Coming back to you

[Drazilla Dragoens]

Endnu en dag var næsten gået, solen var gået ned for nogen timer siden men Zill var stadig vågen og sad i tronsalen hvor hun stirrede ind i en af pejsene, hvor et stor bål knitrede og gav et dansende skær lige i nærheden. Zill havde fået lagt et bjørneskindstæppe lige i nærheden så hun sad nu på dette brune tæppe med en flaske rødvin og et sølvbæger med rødvin, mens hendes trofaste dyr lå lidt bag hende så de stadig kunne få noget af varmen fra ilden, Den hvide tiger Genne og den sorte panter Kaos.
Hun så ind i ilden, mest for at fordrive tiden til hun ville blive ordentligt træt men også for at tænke fordi der var sket meget på det sidste og hun blev jo nødt til at tænke lidt over fremtiden, selvom hun havde besluttet sig for at udskyde giftermål med nogen som helst fordi hun regnede med at hun stadig havde mange gode år tilbage så hun havde jo egentlig ikke travlt, så derfor ville hun nyde livet, men hun ville lige tænke over hvad hun skulle få de næste dage til at gå med og hun manglede stadig at høre nyt fra bjergene hverken Khaine eller Jace havde givet rapport i længere tid, men rygterne nåede jo også til slottet og det betød at krigen stort set var ovre. Hun ventede stort set bare på de kom hjem udover Khaine ikke ville vende hjem fordi han havde fået lov at reagere over det nordlige del af bjergene i Darklia, eller det havde hun givet lov til sidst de sås for meget længe siden men derfor ventede hun stadig på rapport, så hun kom ligesom frem til at hun måtte sende nogle bude til bjergene for at få den når de ikke selv ville aflevere.

Livet på slottet var stille lige nu selvom der nok listede slaver, tjenere og vampyrer rundt forskellige steder så var der ingen som forstyrrede deres dronning, fordi hun nok virkede fredelig men når det kom til stykket så kunne man aldrig vide slet ikke efter hun var blevet sig selv igen hvilket betød at druk fyldte meget af hendes liv igen ligesom kampe gjorde det, men nu var hun fredelig så de turde ikke rigtigt gøre noget fordi de forventede tæsk hvis de forstyrrede hende for meget. Derfor måtte nogle af slaverne vente pænt rundt omkring på slottet før de ville kunne komme ind i køkkenet for de skulle jo igennem tronsalen hvor hun sad, så de måtte vente til hun forlod stedet eller var faldt i søvn. Men nu sad hun jo blot og betragtede ilden som hun ind i mellem nippede til hendes bæger med vin og egentlig bare nød denne stille aften.

[Jace Frederic Dragonscale]

I'm supposed to be the soldier who never blows his composure
Even though I hold the weight of the whole world on my shoulders
I am never supposed to show it, my crew ain't supposed to know it
Even if it means goin' toe to toe with a Benzino it don't matter

[/font]

---------------[/center]

Der havde gået mange dage og nætter siden Jace havde forladt slottet for første gange for at rage til bjergene, og i det første stykke tid havde han givet rapport en gang om ugen, men i meget lang tid havde ingen hørt fra ham. Han havde ikke givet en lyd fra sig, og havde ikke været tæt på nogen af dem der skrev, så det var som var han forsvundet fra jordens overflade bare sådan lige. Dagene havde skam også været lange for alle som havde været i bjergene.
Slottet var mere stille end det plejede, eller det vil sige det var det til de tunge fodtrin fyldte gangene med lyd. Det var tunge og rolige fodtrin som gik op af gangene, men alligevel som om det var et ego af noget der en gang havde været der men var væk nu. Dog var det ikke blot et ego som rungede disse gange, det var en skikkelse som efter megen tid væk endelig var kommet tilbage til det sted han kunne kalde hjem.
Dørene til tronsalen gik om og de tunge trin stoppede kort inden de genlød igen som skikkelsen gik mod dronningen. Der var ikke den mindste tøven i skridtene, de stoppede dog ikke ret langt fra dronningen. Og skikkelsen blev vist i lyset. Det var Jace. Ikke at han helt lignede sig selv mere men det var ham.
”Det er nu dejligt at komme hjem og se dem igen min kære lille Drazilla” kom det fra ham med en kærlig stemme og et roligt blik som han kiggede på hende og bukkede. Dette var en dag han havde ventet på så længe at han ikke kunne tælle dagene mere. Hans hår var blevet langt og han havde fået et lille skæg, samt så han meget træt og forslået ud.

---------------

Tag: Drazilla
Note: x
Outfit: Link
Words: 301
Music: Random mix

[Drazilla Dragoens]

Trinene som gav ekko i gangene nåede egentlig også Drazillas øre og gjorde hende lettere irritabel til at begynde med men hun valgte at lukke det helt ude og bare se ind i ilden fordi skridtene nok ville forsvinde igen, fordi det sikkert var en af de der lettere fulde krigere som vendte hjem eller så var det bare en person som mente at han havde betydning, derfor ville hun ikke tage sig af det fordi hendes audiens tid var ovre for i dag så hun ville jo bare nyde nattens stilhed, selvom det ikke ligefrem virkede til at hun ville få fred for dørene til tronsalen gik op og skridtene kom hen imod hende men hun sad troligt og så ind i ilden i et forsøg på at lukke skridtene ude fordi hun alligevel ville jage skikkelsen væk når han begyndte at snakke, dog var det ikke ligefrem det der skete for hun genkendte ret hurtigt stemmen som en af hendes gamle bekendte og det gjorde hun vendte hovedet med et drillende smil.
”Jeg er stadig ikke lille min kære lille Jace”

[/color] sagde hun lettere drillende igen for hun var da ikke lille og hun brød sig ikke særlig meget om at få det at vide, men når det nu var Jace der drillede hende så kunne hun godt overleve det, de havde jo en fortid med at gå og drille hinanden. ”Kommer man selv for at rapportere denne gang? Nu hvor jeg ikke har hørt nyt fra dig længe”[/color] sagde hun roligt inden hun vendte hovedet helt tilbage til ilden blot for at ændre siddestilling så hun havde fronten imod ham og den lange sorte silkekjole sad godt til hendes krop. Endnu en af disse ting som var sket siden Jace havde været hjemme for hun var begyndt at gå lidt mere i kjole, specielt på disse afslappende aftner var det ligesom befriende at have denne kjole på.
[/blockquote]

[Jace Frederic Dragonscale]

I'm supposed to be the soldier who never blows his composure
Even though I hold the weight of the whole world on my shoulders
I am never supposed to show it, my crew ain't supposed to know it
Even if it means goin' toe to toe with a Benzino it don't matter

[/font]

---------------[/center]

Det var et varmt smil der bredte sig på hans læber som det var han hørte stemmen af hans gamle veninde og han kunne ikke andet end smile endnu mere ved hendes ord. Han havde jo ikke været tilbage selv nogen af gangene så dette var meget anderledes end det plejede at være, derfor kunne han også godt forstå han ikke blev modtaget helt som han havde regnet med, for hun vidste jo ikke at han var kommet hjem for at blive denne gang, hun vidste faktisk ikke så meget om det hele mere.
”Nej min kære jeg er her ikke for at rapportere, jeg er kommet for at blive hjemme igen, dette er min første aften hjemme igen, og jeg må sige det er rart endelig at være hjemme, bjergene er ikke noget der er værd at skrive hjem om, ikke når man deler dem med andre end en smuk kvinde som dem selv” Kom det fra ham med et kækt smil på læben. Han havde skam ikke mistet charmen bare fordi han havde været væk så længe, han havde bare ikke brugt den. Dog tøvede han ikke når det kom til at give hans veninde komplimenter, hun fortjente det, og han vidste hun var en kvinde som ville tage imod dem når de kom fra en som ham.
”Dog glæder det mig stadig at kunne komme hjem og se sådan et yndigt ansigt som noget af det første, det er mig en ære at se dem så smuk som de er lige nu kære Zill” Hans stemme afslørede tydeligt at dette ikke var spil for galleriet men at han faktisk mente det. Han behøvede ikke lade som om når det kom til Zill, hun var alt han så smukt i en kvinde, og hun kendte ham bedre end nogen anden.

---------------

Tag: Drazilla
Note: x
Outfit: Link
Words: 302
Music: Random mix

[Drazilla Dragoens]

Hendes øjne betragtede roligt den velkendte skikkelse selvom der jo var sket forandringer med ham, så kunne hun da stadig genkende ham for hun havde trods alt kendt ham i mange år og de havde da haft det sjovt i lige så lang tid, faktisk var han jo en af hendes nærmeste venner når det kom til stykket, ham og Rai var nok dem der tættest på hende fordi Damian og Messi lige så stillet var gledet ud af hendes liv.
”Så krigen i bjergene er ovre for dit vedkommende kan jeg gætte, så det må jo betyde der hersker nogenlunde fred deroppe”

[/color] sagde hun blot roligt med et skævt smil for hun var jo egentlig glad for at se ham selvom hun godt havde vidst at den værste krig var ovre for længe siden så havde han vel bare været der for at rydde op eller sådan noget, men det var nu godt at have ham hjemme igen selvom hun ikke ligefrem sprang i favnen på ham men igen det gjorde hun jo sjældent ved folk.
”Nu smigrer du Jace.. Det er der sandelig ingen grund til”[/color] grinte hun kort for der var ingen grund til at smiger sig ind på hende, for så meget tog hun det ikke til sig specielt fordi man ikke kom særlig langt med ord når det kom til hende, hun var mere en af dem hvor handling betød mere end bare fine ord selvom det jo var rart at folk sagde hun var smuk, selvom det ikke altid var til at vide om det var i frygt eller begær det blev sagt, dog gættede hun på at Jace bare holdt af hende når det kom til stykket for hun havde da aldrig givet ham en grund til at frygte hende i modsætning til Rai og den mand elskede hende jo endnu selvom hun ikke ligefrem gengældte følelserne på samme måde.
”Kom sæt dig ned og fortæl mig hvad der er sket på det sidste”[/color] sagde hun roligt og klappede ved siden af sig på skindtæppet som tegn til at han skulle sætte sig og fortælle hvad der var sket både for ham men også hvad der var sket oppe i bjergene.
[/blockquote]

[Jace Frederic Dragonscale]

I'm supposed to be the soldier who never blows his composure
Even though I hold the weight of the whole world on my shoulders
I am never supposed to show it, my crew ain't supposed to know it
Even if it means goin' toe to toe with a Benzino it don't matter

[/font]

---------------[/center]

Jace var meget rolig omkring det hele, og han stod med rank ryg som det var han betragtede hende og smilede ved hendes ord. Han havde nu savnet at kunne have det hyggeligt med hende og ikke skulle tænke på arbejde hele tiden. Hun var en af de få som han kunne være sig selv omkring, og om så hun truede med at dræbe ham ville han stadig stå ved hendes side når hun havde brug for ham. Han ville ikke svigte en som betød så meget for ham. Han havde jo trods alt kendt hende hele sit live, og selvom han da de var mindre så hende lidt som en lille søster er de følelser forsvundet, hun er blevet en rigtig kvinde i hans øjne og han ser skam på hende med de samme blikke som han gør til andre kvinder. Et lille grin kom dog fra ham da hun sagde at han ikke behøvede at smigre det var jo en del af ham, og han vidste godt det var ikke hvad hun gik efter, men det gjorde ham nu glad at hun så det alligevel.
”Men du fortjener alt den smigr mine simple ord kan give dig” kom det meget roligt fra ham som det var han så på hende og kunne ikke andet end smile endnu mere. Han vidste at hun var ikke en det blev blød i knæene af ord, men han skulle jo stadig heller ikke gå ovre grænsen, han ville ikke miste hende. Meget roligt nikkede han dog som det var han blev bedt om at sætte sig ned og snakke med hende. Han gjorde det skam også. Dog smed han først den store jakke og afslørede den meget veltrænede overkrop kun dækket af en tynd tanktop som sad tæt ind til hans sixpack. Han satte sig lidt til rette ved hendes side som han bare smilede stort.
”Der er sket meget siden vi har set hinanden sidst, så hvor vil du helst have jeg starter fra, jeg vil med glæde fortælle alt du ønsker at høre” kom det fra ham med et kækt smil som han tog hendes hånd og kyssede den meget blidt. Han kunne dog heller ikke lade være med at sidde sådan så han så mest muligt af hende. De fleste soldater han havde været omkring der oppe var jo mænd, og det havde der ikke været meget i så han var glad for at se en så smuk kvinde igen.

---------------

Tag: Drazilla
Note: Sorry jeg ikke fik svaret før nu fik lige pludselig travlt igen
Outfit: Link
Words: 411
Music: Random mix

[Drazilla Dragoens]

Jace var nok en af dem som egentlig var blevet længst tid til trods for hendes humørsvingninger som kunne skræmme mange væk, Messi var dog blevet sendt væk for længe siden men der var gået mange år ind i mellem deres møder og de var ikke ligefrem afslappet møder, men til gengæld konstant skænderi omkring meningsløse ting. Og med hensyn til Rai så havde han jo skjult sig i over et år fordi han var bange for møde hende igen, selvom han var sjov så var det alligevel trættende at lege sygeplejerske og babysitter for ham men hun kunne jo ikke forlange særlig meget af folk, i hvert fald ikke mere fordi hendes jalousi ikke bragte meget godt med sig. Men hun hyggede sig nu når hun var sammen enten med Rai og nu med Jace, selvom Jace nu havde lidt af charmen over sig det kunne hun da ikke benægte på den måde han talte til hende, og selvom de var gammel venner så kunne hun jo ikke lade være med at se på ham i et andet lys, men igen hun kunne jo ikke lade være med at se på andre i det lys medmindre hun hadede dem alt for meget.
”Hvad hvis jeg ikke vil have dine smirgende ord men noget andet?”

[/color] spurgte hun drillende, selvom der ikke lå noget videre bag, det kunne bare være sjovt at finde ud af om han var ude på at bevise overfor hende at han også havde handling bag ordene eller om de bare var tomme som mange var fordi de blot ville være sammen med hende. Dog vidste hun ikke lige nu hvilke test hun kunne udsætte ham for hvis det var, men det kunne jo være det ville dukke op senere hen.
”Bare fra da du stoppede med at sende rapporter til mig”[/color] sagde hun roligt med et skævt smil som hun lod ham kysse hendes hånd, selvom hun ikke kunne lade være med at stryge hans hage meget kort efter han havde kysset hendes hånd, bare for at drille ham en smule men det var nu også længe siden hun havde set ham så det var vel også i orden, de havde jo altid kunne drille hinanden på den måde selvom det just ikke gik videre jo for det var der ikke ligefrem nogen grund til, da det kunne ødelægge ret meget, noget han kunne spørge Rai om fordi den mands liv jo stort set var blevet ødelagt fordi Zill havde fundet ham et interessant emne i sengen, så det kunne være meget farligt at overskride grænsen mellem venner og elskere.
[/blockquote]

[Jace Frederic Dragonscale]

I'm supposed to be the soldier who never blows his composure
Even though I hold the weight of the whole world on my shoulders
I am never supposed to show it, my crew ain't supposed to know it
Even if it means goin' toe to toe with a Benzino it don't matter

[/font]

---------------[/center]

Det var et lettere lusket smil som bredte sig på hans læber ved lyden af hendes spørgsmål. Dog gemte han det meget hurtigt. Hans tanker fløj en smule og han gik igennem alle de forskellige ting han kunne svare til det. Han kunne dog ikke andet end at tænke hun selv var uden om det når hun spurgte på den måde. Han førte sig en smule tættere på hende og var faktisk lige ved siden af hendes øre.
”Jeg vil skam give dig alt hvad du ønsker af mig” hviskede han med en meget sensuel stemme som han roligt lod sin hånd blidt kærtegne hendes arm, i en blid og lokkende bevægelse. Han vidste det nok var en dum ide, men han kunne bare ikke blive ved med at se passivt til som det var hun sad der og lokkede. Han vidste ikke om der havde ligget noget bag, det var også derfor det kun var hendes arm han rørte og ikke hendes lår eller hals. Og havde han mærket den blide hånd ve hans hage tidligere og der var grænser for hvor meget en mand kunne holde tilbage. Dog trak han sig alligevel lidt igen da han ikke ville skræmme hende på nogen måde. Hans blik var dog låst fast på hende.
”Siden sidst… hmmm… Jeg har ikke lavet meget. Jeg har mest været alene i udkanten af frontlinjen og holdt øje. Vi har mistet nogle soldater til forskellige ulykker og nogen som ikke kunne klare mosten og stak af. Ellers er alt ved det gamle, jeg styrer dem jo med hård hånd” kom det fra ham meget roligt som det var han bare så på hende med et meget kækt smil og et roligt blik. Hun behøvede jo ikke vide han havde dræbt nogen og han var gået for sig selv grundet at han havde mistet kontrollen den ene af gangen, hun skulle bare vide det vigtigste. Han havde ikke lyst til at bekymre hende med ligegyldige detaljer. Eller det var sådan han så det.

---------------

Tag: Drazilla
Note: x
Outfit: Link
Words: 337
Music: Random mix

[Drazilla Dragoens]

Det kunne godt være hun selv var ude om det, men det morede hende jo også at sætte forkerte tanker ind folks hoveder, hvorfor vidste hun egentlig ikke men hun fandt det bare sjovt at lade dem tro at de havde en chance hos hende for det var jo ikke alle der havde det mens andre havde gode chancer som de aldrig brugte eller som hun ikke ville lade dem bruge.
”Hvad jeg ønsker kan jeg ikke få, det kræver alt for mange ofre”

[/color] hviskede hun blot drillende igen med et lidt frækt smil for det var jo sandt, det hun krævede var meget hvis hun endelig skulle have noget og det krævede mange ofre af ham, blandt andet hans arbejde hvis det var for hun ville ikke begå den fejl igen og have nogen af høj rang inden for hendes egen hær, for det havde jo ikke været andet end skuffelse med Damian, hærføren for han arbejdede konstant så hun så ikke meget til ham til trods for der ikke var nogen krige at gå op i, så hun ville ikke gøre den dumhed endnu en gang, også selvom han havde været god med sine ord og kærtegn som kunne lokke hendes tanker væk men det var jo sket meget sjældent efterhånden så hun havde opgivet den forlovelse. Hun smilede dog bare over hans kærtegn af hendes arm, uden at gøre modstand så det kunne godt være hun virkede lokkende og indbydende men hun skulle nu nok sige fra når hun mente hendes grænse var nået, men små kærtegn gjorde hende ikke meget.
”Det ved jeg godt du gør Jace… Men det lyder nu kedeligt, nu hvor krigen med bjergfolket næsten er slut for denne gang. Så er der sikkert ikke meget at lave deroppe, så er det godt du er kommet hjem til lille mig, så kan vi kede os sammen.”[/color] sagde hun roligt med et lige så roligt smil for det kunne da godt lyde kedeligt bare stå og holde øje med folk. Og at nogle soldater var døde gjorde hende jo ikke det store for der fandtes så mange andre hun kunne vælge imellem hvis hun gad og så delen med at slaver jo kunne få chancen for at blive krigere i stedet for et liv som slave, men det var jo kun hvis det var nødvendigt.
[/blockquote]

[Jace Frederic Dragonscale]

I'm supposed to be the soldier who never blows his composure
Even though I hold the weight of the whole world on my shoulders
I am never supposed to show it, my crew ain't supposed to know it
Even if it means goin' toe to toe with a Benzino it don't matter

[/font]

---------------[/center]

Det var et roligt blik som gled over hver lille del af hendes krop og kærtegnede den med blide blikke. Han sagde ikke noget i let tid men smilede så meget roligt som han bare kyssede hende på kinden og lænede sig lidt ind over hende og kiggede hende lige i øjnene for hun kunne se han virkelig mente hvert ord han sagde.
”Intet offer han være så stort at jeg ikke ville give det for at gøre dig glad. Mit liv er ikke givet til hæren for landet skyld, den er givet for noget meget større meget smukkere end det, derfor er der intet som du kunne gøre som ville få mig til at løbe skrigende væk, jeg ville give dig mit liv på et guldfad hvis et var muligt men så ville jeg ikke kunne beskytte dig, så jeg må vente med det” hans ord var sagt med en lettere alvorlig stemme men alligevel blidt. Han flyttede sig stille og lænede sig tilbage igen. Han ville ikke overskride hendes grænser for meget for han vidste han kunne virke meget frembrusende når det var.
”Jeg vil gøre alt for dig min kære Zill” kom det fra ham som han kyssede hendes kind igen. Han rejste sig dog da han følte han havde trådt over hendes grænser og ikke ville skubbe hende væk fra sig. Hun betød så meget for ham, han kunne bare ikke sige det lige ud.
”Jeg undskylder for min opførsel, hvis du ønsker jeg går så vil jeg gå med det samme” kom det fra ham som han bukkede og bare så på hende meget roligt hans blik stadig låst på hende. Han kunne ikke tage blikket fra hende om han så prøvede.
”Og lige en sidste ting, jeg ville aldrig kede mig sammen med dig”.

---------------

Tag: Drazilla
Note: x
Outfit: Link
Words: 300
Music: Random mix

[Drazilla Dragoens]

Zill tog det hele stille og roligt som hun bare lod ham læne sig mere ind over hende, dog kunne hun ikke lade være med at sende ham et mindre frækt og lumsk smil fordi hun jo var lidt ude på at trække ham så langt hen til kanten som muligt, bare for at se om han ville hoppe ud over den.
”Din charmetrold, du ved da lige hvad du skal sige til en kvinde for at få hende til at længes efter mere”

[/color] sagde hun en smule drillende selvom hun udmærket godt kunne mærke alvoren i hans stemme, men det var nu fristende at drille for det var jo som han lige præcist vidste hvad han skulle sige for at få en kvinde med i seng, og desværre virkede det egentlig også selvom hun ikke var helt vild med smigr og alt det der, men når han alligevel tilbød at dø for hende så kunne hun jo ikke lade være med at blive fristet og få lysten til at afprøve hans grænser, bare for at se om han virkelig mente det eller han bare skulle prøve at smigere sig ind på hende. Dog da han rejste sig så hun lidt utilfreds på ham. ”Hvis jeg ønsker du skulle gå ville du vide det.. Desuden har du ikke noget at undskylde for, fordi jeg nok skal give tegn hvis jeg vil have en undskyldning.. Så sæt dig her igen på din røv ellers kan du godt begynde at undskylde hvis du ikke vil sidde ved siden af mig for der er ingen der har sagt jeg er færdig med dig”[/color] sagde hun roligt men dog med en alvorlig undertone for hun havde ikke sagt han skulle flytte sig og nu havde de sat lige så godt og så rykkede han sig? Det kunne godt irritere hende lidt for så meget havde hun ikke forandret sig siden hun nogenlunde var blevet sig selv i starten for havde det været for nogle år siden havde hun nok været imod de sad på den måde, men nu havde hun lige sat og hygget sig.
[/blockquote]

[Jace Frederic Dragonscale]

I'm supposed to be the soldier who never blows his composure
Even though I hold the weight of the whole world on my shoulders
I am never supposed to show it, my crew ain't supposed to know it
Even if it means goin' toe to toe with a Benzino it don't matter

[/font]

---------------[/center]

Et bredt smil kom over hans læber han ville ikke engang skjule det, han smilede bare. Han kunne ikke lade være med at være glad, hun var lidt sur det kunne han hører men han vidste skam også hvorfor og det gjorde bare hun var så meget sødere. Meget roligt satte han sig ned men han satte sig ikke bare normalt, nej, han trak hende ned og sidde i sit skød, og holdt om hende. Hans omfavn var blid og han kyssede hende meget blidt på kinden igen.
”Det må du undskylde min kære Zill jeg ville skam ikke gøre dig vred, kan jeg gøre det godt igen?” kom det fra ham meget blidt, som han bare holdt om hende, og lagde hovedet på hendes skulder. Han ville gerne så tæt på grænsen som muligt så nu kunne han ikke helt holde sig tilbage mere. Han lod meget let sin varme ånde kilde hendes hals som han sad der og holdt om hende. Hun var som slik for et lille barn, en fristelse, hvordan kunne han bare lade den være? Det var umuligt for ham. Han havde set denne pige vokse op og været der gennem hele hendes liv, han vidste ting om hende som mange andre slet ikke kunne drømme om at vide. Alligevel kunne han ikke andet end se hende som en han holdt så meget af det gjorde ondt. Hvis hun havde det skidt kunne han ikke andet end føle det var hans pligt at mundre hende op, og det gjorde han tit. Hun var så stor en del af hans liv at han ikke havde indset hvor meget han elskede hende før han var kommet op i bjergene og han havde ikke haft andet end tid til at tænke på hende. Det havde været for meget for ham. Nu måtte han se hvor grænsen lå for ham og prøve at skubbe den lidt.

---------------

Tag: Drazilla
Note: x
Outfit: Link
Words: 317
Music: Random mix

[Drazilla Dragoens]

Det kunne godt være han smilede af at hun var sur over han havde flyttet sig, men hun kunne nu heller ikke lade være med at blive smittet af hans smil, i hvert fald kunne hun ikke holde den lidt alvorlige og sure maske, med andre ord hun kunne ikke blive ved med at være pige fornærmet og da slet ikke når han satte sig så hun kunne sidde på hans skød med fronten imod ham.
”Igen du skal ikke undskylde.. Og stop ved at være så blid imod mig, jeg kan jo slet ikke kende dig når du er sådan”

[/color] sagde hun roligt denne gang med en lettere drillende undertone men det var jo sandt, selvom han tit havde gjort noget for at muntre hende op så var denne blide side af ham stadig ukendt for hende og egentlig brød hun sig ikke om blid sider fordi de viste en hvis form for svaghed, og hun hadede virkelig at vise svagheder. ”Og lige en anden ting”[/color] sagde hun roligt men hun forsatte ikke sætningen men valgte bare at lade deres læber mødes i et mindre blidt kys inden hun igen brød kysset med et drillende smil ”Jeg har altså 2 læber som hellere vil have kyssene end kinderne”[/color] sagde hun lettere drillende for at vise ham at han ikke skulle blive ved med at kysse hendes kind som et eller andet barn ville få fra sine forældre. Hun lod hænderne glide om hans hals som hun gav sig til at stryge lige så stille bare for at vise hun ikke var sur på ham selvom han jo lidt havde været en af de der kedelige folk som gav kys på hænder og kinder, når hun nu havde nogle læber som meget hellere ville have kyssene, selvom det måske var upassende når man tænkte over hun ikke havde brudt forlovelsen endnu, men hun var også nået til et punkt hvor hun ikke gad beskæftige sig med at lege god trofast hustru for der var jo bare ingen sjov i det.
[/blockquote]

[Jace Frederic Dragonscale]

I'm supposed to be the soldier who never blows his composure
Even though I hold the weight of the whole world on my shoulders
I am never supposed to show it, my crew ain't supposed to know it
Even if it means goin' toe to toe with a Benzino it don't matter

[/font]

---------------[/center]

Som deres læber mødtes i et blidt kys kunne han ikke lade være med at gengælde og han var tæt på at miste kontrollen. Han var ikke den blide type normalt hvis han ikke kunne få det han ville have ville han tage det. Han holdt sig dog tilbage når det var hende. Men det at hun kyssede ham og faktisk gav ham lov, det var tæt på at være for meget for ham. Han var jo kun en mand.
”Du er en lille drillepind” kom det fra ham grinende som det var han begyndte, at nappe hende lidt lokkende i halsen inden han faktisk kyssede hende igen, men dette var ikke noget lille uskyldigt kys, det havde lidenskab bag sig. Han vidste der skulle mere end bare ord til at vinde hende over, og han ville gerne vinde hendes hjerte hvis han kunne. Hans hænder gled ned om hendes hofter og hev hende tættere ind til sig. Han slap dog stille kysset igen og nussede hende bare på ryggen med et meget tilfredst smil over sin læber, han kunne jo ikke være andet efter det. Det var bare så dejligt at kunne sidde sådan med hende.

---------------

Tag: Drazilla
Note: x
Outfit: Link
Words: 197
Music: Random mix

[Drazilla Dragoens]

Hun elskede at drille mænd generelt og Jace var jo ingen undtagelse selvom hun nu aldrig havde udviklet hendes drillerier, men det kunne jo være at hun skulle gøre det i fremtiden? Men det var jo fordi hun elskede at være ond ved dem som virkede til at elske hende, for hun ville bare gerne afprøve deres grænser.
”Selvfølgelig”

[/color] grinede hun som han nappede hende i halsen, for det var selvfølge at hun var en værre drillepind, selvom der var visse ting som kunne tages mere som straffe men det var fordi hun havde den særeste form for humor når det kom til stykket. Hun smilede drillende til ham indtil deres læber mødtes i et mere lidenskabeligt kys end før, men hun havde jo også bare vist ham at hvis han skulle være blid så kunne han lige så godt give hende blide kys på hendes læber. Hun trak sig dog ud af kysset efter han selv var begyndt at bryde det men hendes smil var stadig lidt drillende som hun så på ham. ”Fortæl mig nu min kære Jace.. hvor højt elsker du mig?”[/color] hviskede hun lettere forførende for hun ville jo godt høre ham sige ordene hvis han virkelig elskede hende.
[/blockquote]