Hjemme igen

[Leonora Darkrose S. Potor]

”Hvis jeg var utilfreds med din krop ville jeg sige det, og har jeg måske nogensinde sagt jeg var utilfreds med din krop? Det er din væremåde jeg ikke er tilfreds med for det er som om du med vilje gør mig rasende konstant”

[/color] sagde han en anelse skrapt med den vrede undertone bare så hun virkelig kunne forstå hvis han var utilfreds med hendes krop så skulle hun nok også få det at vide, for han var jo ikke ligefrem en der skjulte sine meninger for hende, i hvert fald ikke omkring hende. ”Hvis du keder dig kan du jo gøre dig nyttig ved at sy eller brodere eller male ligesom andre kvinder, eller er du ude på at bringe mig i forlegenhed?”[/color] sagde han stadig vredt, som om han var tæt på at eksplodere hvert eneste øjeblik det skulle være, selvom han ikke valgte at kommentere det med at hun faktiske havde brugt hovedet en smule ved at skjule hendes krop, men hvem sagde hun alligevel ikke havde vist sig overfor nogen, han vidste jo ikke ligefrem hvad for noget motion hun havde gået og øvet sig på for at holde sig i form, men der var jo ikke ligefrem nogen grund til at dyrke alt for meget motion eftersom de jo var en slags vampyrer og derfor havde svært ved at tage på i forvejen, men igen han vidste jo ikke frygteligt meget om Bampira racen, altså ikke udover det basale som hun skulle afgive blod og at hun ikke var en rigtigt vampyr selvom hun var født af en.
[/blockquote]

[Carmilla Mortella Redd]

"du lyder som et lille barn vis lege lige er bleven øddelagt! jeg har aldrig haft i sinden og bringe dig i forlegenhed og jeg ved virkelig ikke hvor du får den tåbelig ide fra" hun sukke og satte sig på skamlen ved sminke borde. "uanset hvad jeg gør er det ikke godt nok! hvad vil du have mig til! nogle gange forstår jeg dig simpel hen ikke! og det er fusterene for mig! for vis jeg vist hvad du ville så ville vi ikke altid haven her hvor du opfør dig som en forkæle lille dreng og mig der åben bart er skurken i legen" hun sukke og så væk fra ham, hun orke ikke det her for han vandt altid de her diskutioner når hun enlig svar ham igen, broder og sye og male hun gjord hun allerred men selv når hun gjorde det så var det ikke godt nok for så var malerrierne for tanke vækkenden eller våge, så var det billede hun hade broder også galt eller det hun sye ikke passenden, det var sgu heller ikke nemt at vær kvinde så! måske hun skulle skrive dagbog og få lidt afløb for sin fustrationer og finde lidt fred og ro i sig selv.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Det med at hun kaldte ham et lille barn var dråben der fik hans rolige udseende til at knække for han blev rasende over hun kaldte ham for et lille barn når det var hende som ikke opførte sig som hun burde gøre det. Han gik hen til hende ved bordet og tog hårdt fat i hendes arm. ”Det er ikke mig der er et lille barn, det er dig.. Du opfører dig som et barn i stedet for at opføre dig som en kvinde af din stand. Dig er dig der har alle de tåbelige drømme i dit hoved, som du lige så godt kan droppe alt om at udtrykke for det passer sig ikke til en dame af din stand.”

[/color] sagde han rasende inden han med den frie hånd svang hende en lussing fordi hun begyndte at svare ham igen, noget han altså ikke ville have for hun skulle bare gøre som der blev sagt og opføre sig som man forventede af en rig dame, altså ikke en af de der fjollede nogen som konstant flirtede med folk, men en af de gifte kvinder som opførte sig ordentligt, som på sin vis var charmende men stadig kendte sin plads, kvinder hvis malerier og broderier højest var blomster eller billeder af deres familie. Men han havde nu ikke ligefrem nogen manual til hvordan en rigtigt dame skulle opføre sig, for han var jo en mand og derfor vidste han ikke hvor mange ting der lå bog men der kunne hans søster og mor vel hjælpe hende hvis hun havde spurgt.
”kom så her du skal i skabet”[/color] sagde han rasende men det var en mindre ide han havde fundet på, for han ville smide hende ind i et lille skab som han kunne låse og så kunne hun sidde der og hygge sig indtil hun opførte sig ordentligt.
[/blockquote]

[Carmilla Mortella Redd]

Salvie så roligt på ham som han tog hårdt fat i den blød arm, hun var ved at vende sig til hans hård greb "siger du som hissier sig op " sag hun roligt inden han slog hende, hun græd ikke hun hade lært vis hun græd kom der bare flere. "min drømme er min.. dem får du ikke lov at tage fra mig" hvæse hun bar, tros smerten i kinden der glød rød lige nu efter hans lusing. da han sag hun skulle i skabe sag hun intet til for et skab helt ærligt så hade hun opleve vær ting ind et skab, men igen hun skulle snart til at afgive blod igen og vis ikke hun gjorde det ville hun snart blive alvorlig syg, i værst fald dø vis der gik for længe inden hun af gav blod, og lige nu var hun frist til at bide lestat for at se hvordan han reager når han smagt på even fra en bambina, men hun sag intet og fuldt med og lod ham smide sig ind i skab hvor hun rolig sad med bene under sig lukke øjne, og ville prøve at tage sig en lille lur da hun stadig var noget træt efter en dårlig nats søvn. hun hade enlig ikke noget mod det lille skab, det var ikke så skræmmen man skulle bare ikke tænke for meget over dem det så gid tiden enlig fint, hun endt også med at falde i søvne til sidste og lod bare sin drømme før hende de meste utrolig steder hen.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Han kommenterede ikke det hun sagde men førte hende bare hen til et skab som han smed hende ind i og låste det for at hun ikke kunne komme ud før han sagde at nu var straffen ovre, noget der nok ville gå lang før han gjorde fordi han jo var rasende over hun sådan ville diskutere med ham når han specielt ikke var i humør til at hun svarede igen. Så indtil videre lod han hende være i det mørke lille skab mens han selv gik ind på soveværelset igen og pakkede tingene ud selvom han nu efterlod hendes ting i kisterne men tog hans egne ting ud og satte dem på plads, hvor efter han hentede nogle slaver som bar kisterne med hendes ting ind i et andet rum end soveværelset, for han gad altså ikke se på det og det skulle jo alligevel laves om fordi hun havde tabt sig på den måde, så han behøvede ikke vise hende det før det alligevel var klar men så skulle han egentlig havde hendes mål, dog skulle han lige køle ned først.

Han hentede hende ikke natten efter men først natten efter igen hentede han hende, eller rettede åbnede døren og blev stående i den hvor han så på hende ind i mørket. ”Er du kommet til fornuft?”

[/color] spurgte han roligt for var hun ikke kommet til fornuft og stoppede med at kalde ham for et lille barn så kunne hun få lov at rådne op i skabet fordi hun jo nok snart trængte til at afgive blod, men så måtte hun jo også tage sig sammen og undskylde for det hun havde kaldt ham og for at hun havde dyrket motion uden at få lov til det fra ham, samt alt muligt andet hun havde gjort galt siden han var kommet hjem.
[/blockquote]

[Carmilla Mortella Redd]

Salvie brugte tiden i skabt på at synge for sig selv, eller sove eller pille ved bunden af skabt. ind i mellem sang hun højt bare for at være lidt træls. da han åbne skabe sov hun igen, hvor hun langsomt åbne øjne og så op på ham "mmh spørg når jeg vågner igen" mumle hun og vendt ryggen til ham, så let ville hun heller ikke sig undskyld til ham! ikke på vilkår! hun kunne nok klar en 2 dag måske 3 i skabe mere men så skulle hun også ud og afgive blod ellers ville det i værst fald ende helt galt. hun trak bene mere op under sig som hun døsse hen igen, og lod drømmen over tage hende ganske roligt, hun forvente lestat lod hende side længer i skabe nu for kendt hun ham ret blev han hissig igen og begyndt igen på at opfør sig barnligt så gad hun heller ikke bruge så meget krut på ham, han fandt nok en anden pige han kunne afreager med eller noget i den stil.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Hendes svar fik ham bare til at brumme kort inden han igen lukkede døren og låste den, men så let skulle hun ikke slippe, selvom han lod som om lige nu, dog gik han bare udenfor og hentede en spand iskold vand som han gik ind med før han åbnede døren igen og smed det iskolde vand i hovedet på hende uden ord. Der efter lukkede han døren igen og låste den for så kunne hun ligge der og føle sig klam og ikke ligefrem ligge og drømme.
Han sagde som sagt ikke noget men gav bare en slave spanden så de kunne gå ud med den igen nu hvor han var færdig med at bruge den. Selv gik han ind på badeværelset hvor han fyldte karet med varmt vand inden han selv lod sig glide ned i den for at slappe af, mens han overvejede hvad han skulle gøre for at hun ville lytte. Var det ikke noget med hun havde en tjener og en hund med sig i giftermålet? Det kunne jo være hun ville opføre sig ordentligt hvis han gjorde dem noget, eller truede med det for hun ville jo ikke tage imod fornuft og han anede ikke hans levende råd om hvad han skulle gøre imod hende, han kunne jo lige så godt tage hende med til en af øerne og så sælge hende til et bordel for noget tid og lade mænd udnytte hende så hun kunne se der var et værre liv end at være sammen med ham.

[Carmilla Mortella Redd]

Salvie sov da han låste lågen, men da han kom tilbage og smed det iskold vand i hovede af han skreg hun i chok og for op så hun slog hovede ind i skabes bagside, "LESTAT DIN NAR!" hvæse hun og så vredt på den lukke dør, hun sukke og frøs som bar pokker nu. hun så ned og snøft hun hade let til at blive forkølet så det her skulle nok ende med en tur med forkølelse. hun vist jo godt hvad lestat kunne find på, hun håbe ikke han ville gør hendes labrador cocco noget, eller den tjener hun hade med for han hade allerred trude med det. måske han ville sælge hende? eller lade andre rør hende! tanken skræmt hende, hun kørt en hånd op i håret mens hun begyndt at græde ved tanken, pluslige føltes skabet skræmmen og indlukket, hun græd højlydt så selv lestat ville kunne hør hende, hun begrave begge hænder op i det lang ule hår mens hun gemt ansigte i knæen og trykke sig helt op i hjørnet, mens hun hypper vintiler og så skræmt rundt i mørket håbe hun kunne finde en anden vej ud ind skabs lågen hun overveje at sprake til skabs lågen men det ville gør lestat mere vred, og så ville han sikkert sælge hende eller andet! måske gør hende til slave, hun fik det skidt følt at kvalmen, følt hun var ved at koge op og mangle luft inde i skabt.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Han var ligeglad med at hun kaldte ham en nar for det var hende selv som opførte sig dårligt overfor ham så hun var selv ude om det. Hvilket betød han ikke rigtigt gad at hente hende men først skulle han bare slappe af og det gjorde vandet ret godt, specielt efter han havde tilføjet en ny badeolie i vandet som han kunne dufte til og slappe af. Så han sukkede kort og lukkede øjnene som han lagde sig godt til rette uvidende om hvad Salvie oplevede lige nu men i hans hoved ville hun nok havde fortjent det alligevel, for nu kunne hun sidde og fryse og alt muligt mens han tænkte på andre muligheder for at straffe hende, eftersom det ikke altid virkede som om at slag hjalp så han måtte finde på andre metoder og skabet virkede jo heller ikke til at hjælpe.
Efter lidt tid rejste han sig og fik tørret sig samt fik tøjet på igen, men selv der hentede han hende ikke men fik først fat i den tjener hun havde haft med og fik placeret ham i en stol i badeværelset hvor han blev bundet med noget reb inden Lestat gik hen til skabet igen og åbnede døren. Her stillede han sig bare op af karmen og så ind på Salvie ”Kommet på bedre tanker?”

[/color] spurgte han roligt for hvis hun ikke var kommet på bedre tanker så kunne hun få lov at se hvor grusom han kunne være, altså en af de værre ting han kunne gøre ved hende.
[/blockquote]

[Carmilla Mortella Redd]

Salvie for sammen da hun så dør gå op og skyndt sig at dække sig med armen, i troeden på han ville kast mere på hende. da han spurt hende om hun var kommer på beder tanker nikke hun "ja..ja! undskylde! det var ikke min mening at gør dig vred! undskylde!" hyle hun og forblev sammen krøben og tur end ikke se på ham, hun blev siden i hjørnet ture ikke flytte sig før han sag det, hun ville godt ud hun frøs og hun kunne mærke hun var ved at blive snotte og tøjet var gennemblød, heldig vis dog ikke gennemsigtig men det stramme noget når det blev vådt i sær vis det var koldt vand det kunne stoffe ikke klar, hun lukke øjne mens hun mærke tåren stod ned af kinden og kulden der gnave sig inde i hendes tynde hud, hun hade allerred nemt ved at frys så det her hjalp hende ikke! hun så forsigtig op på Lestat med et tikkene blik om at komme ud af skabet og fået varmen igen i noget tørt tøj, eller blive lagt i seng for hun hade det skidt.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Lestat så bare roligt på hende, selvom hun havde fået den reaktion som han egentlig glæde ham fordi så kunne hun bare lære det. Da hun sagde undskyld rettede han sig op og slog armene ud som tegn til at hun kunne komme op til ham og kramme ham, med andre ord så var hun tilgivet fordi han havde fået den reaktion som han ville have og nu behøvede han jo ikke straffe tjeneren på hendes egne. ”Så kom min kære. Lad os få dig i noget tørt tøj og hen til en varm pejs”

[/color] sagde han roligt med et smil der skulle virke varmt, selvom det ikke ligefrem var noget som virkede helt så godt men i det mindste forsøgte han at virke god men det virkede unaturligt selv for ham.
Han havde planer om at give hende gaven fra natten ved hans hjemkomst, nemlig den pakke han havde haft med ud på badeværelset, dog ville han bringe hende til sit arbejdsværelse hvor en ild jo knitrede i pejsen så hun hurtigt kunne få varmen. I pakken havde der jo lagt en sort silke kåbe som kun gik til hendes lår men den ville nok varme lidt mere end det våde tøj hun havde på nu og så ville han nok finde et tæppe og ligge om hende så hun rigtigt kunne slappe af og få varmen.
[/blockquote]

[Carmilla Mortella Redd]

Salvie for sammen da han åbne armen men da hun ikke mærke et slag eller noget kigge hun op på ham igen, hans ord fik hende ikke til at tøve men fik sig op og stå og gik ind i hans favne og ryste stadig af kulde og i chok for den her gang var hun virkelig bleven bange, hun trykke sig lidt ind til ham "undskylde.. undskylde!" hulke hun og trykke sig ind til ham og lukke øjne, hun trykke sig bare ind til ham selv om hun vist han ikke kunne varme hende. hun flytte sig bare lidt og så ned af ham "åh nej! nu blev du også våd.. undskylde! jeg finder noget tørt tøj til dig" hun så på ham tydelig bange for han ville blive sur og gik hen og med rysten hænder fik skabne åbne for hun var sulten, og trangen til at afgive blod var vokset rigtig meget nu og hun prøve virkelig på ikke at bide lestat selv om et sted i hende brændt et ønske om det for at prøve så han kunne prøve den kort glæde og der efter depratione. hun fik åbne skabt og kigge på alt hans tøj og var ikke sikker på hvad hun skulle tage og give ham, hun så helt forstabt ud men hun var stadig i chok og frygt og kunne ikke rigtig se fornuft i noget som helst lige nu.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Han var ligeglad med at hun var våd, for ærligtalt så havde han jo selv gjort imod hende og han kunne jo bare skifte tøj, så vigtigt var det ikke for ham lige nu for det var bare hende der skulle opdrages på. Han strøg hende kort over det våde hår inden hun selv trak sig væk for at finde noget nyt tøj ham, noget han rystede på hovedet af. ”Det gør ikke noget lige nu min kære”

[/color] sagde han roligt men fulgte dog efter hende selvom han dog lagde en arm om hende da hun stod og så ind i skabet og så lettere fortabt ud. ”Kom min smukke vi skal give dig noget tørt tøj på og så skal du ind og varmes foran ilden” [/color] sagde han roligt og kyssede hende kort på hovedet inden han med en fast arm trak hende med sig ind på hans arbejdsværelse hvor hun blev placeret i en stol, inden han kort gik igen for at finde et tæppe som han kom tilbage med men lagde det kort over hans bord inden han åbnede hendes pakke fra tidligere og tog silke kåben frem. ”Tag tøjet af og denne på”[/color] sagde han roligt som han rakte silke kåben imod hende, mens han ventede på hun tog tøjet af så han kunne få en slave til at tage det med hen til stedet til hvor de fik vasket deres tøj, så det kunne blive ordnet for hun havde jo ikke brug for det lige nu.
[/blockquote]

[Carmilla Mortella Redd]

hun så på ham som han lag armen om hende og sag hun ikke skulle tænke på hende "o-okay" hun fuldt med ham for hun tur ikke andet lige nu. hun så rundt i hans arbejdes værelse hun vist det normalt var et forbudt rum så det var ikke rart og blive proppe der inde, hun sad bum stille stolen til han kom tilbage, da han sag hun skulle smide tøjet trak hun det roligt af og så på kæben mens hun dække sig med den anden arm. "til mig?" spurt hun stille og tog den på også ned "e.er den ikke lidt kort.. hvad vis nogle ser mig" hun så på ham, hun ville ikke have han blev vred og den var kort og vist de slanke pæn ben hun hade, og hun vist han ikke ville have andre så hende i så kort beklædning og når hun heller ikke hade undertøj på, hun så på ham og begyndt at føle varmen komme i kroppen, hun holdt sig for munden som en nys kom fra hende hun snøfte og lage armen om sig da hun stadig frøs og det kunne ses hun hade gåse hud over det hele. hun så på lestat mens hun forsat stod der i sin ny kåbe og frygt nogle kom ind og så hende for så ville hun bare få ballade og hun hade fået nok straf for nu!

[Leonora Darkrose S. Potor]

Der kunne godt være hun var meget bange for ham lige nu men han kunne jo have gjort noget der var meget værre, som han nok altid ville have i baghånden når han ikke fik sin vilje for så skulle han da nok sørge for at få den på en eller anden måde. ”Ja til dig.”

[/color] sagde han roligt til hendes første spørgsmål for det var vidst lidt åbenlyst at den var til hende og ikke til ham, for så havde den været længere. ”De eneste tidspunkter du må bruge den er inde i soveværelset eller til og fra badeværelset.. er det forstået? For du vil vel gerne glæde mig?”[/color] forklarede han roligt for hun ville vel gerne glæde ham med at vise noget af sin krop frem for ham, for var det ikke hende selv som sagde hun havde savnet ham? Så var vel det her en gode måde at få hans opmærksomhed på.
Han tog hendes våde tøj og gik hen til døren som han åbnede og forlod kort rummet for at hive fat i en slave som fik tøjet og en besked om at løslade tjeneren inde i badeværelset på sin vej. Der efter gik han ind i rummet igen hvor han lukkede døren efter sig før han tog tæppet og lagde omkring hende så hun rigtigt kunne sidde og få varmen. Selvom det nok virkede underligt at han opførte sig nærmest så omsorgsfuldt overfor hende efter han jo lige havde spærret hende inde og smidt iskoldt vand over hende.
[/blockquote]