Post by Deleted on Dec 29, 2012 0:44:30 GMT 1
Som jeg har skrevet lidt om i c-boxen, går jeg igennem en svær tid lige pt....... Jeg ved ikke hvor jeg har mig selv eller folk i mit liv.... Såååå..... Men, jeg tænkte, jeg ville give jer et lille indblik i hvad der fylder rigtig meget og som forklare mine nedture....
Definition
• Posttraumatisk stresslidelse (PTSD) er en relativt langvarig, og ikke sjælden kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige eller langvarige psykiske traumer, som ulykker, krig, katastrofer og overgreb (voldtægt, incest)
• Lidelsen kendetegnes ved :
o (1) Stadig genoplevelse (flashbacks) af den skræmmende hændelse både i vågen tilstand og under søvn
o (2) Undgåelse af handlinger eller situationer som minder om hændelsen
o (3) "Hyperarousal": irritabilitet, tendens til sammenfaren, søvnproblemer, koncentrationsbesvær og humørsvingninger
Diagnostiske kriterier
• For diagnosen kræves det, at patienten har været udsat for en ekstrem belastning, en alvorlig trussel mod liv eller helbred
o Symptomerne udvikles normalt inden for 6 måneder
o Varighed af symptomer mindst 1 måned
o Ofte komorbiditet i form af depression, adfærdsforstyrrelser, psykosomatiske symptomer
• Symptomerne
o Skal være af alvorlig karakter med stadig genoplevelse af katastrofesituationen med plagsomme invaderende billeder, følelser og minder, undgåelsesadfærd knyttet til minder om traumet og hyperaktivering i form af søvnbesvær, irritabilitet, på-vagt-holdning, koncentrationssvigt
• Diagnosen skal ikke bruges ved reaktioner på mindre belastninger. Der er i vore dage gået inflation i brugen af diagnosen
Herover ser du lidt af den beskrivelse der er om sygdommen PTSD forkortelsen af posttraumatisk stres. Jeg har prøvet at forklare mig, men folk virker ikke til at forstå, hvilket såre mig ret meget, så nu laver jeg den bare generelt til alle som står mig nært.
Jeg fik først diagnose stillet for lidt over et halvt år siden, starten af sommeren 2012. Faktisk glemte de at fortælle mig det, og den eneste måde jeg fandt ud af det, var ved at spørger om det ikke var en mulighed at det var dette jeg fejlede. Det blev så bekræftet.
Det jeg oplever opsat i symptomer, er:
- Søvnmangel
- Mareridt, når jeg endelig falder i søvn
- Angst anfald når jeg oplever noget som min hjerne forbinder med hændelserne
- Flashbacks
- Billeder af situationerne
- Stemmer
Nu tænker i sikkert, hold da kæft hun har en skrue løs og ja for pokker! Det er jo det jeg prøver at sige, men hør, sådan er det og jeg kan ikke gøre mere end det jeg allerede gør, får hjælp hos psykiatrien. For at uddybe mine symptomer, får i lov til at komme ind i situationer jeg blandt andet har haft.
Søvnmangel:
Jeg er træt, meget meget træt, men lysvågen og kan ikke sove, jeg kan ligge og stirre i timevis, imens tanker styrter rundt i mit hoved. Nogen gange, lukker jeg øjnene, prøver at sove, men ser deres ansigter. Andre gange, er det bare bekymringer, og dem har jeg desværre mange af, da jeg tænker på en måde som er meget negativ til tider. Så kan jeg undre mig over om min familie kan lide mig, prøver at se mig fra deres vinkel og bliver kun mere og mere bange for at alle ender med at forlade mig, ingen elsker mig og jeg faktisk bare er et nul……. Kunne skrive meget, men vil ikke gøre det for langt.
Mareridt: Forstil dig det mareridt som har virket allermest virkeligt! Sådan er alle mine, og de alle omhandler min fortid, de hændelser som er skyld i hvordan jeg har det. Genoplever det i min søvn, nogen gange helt detaljeret, præcis som det var, eller også kommer de i min nutid. Det kan også udvikle sig på anden vis, men det er mest præcist som det skete. Mit virkelige mareridt i min fortid, forlader mig måske aldrig……..
Angst anfald:Jeg får hjertebanken, føler jeg mister vejret som en ordentlig mavepuster, bliver svimmel, får kvalme. Det kan ske det hele på en gang, andre gange kun nogle af tingene, alt afhængig af hvor slemt mit anfald er. Det sker ofte når jeg ikke kan forsvare mig selv mere, eller hvis jeg ser, høre, føler eller lugter noget som bare minder den mindste smugle om hændelsen. Nogen gange rør det mig slet ikke, andre gange gør det meget, måske i folks øjne overdrevet. Fx i store folkemængder går min hjerne helt amok, jeg tænker på alle mulige ting som slet ikke hænger sammen, bliver bange for hvad folk tænker om mig, bliver nervøs og går i panik.
Flashback:Endnu en ting som gør jeg virker sindssyg, hvilket jeg jo et sted er. Når jeg får et flashback, tror folk jeg bare stener, altså at stirre ud i luften og lave ingenting. Men, jeg er faktisk tilbage hvor det hele startede, jeg kan føle det hele, høre det hele, lugte det hele, se det hele. Det er faktisk rigtigt uhyggeligt at blive revet ud af virkeligheden på den måde og så tilbage i tiden og genopleve sit værste mareridt. Selvom jeg prøver at kæmpe mig tilbage til virkeligheden, har det aldrig lykkes mig, men kæmper stadig for det.
Billeder:Nogen gange dukker det op i billeder, som ser jeg lige kort gerningsmanden, eller mig selv i situationen, som var der blevet taget billeder af det.
Stemmer: Det samme som billederne, der hører jeg bare nogle ting som folk har sagt i min fortid, som bare sidder fast og jeg bliver tynget ned af. Der er ikke så lidt kan jeg godt fortælle.
Selvom jeg ikke har vist det før, så er jeg begyndt at vise det nu. Er virkelig et stort rod indeni, blandt andet derfor jeg har brug for orden rundt omkring mig og en sygelig trang til at skulle have alting i orden! Det er desværre sjældent jeg har det, men sådan er det jo bare. Mit overskud svigter fordi jeg er ked af det, udmattet og føler mig ret så alene, skønt jeg har verdens mest forstående mand i verden. Jeg føler mig til tider som verdens bedste mor, men når jeg så får af vide jeg selv har valgt min sygdom, føler jeg mig som den værste.
Der er intet jeg hellere ville end at have styrken til at få en uddannelse, psyken til at være bedre social, at kunne fungere i samfundet, men det er jeg ikke. Jeg er en social taber, jeg er syg i bolden og er verdens største freak. Men jeg er mig selv! Og hvis jeg ikke stod frem som mig selv, ja hvem pokker er jeg så?
Definition
• Posttraumatisk stresslidelse (PTSD) er en relativt langvarig, og ikke sjælden kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige eller langvarige psykiske traumer, som ulykker, krig, katastrofer og overgreb (voldtægt, incest)
• Lidelsen kendetegnes ved :
o (1) Stadig genoplevelse (flashbacks) af den skræmmende hændelse både i vågen tilstand og under søvn
o (2) Undgåelse af handlinger eller situationer som minder om hændelsen
o (3) "Hyperarousal": irritabilitet, tendens til sammenfaren, søvnproblemer, koncentrationsbesvær og humørsvingninger
Diagnostiske kriterier
• For diagnosen kræves det, at patienten har været udsat for en ekstrem belastning, en alvorlig trussel mod liv eller helbred
o Symptomerne udvikles normalt inden for 6 måneder
o Varighed af symptomer mindst 1 måned
o Ofte komorbiditet i form af depression, adfærdsforstyrrelser, psykosomatiske symptomer
• Symptomerne
o Skal være af alvorlig karakter med stadig genoplevelse af katastrofesituationen med plagsomme invaderende billeder, følelser og minder, undgåelsesadfærd knyttet til minder om traumet og hyperaktivering i form af søvnbesvær, irritabilitet, på-vagt-holdning, koncentrationssvigt
• Diagnosen skal ikke bruges ved reaktioner på mindre belastninger. Der er i vore dage gået inflation i brugen af diagnosen
Herover ser du lidt af den beskrivelse der er om sygdommen PTSD forkortelsen af posttraumatisk stres. Jeg har prøvet at forklare mig, men folk virker ikke til at forstå, hvilket såre mig ret meget, så nu laver jeg den bare generelt til alle som står mig nært.
Jeg fik først diagnose stillet for lidt over et halvt år siden, starten af sommeren 2012. Faktisk glemte de at fortælle mig det, og den eneste måde jeg fandt ud af det, var ved at spørger om det ikke var en mulighed at det var dette jeg fejlede. Det blev så bekræftet.
Det jeg oplever opsat i symptomer, er:
- Søvnmangel
- Mareridt, når jeg endelig falder i søvn
- Angst anfald når jeg oplever noget som min hjerne forbinder med hændelserne
- Flashbacks
- Billeder af situationerne
- Stemmer
Nu tænker i sikkert, hold da kæft hun har en skrue løs og ja for pokker! Det er jo det jeg prøver at sige, men hør, sådan er det og jeg kan ikke gøre mere end det jeg allerede gør, får hjælp hos psykiatrien. For at uddybe mine symptomer, får i lov til at komme ind i situationer jeg blandt andet har haft.
Søvnmangel:
Jeg er træt, meget meget træt, men lysvågen og kan ikke sove, jeg kan ligge og stirre i timevis, imens tanker styrter rundt i mit hoved. Nogen gange, lukker jeg øjnene, prøver at sove, men ser deres ansigter. Andre gange, er det bare bekymringer, og dem har jeg desværre mange af, da jeg tænker på en måde som er meget negativ til tider. Så kan jeg undre mig over om min familie kan lide mig, prøver at se mig fra deres vinkel og bliver kun mere og mere bange for at alle ender med at forlade mig, ingen elsker mig og jeg faktisk bare er et nul……. Kunne skrive meget, men vil ikke gøre det for langt.
Mareridt: Forstil dig det mareridt som har virket allermest virkeligt! Sådan er alle mine, og de alle omhandler min fortid, de hændelser som er skyld i hvordan jeg har det. Genoplever det i min søvn, nogen gange helt detaljeret, præcis som det var, eller også kommer de i min nutid. Det kan også udvikle sig på anden vis, men det er mest præcist som det skete. Mit virkelige mareridt i min fortid, forlader mig måske aldrig……..
Angst anfald:Jeg får hjertebanken, føler jeg mister vejret som en ordentlig mavepuster, bliver svimmel, får kvalme. Det kan ske det hele på en gang, andre gange kun nogle af tingene, alt afhængig af hvor slemt mit anfald er. Det sker ofte når jeg ikke kan forsvare mig selv mere, eller hvis jeg ser, høre, føler eller lugter noget som bare minder den mindste smugle om hændelsen. Nogen gange rør det mig slet ikke, andre gange gør det meget, måske i folks øjne overdrevet. Fx i store folkemængder går min hjerne helt amok, jeg tænker på alle mulige ting som slet ikke hænger sammen, bliver bange for hvad folk tænker om mig, bliver nervøs og går i panik.
Flashback:Endnu en ting som gør jeg virker sindssyg, hvilket jeg jo et sted er. Når jeg får et flashback, tror folk jeg bare stener, altså at stirre ud i luften og lave ingenting. Men, jeg er faktisk tilbage hvor det hele startede, jeg kan føle det hele, høre det hele, lugte det hele, se det hele. Det er faktisk rigtigt uhyggeligt at blive revet ud af virkeligheden på den måde og så tilbage i tiden og genopleve sit værste mareridt. Selvom jeg prøver at kæmpe mig tilbage til virkeligheden, har det aldrig lykkes mig, men kæmper stadig for det.
Billeder:Nogen gange dukker det op i billeder, som ser jeg lige kort gerningsmanden, eller mig selv i situationen, som var der blevet taget billeder af det.
Stemmer: Det samme som billederne, der hører jeg bare nogle ting som folk har sagt i min fortid, som bare sidder fast og jeg bliver tynget ned af. Der er ikke så lidt kan jeg godt fortælle.
Selvom jeg ikke har vist det før, så er jeg begyndt at vise det nu. Er virkelig et stort rod indeni, blandt andet derfor jeg har brug for orden rundt omkring mig og en sygelig trang til at skulle have alting i orden! Det er desværre sjældent jeg har det, men sådan er det jo bare. Mit overskud svigter fordi jeg er ked af det, udmattet og føler mig ret så alene, skønt jeg har verdens mest forstående mand i verden. Jeg føler mig til tider som verdens bedste mor, men når jeg så får af vide jeg selv har valgt min sygdom, føler jeg mig som den værste.
Der er intet jeg hellere ville end at have styrken til at få en uddannelse, psyken til at være bedre social, at kunne fungere i samfundet, men det er jeg ikke. Jeg er en social taber, jeg er syg i bolden og er verdens største freak. Men jeg er mig selv! Og hvis jeg ikke stod frem som mig selv, ja hvem pokker er jeg så?
Håber bare i bære over med mig hvis jeg får en mindre hjerneblødning xD 
