Post by Drazilla Dragoens on Dec 9, 2012 10:41:42 GMT 1
Ritual dalen
Den største dal som folk en gang kendte til, nu er den dog glemt fordi der ikke har levet folk i mange mange år.
Dalen var engang frodig men nu vokser der vilde buske, græs, blomster og træer over alt i dalen så nogle steder er det som en tykkere skov hvor der ind i mellem er dele af vægge som tidligere havde været huse og nogen steder kan man endda se træer eller buske som nærmest er vokset op af væggene. Så mange af de tidligere grå og hvide mure er nu grønne af forskellige planter der vokser op af dem, derfor er det et rigt liv for dem som bruger planter til eliksirer eller andre ting.
Der var 2 større indgange til dalen en over bjergene og en igennem bjergene:
Den ene indgang var ved at gå på nogle stier over nogle bjerge, hvor det nogle steder var bredt nok til en hestevogn og andre steder kun lige smalt nok til at en person kunne komme forbi med forsigtighed. Der ville man til sidst have kommet over en mindre bjergryg hvor man så ville have dalen for sine fødder. Det var dog den som ikke blev brugt særlig meget medmindre man var på flugt fra det ene eller det andet.
Den anden indgang var nok mere kendt for den var igennem en større grotte og tunnel i bjergene lige nær hvor grænsefloden sprang ud fra bjergene. Gik man ind i denne tunnel og bare forsatte med at gå i nogle timer i en lige retning ville man komme ud af en grotte i den anden ende på lige fod med de andre som levede i dalen.
I den mest østlige ende ville man finde templet for folk der tilbad Mørkets gud og i den vestlige ende ville man finde kirken for Lysets gudinde og ind i mellem fandtes der klostre for både munke og nonner, hvor tilhængere af begge guder arbejdede sammen og sørgede for livet kunne være godt for alle uanset hvilken en af guderne man troede på for den gang var der også nogle som var tilhængere af begge guder (de som nu er grænsefolket). I midten af det hele var der så en mindre markedsplads hvor munke og nonner kunne sælge de ting de havde lavet ligesom folk ude fra kunne komme og stille boder op og sælge til andre samt de mere troende.. I midten af markedspladsen var der en større slags brønd hvor man fik vand fra undergrunden eller lod den blive fyldt af regnen.. Brøndens mindre mure står der stadig men nogle af stene er blevet fjernet.
Foran det store tempel var der så en ceremoni plads til ofringer, bekendtgørelser og begravelser (begravelser var kun for meget rige adelige, hvor de døde blev brændt på bålet)..
Foran den store kirke var der også en ceremoni plads dog var dette ikke til ofringer men til bekendtgørelser og andre ceremonier til ære for Lysets gudinde..
Alt dette er nu væk efter bjergfolk angreb den ellers forsvarsløse dal. Nu er der kun ruiner tilbage efter de større og mindre huse der var samt kun rester af vægge fra templet og kirken, dog ved nogen kan man være heldig at finde indgange til kældre hvor planter stadig vokser vildt ligesom man kan finde mindre huler i bjergsiderne hvor man måske en gang havde opbevaret mad eller dyr i vintertiden. Ruinerne har dog ikke nogle forme for tag, dag bygningerne den gang blev brændt stort set ned til grunden, derfor er der også forskel på hvor mange mure der står tilbage for nogle steder er der kun meget lave mure hvor det ikke går højere end ens knæ, så det ligner bare større forsamlinger af sten. Nogle steder står der stadig sten søjler der indikere at der en gang har været passager hvor handlende ikke måtte sætte deres boder op eller så var det for at skille boderne til markedet ad, dette er dog ikke sikkert da man ikke ved særlig meget om dette sted.
Nu siges det god at spøge med fortidens spøgelser så man skal ikke tro man er alene til trods for man ikke kan se dem. Dyreliv er der heller ikke meget af, muligvis insekter og mindre reptiler men de større dyr som lever i bjergene finder muligvis også vej til dette sted så dette er egentlig et meget farligt sted at være til trods for det en gang var meget fredfyldt.
upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/a/ae/Vasai-fort-ruins.jpg - stensøjlerne som en slags passage
www.zippix.co.uk/uploads/PICS/covehithe-church-ruins-3598.jpg <- ide til hvordan resten af kirken ser ud, dog hvor tårnet er styrtet
www.worldisround.com/pphotos/0/431/417.jpg <- muligvis templet igen uden den øverste del..
cdn.c.photoshelter.com/img-get/I0....oZOOMA-0994.jpg <- en af klostrene
www.flickr.com/photos/doorigan/4917288049/ <- en mindre bygning som kan være brugt til mange ting
cdnimg.visualizeus.com/thumbs/e8/....a78da06fd_h.jpg <- træer der vokser op fra ruinerne..
Den største dal som folk en gang kendte til, nu er den dog glemt fordi der ikke har levet folk i mange mange år.
Dalen var engang frodig men nu vokser der vilde buske, græs, blomster og træer over alt i dalen så nogle steder er det som en tykkere skov hvor der ind i mellem er dele af vægge som tidligere havde været huse og nogen steder kan man endda se træer eller buske som nærmest er vokset op af væggene. Så mange af de tidligere grå og hvide mure er nu grønne af forskellige planter der vokser op af dem, derfor er det et rigt liv for dem som bruger planter til eliksirer eller andre ting.
Der var 2 større indgange til dalen en over bjergene og en igennem bjergene:
Den ene indgang var ved at gå på nogle stier over nogle bjerge, hvor det nogle steder var bredt nok til en hestevogn og andre steder kun lige smalt nok til at en person kunne komme forbi med forsigtighed. Der ville man til sidst have kommet over en mindre bjergryg hvor man så ville have dalen for sine fødder. Det var dog den som ikke blev brugt særlig meget medmindre man var på flugt fra det ene eller det andet.
Den anden indgang var nok mere kendt for den var igennem en større grotte og tunnel i bjergene lige nær hvor grænsefloden sprang ud fra bjergene. Gik man ind i denne tunnel og bare forsatte med at gå i nogle timer i en lige retning ville man komme ud af en grotte i den anden ende på lige fod med de andre som levede i dalen.
I den mest østlige ende ville man finde templet for folk der tilbad Mørkets gud og i den vestlige ende ville man finde kirken for Lysets gudinde og ind i mellem fandtes der klostre for både munke og nonner, hvor tilhængere af begge guder arbejdede sammen og sørgede for livet kunne være godt for alle uanset hvilken en af guderne man troede på for den gang var der også nogle som var tilhængere af begge guder (de som nu er grænsefolket). I midten af det hele var der så en mindre markedsplads hvor munke og nonner kunne sælge de ting de havde lavet ligesom folk ude fra kunne komme og stille boder op og sælge til andre samt de mere troende.. I midten af markedspladsen var der en større slags brønd hvor man fik vand fra undergrunden eller lod den blive fyldt af regnen.. Brøndens mindre mure står der stadig men nogle af stene er blevet fjernet.
Foran det store tempel var der så en ceremoni plads til ofringer, bekendtgørelser og begravelser (begravelser var kun for meget rige adelige, hvor de døde blev brændt på bålet)..
Foran den store kirke var der også en ceremoni plads dog var dette ikke til ofringer men til bekendtgørelser og andre ceremonier til ære for Lysets gudinde..
Alt dette er nu væk efter bjergfolk angreb den ellers forsvarsløse dal. Nu er der kun ruiner tilbage efter de større og mindre huse der var samt kun rester af vægge fra templet og kirken, dog ved nogen kan man være heldig at finde indgange til kældre hvor planter stadig vokser vildt ligesom man kan finde mindre huler i bjergsiderne hvor man måske en gang havde opbevaret mad eller dyr i vintertiden. Ruinerne har dog ikke nogle forme for tag, dag bygningerne den gang blev brændt stort set ned til grunden, derfor er der også forskel på hvor mange mure der står tilbage for nogle steder er der kun meget lave mure hvor det ikke går højere end ens knæ, så det ligner bare større forsamlinger af sten. Nogle steder står der stadig sten søjler der indikere at der en gang har været passager hvor handlende ikke måtte sætte deres boder op eller så var det for at skille boderne til markedet ad, dette er dog ikke sikkert da man ikke ved særlig meget om dette sted.
Nu siges det god at spøge med fortidens spøgelser så man skal ikke tro man er alene til trods for man ikke kan se dem. Dyreliv er der heller ikke meget af, muligvis insekter og mindre reptiler men de større dyr som lever i bjergene finder muligvis også vej til dette sted så dette er egentlig et meget farligt sted at være til trods for det en gang var meget fredfyldt.
upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/a/ae/Vasai-fort-ruins.jpg - stensøjlerne som en slags passage
www.zippix.co.uk/uploads/PICS/covehithe-church-ruins-3598.jpg <- ide til hvordan resten af kirken ser ud, dog hvor tårnet er styrtet
www.worldisround.com/pphotos/0/431/417.jpg <- muligvis templet igen uden den øverste del..
cdn.c.photoshelter.com/img-get/I0....oZOOMA-0994.jpg <- en af klostrene
www.flickr.com/photos/doorigan/4917288049/ <- en mindre bygning som kan være brugt til mange ting
cdnimg.visualizeus.com/thumbs/e8/....a78da06fd_h.jpg <- træer der vokser op fra ruinerne..
længe siden 
