How a night

[Marion Isabella Fullheart]

Marion havde for en gangs skyld haft en afslappende nat, ikke fordi hun ikke havde det andre nætter, men hun havde faktisk for engang skyld nyt en nat. Hun var måske ikke ligefrem, så afslappet altid, som hun var nu.

Marion kom nu gående mod grænsekroen, hendes hår blev taget med vinden, med hendes dybe krøller. Hendes mørke brune øjne skimtede rundt i byen. Hun havde stramtsiddende, som hun plejede, hun havde ikke rigtig noget løst tøj, som sådan. Hun lod blikket glide hen mod kroen, hvor man kunne høre hendes små stiletters klang med hver skridt. Det var jo egentlig ikke, fordi hendes stiletter havde en stor hæl, det kunne man ikke rigtig, selvom hun prøvede på om hun kunne finde ud af, at lave nogen selv, dog tvivlede hun.

Hun kom til kroen, hvor hun lod blikket glide på døren, og åbnede den, trådte stille og rolig ind, før hun lod blikket glide rundt i hele kroen, hun vidste det. Larmende mænd, over hele kroen, dog hørte hun godt et fløjt nogen steder fra, hvilket fik et lettere charmerende smil på læberne, før hun lod sig selv glide op i baren. Hun hvilede sine mørke brune øjne på manden bag baren, før hun lod nogen ord glide ud af hendes mund, egentlig vidste han godt, hvad hun ville have, selvom hun ikke var her så tit. "Jeg skal sådan set havde det jeg plejer." hun smilede let, før manden bag baren kiggede på vinhylden, for at finde et eller andet, som kunne tilfredsstille Marion. Et glas rødvin blev stillet foran hende, hvor hun smilede let charmerende, som tak. Hun lod blikket glide ned i den blodfarvede dunkle rødvin, før hun log glasset glide igennem to af hendes fingre, hvor hun lod sig selv tage en tår. Hun lod igen blikket hvile rundt i hele kroen, med et let charmerende smil på læben.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Hele dagen havde Lestat bragt på et kroværelse ved Grænsekroen, for han havde ikke rigtigt nået længere denne dag da han havde haft nogle ting han skulle ordne lige inden solopgang, så han måtte forblive på Grænsekroen mens solen var oppe, og uden for havde sneen dalet lige så stille ned men det lagde Lestat ikke ligefrem mærket fordi han havde hvilet på hans værelse så han ville kunne rejse hjem når solen igen gik ned, fordi han egentlig skulle hjem selvom der jo stadig var meget som lokkede her i nærheden og så kunne han jo altid tage til Frontiera og gå på blodbar eller hvad man ellers lige kunne finde på, selvom han nu ikke kunne lade være med at mangle noget selskab, gerne i form af hans trolovede Sabrina som nok havde hørt at han igen var blevet single efter at hans svage kone var død i barselsengen, men igen de havde jo ikke rigtigt snakket sammen siden før det skete så det var efterhånden lang tid siden, så han havde da hygget sig lidt med andre kvinder siden sidst, men han var jo en mand og kunne ikke rigtigt lade være med det.
Da natten var faldet på igen gik han roligt ned i krostuen fordi han ikke havde så travlt at han ikke lige kunne nyde et enkelt glas vin eller 2 før han ville begynde sin hjemrejse. Så han havde placeret sig ved et bord nær baren med en god flaske rødvin foran sig sammen med et glas som var halv fyldt. Her sad han roligt og lod de kølige brune øjne glide rundt i krostuen mens tankerne kørte om hvor dejligt det ville være med noget blod men han havde tænkt sig at vente med det til når han ikke kunne blive straffet for det, med andre ord overfalde nogle på vejen eller finde en af de fattige og drikke blodet fra den person, måske egentlig lige tage et kort smut til Frontiera og gå på blodbar som han tidligere havde overvejet. Hans øjne faldt på en smuk kvinde, ligesom mange andres øjne faldt på hende da hun trådte ind, dog var han ikke fræk nok til at fløjte eller noget af hende men fulgte hende dog med øjnene som hun gik op til baren for at få noget rødvin, noget der bare viste hun havde god smag.

Tøjet: En mørke blå skjorte hvor den øverste knappe ikke er knappet, et par sorte bukser, et par fine sorte sko og en sort kappe som hænger på stolen han sidder på

[Marion Isabella Fullheart]

Hun lod sin ene pegefinger glide rundt i vinglassets top, før hun lod hendes mørkebrune øjne glide på de mænd, som egentlig havde det sjovt, før de egentlig vidste, hvilken kvinde der overhovedet var, oppe i baren. En kvinde som egentlig bare havde slået sig ned, indtil bare én af dem gik.

Dog havde hun bemærket én mand derinde, som egentlig skilte sig ud fra mængden, hun lod blikket glide hen på ham, dog havde hun stadig det lettere charmerende smil på læberne, før hun gled blikket væk, og op på manden bag baren, som blev en smule nervøs. Hun havde egentlig aldrig rigtig forstået ham, men det kunne vel også være ligemeget? Hun lod endnu engang glide glasset imellem hendes fingre, før hun lod rødvinen glide ned.

Marion lod blikket glide mod døren, hvor en mand kom ind af døren, hun kendte ham egentlig godt, men dog vendte hun blikket tilbage til baren. Han var ikke interessant. Dog var det bare en mand, hun havde pinet, dog troede hun, at han var død - men dog ikke. Hun vidste godt han kom hen til hende, dog vendte hun ikke blikket, før hun fik et 'luder' hviskende i hendes øre. Et lille grin kom på hendes læber. "I det mindste er det ikke mig, som har en kone som luder." Hun blinkede, før hun lod sig selv glide af stolen, og lod sig selv glide ned ved et bord, hun lod blikket glide op i baren, med et lille flabet smil. Det eneste som stod dér, var en fornærmet mand.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Lestat sad roligt og lod de brune øjne glide rundt på folkene efter han kort havde fået øjenkontakt med kvinden i baren, for han skulle jo se hvad der ellers var af interessante ting, da han kunne gætte at han ikke længere virkede til at være den eneste vampyr her i krostuen, for nu var hun her, denne mystiske skabning af en kvinde, sådan nogen der altid lokkede med deres blikke og deres adfærd, hvor han dog elskede hans egen fuldblods race. Han lod glasset med rødvin glide op til hans læber som han fugtede kort inden han tog en slurk af den dejlige røde væske, ikke så godt som blod direkte fra et menneske men det var da godt nok til at slappe af på.
Igen sænkede han glasset med vin og lod øjnene glide hen imod døren hvor endnu en person kom ind men den mand var ikke særlig interessant, men alligevel fulgte han ham med blikket fordi han nærmede sig den mystiske skønhed som sad ved baren, han kunne dog ikke lade være med at smile lettere grinende af hendes kommentar for det var jo lidt sjovt, men han holdt dog øje med mandens reaktion for skete der for meget kunne han godt finde på at gribe ind men det virkede ikke helt sådan, men alligevel rejste han sig fra sin plads for at gå hen til Marions bord hvor han satte sig overfor hende med et roligt advarende blik imod manden som tegn til at han ikke skulle prøve på noget, dog satte han flasken og sit glas på bordet ligesom for at sige at hun hørte til ham eller bare de var bekendte selvom han ikke ligefrem kunne prale af det.

[Marion Isabella Fullheart]

Marion havde godt lagt mærke til manden, som lod en latter glide af hans læber, efter hendes kommentar. Da han så ham rejse sig, lod hun sine mørke øjne hvile på ham, og hendes lettere charmerende smil kom på hendes læber endnu engang. Hun lod blikket følge ham ned på hans plads foran hende, før hun gled blikket på rødvinens flaske.

Blev det for kedeligt, ved din egen plads?" hun blinkede kort, før hun lod sit blik glide ind i hans. Hun havde godt bemærket en mørk side af ham, men havde hun nu også ret i det? Hun lod blikket glide op på manden ved baren, hvor han kiggede væk i en hurtig fart, hvorefter hun lod blikket hvile på manden bag baren, han tog hendes glas og kom ned til bordet med det. Hendes fingre lod sig endnu engang glide hen på glasset, og tog en mindre slurk. "Hvad gør, at de befinder sig her?"" hendes lettere charmerende smil var stadig på læberne, hvor hun fandt hans blik endnu engang.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Hans blik gled over på den fremmed kvinde. ”Bare en smule”

[/color] svarede han roligt med et lettere charmende smil til det om hans plads blev kedelig, for den blev da lidt kedelig for det var jo sjovere at være tættere på det hele, nok mest fordi han trængte til at røre sig så et sted håbede han vel at manden ville angribe? Bare fordi han ikke rigtigt havde fået så meget motion.
”Jeg blev fanget af solen, nåede ikke hjem inden og her til aften gad jeg ikke rigtigt tage hjem for der er alligevel ikke meget sjov derhjemme”[/color] sagde han roligt for det var da meget sandt, derhjemme ventede jo bare hans mor og søster men her i kroen var der meget mere interessant selskab i form af en anden fuldblods vampyr som han ikke havde mødt før, så det var da også meget interessant for hvem hun var og hvad hun egentlig selv lavede her, men så meget mere behøvede han heller ikke at vide for hun var smuk og se på så han behøvede ikke at vide meget mere.
[/blockquote]

[Marion Isabella Fullheart]

Hendes lettere charmerende smil var stadig på hendes læber. "Det er nu heller ikke det sjoveste at blive fanget af solen. Jeg har prøvet det tit. Men er der ingen som venter på du kommer hjem? Kone? Kæreste?" hun lod blikket glide hen på manden, som var ved baren. Eller, han var sådan set bag ved Lestat. Hun lod et flabet blik komme ind i hendes øjne. Mangler du noget?" dog hørte hun ikke hans svar, da hun bare lyttede til de larmende mænd.

Hun lod blikket glide ned mod Lestat endnu engang, og lod ham være, mest fordi hun egentlig ikke magtede at høre på hans vrøvl. Hun smilede lettere charmerende, og rejste sig, nok mest fordi hun ikke kunne lade ham være. Hun lænede sig ind over bordet, måske ikke det smarteste, eftersom hendes kavaler gang bare blev synlig. Egentlig ikke fordi det gjorde hende noget, eftersom hun kunne lide synet på Lestat. "Du finder ikke noget her, jeg sælger ikke ved dørene. Jeg er jo ikke din mor.." Et flabet smil kom på hendes læber, før hun lod sig selv glide ned i hendes stol endnu engang.

[Leonora Darkrose S. Potor]

”Nej i hvert fald ikke nogen interessant”

[/color] svarede han blot fordi han ikke mente at hans familie var så interessant når det kom til stykket, selvom han da ikke havde nogle problemer med dem så var de bare ikke lige så spændende som en kone eller kæreste ville være det, eller egentlig bare nogle kvinder han kunne hygge sig med i sengen, for af en eller anden underlig grund havde han holdt sig fra kvinder selvom han normalt ikke havde stoppet for nogle eller noget, men i denne tid havde han ligesom fokuseret mere på hans arbejde end at være sammen med kvinder.
Han betragtede hende sådan set roligt men svarede ikke på om han manglede noget, for han var jo ikke sikker på at hun overhovedet talte til ham, men han havde sådan set også det han havde brug for lige nu. Han tog hans glas igen og førte det til læberne som han drak en smule af den røde væske der trillede ned af hans hals før han satte glasset det ned igen, men sagde ikke just mere fordi han mente ikke der var mere at sige, specielt fordi han ikke var sikker på om hun talte til manden bag ved eller ikke.
[/blockquote]

[Marion Isabella Fullheart]

Hendes charmerende smil, kom på hendes læber endnu engang, "Burde en mand som dig, ikke have en kæreste?" hun blinkede charmerende, før manden bag ved Lestat, prikkede ham på skulderen "Din dame er noget af en horeunge." hviskede han, i Lestats øre. Marion lod blikket hvile på denne mand, hun undrede sig ikke over hans opførsel.

Marion lod fingrene glide om hendes glas, før hun tog en slurk af hendes rødvin. Marion havde ikke mere at sige, til denne mand bag ved Lestat. "Har du heller ikke en dame, du har en opmærksomhed til?" Egentlig ikke fordi det interesserede hende, men egentlig var hun en smule nysgerrig.

[Leonora Darkrose S. Potor]

”Jeg har skam en trolovet eller havde.. vi bor dog ikke sammen og det er længe siden jeg har set hende så hun kan have glemt mig”

[/color] sagde han roligt med et lidt charmende smil som om han egentlig var lidt ligeglad selvom han jo var kommet lidt her for at lede efter Sabrina men hun havde jo ikke været her, så han var jo ikke så meget sikker selvom han nu savnede hende en smule. Da manden kom hen fjernede Lestat ikke blikket fra Marion lidt for at give manden den kolde skulder. ”hellere en horeunge en bastat af en mand som ikke er værdi til at trække vejret.. Så hvis jeg var dig ville jeg lade hende være, for man ved aldrig hvad der kan ske i løbet af natten”[/color] sagde han blot med en kølig stemme, dog havde han et lettere flabet smil over læberne mens han bare så roligt på hende.
Han tog roligt hans glas op til munden men hejste den kort som en slags skål til Sabrina før han førte den til læberne. ”Min opmærksomhed lægger andre steder for tiden, jeg har forretninger at passe”[/color] sagde han roligt men det var nok lidt til tegn til at han egentlig havde holdt sig fra kvinder i noget tid.
[/blockquote]

[Marion Isabella Fullheart]

"Lyder interessant. Savner du hende?" et charmerende blik kom i hendes mørke brune øjne.
Marion selv havde dog aldrig rigtig haft en fast fyr, eller en forlovet. Hun havde aldrig rigtig haft tålmodighed til det. Dog havde hun haft nogen, som havde friet til hende, bare ikke nogen som faldte i hendes smag, nogen som hun bare havde udnyttet, intet andet.

Marion lod en mindre latter kom af hendes læber, af Lestats kommentar. "Nej, men du aner heller ikke hvad hun laver bag din ryg, om natten. Ligger sikkert og hugger med naboen"" mandens stemme var blevet en smule hårdere i tonen. Marions blik blev i Lestats, nikkede kort, før hun lod blikket glide op på manden, som egentlig bad efter en slåskamp. Hun havde egentlig overvejet at bruge sin evne på ham, få ham i trance bare for at lade dem være i fred. Men nej, det morede hende. Den mindre skål Lestat kom med, gengældte Marion, og hældte resten af hendes vin ned.

[Leonora Darkrose S. Potor]

”En smule.. men jeg overlever jo og har det glimrende”

[/color] sagde han roligt for det var jo sandt, han manglede hende lidt om dagen til at ligge og hygge sig med men så kunne han jo også få noget hvile før han skulle videre om aftenen for der havde han jo altid meget at lave, uanset om han var ude eller om han var derhjemme. Men igen han havde jo også manglet hans afdøde kone om dagen selvom det ligesom var gået ret hurtigt over da han havde fundet Sabrina, en fuldblods som ham selv som han ikke kunne holde fingrene fra.
”Så er det en skam at følelser er spildt på de dødelige.. Hvis du forsøger at overtale mig til at holde mig fra hende så hjælper det ikke.. Gå nu hen og vær sammen med din egen race, før der sker dig eller din familie noget dårligt..”[/color] sagde han blot ligegyldigt for han kunne da være så ligeglad med hvem hun lå i sengen sammen med, det interesserede ham jo ikke for hun tilhørte ikke ham og hvis hun havde gjort det ville han nok bare føle sig heldig over at have været sammen med hende.
[/blockquote]

[Marion Isabella Fullheart]

Marion nikkede kort, før hun lod et koldt blik glide op på manden, som var ved at genere hende.

Marion havde egentlig været i seng med få, men pinet og pirret de fleste, som ikke faldte i hendes smag, men det var der jo ingen som vidste noget som helst om. Hun havde aldrig rigtig bundet sig til en mand, da hun ikke rigtig har haft lyst, eller tålmodighed.

En kold latter kom over hende, hvorefter hun rejste sig, med et koldt blik, samtidig med hendes kolde smil på læberne. Hun lod blikket glide ind i mandens øjne. Hun lod blikket glide dybere, før hun lod hendes trance begynde. "Nu går du din vej, du kigger aldrig på mig igen, og du kender mig ikke" et lettere smil kom på hendes læber, før hun fik ham til at gå i sin egen verden, indtil han ville vågne halvt op, dog ville han ikke kunne kende hende længere. Hun lod en finger glide på Lestats skulder, før hun lod sig selv glide ned i sin stol. "Mit navn er forresten Marion. Marion Isabella Fullheart."" hun smilede charmerende.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Han nød egentlig lidt at irritere manden bag ham fordi han havde jo været uhøflig overfor Marion til trods for at han ikke helt kendte deres historie sammen så kunne han jo regne ud at den ikke ligefrem var særlig god, så derfor morede han sig bare en smule for det var jo som om den fremmed mand ikke vidste at Lestat var vampyr, men igen han havde jo også ryggen til ham. Da Marion rejste sig fulgte Lestat hende roligt med øjnene og vendte sig halvt om for at se hvad hun havde gang i før han igen vendte sig til at sidde normalt igen. ”en kvinde med en gave ser jeg..”

[/color] sagde han roligt som hun lod fingeren glide på hans skulder, for det var jo en af de lidt mere sjældne gaver hun havde fået sig der og det kunne han ikke ligefrem prale med selv. ”Jeg er Lestat Banderas”[/color] sagde han roligt som hans øjne stadig fulgte hende til hun satte sig ned igen.
[/blockquote]

[Marion Isabella Fullheart]

Marion havde nydt at irritere den mand, men nu havde hun egentlig bare synes, han var rimelig træls. Marions baggrund med manden, var måske ikke den bedste for ham, men hun havde nydt at se ham ligge, og be om, at komme fri. Dog var det sjældent hun lod mænd ligge og lide. Men dog engang imellem, havde hun en sjov ting med, at få folk til at lide, dog bare ikke ekstremt. Hun lod en finger glide op til vinglassets top, hvor hun lod fingeren glide rundt i cirkel, på det tomme glas, men lod igen fingeren glide ned.

"Nogen kalder det en gave, andre kalder det en irriterende lidelse" hun smilede charmerende, "Hyggeligt at møde dig, Lestat." et varmt og charmerende blik kom i hendes øjne. "Hvor længe regner du så med, at blive her?"