En gæst.. en gæst..

[Mark Ash Paolini]

Det var en rolig dag i kroen, der var ærligtalt ikke meget at lave og det havde der heller ikke rigtigt været hele dagen og muligvis ikke i de sidste par dage for det var jo sidst på efteråret og inden længe ville vinteren være der så der ville ikke være mange gæster her, udover dem som havde planer om at overnatte vinteren over, så der var da nogle værelser som var booket, men ikke nær så mange som ville komme om sommeren når folk rejste rundt.
Natten var ved at falde på og i kroen sad der kun nogle få gæster tilbage som lige fik det sidste at drikke inden de også ville gå til ro, og så ville kroen være øde udover en enkelt af ejerne også var oppe og forblev oppe til de andre var gået i seng, denne gang var det den mandlige ejer som var oppe og stod i baren mens han holdt øje med kroens gæster eller rettere de 2 der nu sad der for ovre i det ene hjørne sad der en skygge lignende skikkelse men denne var blot et spøgelse som lignede en gammel mand.
Vandet inde i selve kroen rislede så smukt og gav det hele sådan fredfyldt fornemmelse, men det lille spøgelse som hjemsøgte stedet var heller ikke livlig lige nu til trods for hun egentlig holdt øje med det hele så viste hun sig ikke lige nu fordi hun mente at de 2 herre som sad og drak var alt for gamle til at hun ville begynde at lege med dem, og desuden var det jo ikke altid at hun ville vise sig, heller ikke for ejeren som kroen.

thedarkworld2010.proboards.com/index.cgi?board=bl&action=display&thread=1383

[Maxwell O' Connor]

Det var begyndt at små dryppe da Maxwell ankom til en kro som så ganske nydelig ud, i hvert fald det han kunne se udefra. Han luntede hen mod indgangen og standsede op lidt før det lille trin der førte indenfor. Hele dagen havde han vandret rundt i bjergene og havde nydt naturen og den friske luft. Han havde ikke tænkt over tiden, så før han vidste af det var klokken lige pludselig mange. Det var begyndt at blive aften og han kunne se at han ikke ville kunne nå at komme hjem før det blev alt for mørkt, og heldig nok havde han gået forbi kroen en enkelt gang for nogle måneder siden da han var på vej hjem, så han kunne heldigvis huske den lå her, dog havde det taget noget tid at finde frem til stedet da han ikke helt præcis huskede hvilken vej han skulle gå. Da kroen kom til syne havde han valgt at forvandet sig til sin ulve skikkelse, bare for at komme hurtigere frem. Han kiggede kort op på det skilt det hang over ham, en regndråbe ramte hans snude, han rystede let på hovedet og trådte så over det lille trin og gik med rolige stridt over mod døren til kroen. Max var i sine egen tanker og opdagede, da han stod foran døren, at han havde glemt at forvandle sig til sig selv. Han forvandlede sig hurtigt, rettede på din jakke som han havde valgt at tag på nu hvor det ikke var så varmt, og trådte ind ad døren som han lukkede pænt efter sig.
Han så rundt i lokalet, og bemærkede at der ikke var så mange, der sad kun to gæster og drak det sidst som de havde bestilt. Max gik roligt hen og satte sig tungt ned, og kunne med det samme mærke at hans ben var brugt. Han sad og stenede ud i lokalet da hans blik fik øje på en skygge lignende skikkelse som lignede et. Spøgelse? Max sad og stirrede blindt, var han nu begyndt at se spøgelser? Han sukkede dybt, fjernede blikket og lænede sig tilbage i stolen.

[Mark Ash Paolini]

Efter Max var kommet ind og havde sat sig kom bartenderen ned til ham ”Noget du kunne tænke dig? Køkkenet er desværre lukket men kan finde nogle rester hvis det er?”

[/color] spurgte han roligt med et venligt smil for der var jo som regel ikke noget i vejen med betjeningen dette sted, det var mere spøgelserne man skulle tage sig i agt for når det endelig kom til stykket, for de kunne være meget værre specielt den gamle mand selvom han mest brugte ord og så var der selvfølgelig Sara som kunne være en lille dæmon, selv når hun ikke ønskede det.
Sara gik som regel nede ved åen og lige nu var hun også der selvom hun ikke kunne ses fordi hun så rundt på folk, men hendes øjne faldt på den unge Max og et barnligt smil kom over hendes læber og hun dukkede op på en lidt større sten hvor hun så op på dem med et kæmpe smil inden hun løb ned mod åen og forsvandt endnu en gang lige så pludseligt som hun var dukket op. For det var jo en fordel ved at være et spøgelse, nemlig at hun bare kunne komme og gå som det passede hende, til trods for hun ikke kunne forlade området nær åen hvor hun for næsten 200 år siden var død og nu hjemsøgte hun bare stedet og legede med folk, hvis hun altså ikke forsøgte at dræbe folk for det skete jo ind i mellem.
[/blockquote]

[Maxwell O' Connor]

Max kvalte et gab og så op på bartenderen. "Øh, nej tak jeg nu ikke sulten" han gengælde smilet "men kan man få et stort glas vand?" tilføjede han venligt og kunne ikke lade være med at små kigge over på den skygge lignende skikkelse mand. Han var blevet ret trøstig efter den lange vandre tur, og nu hvor han tænkte sig om, havde han ikke fået noget at drikke siden han tog det sidste vand han havde haft med og det var nu for flere timer siden. Han sad stadig lænende tilbage på stolen og så spørgene op på bartenderen og håbede på at kunne få et stort glas vand, for han var virkelig tørsig. Max bemærkede en mindre å, han kiggede forbi bartenderen og var ganske tilfreds med det han så, åen var pyntet med planter og sten, vandet kunne man høre risle stille, det var en rar lyd, lige lyden til at slappe af på. Hans trætte øjne hvilede på en lille pige, hun sad ved en af de lidt større sten, han bemærkede hendes smil der bredte sig over hendes ansigt. Han tog sig for munden og gabte, dog ikke højlydt. Han kiggede væk og lod sin albue hvile på bordet mens han støttede sit hoved med sin hånd. Pigen var pludselig væk, han stirrede blindt frem for sig, på den sten hvor pigen havde siddet. Men var nu egentlig ikke interesseret i hvor hun var blevet af, hun var sikkert også en af det der, spøgelser, som befandt sig her på kroen, men lige nu ville han bare gerne havde noget vand så han kunne slutte tørsten som blev ved med at plage ham.

[Mark Ash Paolini]

Bartenderen nikkede roligt ”Jeg finder lige et frem til dig”

[/color] sagde han roligt med det venlige smil før han vendte sig rundt for at gå op til baren igen fordi han skulle finde det store glas frem med noget vand til den unge mand.

Den lille pige var som sagt forsvundet for det blotte øje men helt forsvundet var hun nu ikke for hun tilbragte jo altid tiden nede ved åen for dette sted fandt hun mest beroligende og så var det jo også her hun døde for mange år siden, men måtte da sige at hun havde valgt at dø det helt rigtige sted for her var fredfyldt også selvom at familien havde bygget kroen op omkring dette sted, men mon hun ikke egentlig havde haft en finger med i spillet med hensyn til hvor kroen skulle bygges? For det var jo hendes familie til trods for det efterhånden var langt ude.
Bartenderen kom tilbage med et krus med vand i hånden blev stillet foran Max.. ”Skal du have et værelse for natten?”[/color] spurgte han roligt med det venlige smil for han ville jo godt vide om de fik endnu en overnattende gæst eller om han snart skulle til at sige at der var lukket for natten, selvom ikke havde travlt men han ville jo gerne op til sin familie og sove sammen med dem, selvom han kunne sove lidt længere om morgen mens de åbnede op, så det var ikke ligefrem af søvnmangel. Dog spurgte han jo også pænt for han havde ikke travlt og han var stadig venlig ligesom hans udstråling var det i modsætning til den mørke og lettere onde udstråling man fik fra skyggen i hjørnet, den der gamle vrissen mand der kun var der for at brokke sig.
[/blockquote]

[Maxwell O' Connor]

Han smilede svagt "mange tak." Han så efter bartenderen og så væk da han var stod oppe ved baren. Han lukkede øjnene og mærkede hvor tung og træt han egentlig var. Han tænkte på familien derhjemme, og var nu glad for han havde sagt han måske først ville komme hjem imorgen eller ret sent på aften. Hans mor brød sig ikke om at han altid tog afsted, hun var ked af at han aldrig rigtig var hjemme og ønskede at han ville blive hjemme et par dage. Men han kunne ikke være hjemme og lave ingenting, han foretrak at vantre langt og opleve naturen, han elskede den og det vidste hans mor også godt. Hans lillebror til gengæld ville altid gerne med ham, lige som i gamle dage da de var yngre. Men hans mor ville ikke havde ham med på hans lange vandring. Han så op da bartenderen kom tilbage og placerede glasset foran ham. Han tog taknemlig glasset og tog en stor slurk og nød vandet der berørte hans tunge og gled ned gennem halsen. "Jo tak meget gerne, for jeg når ikke at komme hjem idag." Han stillede glasset på bordet foran sig og nikkede over mod den fremmede mand som stadig sad over i hjørnet. "hvem er det?" spurte han stille så manden ikke hørte ham, men stadig højt nok til bartenderen kunne høre ham.

[Mark Ash Paolini]

Bartenderen smilede venligt da han gik efter kruset med vand og også da han kom tilbage og stillede det på bordet foran Max. ”så finder jeg lige en nøgle til dig, vi har enkelt værelse som vil passe fint til dig”

[/color] sagde han roligt for de havde jo både dobbelt værelser og enkelt værelser, men når Max nu kun var alene så var det vidst fint nok til ham med et enkelt værelse.
Da han spurgte omkring personen så bartenderen over imod den mørke skikkelse over i hjørnet. ”Skal jeg være ærlig så ved jeg det ikke, den mand har været her lige så længe jeg kan huske.. Bare rolig han gør ikke noget medmindre du hidser ham op.. Men skal du have en god historie så vil han sikkert gerne fortælle en, når han er færdig med at brokke sig”[/color] forklarede han roligt med et skuldertræk for han havde aldrig fået fat i navnet på den mand men han dukkede bare op på visse dage og andre dage var han væk, men hvor det spøgelse forsvandt hen vidst han ikke ligefrem.
”Når jeg finder lige en nøgle til dig”[/color] sagde han roligt med det venlige smil før han vendte ryggen til Max for at hente nøglen til ham, men lige så snart han havde vendt ryggen til ham dukkede den lille pige op på den modsatte side af Max. Den lille pige havde det lettere genert smil over hendes læber som hun stod og så på Max, kun iført hendes hvide kjole som fik hende til at virke om end ikke mere gennemsigtig i forhold til den mørke skikkelse i hjørnet.
[/blockquote]

[Maxwell O' Connor]

Max nikkede taknemligt "mange tak." Han glædede sig til at komme under dynen og få sovet, men det skulle være snart, for han var nød til at tag afsted tidligt næste morgen da der var langt vej hjem. Da bartenderen svarede på hans spørgsmål omkring den mystiske mand i det mørke hjørne, lagde Max hovedet på skrå og smilede lidt skævt. Han var nu ikke en der ville gå hen til en fremmede og hidse dem op for sjov, eller det kom selvfølgelig an på hvilken humør han var i. Han overvejede kort om han skulle smutte over og sætte sig ved et andet bord som stod tætter på det bord den mystiske mand sad ved, men så ombestemte han sig og blev siddende.
Han løftede sin højre hånd og tog kruset, med en rolig bevægelse og tog det op til munden. Han tog en lille slurk denne gang og valgte at nyde det kølige vand. Den lille pige der var dukkede op ved hans side, havde han ikke set da han stadig betragtede blindt den underlige mand. Han tog en slurk til og slidte kruset fra sig. Han fik vandet galt i halsen da han fik øje på den lille pige, eller rette spøgelsespige, der stod og smilede genert til ham. Han hostede højt og bankede sig på brystet. Han så letter irriteret ud, det med at folk kom sigende, var ikke noget hans syntes var særlig sjovt, ikke fordi det gjorde ham utilpas, men det med at gøre en forskrækket syntes han ikke var særlig høfligt hvis man ikke kendte hinanden. Men det var sjovt nok, hvis det var en god ven eller veninde.

[Mark Ash Paolini]

Sara stod lige så stille og så på ham med det genert smil men en lille latter da han var ved at få vandet galt i halsen efter han havde opdaget hende, hun forsvandt pludselig for at dukke op ved hans side meget tættere på ham denne gang. ”Du er sjov”

[/color] grinede hun da hun var kommet tættere på og egentlig bare stod og betragtede ham men hun holdt egentlig også øje med bartenderen og da denne igen vendte sig rundt efter havde fundet nøglen var hun igen forsvundet. Så bartenderen gik intet anede hen til Max for at give ham nøglen til værelset, så da han kom derhen rakte han bare nøglen frem til ham ”Værelse 10, du skal bare op af trapperne så kommer du derop for der er nummer på døren.”[/color] sagde han roligt med det venlige smil, inden han kort så hen i hjørnet hvor den mørke skikkelse var forsvundet sammen med noget der lignede et krus han havde sat med, hvilket bare fik bartenderen til at ryste på hovedet som han vente blikket tilbage imod Max. ”Og lige et lille godt råd fordi du er så ung.. Når du går op af trappen så hold fast i gelænderet ellers kan du komme til skade”[/color] sagde han en smule advarende men han kunne jo lige så godt advare med det samme så han ikke fik nogle utilfredse kunder, selvom han jo nok gjorde det med fulde folk men de var nu en gang selv ude om det for han troede ikke på at den lille spøgelses pige havde noget at gøre med det fordi det jo hovedsagelig var unge mennesker og kvinder som de gik mest udover for pigen virkede jo ikke til at kunne lide ældre mænd men det var til tider også forståligt.
[/blockquote]

[Maxwell O' Connor]

Max gloede bare på pigen med et let udtryksløst blik. Sjov? Han rynkede panden en smugle, han synes nu ikke det var specielt sjovt at få vand galt i halsen. Pigen forsvandt og dukkede op ved hans side, dog for tæt på til at han valgte at rykke stolen et lille stykke væk. Han så på pigen og forstod nu hvad hun var. Et af kroens spøgelser, så der var altså to på denne kro eller der var måske flere? Han skubbede tanken væk og så at pigen var forsvundet. Han sukkede lettet, ikke fordi han havde noget imod pigen, men det med spøgelser var ikke lige ham, det fik ham til at føle sig en smugle tosset. Max sad lidt i sin egen tanker da bartenderen var kommet tilbage og rakte nøglen frem til ham, han reagerede ikke lige med det samme men sad blot og stirrede ud i rummet. Pigen var vist død i en meget ung alder, og stakkels forældre, at begrave sit eget barn må være skrækkeligt. Han så op på bartenderen, nikkede og tog imod nøglen "Tak" sagde han roligt idet han rejste sig og skubbede stolen pænt på plads. Max så lidt undrende ud da han fik af vide at han skulle huske at hold fast i gelænderet. "Okay? Det skal jeg nok, tak for advarselen" han smilede venligt og rakte manden kruset. "Og tak for skænken" tilføjede han høfligt og gik hen imod trappen der førte til første sal. Han tog fat i gelænderet og gik med rolige skridt op ad trappen.

[Mark Ash Paolini]

En barnlig latter kom over hendes læber da han rykkede lidt væk fra hende da hun dukkede op ved hans side, for hun var jo ikke ude på at gøre ham ondt, i hvert fald ikke lige nu men det kunne være den mindre dæmon dukkede op i hende senere, dog valgte hun helt at forsvinde da bartenderen kom for tæt på igen, selvom hun nu ikke altid gemte sig for ham, fordi hun var godt klar over at de egentlig var i familie og de havde det jo med at snakke til hende uanset om hun var synlig eller ikke.
Efter bartenderen havde givet Max nøgle og fået kruset igen sagde han blot ”Godnat. Der er morgenmad når solen står op”

[/color] sagde han roligt med et venligt smil.
Så der mens hun var usynlig så hun blot på bartenderen og Max men fulgte dog med ham uden bartenderen så det og hun dukkede først op da han var på vej op af trappen, her stod hun oppe for enden af trappen og så ned på ham med et stort smil. ”Hvad hedder du?”[/color] spurgte hun med barnlig stemme bare for at se om han ville svare hende, men det var jo ikke helt sikkert. ”Og du lytter vel ikke til den gamle mand? Du har da ingen grund til at holde fast i gelænderet eller du måske fuld?”[/color] spurgte hun roligt med hovedet en anelse på skrå som om hun betragtede ham med et grinende smil.
[/blockquote]

[Maxwell O' Connor]

Det med at han skulle holde fast i gelænderet var noget mærkeligt noget, for det var ikke noget han plejede at gøre. Han kiggede sig tilbage, bartenderen var vist gået tilbage til baren og den lille pige var heller ikke til at se nogen steder. Han vendte hovedet og foresatte opad. På vejen op undersøgte han om der skulle være et løst trappetrin siden han skulle holde fast, men det lod der ikke til at være.
Max trak på skulderne og fik igen øje på pigen da han løftede blikket. Hun stod for enden af trappen og sendte ham et stort smil. Hvorfor blev hun ved med at følge efter ham, var han virkelig så interessant? Han nåede enden af trappen og gik forbi pigen men standsede så op og vente sig rundt efter at han havde gået nogle par skridt. "Jo, det gør jeg skam" sagde han efter et øjebliks tøven. "Altså, det med at falde ned af trappen orker jeg ikke lige nu, om det så passer eller ej" sagde han roligt med et smørret smil. "Og så er jeg faktisk vild fuld, alt det vand har gjort mig helt rundt på gulvet" sagde han ironisk, smilede skævt og ignorerede hendes første spørgsmål. "Såå, vist du vil have mig undskyldt, jeg skal havde fundet mit værelse." Han vente sig rundt og himlede med øjnene med et skævt smil på læben. Max fandt frem til værelset og satte nøglen i.

[Mark Ash Paolini]

Sara stod roligt som en lille artig pige med hænderne på ryggen som hun så imod ham med det store glade smil over hendes læber. ”Det passer ikke.. han gør det kun for at skræmme dig”

[/color] sagde hun roligt med den barnlige stemme inden hun kom til at grine over han sagde han var fuld på grund af vandet. ”Du er sjov.. man bliver ikke fuld af vand”[/color] grinede hun for det gjorde man da ikke, så dum og uvidende var hun trods alt ikke, hun var jo flere hundrede år gammel selvom hendes afdøde krop og sind stadig var som en 10 årigs så forstod hun alligevel mere end de fleste på hendes alder.
Igen forsvandt hun men kun for at dukke op inde på hans værelse hvor hun gjorde det lettere besværligt for ham at låse døren op da hun nærmest hele tiden låste den før han kunne nå at dreje håndtaget, dog stoppede hun efter et par gange hvor det var sket og hun forsvandt hen og sidde på hans seng hvor hun lige så stille sad og så på ham med det store smil. ”Det er uhøflig ikke at svare på folks spørgsmål”[/color] sagde hun roligt men dog en smule alvorligt for hun var jo opdraget til at man skulle svare på spørgsmål og lige nu svarede han jo ikke på hendes omkring hvad han hed.
[/blockquote]

[Maxwell O' Connor]

Da døren til hans værelse blev ved med at låse, gættede han med det samme hvem det var. Han sukkede irriteret og fik endelig døren op. Han trådte ind og sendte pigen et blik der tydeligt fortalte hvor irriteret han var på hende lige nu. Han var godt træt og han orkede virkelig ikke at have gæster på sit værelse. Han lukkede døren efter sig og gik med tunge skridt over til sengen og tog sin lille rejse taske af som han havde haft på hele dagen. "Jeg er nu heller ikke altid lige høflig, det indrømmer jeg gerne. Og du er vist heller ikke særlig høflig eftersom du låser mig ude" sagde han og løftede øjenbrynene idet han så på hende med at let alvorligt blik. Han tav og vendte blikket bort og lagde tasken på gulvet. "Navnet er Maxwell" sagde han til sidst og satte sig på sengen ved siden af pigen. "Er der ellers noget du vil, eller kan jeg få lov til at få min søvn?" han kiggede træt på hende. Var hun sådan over for alle gæster eller var det bare ham der var så interessant. Han besluttede sig for at sætte sig op i sengen, han lænede sig tilbage med hovedpuden støttet mod ryggen.

[Mark Ash Paolini]

Det kunne godt være han var irriteret på hende, men det var jo ikke meget at gøre ved for det var aften så hun var ved at live meget mere op end hun gjorde om dagen men igen hun var heller ikke helt så tydelig lige nu fordi hun var et stykke fra hendes vand som normalt gav hende styrke til at kunne vise sig for andre.
”Jeg vil bare gerne lege”

[/color] sagde hun med det glade smil for det var jo sandt og det her var de mere uskyldige lege hvor dæmonen i hende ikke kom op, for så kunne hun være led på en knap så god måde og nogle endte endda med brækket næser når de forlod kroen, og det var ikke på grund af kampe men på grund af hende. Hun sad roligt og betragtede ham som en lettere artig pige der havde lært at sidde pænt, selvom man godt kunne se hun var lidt ude på ballade. ”Vil du ikke lege med mig? De andre er kedelige”[/color] sagde hun roligt for hun gad jo ikke ”sove” nu da hun først var ved at leve op og hun havde ikke rigtigt andre at lege med da hun ikke brød sig om at snakke med voksne mænd, men Max havde virket ung i det så hun ville gerne snakke med ham.
[/blockquote]