long night..

[crystal]

mørket var faldet på for et godt stykke tid siden. vinden blæste hårdt ind gennem det åbne vindue og slog gardinerne til siden. hver gang der kom en kraftig blafrede de bare mere end før. crys sad på sin seng og så ud gennem vinduet og ud på natte himlen. det var dog blevet utolig koldt på hendes værelse. efter som vinduet havde stået åbent i lang tid. så kom hun bare stille på bene. og gik hen til vinduet og satte sig i det. hun havde et par silke bukser og trøje på. efter som hun ike havde planer om at trække i sine stramme kjoler. og daske rundt. hun gad enligt heller ike lege med tjenerene i dag. hun havde jo næsten lige slået en af sin mors vagter til blods mens han ingengang havde rørt hende. et svag smil gled over hendes læber i det en lille sne fnug rørte hende kind. hun smilte bare ved synet af de mange sne fnug der pluselig dukkede op i luften udenfor sit vindue. og sad enligt bare i stilhed og nød det smukke syn af de hvide bakker og huse. hendes klare blå øjne skinnede kraftigt som de faktis altid gjorde for tiden,

[Rai Mirriko]

Noget som Rai elskede ved denne årstid, var den hvide sne, som bare dallede ned fra himlen og lagde sig hvor, end det kunne være. Rai var efterhånden van til at være i sin ulveskikkelse, så selvfølgelig var han også det nu. Han løb rundt imellem nogle huse mod slottet. Hvad han havde lavet var måske en smule tydeligt. Han var smurt ind i tyk blod, og så mere vild ud end han plejede at være. Det kunne måske være lidt svært at blive lukket ind, når man var smurt ind i blod, men på den anden side, så var det Darklia, alt kunne ske. Rai stoppede op foran porten og så op mod tårnet. Rygterne var gået om, at Drazilla havde fundet sin datter, men mon Rai havde været så heldig ikke at møde hende endnu. Man kunne aldrig vide med Drazillas børn.

[crystal]

en hård vind fik slet crys ned af vinduet så hun lanede på halen foran sig vindue. hun jamrede sig lidt klagende før hun kom på bene. og smækkede vinduet i. så daskede hun hen til sin kiste med alt tøj i og skiftede hurtigt til sin blod sorte kjole. som sad alt for stramt om hendes overkrop. så tog hun sin elskede dolk. og satte i det fine mavebælte som var syet ind i hendes kjole. før hun tog sine sokker af. og gav sig til at daske ned mod porten. hun elskede enligt sne. efter som hun legede meget i det da hun var lille. hun legede dog stadig i det når hun da havde tid. eller når hun ike stod og bankede på nongle vagter det gjorde hun jo næsten hele tiden jo. hun smilte blodt lidt for sig selv. mens hun daskede ned mod porten. og blev med let hed lukket ud efter som alle vagterne allerede havde lært at hun ike var en sød lille pige. så stoppede hun bare op af synet af den ulv der var smurt ind i blod. hun lage bare hovet på skrå og kiggede på den mens hun havde et lille ondt grin om læberne. hun lignede enligt sin mor temmelig meget. når det da kom til stykket.

[Rai Mirriko]

Rai sad stille, som var han frosset fast til jorden, men i virkeligheden sad han bare musestille og stirrede op på en fugl der sad og pudsede sine fjer lidt. Han så sulten på fuglen, men så stille til, da han blev nød til at koncentrere sig for at kunne fange den. Lige pludselig blev porten åben og fuglen fløj væk. Det fik Rai til at knurre og snere af personen, men han pev lidt, da han kiggede nærmere på hende. Han sukkede lidt og vendte hovedet ned mod sneen og blev på en måde tam, men han var vild efter bare at springe på hende og bide hende. Han vidste dog ikke med sikkerhed, hvem hun var, men noget sagde ham at hun var i familie med Drawzilla.
*Ikke Drazillas datter, det ender bare galt så*
tænkte han stille, imens hans hovede fortsat var vendt ned mod sneen for ikke at kigge på hende.

[crystal]

"nej sikke en sød lille blodig ulv vagt søgr for han ike kommer ind før han har fået et langt isende bad.... "sagde crys leende mens hun kiggede på den vagt hun snakkede med. han svarede hende dog ike efter som de fleste allerede havde lært at hun ike var serlig godsindet som hendes mor var blevet for tiden. men hun var dog heller ike så slem som sin mor, bare mere i drille humør og fandt det sjovt at drille andre. især dem der var under hendes egen status. hun legede jo enligt også meget tidt med sin mors slaver. når det da kom til stykket, hun kiggede igen på den lille ulv og lagde hovet på skrå "nej vent... vagt tag ham med hen til en lille sø... jeg vil se denne lille ulv får et koldt bad"sagde hun så leende. og kiggede ventende på vagten. som med det samme gjorde som hun bad om. og gik hen og tog fat i nakke skindet på ulven. lidt nervøs for om den ville bide ham. men det burde den ikke gøre så længe crys var i nærheden. for hun elskede at pine små dyr. så trak vagten bare ulven med hen til en lille sø i nærheden mens crys bare gik roligt efter dem. med et lettet koldt smil på læberne.

[Rai Mirriko]

Rais instinkter sagde ham, at der var noget i gære, så han gik langsomt tilbage, da hun begyndte at tale med vagten, han forstod hende udmærket, og siden hun kunne kommandere med vagten på den måde, måtte hun være Drazillas datter. Han sank en mindre klump, men var lettet da han bare skulle have et bad, men han var for hurtig til at slappe af. Egentlig havde han regnet med at han kunne undgå hende, når han først havde været i bad, men det ville ikke komme til at ske. Han begyndte at knurrer af vagten, da han kom nærmere og da han havde hørt Crystals ord, så begyndte han at vende om. Vagten var dog for hurtigt til at tage fat i hans nakkeskind og slæbe ham mod søen. Han pev stille, men hvæsede også af vagten, dog havde han ikke noget valg nu
*Pis, jeg havde kolde bade, skal sikkert til at rense min pels igen*
Tænkte han irriteret, men endte med at følge med alligevel, der var ikke andet at gøre. Han fulgte med til søen, men ville sikkert ikke hoppe i vandet sådan frivilligt, som Crystal måske regnede med.

[crystal]

crystal gøs lidt da en kold vind ramte hende. men hun gik bare ganske roligt bag vagten hun regnede ike med den lille ulv ville frivilligt i bad. derfor havde hun jo fået en vagt til at tage med. så hun havde en at smide i sammen med ulven. så hun slap for at få kolde føder. hun morede sig allerede da ulven prøvede på at stikke af da vagten fik den i nakke skindet. vagten skar en kort grimasse. og brød sig enligt ike om crys små numre med dyrende eller menneskerne til den tag. crys stoppede op 10 skridt fra søen og kiggede isende på vagten "i med ham... eller.... du skal hvist osse i du stinker langt væk"sagde hun en smule leende. hun vidste udenmærket godt at det var alt for koldt til at stå ved porten mens man var våd. men det gjorde det da bare sjovere for hende. vagten skar en grimasse og holte et godt tag i ulven og gik hurtigt ned mod søen for ike at få crys på nakken. og slog huld på det tynde lag is der lå hen over søen.

[Rai Mirriko]

Rai rev sig frem og tilbage, da han virkelig ikke havde lyst til at komme ned i det kolde vand, han ville måske ikke komme op igen? Han forvandlede sig tilbage og greb fat i en nærliggende pind, som han stak ned i vagtens ben. Han ville bestemt ikke ned i det vand. Bagefter så han på Crystal med kolde og irriterede øjne.
"Du ligner din mor"
sagde han hånligt, og det lød næsten som om at han væmmes ved tanken, hvilket han måske også gjorde i det lange løb? Rai gik bagom vagten og skubbede ham ned mod det hul, som vagten havde været så sød at lave til ham og "ulven". Bagefter vendte han sig mod Crystal og bukkede kort, før at han begyndte at gå sin vej.

[crystal]

crys trak sin stav med det samme. og ramte drengen med en lammer. og gik bare hen til ham og så på ham "min mor er for godhjertet i forhold til mig. du får et valg nu. gå ned i søen. eller kom under totur og jeg er meget værre end min mor"vislede hun køligt men dog stadig sødt. vagten var hurtigt kommet op af søen og stod nu og crystede crys ventede hovet mod ham. og gav bare et tegn mod slottet i det skynte vagten sig bare væk for ike at ende i søen igen. eller få crys på nakken. det havde han jo prøvet før. så han vidste hva der ville ske,.

[Rai Mirriko]

Rai så på hende med et køligt blik og prøvede at bevæge sig, men var lammet. Han sukkede lidt. Han overvejede sit valg, og grinte så bare koldt.
"Lad det komme an på en prøve"
sagde han koldt og var klar på hendes totur. Han var sådan set ligeglad med hvad der ville ske ham, han havde alligevel ikke noget andet at tage sig til, så hvorfor ikke bare melde sig frivilligt til lidt totur, så slemt kunne det vel umuligt blive?

[crystal]

crys gik bare hen og tog et hårdt greb omkring hans hals. før hun trak sin dolk op af sin støvle. og skar bare for sjovs skyld et stort c på hans arm. det var hendes måde at vise hun havde været på spil igen "ned i søen ellers kan det her blive meget ubehaligt for dig min finde ven"snerrede hun isende. mens hun bare klemte hårdt omkring hans hals. før hun slap ham igen og gik lidt væk og stod og så ventende på ham. hun ophævede hurtigt sin lammer så han kunne gå ned i søen. hun var allerede klar til at pine ham mere hvis han nægtede.

[Rai Mirriko]

Rai var ikke bange, eller det var i hvert fald ikke til at se eller mærke på ham, han stod fuldstændig tom og fjern, som om at han ikke var der. Hans blik gled ind i hendes øjne, da hun tog fat i hans hals og begyndte at klemme til. Han smilte roligt, men alligevel overvejede han at gå imod hende, og tage imod den straf som end måtte komme, kunne det virkelig blive værre end Drazilla? Det ville han gerne have svar på. Han bed sig i læben, da hun skar et C i hans arm, det fik ham til at snerre igen og ryste lidt på hovedet.
"Jeg er en ulv, og jeg bryder mig egentlig ikke så meget om det vand der, så nej jeg gør det ikke"
sagde han koldt og kiggede dog alligevel ud mod vandet. Det kunne godt være at han havde sagt nej, men med hensyn til hans ord,så kunne man aldrig helt regne med dem. Langsomt og irriteret bevægede han sig ned mod søen alligevel, selvom det var mod hans vilje på det groveste.

[crystal]

crys puttede sin dolk i støvlen igen og snurrede bare rundt på hælende og gik op mod slottet. hun vidste enligt ike hvorfor hun var blevet sårn en ond satan. men hun ville ike gøre ham mere ondt hun allerede havde gjordt. så hun valgte bare at gå sin vej. før hun gjorde mere skade. hun var enligt en smule ked af hun havde skåret lidt i ham. men det morede hende aligvel da han ike ville overgive sig og bare slippe for det hele. han minede en del om hende selv når hun trodsede sin mor. det var vel derfor hun ike kunne gøre ham mere. hun lagde bare armende over kors mens hun traskede vidre. mens sneen stadig væltede ned fra himlen.
hun skælvede kort da hun jo ike havde nongle sko på så hun gik på sneen. hun kiggede sig ike over skulderen. hun regnede ike med drengen ville følge efter hende. mere at han bare ville tage tilbage til slottet. hun stoppede kort op og så op mod sit tårn værelse. mens hun bare stod lidt og tænkte og satte så kursen mod hospitalet. hun skulle jo aligevel der hen senere så hvorfor ike bare gå der hen nu? hendes mor ville sikkert også flå hende levende hvis hun dukkede op på slottet pga hun bare ville trodse hende mere end sidst de sås.

[Rai Mirriko]

Da det virkede til at Crystal ikke ville tvinge ham i vandet, så vendte han hurtigt om, for at se lidt efter hvor hun mon gik han. Da han kunne se at hun havde kurs mod slottet vidste han, at han ikke skulle gå den vej, for så ville han jo bare støde ind i hende. Derfor ændrede han sin egen kurs mod skoven ikke så langt fra søen, bare for at forsvinde lidt fra hendes syn, men måske komme tilbage og følge efter hende, for at se hvad Drazilla datter alt kunne finde på ud over at skære og lamme folk. Et grin forlod hans læber, da han forvandlede sig tilbage til ulveformen og satte sin fart op mod skoven. Han endte med at springe fra gren til gren oppe i træerne bare for at udfordre sig selv en smule.