Cleaning duty!

[Henna]

Det var en kold og grå dag, hvilken en af ugedagene var Henna ikke helt sikker på. Forretningen gik ikke helt som planlagt denne vinter "formegetlig på grund af den anden healer der sikkert tager medlidenheden behandling.." tænkte hun højt imens hun stod og fejede molen uden for hendes hus for de sidste nedfaldende blade.
"DET ER IKKE FAIR!" skældte hun ud i luften imens hun knugede kosten. "bare fordi man tager normale priser for normalt arbejde skal jeg..." mumlede hun imens hun arbejdede videre for at få det rydet så der var til at gå uden at glide i isglatte blade.

[Kyu Altius Dyonisos]

Kyu var underligt nok på egen hånd, men som altid formåede hans imponerende skikkelse at sørge for at folk der lavede ballade, holdt sig på respektivt afstand for netop at undgå skræmmer fra krigeren. Det var nu flere måneder siden han havde fået titlen som hærfører, og hans forlovelse med dronningen var også kendt. Snart ville bryllupsklokkerne ringe, og han var utrolig forventningsfuld. Hans dronning havde det godt, landet var i vækst, og der var ved at komme styr på bjergfolket som havde hærget længe og skadet, stjålet og dræbt mange. Han var på vej tilbage til Nirelia efter en tur til Darkila, hesten havde han ved tøjlerne mens han roligt gik mellem træerne, hans fødder knap lavede lyde som de berørte jorden og han bevægede sig yndefuldt og let frem. Lyden af en stemme forude gjorde det klart at han var på vej mod en person, og han vidste at i denne del af skoven boede en healer og spåkone, og da stemmen tilhørte en kvinde kunne det ikke være andre end hende. ”Livet er ikke fair my lady” lød hans stemme mild og venlig som han nåede på passende afstand af hende og hvor de kunne se hinanden.

[Henna]

Det gav et lille sæt i Henna da hun syntes at høre en stemme et stykke fra hende. Et par sekunder efter opfattede hun så også hvad stemmen sagde. Hun vendte sig om og kikkede i retningen af lyden. "hvem der?" sagde hun da hun fik øje på skikkelsen af hans hest og derefter hans. Hun tog et par skridt frem så hun stod på kanten af molen. Der kom nærmest aldrig nogen helt ud til sumpen for uden nogen synderlig grund. *vær sød at være en kunde.. kunde.. kunde-kunde-kunde* tænkte hun og håbede hun for sig selv

[Kyu Altius Dyonisos]

Kunde var han ikke just ”Blot en forbipasserende frøken, ingen grund til bekymring” svarede han ærligt. Han vidste desuden heller ikke at hun gik og håbede på en kunde, men varm the ville han alligevel ikke sige nej til, det var trods alt koldt, og han havde været på farten et godt stykke tid. Trænge sig på ville han dog ikke, hun kunne dog klart lokke ham indenfor i varmen, og han ville nok være flink til at lade hende gøre sit arbejde og betale hende for det endda.

[Henna]

*pokkers..* tænkte hun over hans svar. Der måtte være noget hun kunne lokke ham til, alle ville jo have et eller andet. Det var efterhånden hendes filosofi for folket i og omkring de to lande. "har De mons tro brug for en pause? jeg har både milde og stærke drikke til at varme dem op!" sagde hun imen hun satte sin kost i beltet omkring hendes hofte så den hang over ryggen på hende. Hun hoppede så ned fra molen og gik med lange skridt hen imod skikkelsen der endte med at være langt højere end hun havde regnet med. Det var ikke sjældent at hun følte sig lille men nu blev det bare understreget yderligere hvor lav hun var "te? eller stærkere?" spurgte hun med hatte der skjulte halvdelen af hendes ansigt.

[Kyu Altius Dyonisos]

Ved hendes forslag kunne han ikke andet end smile, det var som om hun havde læst hans tanker. Mange ville nok være betænkelige, men Kyu var ikke typen der var mistroisk, eller det var han, men når han var skyldtes det en fornemmelse han havde om personen, og normalt holdt fornemmelsen stik. ”Det har jeg bestemt..” lød hans svar til hendes første ord hvor han holdt var standset op med hesten ved sin hånd, og blikket der fulgte hendes skikkelse mens hun kom nærmere. At hun ikke var spor høj kunne han udmærket se, men alle fremstod som lave i forhold til ham, især med den højde på 1.94 meter. I forhold til sin egen race var han faktisk ikke så høj igen, de fleste kunne let blive højere end ham og et stykke over de to meter. Hendes efterfølgende spørgsmål fik et skævt smil frem over hans læber ”The vil være rart, tak frøken” svarede han venligt.

[Henna]

Henna nikkede en enkelt gang mens hun sagde "roger". Hun vendte om på foden og begyndte at trakse tilbage mens hun vinkede bagud til han at han bare skulle følge med. "besynderligt at kommer på disse kanter uden at ville mig noget specielt. Det plejer ikke at være en genvej man gider at tage for at komme til.." sagde hun og kikkede den vej han havde været på vej imod "Nirelia..?" afsluttede hun som et spørgsmål. For det var ret sjældent der kom nogle igennem sumpen som forbi passerende og især nu hvor det var vinter og jorden var is kold og fugtig

[Kyu Altius Dyonisos]

Han fulgte roligt efter hende, standsede dog for at binde hesten til et træ i nærheden af noget græs som den kunne æde mens han var indendørs. Forsigtigt og kærligt klappede han hesten på halsen som fulgte ham med et langt blik som Kyu fulgte efter kvinden. Ved hendes spørgsmål smilede han blot ”Det er sandt, men denne vej er hurtigere end hvis jeg skulle følge stien, desuden kender jeg steder så jeg ender forhåbentlig ikke i sumpede jord lige pludselig” svarede han som han fulgte med ind. Varmen indendørs var forfriskende hvor kulden udenfor havde været bidende. Hun havde haft ret med hvor han havde været på vej hen, men det var ingen hemmelighed så han sagde intet dertil. ”Mit navn er Kyu..” præsenterede han sig efter nogle sekunder og smilede høfligt. Hun behøvede ikke at høre hvad hans profession var, det var ikke af betydning, og ville nok bare lyde som pral hvilket ikke var hensigten.

[Henna]

Da hun åbnede døren smed hun signe støvler ind under trappen der gik igennem midt i rummet op til en hems hvor hun sov. Hun lagde mærke til at han præsenterede sig i det hun var på vej ind i det lille te-køkken hvor kakkelovnen stod med en allerede varm messing kande over ilden. Han navn ringede en lille klokke inden i hende "kyu.. kyu.. ah, jeg tror jeg har hørt folk tale om dig på Drakoné" sagde hun så da det gik op for hende hvor han havde hørt hans navn fra. Hun begyndte at rode i et skab efter teen der stod på øverste hylde

[Kyu Altius Dyonisos]

Han fulgte efter, med støvlerne som hun gjorde eftersom de ikke just var rene når han havde gået den halve skov igennem og en del af jorden var mosede og sumpede. Kappen blev trukket af kroppen og den lyse påklædning samt sværdet der hang ved hans side trådte begge frem. Han fulgte hende som en kylling der fulgte sin hønemor og sammen trådte de ind i køkkenet hvor hun allerede havde varmede vand op. Ved hendes ord og reaktion smilede hans svagt, genkendelse var efterhånden noget han var van til ”Det har du sikkert, spørgsmålet er om det du har hørt er godt eller skidt..?” svarede han lettere spørgende og med blikket der hvilede på hende uden at forlade hende efter kort at have ladet blikket glide rundt.

[Henna]

Han svar morede hende lidt da det lød som om han rent faktisk var interesseret i om folk talte godt eller skidt om ham. "jeg lagde ikke ligefrem øre til" sagde hun og hældte teblade i kanden med det varme vand. Hun fandt så et par kopper fra bordet og hældte op. "men jeg ved det var nogle af de yngre kvinder der skulle bruge nogle.. spådomme" sagde hun lidt drillende "sukker eller mælk?" spurgte hun så lettere henkastet

[Kyu Altius Dyonisos]

Det betød endelig ikke hvad folk sagde om ham, og slet ikke folk i Darkila, trods det kom hendes efterfølgende ord bag på ha og han blinkede noget overraskede. Spådomme? ”Ingen af delene tak” han brugte hverken mælk eller sukker i sin the, det ødelagde den vidunderlig smag af the. ”Hvad mener du helt præcis med at de havde behov for spådomme..?” han havde skam en fortolkning, men den ville næppe holde stik, om end hendes drillende smil vel sagde det hele. Han betragtede hende roligt mens hun hældte teen op.

[Henna]

Hun rakte ham sin kop på vejen hen til sofaen "heh ikke noget særligt, unge piger vil bare gerne vide ting om deres fremtid, det er det hele" sagde hun imens hun satte sig ned i sofaen meget koncentreret om ikke at spilde teen. "så.. hvad er din profession så? man kan vel næste gætte hvad min er, men din er ikke lige til t gennemskue hvis man ser bort fra våbnet" sagde hun hentydende til sværdet der hang ved hans side

[Kyu Altius Dyonisos]

Han sagde intet til det første, jo hendes profession var da let at gætte nu, men var der virkelig nogen der troede på hendes spådomme? Han var ikke en dømmende person, undrede sig blot om hun virkelig havde evner eller om det blot var svindel, ikke desto mindre var det sikkert hendes måde at leve på, og den skulle han så sandelig ikke bringe tvivl om medmindre hun gik rundt og røvrendte folk for hvad de ejede, det så ikke sådan ud taget i betragtningen hvor hun bor og hvordan hun bor. Han tog imod koppen hun rakte ham og fulgte hende hen til sofaen hvor han måtte flytte sætte koppen fra sig for at spænde sværdet af, det var ikke behageligt at side med det i en sofa. Han lagde det fine våben op ad sofaen som han satte sig og tog koppen igen. Hendes spørgsmål kom ikke bag på ham, men han tøvede alligevel et splitsekund inden han svarede ”Jeg er Nirelias hærfører” svarede han ganske kort.

[Henna]

Henna løftede øjenbrynene mens halvdelen af hendes ansigt var skjult af hendes ansigt. Efter hun havde slurbet lidt te i sig pustede hun lidt ud med "fornemt". Hun prøvede ikke at gå sig særligt meget i folks status men inders var der dog noget der stadig tænkte over hvad der kunne være af værdi for ham og hvordan hun kunne få fat i det. "så hvordan kan det så være du ridder... eller rettere går alene? burdte du ikke havde et par riddere.. vagter.. lærlinge .. et eller andet med dig på rejsen?" spurgte hun så imens hun bandt sløjfen op omkring halsen der holdt hendes hat på plads hvor efter hun lod den glide af. Hun rodede lidt i sit hår og trak benene op under kjolen som om hun forventede noget livshistorie.