Fint besøg

[Deleted]

Hvad man dog ikke gjorde for sin far, klædte sig pænt på, tog med en velhavende mand i byen og nu sad hun her på den fine kro og røvkedet sig, rent ud sagt. Nok var hun fars lille pige, men han strammede den altså, den mand hun havde fundet var jo dødens pølse, virkelig, en sten var mere tiltalende end ham. Det mørkerøde hår var sat op i en høj hestehale og små totter sad ned langs hendes kønne ansigt. De mørkegrønne øjne spejdede lidt rundt, han sad jo bare og snakkede løs, hun hørte kun få ord og selv de var kedelig. Et dybt suk kom fra hende, og hun valgte at rejse sig, han rejste sig som den gentleman han nu var og lod hende gå op i baren hvor hun bestilte noget der bare var lidt stærkere. Sådan en gammel gris gad hun da ikke, han var velhavende ja, men køn nej og alt for fin i det for hendes vedkommende. Roligt stod hun og spejdede efter lidt sjov, men hvad tænkte hun dog på, det var kroen for de finere folk, så hellere den anden der lå her i Infierno, der var altid kamp, druk og hor. Kjolen hvis nederdelen ikke havde været under, var meget udfordrende, det var et corsage forlænget med et skørt og nu med en lang tilhørende nederdel på, for ellers så det ved ud som om hun bare stod i undertøj. Et par fine og yderst upassende stiletter beklædte hendes fødder, nej så hellere fodtøj der kunne kæmpes i! Io så mod sin date, han så lettere utålmodig ud, men hvad kunne hun gøre, altså hun gad ham jo ikke! Da hendes drink nåede hendes fingre, lod hun straks læber møde med glasset som hun nippede til de halvstærke sager, måske kunne det pifte lidt op i sagerne hvis hun blev lidt beruset.

Kjolens tom, underdelen må man fantasere sig til ---> www.theburlesqueboutique.co.uk/ekmps/shops/wolfwhistle/images/black-corset-dress.jpg

[valentino]

Valentino havde endelig bevæget sig udenfor. I langt tid havde ingen set ham andet end hans tjenestefolk der havde bragt ham føde og arbejde. Han havde ikke været ude da han havde været igang med en masse planlægninger om forsvar af byen og angreb på andre byer. Han havde hjulpet dronningen med en masse papirarbejde at han ikke havde haft tid til at være udenfor. Denne vinteraften var solen heldigvis hurtigt gået ned så Valentino var endelig kommet ud fordi han var blevet tvunget af tjenestefolkene. Han havde nu fundet sig en lille café. Eller det lignede det i hvert fald. Han bevægede sig derind og gik direkte op til baren. Hans sko klikkede som han tog nogle skridt op til baren hvor han bestilte et glas rødvin. Egentlig ikke fordi han var tørstig men mere fordi at han skulle få tiden til at gå. Han prøvede at få øje på nogen som han kendte men umildbart kunne han ikke lige se nogen så han blev stående i baren og nippede lidt til sin vin. Denne aften var han klædt i en simpel sort skjorte og nogle sorte par bukser samt nogle brune sko. Det var jo ikke meningen han skulle have været ude idag jo.

[Deleted]

Indtil videre var der virkelig ingen folk af se som gav den mindste interesse, så hun satte sig bare til at drikke videre. Manden hun var kommet med sad og blev mere og mere vred over hendes opførsel, ikke at det gjorde hende noget som helst, faktisk, sendte hun ikke et eneste blik i hans retning. Som hun stod der, trippede hun lidt og besluttede sig for at det nok var sjovere at finde den anden kro, her var da godt nok noget så kedeligt! Man var vel i byen for at lave larm og have det sjovt, ikke for at finde ro og se folk rådne op i kedsomhed. Io bundede sin drink og skulle lige til at gå, da manden hun var kommet med stod lige ved hendes side, han tog hårdt fat i hendes hånd og mente hun skulle med ham.
[white]"Jeg er ikke en ting!"[/white] Sagde hun bare vredt og gav manden en rimelig kraftig knytnæve lige i synet, nok til at han gik i gulvet kort, men kom på benene igen, helt målløs. Hun fnøs af ham og spyttede efter ham, føj hvor var folk uopdragne, sådan at behandle en kvinde som var hun et stykke legetøj der bare skulle gøre som han sagde. Hah! Aldrig i livet. Det var jo ikke ligefrem fordi hendes far havde sagt at han måtte få hende, det vidste hun at han aldrig kunne finde på. Folk gloede noget på hende efter dette lille drama, men hun trak bare på skuldrende og grinte lidt, skete der virkelig intet i disse væsners liv? Nøj hvor hun savnede at være ude og kæmpe for sit land og dronningen, men intet lod til at være på fære lige nu. Kedeligt!

[valentino]

Valentin der kun lige havde nået et enkelt tår af sin drink så pludselig noget ud af øjenkrogen. Tumult. Sikkert over at manden havde prøvet på noget. Det skete snart tit men normalt så man ikke kvinderne kæmpe imod på den måde. Manden var først lamslået og forstod tydeligvis intet og det morede Valentin. *hmm... Hun kunne være brugbar*. Han tænkte kort over hvordan han skulle bære sig an. Men inden han havde tænkt sig om så han manden hæve hånden for at slå igen. På et blink med øjet var han bag ved manden og greb fat i armen på ham. "Ej skal du lægge din usle hånd på en underskøn dame" hvæsede han af manden før han besluttede sig for at trække armen bagud meget hårdt. Samtidig var hans knæ på vej op imod manden arm. Dette resulterede i at manden væltede bagover og at Valentin brækkede manden arm før han sendte ham i gulvet med en knytnæve. De andre mænd som denne mand var kommet med blev aggressive og gik på Valentin. Men han forsvarede sig og det endte snart ud i at hele kroen sloges med hinanden

[Deleted]

Ordene der kom fra denne fremmedes mund fik et grin til at glide ud over hendes læber, at der endelig skete noget fik hende til at løfte øjenbrynene. Hans lille stunt gjorde hun først fik interesse, og nok var disse mænd venner af hendes far, men hvad pokker, hun gav bare historien og han ville ikke tøve med at stole på hende. Io var klar på en slåskamp, hendes måde at kæmpe på at brutal og yndefuld på samme tid, hendes bevægelser var yndefulde, hendes teknik barbarisk og nøj hvor hun morede sig! Hun fik da en skræmme her og der, men hun nød det altid til fulde og det var bare en skræmme på hendes skulder. En stol var blevet smadret og blevet rimelig spids, og den havde hun ikke lige set i tide, så den nåede at strejfe hende. Blodet var hun dog ligeglad med, det var bare pynt for hendes synspunkt. Da folk var begyndt at trække sig tilbage og andre stadig lå og rodet rundt som fjolser, sneg hun sig ud fra mængden, lidt frisk luft var tiltrængt. Og kort efter stod hun udenfor og nød luften som friskt gled mod hendes hud, hun så ned på sin arm og trak på skuldrende. Nu havde hun da beviser.