Ubrugelig udødelig (Shane)

[Shane Taimons]

Altså nok var det ikke lige noget han sådan tog sig af, men det var da stadig en ordenlig omgang hun havde været igennem. Han så blot på hende og rystede på hovedet. Måske kunne han vække lidt i hende, hvis ikke et smil, så måske lidt vrede? Med et par skridt rundt omkring, så han mod hende og løftede det ene øjenbryn.
[green]"Sååååå, du ære hans minde ved at være en dødbider som han selv var eller?"[/green] Spurgte han småflabet, for det måtte da være et lidt ømt punkt, hendes såkaldte elskede som var blevet myrdet af en hun tilsyneladende kendte. Det hele virkede lidt mystisk, men nogen gange var livet vel sådan? Selv havde Shane jo holdt sig til sig selv, været selvglad og ikke haft en eneste tæt på, ja altså indtil han mødte Turo som han havde forelsket sig i. Men forelskelse og kærlighed var jo to vidst forskellige ting. Denne kønne unge kvinde af udseende, var jo allerede død og vandrede vel egentlig blot som et spøgelse, en trist ting, hun trængte til en ven og nu hvor han var i gang med at gøre bekendtskaber, så kunne han da lige så godt få en ven også.

[Neimi Silvertung]

Egentlig havde hun ikke brug for nogle, men igen hun havde brug for dem når det kom til stykket fordi hun altid havde været et socialt menneske og nu var hun jo bare indelukket, så alle dem der kendte hende ville undre sig meget over hendes opførsel fordi hun normalt ville slå det til side når det kom til stykket, men hun havde elsket Gambit for højt.
”Dødbidderen var den der slog ham ihjel.. Gambit var mere end det, selvom han havde hans fejl også”

[/color] sagde hun roligt som hun lod blikket glide over på ham for lige på dette punkt skulle han træde varsomt for så kunne det godt være hun gik hen og blev som en kold tom skal igen, en der ikke tænkte men bare lod fødderne føre sig frem ad, en der ville kunne angribe uden hun tænkte over det. Hun rejste sig fra hendes sidde plads og gik ned til vandet hvor hun satte sig på hug og tog hånden ned i vandet for at drikke en smule, fordi hun var blevet tørstig af bare sidde og glo udover vandet, for det var jo fristende at hoppe derned men hun orkede det ligesom ikke fordi hun stadig ikke brød sig om vand.
[/blockquote]

[Shane Taimons]

Lidt fornuft havde hun da, eftersom hun ikke mente den hun elskede var fejlfri, for det var ingen jo, end ikke Toru, selvom hun var ret så fantastisk. Egentlig mente han at hun var kedelig og en sørgelig sjæl, men han kunne ikke rigtig se nogen grund til at bare sådan opgive at få lidt liv i hende. Shane valgte at tie for nu, bare følge hende med blikket og det resulterede i at han måtte følge med da hun rejste sig for at tage lidt vand. Roligt gav han sig til at gå lidt rundt i stedet, ligesom gå lidt derfra og give hende fred. Det ville egentlig være rart med en lur, og sådan en tog man bedst som panter, så han lod sig forvandle og lagde sig under et træ hvor der voksede en del mos. Her lagde han sig til at dovne, men holdte stadig lidt øje med hende på afstand.

[Neimi Silvertung]

Det var nu en gang dejligt at få noget koldt vand ned igennem halsen, hun kunne ligefrem mærke hvordan det gled hele vejen ned, noget som fik hende til at sukke stille og opgivende for hun måtte vel lægge alt dette bag sig, hun havde en evig foran sig selvom det var fristende at opsøge slottende for at se hendes eget billede så hun kunne dø sammen med Gambit. ”Hvorfor var det egentlig…”

[/color] var hun i gang med at spørge som hun rejste sig og så rundt men så ham ikke men kun et panter i nærheden.. ”sig det er løgn.. Endnu en animagus.. Jeg kan da heller ikke være mere uheldig”[/color] sagde hun efterfulgt af et suk som hun tog sig til hovedet, lidt som om hun havde opgivet at møde en anden slags magiker end kun animaguser.. For det virkede til at hun var omgivet af dem uanset hvor hun gik hen, og de havde ikke ligefrem noget godt ry for hun endte sjovt nok altid i problemer med dem, så var vampyrer meget nemmere at have med at gøre.
[/blockquote]