Report om døden

[die]

Det var egentlig noget som gjorde ham spændt, han havde faktisk aldrig rigtig glædet sig til noget som sådan, men dette her, det glædet han sig meget til. Alle de rygter han havde hørt, hans indtryk af hende var allerede plantet dybt og han håbede langt fra på at blive skuffet, men det måtte tiden jo vise. Han red op mod slottet, han præsenterede sig som greven af de nordlige bjerge og viste familiens ring frem som tegn på han talte sandt. Og han kom da indenfor. Selve bygningen var jo en pragtfuld skikkelse i sig selv, han så beundrende på værket, eller, det var nok svært at se på ham, men det gjorde han nu altså. Hans rolige skridt første ham indenfor og snart betrådte han tronsalens gulv, han så mod tronen som han forventede Drazilla sad i. Dietrial havde fået taget sin jakke og der var blevet taget ok hånd om ham, da de jo vidste hvem han var efter han havde sagt det. Så slaverne kendte vel deres plads. Han kunne ikke helt se om hun var der eller ej, så han gik blot nærmere med rolige skridt og kiggede sig omkring, da det jo var første gang han var der.

[Drazilla Dragoens]

Uden for var vejret smukt både om dagen og om natten, men det var ikke ligefrem det hun koncentrere sig om denne dag, for hun forventede at nogle ville komme til audiens ved hende, så Zill halvt sad og halvt lå på sin trone og bare nød roen indtil videre, med et lettere sagligt smil over hendes læber. Benene var ovre det ene armlæn mens hun hvilede ryggen imod det andet, på hver side af tronen lå der et stort kattedyr, den ene en panter og den anden en tiger, men efterhånden var panteren så gammel at den ikke orkede meget mere så det betød snart den skulle dø men lige nu dovnede den bare ligesom Zill gjorde det, mens hun sad og pillede små stykker af mørt dyrekølle fra en tallerken, noget af kødet røg ned til hendes kattedyr mens hun roligt sad og spiste det andet.
Da en person trådte ind rettede hun hovedet en anelse op og så lettere dovent på ham før hun så imod en tjener der stod lidt i baggrunden af ham som præsenterede ham som greven af de nordlige bjerge, noget der fik hende til at løfte det ene øjenbryn en anelse inden hun satte sig mere rigtigt op hvor hendes fødder var placeret på jorden og hendes ryg imod ryglænet for hun måtte jo hellere virkelig mere frygtindgydende i stedet for bare at ligne en der dovnede. Og på denne måde med kattene omkring hende plejede at virke til at indgyde respekt og frygt på samme tid for hun kunne til hver en tid pusse kattene på den fremmed eller sende vagter hen imod ham, men lige nu ville hun høre hvad han havde at sige for hun forventede jo en ældre mand selvom hun vidst godt havde husket en søn af en eller anden art men hun gad sjældent at huske sådanne ting, det var jo det hun havde tjenere til at huske for hende. Så hun så blot roligt på ham mens hun ventede på hvad han havde at sige til hende.

[die]

Synet der mødte ham, var ikke lige det han havde regnet med, han hævede det ene øjenbryn og så lidt undrende mod Darklia's frygtindgydende dronning. Han valgte dog at rette på sin skjorte som var hvid og sad stramt mod hans krop, bukserne ligeså stramme og sorte. Da han var kommet hen foran tronen, knælede han for sin dronning og så ned mod gulvet, inden han så så op for at præsentere sig. Man måtte kende sin rang og han var under hende.
[white]"Dietrial Cold til Deres tjeneste Deres højhed."[/white] Kom det fra ham, han vidste ikke rigtig hvad ellers han skulle sige. Roligt rejste han sig dog og så roligt og koldt mod hende, han viste ingen sorg, for det var han kommet over jo. Men det var på tide at hun fik af vide at han var den nye hertug efter sin afdøde far. En status han var klar til at tage over. Han rømmede sig lidt og tog sig så sammen til at meddele dette.
[white]"Jeg kommer for at fortælle om hertugens død og møde Dem for første gang som hans stedfortræder."[/white] Lød det så køligt fra ham, som han studerede hende lidt og var nu klar over at den lange vej havde gjort en fjer til ti høns.

[Drazilla Dragoens]

Manden der kom imod hende fik et lettere lusket smil over hendes læber for udseendet tiltalte hende, men igen hun havde jo svaghed for den type hun mente var ægte krigere, men igen hun kunne jo igen blive snydt af synet for selvom han måske havde en krigers udseende så kunne han sikkert være lige så kedelig som de adelige havde det med at være.
”Cold? Det er is dæmon familien fra bjergene”

[/color] sagde hun roligt for sig selv lige som for at få ham placeret en smule mere, selvom de jo havde præsenteret ham som hertugen af de nordlige bjerge, men hun havde så mange hertuger og et par af dem var oppe i bjergene. Sidst havde hun jo givet en sort elver titel som hertug eller greve af et sted oppe i bjergene som nu var hersket af sort elvere. Hun lagde det ene ben over det andet så den lårkorte nederdel blev trukket en smule op, men hun havde jo også i sinde at gå ud og træne senere så derfor havde hun taget det normale træningstøj på, den lårkorte brune nederdel og den brune top som blev bundet i nakken.
”Det er en skam, og hvordan vil du overbevise mig om at du er den rette stedfortræder?”[/color] sagde hun roligt før hun skubbede tallerken med kød ned til hendes panter som måtte guffe resterne i sig, selvom den bare så dovent på den før blikket blev rettet imod den fremmed ligesom den hvide tigers blik var rettet imod Dietrial og knurrede lidt af ham. ”Stille Genna, vi skal ikke fornærme vores gæst”[/color] sagde hun roligt som hun kort så på tigeren inden blikket igen vendte sig imod Dietrial.
[/blockquote]

[die]

Her stod han faktisk og var meget selvsikker i sin sag, han var overbevist om han var den rette stedfortræder, det var jo gået i generation i flere 100 år og sådan havde det altid været. Der var en grund til at han som barn ikke havde forladt landsbyen, i hvert fald ikke længere end bjergene, han var blevet fodret op med manere og andre ting, vigtig viden om historien og det som foregik rundt omkring. Skulle hjælpe sin fader meget de sidste år af hans levetid. SÅ ingen tvivl om at han var den rette.
[white]"Som min fader og min faders fader, så lang tilbage som slægten går, er jeg blevet oplært i dette gennem hele mit liv. De sidste par år har jeg faktisk gjort det meste af min faders arbejde. Så Deres højhed, jeg ved med sikkerhed jeg er den rette. Og min loyalitet må jo komme an på en prøve. Hvorledes jeg ellers skal vise mig værdi, er mig ukendt."[/white] Forklarede han rolig med de kolde øjne og rolig ansigtsudtryk. Jo vidst var dronningen da en køn nok kvinde, men rygterne overdrev da, eller også havde alle bare en anden smag end hans? Derfor fortrak han ikke en mine ved hendes lette påklædning og tilsyneladende blotning af lår da hendes ben blev krydset. Faktisk, lagde han slet ikke mærke til det. Dyret som knurrede ad ham, reagerede han heller ikke på, for Drazilla havde vel styr på sine dyr og deres natur var jo at forsvare deres ejer eller i hvert fald være klar på dette.
[white]"Jeg har set frem til at møde kvinden der føre Darklia. Så det er mig en ære min dronning."[/white] Lød det så fra ham som han bukkede kort elegant og rettede sig roligt op igen mens han så mod Drazilla.

[Drazilla Dragoens]

Egentlig regnede hun med at han var en kedelig tørvetriller lige som alle de andre adelige var, i hvert fald dem som hendes egne forfædre havde udnævnt som adelige, for hun ville aldrig selv give titlen til sådan nogen men igen hun uddelte jo heller ikke de titler til hvem som helst, faktisk havde hun vidst kun givet den til en i hendes levetid men igen han var også lidt af en kedelig tørvetriller også derfor han blev sendt op i bjergene igen for så slap hun for at se på ham.
”Din tunge fejler i hvert fald ikke noget.. Der er forskellige muligheder at vise loyalitet overfor tronen og sværdet, nogle er sjovere end andre.. Den første er som regel at du aflægger et løfte overfor mig og skriver under på at du er loyal.”

[/color] sagde hun roligt selvom det jo var en anelse kedeligt men det var jo altid en start for ham til at bevise at han var tro overfor sværdet og dens ejer. Og delen med at skrive under var jo kun fordi han var født adelig og når hun havde hans underskrift havde hun jo magten over ham, men det var just ikke fordi hun skulle bruge det til noget medmindre han selvfølgelig vendte sig imod hende.
”Det kan godt ske, men du virker ikke ligefrem begejstret for at se mig og jeg ser ingen gaver..”[/color] sagde hun roligt, ikke ligefrem fordi hun forventede gaver men hun forventede alligevel lidt mere begejstring til trods for han var is dæmon eller hun forventede ligesom bare et eller andet, men hun forventede måske for meget? Ad en der var opdraget inden for nogle mure og opdraget til at være adelig.
[/blockquote]

[die]

Det var meget sjældent han virkede begejstret for noget, det kunne egentlig mest ses i hans øjne, hvis han altså virkelig var begejstret og det havde han vidst ikke rigtig været for noget endnu. Dietrial nikkede til det med at underskrive papir, det krævede da noget ja, men hvad vidste han jo ikke, så nu var han her, til tjeneste.
[white]"Javel ja, jeg er klar til at gøre som De ønsker."[/white] Svarede han blot, hvad hun egentlig havde ment med hans tunge, ja det var ham fremmed, men det fandt han vel ud af hvis han tænkte længe nok over det. Det var klart der skulle skrives noget under, det kunne han da egentlig godt have tænkt sig til, men lige nu fokuserede han mest af alt på at fremstå rigtigt. Dietrial havde faktisk aldrig drukket sig fuld, det var intet han nogensinde havde praktiseret, men en gang skulle vel være den første? Han vidste at for meget alkohol kunne fordærve sindet og det var vel derfor han aldrig havde drukket mere end til han begyndte at kunne mærke det.
[white]"Jeg viser sjældent nogen form for følelsesmæssige udbrud. Beklager hvis De finder det stødende. Jeg ville ikke vide hvad man giver kvinden der har alt og så er ingen gave værdig nok. Min mening, straf mig gerne hvis De finder min beretning forkert."[/white] Lød det roligt fra ham, han så lidt rundt og gav så dog et svagt smil på mundvigen som fik det charmerende kort frem i ham, i hvert fald mere end det andet.

[Drazilla Dragoens]

Det var sandt her var egentlig ikke meget at blive begejstret for i slottet, hvilket var grunden til at Zill sjældent forstod hvorfor at det her slot og at hun kunne være overvældende overfor en person, men det var nok mere fordi hun var vant til det.
”Bring mig noget vin og 2 bægere”

[/color] beordrede hun højlydt med blikket imod slaverne før Zill gjorde tegn til en anden af slaverne der stod og gemte sig i mørket, slaven nikkede hurtigt og forsvandt ud igennem hovedporten til tronsalen for at få fat i en af slottets skrivere som gemte sig i biblioteket for de havde jo hørt hvad der var blevet snakket om så de vidste jo hvad de skulle bede skriveren om at medbringe, så Dietrial kunne få lov at læse dokumentet først, selvom der stod der gamle sædvanlige med at Zill havde ret til at overnatte i hans hjem hvis hun var i nærheden, samt bruge hans krigere i kamp hvis det blev nødvendigt samme med nogle flere punkter som var standard bland andet med at hvis han brød nogle love eller vendte sig imod hende mistede han automatisk alt, både titel og hans rettigheder.
”Du har en tunge som en slange, en skam den kun bliver brugt til en ting”[/color] sagde hun roligt med et skævt smil for han havde jo tydeligvis ordene i sin magt sådan som han kunne sno sig uden om ting, men igen han havde jo ret med hensyn til gaverne for hun havde jo hvad hun skulle bruge og mere til så de var egentlig bare overflødige men stadig så sagde man jo aldrig nej til en gave. Hun rejste sig som adskillige slaver kom hen med et bord og 2 stole, en stor i egetræ til hende og en anden der var lidt mindre udsmykket til ham, på bordet blev der stillet et par flasker med vin sammen med 2 sølvbæger til at drikke af. ”Vi kan lige så godt bruge tiden på snak mens vi venter på mine skrivere.. og så skal jeg nok finde frem til en måde hvorpå du kan bevise din loyalitet”[/color] sagde hun roligt som hun satte sig på stolen der var beregnet til hende, mens en slave ventede på ordre til at åbne en af flaskerne.
[/blockquote]

[die]

At hun kaldte efter noget af drikke gjorde ham ikke det mindste, så længe han kunne drikke i sit eget tempo, for hvis der var noget man også hørte om, så var det hendes alkohol forbrug. Desuden havde han ikke ligefrem lyst til en småhidsig dronning på grund af for mange procenter, men hun måtte da være i form i druk, så det krævede nok mere end det der blev fundet frem. Dietrial så spørgende mod hende, eller, det enkelte som udgjorde hans overraskelse var en svagt hævet øjenbryn.
[white]"Jeg forstår ikke Deres højhed, hvad mere skulle min tunge bruges til end at tale min sag?"[/white] Det var tydeligt han faktisk ikke lige kunne komme i tanke om noget sådan lige nu, men efter lidt tid, kom han da i tanke om et par andre ting den også kunne bruges til. Dietrial så på slaverne som arbejdede, han studerede dem lidt og så efterfølgende Drazilla igen, han havde godt forventet at besøget ikke blev ligefrem kort og han var glad for han havde fået sovet inden dette. At hun skulle bruge tid, bekræftede ham bare i at han ikke var helt forkert i at se det svært at gøre. Selv havde han dog tænkt sig at tænke yderligere over det, da det da måtte vise lidt engagement fra hans side af. Roligt rettede han på skjortens krave og satte sig efterfølgende ned da Drazilla havde sat sig.

[Drazilla Dragoens]

Det var sandt der krævede meget mere end de få flasker der blev stillet på bordet til at drikke hende under, men derfor var hun nu glad for at have noget at vælge imellem selvom hun ikke havde planer om at drikke sig fuld, for det meste hygge drikkede hun jo også bare, det var jo en god måde at berolige ens nerver, medmindre man fik for meget for så fulgte vreden gerne med for hendes vedkommende.
”En mand kan kun bruges en tunge til 2 ting.. og den ene er at charmere sig ind på en kvinde som du har gjort.. og den anden må du selv tænke dig til, men kan sige det også handler om en kvinde der”

[/color] sagde hun roligt med et mindre skævt frækt smil bare for at vise at hvis han tænkte på at en mands tunge også skulle tilfredsstille en kvinde fysisk. Det gav ligesom også et billede af hvordan hun så de fleste mænd, ikke andet end legetøj for hende når hun havde brug for noget, men igen det så hun jo også med kvinderne som hun brugte på samme måde. Hun pegede på en af flaskerne efter hun havde sat sig og slaven skyndte sig lidt at åbne den før den hældte noget op i hver bæger, først til hende og så til ham. Hun tog roligt bægeret og lænede sig tilbage i stolen. ”Jeg tror aldrig jeg har været oppe hvor du bor, hvor er det helt præcist i de nordlige bjergene er det dit hjem befinder sig?”[/color] spurgte hun roligt efter hun havde tænkt sig lidt om for hun kunne ikke huske at hun havde besøgt noget sted oppe i bjergene, muligvis havde hun fløjet forbi flere gange men vidst aldrig været derinde.
[/blockquote]

[die]

Der var da mere end blot to ting, hans smagsløg sad jo på tungen, men igen, hvis det var den tankegang de kørte. Så var det jo sandt, ganske sandt. Faktisk havde Dietrial ikke været med en kvinde længe, det var nogle år tilbage, da der faktisk blev holdt former for bal i fortet. Men efter den gamle var blevet for gammel til den slags, så var der ingen adellige kvinder i nærheden som sådan, altså ingen værdi at bruge tid på. Dietrial var vaske ægte snob når det kom dertil, en kvinde skulle virkelig sige ham noget. Dog nød han da tit af øjets fryd uanset rang og tænkte da på dem, når han skulle tilfredsstille sig selv.
[white]"Og hvor ved De så fra at min tunge ikke bruges til andet?"[/white] Spurgte han så med et svagt, meget svagt smil i mundvigen, måske endda en anelse frækt! Det var jo sjældent han talte om sådanne ting og da slet ikke med en kvinde af så høj status, ja af den højeste. Da der var skænket vin, lod han fingre falde om stil og glas, inden han bragte det til læberne hvorpå han smilte på sagerne, han nikkede godkendende og stilte så glasset fra sig. Selv satte han sig godt til rette og lod blikket hvile mod landet dronning.
[white]"Det nordligste punkt i bjergkæden, godt gemt i bjergene. Andet kan vidste ikke beskrive det."[/white] Svarede han roligt.

[Drazilla Dragoens]

Det kunne godt ske der var flere ting, men efter Zills hoved var der ikke mange andre ting en mands tunge kunne bruges til for at spise og drikke sagde jo sig selv, og selv der var hun jo ligeglad for det var ikke noget hun skulle bruge til noget. Så der var kun 2 ting for hende at det kunne bruges til, det var enten psykisk eller fysisk tilfredsstillelse for hun fik det jo lidt godt med sig selv når mænd hviskede søde ord til hende eller bare talte med en hvis charme.
”Du er en mand og indtil videre er det de eneste 2 ting mænds tunger kan bruges til.. også nogle kvinders”

[/color] sagde hun roligt med et skævt frækt smil for sådan var det jo i hendes hoved, på det punkt var mænd og kvinder egentlig meget ens, og det var ikke en gang altid at det var kvinderne der snakkede for meget men nogle gange omvendt hvor mændene snakkede alt for meget og ikke kunne bruge tungen til andet.
”Så længst mod nord nærmest i spidsen af Darklia før den ender ved havet ikke?”[/color] spurgte hun roligt bare så hun havde en ide om hvor langt fra havet det lå og hvor højt det lå, for det kunne jo være det lå så højt at man kunne se havet i horisonten, noget der kun kunne være et smukt syn eller det mente hun i hvert fald selv når hun var i Tortuga og kunne se udover det lokkende hav.
[/blockquote]

[die]

Et lettere lusket smil endte med at beklæde hans læber.
[white]"Men Deres højhed, jeg citere Dem gerne. 'Du har en tunge som en slange, en skam den kun bliver brugt til en ting'."[/white] Han sippede til vinen, stilte den fra sig og lod blikket glide mod tronen som han tillod sig at se detaljerne på denne gang. Så vente han roligt hovedet igen.
[white]"De mente måske lige nu?"[/white] Kom det så fra ham, ganske roligt og med et roligt blik i de sølvgrå øjen med de blå nuacer spillende ind over. Roligt rettede han sig og nikkede lidt til hendes ord, det var sandt og han havde derfor intet mere at skulle sige, mente han da i hvert fald selv. Stille sad han lidt og studerede selve tronsalen, smuk var den, selvom han dog nød bedst af sit eget hjem, men det var nok fordi de lyse farver mere lige var ham.
[white]"Deres hjem er nydeligt min dronning."[/white] Tillod han sig dog at sige, inden han lod blikket plante på hende, en enkel tilføjelse kom han da med.
[white]"Passer strålende til Dem."[/white] Dette mente han jo, hun var jo selv rimelig nydelig, dog mente han selv der manglede et eller andet, nok et mere feminint strejf ville han tro. Det var nok bare hans mening og han holdte den bestemt for sig selv. Som de sad der og ventede, nød han nu alligevel selvskabet og følte det jo som en ære.

[Drazilla Dragoens]

Hun smilede bare over at blive citeret på den måde.
”En slanges tunge bruges kun til snak.. dens tale er forførende, lokkende og charmende, men det er ikke i det godes sags tjeneste, for det føre til ulykke hvis man lader dens ord gå ind i hjertet.. som gift kan det dræbe en bare meget langsomt”

[/color] sagde hun roligt for det var jo sådan hun så en slanges tunge, så det var egentlig også en kompliment til ham men igen på den anden side så fortalte det også at hun ikke stolede på hans ord, og det var ikke ligefrem noget nyt for hun var jo kendt for at ville se handling frem for blot ord. Og med ham skulle han jo bare skrive under indtil videre for så havde hun noget på ham. Dog hentydede hun også til at en slanges tunge kunne let få en til at forelske sig i dem fordi de kendte de helt rigtige ord, og hun vidste jo godt at kærlighed dræbte en meget langsomt.
Hun kommenterede dog ikke hans spørgsmål med at hun mente det lige nu, for ja det mente hun da lige nu og det mente hun sikkert også senere fordi hun var blevet kræsen med hendes elskere selvom hun lagde op til mange så førte det sjældent til videre så det var vel længe siden hun egentlig havde fået noget? Dog havde hun heller ikke lige tænkt over det fordi der var så meget andet at tænke på.
”Jeg ved det skulle lyde som en kompliment men det der kan også være fornærmende.. Stedet er stille, mørkt, dystret, indelukket, kedeligt og mange frygter det.. Og nogle af de ting passer just ikke til mig”[/color] sagde hun roligt inden hun tog hendes bæger igen og nippede lidt til det for hun mente da ikke selv at hun var stille, indelukket og kedelig, muligvis var hun mørk og dyster men hun var jo dronning over nattens væsner og onde folk så det skulle hun jo være ligesom nogle frygtede hende..
[/blockquote]

[die]

Man kunne høre hans ord var blevet misforstået en del, han smilte svagt og så ned mod sit glas, tog det op til læberne og nød vinen. Da han stilte det fra sig igen, tog han sig god tid til at se lidt på hende og så med rolige ord førte sig frem igen.
[white]"Hvis De vælger at se det sådan. Men fra mit syn, med forlov? Så ser jeg er storslået slot, altså en storslået dronning, jeg ser en smuk indretning, ganske dyster, men kom ikke og fortælle mig Deres hjerte ikke begære lidt dystre ting. Ud over dette er De jo en smuk kvinde. Frygt, så sandt, men en æresfrygt for en herskerinde så mægtig."[/white] Han lænte sig lidt tilbage med glasset i hånden og nød resten i små sip en gang imellem. Lige nu ville han lade sit blik hvile på denne kvinde som skulle siges at være disse ting og nu havde han da set nogle af dem selv, men med dem sagt, så var hun stadig ikke lige noget for ham som sådan. Det skulle da lige være statusmæssigt, men med respekt prøvede man ikke at komme i bukserne på sin dronning.
[white]"Men som sagt, det kommer an på øjnene der ser og ørene der lytter. Beklager misforståelsen hvis den fandt sted."[/white] Kom det ganske koldt og roligt fra ham, som han sad og så på hende, ganske neutralt, men tildens til det kolde ydre som lå i hans natur.