back from a trip

[Dena Medlock]

Mørket lå ekster tungt i disse vinter tider, hvilke var noget sabrina nød noget så meget at der så var is koldt rørt hende ikke, hun nød det tværdig mod, hun hade været ud og rejse på havet se på mulig handels partner og tjekke sin nuværne kontakter. hun var nu på vej gennem skoven, på ryggen af sin råhvid hest vis manke var båd sort og hvid. bag hende var en større træ vogn fyldt med vare båd af vin, men også tøj og enkle ny møbler. hendes sort kappe dække næsten hele hendes krop, hun hade en hvid skjort på og et par tæt siden jense og et par sort rid handsker til at beskytte hendes hænder, et par slaver bar på hendes rejse sække med tøj hun hade brugt under rejsen der nu bar skulle hjem og vaskes, så hun igen hade rent tøj. turen hade vært lang, hun hade vært væk i nogle uger og hun trængt bare til at komme hjem, få noget blod og et bad så ville alt vær helt i orden, hun lod roligt hesten trave af sted mens hendes mørk brun øjne speje roligt hen af stien de forsatte hen af, hun trak vejre dynt og nød den is kold luft. der lå et par cm sne over det hele nogle steder tykker ind andre, enkle steder var der tør steder men det var mest under buske og grentrær. slaverne traske gennem sneen det var tydelig de ikke hade det nemt, de var klædt på ja vist men nok ikke 100% godt nok til dette vejre, hun var dog lige glad hun ville bare hjem til herre gården og få skreven til lestat at hun nu var komme hjem fra sin rejse.

["Vlad" Sanguinis Potor]

Han havde forladt det underjordiske palæ hvor han boede med sin familie for at komme ud og få noget luft i natten, han gik og drak af en flaske med blod i som efter kort tid blev tømt og selv om der havde været en del i så var han stadig sulten, om det var begrund af bidet i hans skulder eller om han bare var ekstra tørstig den nat vidste han ikke med sikkerhed, men han vidste det var der, dog ikke nok til at han ikke ville kunne undvære mere den nat. Han stoppede op og lukkede øjne, lyttede til mørket for at finde ud af om noget levende var i nærheden, lyden af hestens skridt og slavernes gang hen over sneen samt lyden af vognen fangede hans opmærksomhed, han smilede for sig selv og åbnede øjne inden han satte flasken ned ved et træ hvor han vidste han ville komme forbi den igen før eller siden. han satte afsted i løb og efter kun kort tid var han henne hvor han kunne se vognen, han smilede ved synet af den lille gruppe, forsvarsløse, mens han overvejede om han skulle ødeligge deres nat eller forsøge at udnytte sitiationen til mere end bare lidt midlertidig morskab. han satte igen afsted og få øjeblikke efter stod han på stien kort foran hesten, med sine mørke øjne rettede direkte imod Sabrina, han ville først teste om hun var let at chokere eller ej. han studered hende kort, uden at rykke sig så meget som en cm, mens han smilede svagt, ikke ondt men tydeligt med en plan i tankerne, om den var god eller dårlig var dog ikke til at tyde. "sådan en smuk ung kvinde bør ikke rejse i mørket uden beskyttelse" hans stemme var charmerende og lokkende, han bøjede roligt for hende dog uden at tage øjne fra hende da han ikke stolede helt på hende. han rettede sig igen og så på hende med øjne der stadig var mørke, dog var det kun for at vise hvad han var og samtidig find ud af hvor let hun var at skramme.

[Dena Medlock]

Sabrina hade vær fokusert på vejen, men hun hade dog fornemme et andet væsens tilstæd værelse, og den fornemmesle blev kun bekraft da en mand stod midt på stien de var på vej hen af, hun stands hele flokken og så på ham mens hesten skrape utålmodig i vejen for den ville altså ikke stoppe, at manden så begyndt at snakke om det kunne vær farligt for hende at være alene i natten fik hende til at grine en smule "jeg behøver ingen bestykkelse.. med minder de selv tilbyder at vær min beskyttelse til resten af min rejse hjem" hun så roligt på ham, tydelig værken chokert eller overrasket over hans optræden, hendes slaver stod ganske roligt på deres plads de rørt sig ikke ud af stedet.. ikke før de fik beskede på det eller vis deres liv blev sat i fare. Sabrina så roligt på Vlad med de mørke brun øjne der hade et rødelig skær over sig, "vis de er fordi med at stå der og blomster ville det vær rart vis de gad rykke lidt.. jeg skal have min var tilbage til herre gården gerne inden solen står op " hun så på ham og gad ikke brug tid på ham vis ikke han gjorde sig mere intrassant for lig nu virke han bare kedelig, og hun hade kedelig mænd hun ville gerne have en mand lidt som lestat selv om hun godt kunne brug lidt mere opmærksomhed fra andre mænd også når lestat jo var gift var det jo begrænset hvor meget tid han hade til hende. hun holdt forsat øje med Vlad hun brød sig ikke om ham han virke sulten og hun hade fornemme hans race "og hold nallerne fra min slaver.. deres blod tilhøre mig.. men vis de opfør dem pænt kunne det vær jeg bød på beder blod på herre gården" hun så på ham og vente bare på hun kunne komme vider.

["Vlad" Sanguinis Potor]

Hendes latter rørte ham ikke det mindste og det var tydeligt, men dog overvejede han kort hendes ord "heller bruge min nat på at beskytte en skønhed end at kede mig" han smilede charmerende og trådte tættere på, gik roligt og elegant lige imod hesten med en næsten truende holdning, dog uden at ville gøre den noget. han stoppede og så op på hende igen da hun talte igen, han smilede tankefuldt "så du bor over jorden, ja så er det jo intet under at du har tralvt" sagde han med en svag latter i stemmen inden han gik vidre forbi hesten og hen imod siden af vognen men så dog sulten efter slaver, men samtidig truende til dem som et tydeligt tegn til at de ikke skulle forsøge at gå imod ham hvis de havde deres liv værd. han så op på hende og smilede hurtigt inden han sekundet efter stod på den anden side af vognen ved siden af hende "bare rolig, det var ikke deres blod jeg kiggede efter... jeg ville bare gøre det klart at selv om du er deres frue, så skal de ikke sætte sig i vejen for mig" han smilede, charmerende og lokkende, men dog forblev hans øjne den mørke næsten sorte farve der var så langt fra hans naturlige. han gav tegn med den ene hånd som tegn til at hun kunne sætte hestene igang da han havde tænkt sig at følge ved siden af, da selv hvis de galloperede ville han kunne følge med uden det mindste problem, hvilket han også gjorde. "tilgiv min nyskerrighed frøken, men hvorfor rejser de alene på disse kanter ? deres slaver ville ikke være til megen hjælp mod en der ville skade dem" hans stemme var rolig, lokkende, og smilet på hans læber viste tydeligt at han for nu ikke havde tænkt sig at gøre hende noget ondt ved mindre hun gav ham grund til det. "men det ville være dejligt med noget blod, dog er det jo klart deres valg" han tav kort "desuden skulle deres partner jo nødigt få forkerte tanker" han forventede hun havde en, for næsten hver gang han havde mødt nogen han fandt tiltalende så var de allerede afsat, og eftersom den smugle han havde set af hende tiltalte den side af ham der nød en skøn kvinde krop så forventede han også at andre havde set det.

[Dena Medlock]

hun lo svagt "min slaver sætter sig ikke op mod nogle.. det mit job" hun smile og blinke drillen til ham og satte hesten i trav. hun lod ham blot spørger om hvorfor hun dog rejst alene sådan en aften og smile bare "ja hvem skal ellers køre min forretninger... det ikke nemt at vær en kvindelig handels mand ja vist.. men har ind nu ikke mødt nogle der har kunne gør mig ondt eller stoppe mig" hun så ganske roligt på ham før hun så lige ud, hun rundt som hun forsatte med at rid vider. hun små lo da han troede hun hade en partner "åååh jeg har mange forretnings partner ja vis.. men jeg er skam stadig single vis det er det de hentyr til så bare rolig.. den eneste du skal frygt er mig" hun smile drillen og endt med at sætte hesten i letter galop, hendes slaver løb så hurtig de kunne og vogne der blev trukke af en anden hest fuldt ganske godt med, enlig efter 1½ tim kom de til en mellem stor herre gård, med det samme kom andre slaver og tog alt fra vogne og hjalp de slaver der hade løben med deres, sabrina sted af hesten og lod en stald kal tage den hesten roligt gik sabrina ind i forhalden, herregården var holdt i en klassisk mørk stil. møblerne var alle polster i rødlig farver og kun vægge hade en lidt lyser farve ind resten af huset, hun lod en slav tage hendes kappe og handsker hvilke vist hendes krops former frem, i det tøj hun hade på. hun gik roligt ind i pejse stuen hvor hun lage sig i sin lang sofa hun trængt til bare og slappe af, hun kørt hånden gennem håret og hade enlig ikke hldt øje med om vlad var komme med ind vis han var regne hun da med han kom ind i rumme så var hun klar til at kalde efter blod til ham.

["Vlad" Sanguinis Potor]

han lo svagt, næsten som en hvisken "de fleste slaver lystre kun når deres herre eller frue er der, det er grunden til min familie ikke har nogen af slagsen" sagde han roligt men dog ærligt, for han vidste at ikke alle slaver var til at stole på og han havde ikke tænkt sig at være den der tog chancen, når hans familie tydeligt var imod tanken om at resikere nogen fandt ud af hvor de var. da hun satte hesten i trav fulgte han roligt med, han gik bare, som var det hesten der var langsomog ham der gik normalt, hvilket det jo på en måde også var. han så næsten overraskede på hende, dog kun lettere "så de har deres egen forretning ? inponerende" hans stemme var annerkende, det var tydeligt han mente det for selv om han før havde mødt kvinderder havde deres egen forratning så var det et meget sjældent syn for ham, og aldrig før havde han mødt en med hendes skønhed der havde noget med forretning at gøre på den måde hun havde det. "rettelsen bør være nogen der vil gøre dig ondt, for nu har du mødt mig" han smilede charmerende, selvsikkert og næsten lokkende til hende dog uden at tænke meget over det. "jeg frygter skam ingen, jeg ville bare ikke resikere at de fik problemer begrund af mig" sagde han med et skævt smil "men de burde nu stadig have en beskytter, det er ikke sikkert at færdes i mørket alene med deres skønhed" han smilede charmerende næsten lokkende og det var tydeligt i hans øjne at se at han på trods af det mørke sorte blik talte sant om det han mente. han forsatte i det der for ham var et roligt tempo da hun satte hesten i gallop, på trods af at det næsten ikke så ud som om at hans fødder bevægede sig. han sagde ikke meget mere, fulgte hende bare med øjne uden rigtigt at kigge på vejen da han vidster hans fødder ville huske den hvis han en dag skulle finde stedet igen. Da de kom til gården blev han stående lidt og lod hende gå i forvejen inden han så koldt næsten truende på slaverne, "jeg vil snbefale jer at lære at kontrolere jeres hjerteslag, det er alt for lokkende når i ikke kan styre jer" han lod dem ikke svare men forsvandt med det samme ind og lukkede hoveddøren efter sig. han fandt hurtigt frem til hende, inden han roligt gik ind i rummet og så sig omkring "de bor nydeligt frøkken" sagde han med en rolig tone mens han så sig om, selv om det dog var tydeligt at han ikke selv var så vild med de lyse væge da han jo selv var van til underjordiske sten væge. Han gik hen og så på pejsen, så ind i ilden med et blik der var tommere end en grav der endnu ikke var bevet fyldt *det kunne lige så godt være solen selv, så skadelig som den er* tænkte han for sig selv inden han bevægede sig videre rundt og kort efter stod ved hende "jeg fik vist aldrig pressenterrede mig selv" han tav kort "Vladimir David Sanguinis Potor" hans stemme var fornem, der kunne ikke længere herske tvilv om at han kom fra en lang og fin famillie, da også tonen i hans stemme viste at han var van til at være sammen med gamle vampyre, han bukkede mens han sagde det men fjernede dog ikke øjne helt fra hende, alene fordi han ikke stolede på hende "men de kan bare kalde mig Vlad" sagde han med et charmerende smil da han igen stod ret. han satte sig i en nærtstående stol, og selv om han sad spænt var det alivel tydeligt at det var hans normale måde at sidde på. han forventede ikke at hun gav sit navn men han forventede dog et få et navn han kunne kalde hende da han ikke brød sig særlig meget om den fornemme tone, selv med en fremmede.

[Dena Medlock]

Sabrina hade skam lagt mærke til vlad hade være meget høflig og veltalen til hende, hvilke hun hade regne ud betød han var fra en meget fin slægt og sikkert også velhaven, en ting sabrina elske meget højt. da vlad kom ind i hendes pejse stue kunne hun tydelig se han ikke var til de lyse vægge og ilden i pejsen, "stedet trænger til et fornyet udsende.. alt ser ud som min mor ville have det den gang hun leve.. vis de har en ide til hvordan her kunne se ud er de velkommen til at sig til"hun smile og endt med at sætte sig mere op i sofaen, med ranke ryg og med et ben over det andet og hænderne på skødet, en slave kom ind med en bunke breve, som var komme til hende gemme de sidste 9-10 månender hun hade vær væk, sabrina bad slaven lægge dem på hendes kontor og bag efter bringe en flaske af hende finest blod op til dem, og glas der til. da vald præcentere sig smile sabrina bare chamerne "en ære at møde en så fin vampyr som dem vlad det tydelig de ud af finer vampyr slægt så det blot en ære for mig at have dem her på i mit lille hjem.. navne er Sabrina Merlotte " sag hun ganske roligt, hun hade jo ikke sådan et fint lang navn, men det kom nok af hendes familie ikke var så lang, og mange familie medlemer var enten forsvundet eller dræbt eller miste deres titler så der for hade hendes fars familie valgt et ganske simpel navn at gå under. snart kom slaven med flasken med blod og fin vin glas til, roligt satte hun et glas for and dem på sofa bord og skænke dem et glas blod før hun skyndt sig at smutte igen inden der skete hende noget, sabrina tog roligt sit glas og nuller med det mellem de lange tynde finger, "skål.. og tak for beskyttelsen på vej hjem.. vis der er noget jeg kan gøre for dem må de sige til" hun smile chamerne og med et lille glimt i øjet før hun tog lidt af sit glas og nød den rund smag af metal i munden, og satte der efter glasse på bord igen og slikke blod af læberne før hun igen satte sig pænt tilbage i sofaen.