A trip to the good land

[Neimi Silvertung]

Neimi var taget til Nirelia på denne kolde dag for der var så mange godtroende mennesker der ville tage hende ind i deres huse så hun ikke skulle fryse på gaden lidt som hun gjorde nu hvor hun bare havde sin kappe om sig og nogle lidt slidte sko på eftersom hun ikke havde fået stjålet noget nyt tøj så hun frøs en smule som hun vandrede rundt og var på udkig efter et let bytte hun kunne stjæle fra ihvertfald bare nogle penge ellers ville hun nok følge personen bare for at se hvor de boede og så stjæle fra dem om natten. Sneen dalede ned selvom solen skinnede så var det stadig koldt uden en vind der rørte sig men det var vel godt det samme for det ville jo bare gøre det koldere og så måtte nemo jo ind i varmen et eller andet sted.

[anno]

Anno gik rundt på markedet. På den tid af året var der ikke nogle mad handlende, de ville handle fra deres hjemme butikker hvis det skulle være noget. Hun var nu tilfreds med at der ikke var så mange da folk Var begyndt at kunne genkende hendes størrelse og tøj om i byen. Da hun nu var dronning, hun undrede sig lidt om Cec havde haft det på samme måde. Dog viste hun ikke om hun havde et knust hjerte bærende. Men Anno gik rundt der da hun egentlig var på vej til skoven da hun var kommet i tanke om en vis person der nok havde brug for lidt hjælp her i vinter

[Neimi Silvertung]

Neimi gik bare rundt for sig selv med den tynde kappe tæt om sig og virkede lidt som en frosenpind selvom hun egentlig elskede vinteren men hun elskede jo også sommeren så for hende var det lige meget hvilken årstid det var selvom hun egentlig frøs en del lige ned så hun søgte ly i en gyde hvor hun krøb sig sammen men stadig så folk kunne se hende for hun forsøgte ikke at gemme sig selvom hun egentlig overvejede at tage hjem til vampyren valentin for han ville sikkert give hende tag over hovedet hvis han fik lov at gøre med hende som han havde lyst til. Hun havde stadig bid efter ham sidste gang, selvom de var helet.

[anno]

Anno gik gemmen sneen der gik hende op til knæende på grund af hendes højde. Hun gik forbi en pige der sad lidt inde i en gyde, inden hun stoppede og tog de skridt bagud som var til hende. Hun vendte blikket mod hende og stod bare og stirrede på hende sidde der på den frosne jord

[Neimi Silvertung]

Neimi følte efter noget tid at nogen stirrede på hende som hun bare forsøgte at holde sig varm, for hun var jo kun menneske. Hun vendte blikket mod anno som hun forsøgte at trække kappen tættere hendes krop selvom den ikke kunne komme tættere på men noget skulle hun jo gøre eller lave for ikke at blive helt kold. Hendes øjne var brune og barnelige, noget der afslørede hun havde set så meget i verden mest af det onde. Det lange mørke hår hang løst og pjusket for hun havde jo ingen børst når hun ikke boede noget sted.

[anno]

Anno kikkede sig om og sukkede så damp fløj ud af munden på hende og blandede sig med luften. "jeg troede Nirelia var den gode del.." mumlede hun og satte sig i huk foran den siddende kvinde. Hun trak siy sjal af sine skuldre et tæppe der var en del tykkere end kvinden på jorden og rakte det frem imod hende. Dog uden at smile, hun havde ikke smilt i lang tid så hendes ansigt havde vendt sig til det

[Neimi Silvertung]

Neimi betragtede roligt kvinden uden at slippe hende en eneste gang med blikket men tog imod tæppe tingen alligevel selvom hun nok fortrak en varm stue eller seng uanset hvad hun skulle gøre for den. "Tak så slipper jeg for at tage hen til Vampyren Valentin i noget tid" sagde hun roligt med et stille smil på læberne selvom hendes hud var kold efter havde vandret ud så længe som hun havde. Noget fangede kort hendes opmærksomhed ude på gaden så hun vendte hovedet hvilket afslørede arrene efter vampyr bid, men hun så igen på Anno og lagde sjalet om sig som hun lige havde fået.

[anno]

Anno kikkede sig kort over skulderen inden hun lagde mærke til arene i kvindens hals. "du burdte ikke søge ly hos en vampyr som valentine.. ham kommer der aldrig noget godt ud af ved jeg" sagde hun og rystede en anelse på hovedet inden hun lænede sig op ad vægen mens hun holdt blikket mod pigen

[Neimi Silvertung]

Neimi trak lidt ligegyldigt på skuldrene "Han er den eneste jeg lige kan gå til, Crystal er blevet så underlig at jeg ikke kan gå til hende. så han er den eneste og det eneste han vil have tilgengæld er noget af mit blod og at jeg ligger med ham i hans kiste" sagde hun ærligt for hun havde jo intet at skjule. Hun havde levet på gaden så længe at det ikke gjorde hende noget at snakke om andre folk for hun kendte en del til folk og det der skete men alligevel var der ikke så mange der lyttede til hende så det var jo fint nok for hende.

[anno]

"javel.." sagde hun og nikkede lidt. Hun ville godt kunne hjælpe lidt mere da hun ikke brød sig om at der var hjemløse på gaderne i Nirelia men hun stolede samtidig ikke på en der kunne finde på at holde sig til de mennesker og kalde dem for de eneste hun kan gå til når en hel by af nogenlunde gode mennesker ligger for fødderne af en

[Neimi Silvertung]

Neimi sukkede kort "Har ikke andre og ved godt alle sammen er fra Darklia men de er de eneste der har behandlet mig nogenlunde godt. Kunne vel også gå til det der væsen...øhm Elvoganta" sagde hun en smule eftertænktsomt men for at gå til elvo måtte hun jo op på Drazillas slot og så var det ikke en gang sikkert han ville tillade hun sov et eller andet sted der, for så skulle dronningen blandes ind i det også