. ”Mig en ære at møde dem fru Demonheart… De er måske beslægtet med den afdøde greve Demonheart?”[/color] spurgte han roligt som han kort rettede sig op og vendte sig rundt for at se på hende. ”Mit navn er Dorian Gray”[/color] præsenterede han sig som og bukkede kort for hende inden han vendte sig rundt imod kisten igen og fandt en sort skjorte og et par sorte bukser som han ville tage på i stedet for det fugtige tøj han havde på, dog kunne han ikke bære vest til dette men det måtte han jo nøjes med. ”Jeg har ellers en ekstra kjole, muligvis i deres størrelse hvis det var.. Så sidder de ikke og bliver klam, så de ender med at blive syg”[/color] sagde han roligt som et tilbud hvis hun gerne ville ud af det fugtige tøj og have noget andet på end det hun sad med for det måtte være ret klamt at sidde med, og ilden ville nok ikke holde hele tiden men det måtte hun jo også selv om men nu foreslog han at hun kunne få en kjole på hvis det var.
[/blockquote]

[Mimi "Mariposas" Demonheart]

Hun nikkede til hans ord omkring at hendes mand var på arbejde "Ja, det er sandt og vores børn bliver passet" smilet hun mildt og dog, så famlede hendes smil, da hun hørte hans svar omkring hvad der ventede på ham når han kom. Faktisk så var det lige en af de få svar, som hun på ingen måder havde forventede, at høre og det skyldtes, da han ellers ligne en af dem, som havde en ventende. Især da han havde udseende med sig og virkede, som en rigtig gentlemand, som enhver kvinde ville give deres højre ben for, at være sammen. Ja hun vidste godt, at hun måske ikke brude tænke sådan omkring andre mænd end Ash og alligevel så kunne hun slet ikke havde lade vær.

Da Dorian åbnede kisten hørte hun det godt og dog, så var det først da han nævnte det med om hun var beslægtet med en greve at hun så meget forvirret hen på ham mens hun glemte alt omkring formilatinerne "Greve ?" gentog hun letter vandtro og lige den eneste hun kendte til med det efternavn, som hun selv bær var Ash samt deres børn. "Nej, det tro jeg ikke.." lade hun til efter tid og lige hvor vidt det var til at hører hun forsøgte at overbevise sig selv omkring de ord havde hun ingen ide omkring.

Men da han vente sig om imod hans kiste igen, så fandt hendes blik tilbage i pejsen. Dog, så kunne det godt være at hun stod stille, så var hendes tanker alt andet end det for hvad var det nu, at Ash havde haft fortalt omkring hans familie, det forsøgte hun at komme i tanke omkring og det var kun med et halvt øre at hun hørte hvad det var, som han sagde, hvilke var derfor hun endnu engang så forvirret hen på ham. "Undskyld, men hvad var det, som du sag.." mere nåede hun ikke at sige fordi, hendes øjne lande på Dorian der var begyndt, at skifte over til tørre tøj og med et vendte hun sig om.

Desværre for hende, så kom hun tik at vende sig den forkerte vej, da hun kom til at vende sig om imod det sted, hvor Hans var ved skifte. Det overraske hende også sådan, at hun endte med at tage hendes hænder op foran sit ansigt og dejede endnu en gang - sådan, at hun havde ryggen vendt mod dem begge. "Gider godt, at sige til når i er færdige med at skifte ?" spurgte hun mens hun kunne mærke hvordan hendes blod løb op til hendes kinder og hun rødmere meget, hvilke skyldte det med, at hun ikke før havde set andre mænd uden tøj på udover Ash. Faktisk så var hun blevet så pinlig berørt, at hun glemte alt omkring Dorians tilbud omkring, at han havde en extra kjole, som hun kunne låne.

[Dorian Gray]

Han smilede roligt for sig selv som hun snakkede, ”tja alle har vel brug for en fridag ind i mellem”

[/color] sagde han roligt og egentlig så virkede han jo også forstående for nok kunne det være dejligt med mand og børn, men ind i mellem måtte man vel trænge til en fridag hvor det bare handlede om en selv og ingen andre. Dog følte Dorian at hele hans liv var en og skær fridag hvor han kunne gøre som han havde lyst til og ikke rigtigt nogle bindinger som holdt ham tilbage fra at gøre hvad han ville og når han ville det for det var jo også en vigtig ting.
Der var egentlig rigeligt at vælge imellem nede i kisten selvom der også ar andet i kisten men ikke mere end et par bøger og et par sko til at have på inden for. ”Ja Grev Demonheart eller var de baroner? Men så vidt jeg orienteret er Demonheart et adeligt navn fra en slægt i Darklia.. Så det kunne være de var en af de få som var tilbage, for den stakkels slægt har været ude for den ene ulykke efter den anden”[/color] forklarede han roligt for han var jo meget orienteret og betalte da også spioner for at holde ham opdateret på det meste sladder og så var der jo selvfølgelig hans omgangskreds som også havde en del sladder.
Dorian så kort over imod hende som han havde lagt tingene på den lukket kiste før han var begyndt at skifte for hun virkede til at koncentrerede sig om ilden så han så egentlig sit snit til at skifte men han var vidst ikke hurtig nok selvom han godt nok stod med ryggen til hende. ”Blot at jeg har en ekstra kjole der kunne være deres størrelse, hvis de ønskede noget tørt tøj på”[/color] sagde han roligt med ryggen til hende så han opdagede egentlig ikke at hun kiggede på ham men for ham gjorde det nu ikke noget for ham.
Da hun spurgte om det sidste rettede Dorian og Hans sig begge op og så undrende først imod hinanden for Hans var snart færdig og Dorian havde kun lige smidt den klamme skjorte og skulle lige til at knappe den næste. ”Jeg underskyder fru Demonheart.. vi skal nok sige til når vi er færdige”[/color] sagde han roligt før han fik knappet sine bukser op for at tage dem af og tage det rene par bukser. Der gik ikke lang tid før Hans var færdig og den gamle mand kom hen til ilden men satte sig dog lidt væk for ikke at være forstyrrende. Efter et par minutter var Dorian også færdig og han tog det våde tøj med hen til ilden hvor han lagde det ved et hjørne af pejsen. ”vi er færdige så de kan godt åbne øjnene”[/color] sagde han roligt med det venlige og charmende smil.
[/blockquote]

[Mimi "Mariposas" Demonheart]

Hun nikket smilende til det med at alle havde brug for en fridag ind imellem og dog så kendte hun intet til hvordan hans liv var til hverdag. Men hun lyttede til hans forklaring omkring Grev Demonheart. "Undskyld jeg spørg. Men hvordan ulykke ?" kunne hun ikke dy sig fra at spørge og hun skynte sig at lægge til "Så vidt både min mand og jeg ved så er han ikke vokse op hos hans biologiske familie." det var ihvertfald det som hun kunne huske angående Ash's opvæks og alligevel så var fortiden ikke noget, som de to snakket mest omkring.

Overraskelsen over at se de to mænd uden noget rigtig tøj på gjorde at hun lige kort mistede sin talegave og mens hun stod med ryggen til dem så forsøgte hun at få rødmende i hendes kinder til at ligge sig, hvilke lykkes hende nogenlunde at gøre kort før at Dorian sagde at hun godt kunne åbne hendes øjne igen. Men hun måtte tvinge sig selv til at se lidt halvt for skulderen for, at se om det egentlig var sikker at se da hun ikke var hel sikker på det selvom han lige havde sagt det var det. "Tak" kom det med et lille smil fra hende mens hun vente sig om imod Dorian og pludselig så genkaldte hun det, som han havde tilbud med en tør kjole hun kunne låne. "Det er ikke fordi jeg ikke sætter pris på Deres tilbud. Men der er ikke lige noget sted, som jeg kan.." sagde hun og ved det sidste, som hun sagde så kiggede hun en enkle gang rundt i rummet mens hun håbet at han fange pointen med at der ikke var noget sted, som hun kunne kælde om i. Hendes øjne lande tilbage på Dorian så kunne hun ikke undgå at havde en svag rødlige farve i sine kinder og det skyldtes at hun aldrig havde kældt om foran andre udover Ash hvilke også havde tage meget lang tid før at hun var trykt nok ved ham at hun kunne gøre det.

[Dorian Gray]

Han havde set roligt ned i kisten for at vælge hvad han nu lige skulle have på, den gang hun spurgte omkring ulykken, hvilket fik ham til at stoppe lidt op i hans bevægelse for at tænke sig om. "Det var vidst noget med en brand for den ene del af familien"

[/color] sagde han lidt tænksomt inden begyndte at rode igen før han fandt hvad han skulle bruge og lagt det på kisten så han roligt kunne skifte, hvilket han da også gjorde for han ville ikke rende rundt i klamt tøj, lidt fin på den måtte man godt være selvom man ikke kunne dø. "Det var vidst også noget med at barnet eller børnene fra branden blev ført væk fra familien i frygt for at de skulle blive myrdet af andre som var efter familien eller så blev de kidnappet.. Jeg kan desværre ikke huske alle detaljerne det er trods alt over 30 år siden det skete, så hvis deres mand var en del af slægten måtte han ikke være særlig gammel da det skete, så det ville være klart at han intet husker"[/color] sagde han roligt som han skiftede for, det ville være normalt at et barn så lille ikke ville kunne huske noget som helst og det kunne være han havde slået hovedet eller noget den gang også. "Måske de kan beskrive deres mand udseende så kan jeg forsøge at sige om der var nogle ligheder med familien"[/color] sagde han roligt for han kunne jo være han kunne hjælpe på nogle punkter for han havde da kendt adskillige i slægten og været i seng med en del af dem også men det behøvede hun jo ikke at vide.

Efter de havde skiftet og sagt hun måtte se rundt så han roligt på hende, for der var intet de behøvede at skjule eftersom de havde tøj på og ikke gjorde hende flov mere. Han så efterfølgende rundt for at finde ud af hvad de kunne gøre. "Hans og jeg kunne holde et tæppe op for dem over i hjørnet, så vi ikke kan se dem."[/color] foreslog han for det var det eneste han lige kunne tænke på at de kunne gøre for at hun kunne komme ud af den klamme kjole for hun virkede ikke til at være en der var ligeglad, men ellers kunne de jo også bare vende ryggen til hende og vente på hun havde skiftet.
[/blockquote]

[Mimi "Mariposas" Demonheart]

Hun nikkede til hans forklaring og hun kunne ikke lægge skjul på hvor meget de oplysninger, som han kom forvirret hende fordi at det bestemt var noget, som hun ville fortælle Ash når hun kom hjem. "Jeg kan gøre det der er bedre når De er færdig med at skifte" svare hun fordi at hun vidste at hun havde den tegning med af hende selv, tvillingerne og Ash, som var blevet tegnet kort efter de små var blevet født. Men lige at Dorian havde være i seng med en del af de kendte slægte havde hun ingen kendskab til og faktisk så virker han bare som en gentlemand.

På alle måder så var hun glad for hans forslag omkring tæppet "Det lyder, som en god plan" smile hun taknemlig med et lille nik og var mere end klar til at komme ud af den klamme kjole, som hun havde på. Men lige hvad for en kjole det var som Dorian havde hun kunne låne havde hun ikke nogen ide omkring og alligevel så vente hun med at gå hen i hjørnet indtil at både kjolen samt tæppet var fundet frem. Da de ting var blevet det så gik hun hen i hjørnet og ventede med at tage kjolen af indtil at hun var sikker på tæppet blev holdt oppe samt de ikke kigget. Hun stillet sig med ryggen til dem og lige den dag havde hun valgt at havde et corste sæt på istedefor en underkjole. Men hendes hår som havde være sat op var blevet så vådt at der var nogen lokker af det som havde haft revet sig løs og de klister sig til det stykke af bare hud, som kom frem da hun havde tage sin våde kjole af.

Efter at hun var blevet færdig med at skifte over sagde hun stille og samle sin kjole, da den kunne være henne ved pejsen for at tørre lidt mens stromen stod på udenfor "Sådan" som et tegn til de andre, at hun var blevet færdig. Hun vente sig om "Tak og De havde ret med størrelsen" smile hun mildt til Dorian fordi, at han havde haft hel ret med størrelsen på kjolen passede hende. Hun gik hen til den kruv, som hun havde med sig og rodde lidt rundt i den for at finde den tegning "Den er efterhånden lidt gamle. Men det er min familie" sagde hun roligt mens hun række tegning over til Dorian og tegningen forstille Ash, twillingerne og hende. Dog, så var den tegning ved at være et par år gamle efterhånden og alligevel så synes hun selv at Ash ligne sig selv.

[Dorian Gray]

"så venter jeg" sagde han roligt med et charmende smil for han havde jo ikke travlt da de alligevel ikke kunne komme nogen vegne på grund af stormen uden for, så der var jo ikke meget at gøre ved det. De måtte jo bare tage det stille og roligt uden at komme op at skændes eller noget, men der var jo heller ikke nogen grund til det for de snakkede jo fint til hinanden og han var ikke ligefrem dum nok til at prøve på meget når Hans var i nærheden, da han bare ville fremstå som ond hvis han sendte Hans ud i det vejr.
Han nikkede da hun sagde det med planen med tæppet så han gik roligt over til kisten og fandt både kjole og tæppe frem før han gik over til hjørnet med hende sammen med Hans, han rakte den sorte kjole til Mimi før han rakte den ene hjørne af tæppet til Hans som holdt det højt oppe ligesom Dorian og så gik de så tæt på hjørnet som de kunne for at man ikke kunne kigge ind af siderne så hun kunne føle sig mere tryg, men de så nu også ud i rummet nærmest som om de have ryggen til hende, for at det ikke virkede til at de lurede ind i revnen som var svær at dække. Det var først da hun sagde sådan at de begge sænkede deres arme og Dorian gav tæppet til Hans så han kunne gå over i kisten med den igen, eller bare lægge den oven på for de vidste jo ikke rigtigt om de fik brug for den senere, det kom jo an på hvor koldt der blev inde i huset, hvilket nok ville blive ret koldt med sådan en storm uden for. "Det var godt, jeg er lidt af en kender"

[/color] sagde han roligt med det charmende smil, ikke som om det skulle være nogen ond ting han vidste, men han vidste da hvordan man skulle klæde sig og havde lidt forstand på størrelse, men det kom nok med erfaringen om at han købte mange kjoler til elskerinder. Dorian selv stod og så lidt på hende som om han tænkte over noget, inden han fulgte med Hans over til kisten hvor han fandt en børste og noget andet til håret frem for det så da sjusket ud når hun havde fået sådan en fin kjole på, så skulle håret også sidde godt selvom det var blevet vådt og det måtte han jo gøre et eller andet ved.
Han var dog kommet hen til hende igen da hun rakte tegningen over imod ham som han tog imod med hans frie hånd hvor han stod lidt og betragtede manden på billedet og der var da visse ligheder med Demonheart familien men egentlig var det lidt som at se sig selv i spejlet dog nævnte han ikke denne detalje. "En yderst flot mand, han minder mig om en yngre Madelan Demonheart.. en yderst smuk kvinde.. men så vidt jeg ved fik hun en datter ved navn Angelia, det kan jo være sønnen til Angelia for hun døde under branden sammen med hendes mand"[/color] forklarede han roligt selvom han vidst aldrig havde mødt Angelia men han havde da set Madelan specielt fordi han havde været sammen med hendes mor og han var lidt klar over at Madelan kunne være hans datter men han havde aldrig sagt noget for hendes mor var jo gift på det tidspunkt med en gammel gris som bare var glad for at få et barn selvom det ikke havde været en søn.. Han rakte tegningen tilbage til hende for nu havde han jo set manden an selvom der manglede lidt farver så kunne han da se med ansigtet at han havde samme trak som resten af familien.
"Hvis de tillader det vil jeg gerne ordne deres hår.. Det andet ser sjusket ud"[/color] spurgte han roligt men lidt undskyldende for han var jo nærmest en designet eller stylist selvom det ikke var kendt på den tid, men han ville altså godt have folk så godt ud når de var i hans selskab og lige nu spurgte han jo først inden han gjorde noget for det kunne jo være hun selv ville gøre det.

www.yesmybride.com/uploads/product/2012/8/long-black-prom-formal-dress.jpg <- Kjolen som han giver hende.
[/blockquote]