How a night

[Leonora Darkrose S. Potor]

Hendes nok så ellers charmende ydre og det hun gjorde med fingeren var ikke ligefrem noget der tiltrak Lestat mere end han allerede var men det var nok mest fordi han kunne lide vampyrer, og det var den eneste race han overhovedet brød sig om når det kom til stykket.
”jeg ville sige sjælden gave”

[/color] sagde han roligt for man så dem jo ikke så tit, han valgte igen at føre glasset med vin op til hans læber, mens hun alligevel snakkede. ”Også hyggeligt at møde dig Marion og jeg regner med at tage af sted når jeg har drukket mit glas færdig”[/color] sagde han roligt for det var jo lidt det han havde regnet med at han ville gøre, for han ville bare have lidt at styrke sig på før han ville afsted.
[/blockquote]

[Marion Isabella Fullheart]

Der var mange som mente Marion havde et charmerende ydre. Dog mente hun selv, at hun havde et nuttet ydre. Nok mest fordi hun elskede sit udseende. Marion havde egentlig ikke noget imod andre racer, dog var vampyrer altid det bedste for hende. "Det er vel forskelligt fra person til person." Hun lod blikket hvile på ham, hendes charmerende smil kom på læberne, måske en smule drillende. Marion rejste sig, før hun fjernede hans glas, og satte sig på bordet foran ham, med benene ved siden af ham, på stolen. "Er jeg så kedelig, Lestat?" Hun lod et blik glide op mod hans øjne, før hun lod en finger glide fra hans brystkasse op af hans hals, og sluttede på hans hage. Marion vidste godt, at hun var tiltrukket mere af mænd af hendes egen race, hun var da heller ikke bange for at vise det. Hun kom dog en smule tættere på hans hoved, "Jeg vidste ikke, at mit selskab var så dårligt?"" hendes underlæbe strejfede hans en gang, før hun trak sig tilbage. Hun vidste dog ikke, hvordan han ville reagere? Dog kunne hun blot fortælle at hendes 'leg' var begyndt?

[Leonora Darkrose S. Potor]

Hans rolige øjne betragtede hende blot som hun tog glasset fra ham, selvom han dog så kort efter det men kom kun til at smile lettere charmende fordi han forstod det åbenbart som om han ikke måtte drikke mere, og måden hun satte sig på indikerede ligesom at han ikke skulle rejse sig, selvom han ikke ligefrem kunne blive hængende her, men hun var da et syn for øjet og ikke særlig bange af sig. ”Jeg har aldrig sagt du var kedelig.. Men jeg har forretninger at passe”

[/color] sagde han blot roligt men han sad alligevel lidt som forstenet mens han så op på hende, fordi hun jo var så fræk at opføre sig på den måde, så han vidste ikke helt om han egentlig skulle være rasende på hende eller ikke, men han kom frem til at hun nok ikke var en af de finere kvinder for så ville hun da ikke opføre sig på denne måde? Ellers var det blot dårlig opdragelse.
Lidt som mange andre mænd før ham var han en smule hypnotiseret af hendes være med for et sted inde i ham havde han lyst til at kysse hende da hendes underlæbe strejfede hans men han gjorde det dog ikke. Men efter hun havde trukket sig tilbage rejste han sig dog og lagde en hånd på hver side af hende på bordet og lod hans hoved komme tættere på hendes. ”Jeg har ikke tid, jeg skal passe mine forretninger.. Men hvis du vil kan du jo lege min model, du ser ud til at have den rigtige størrelse”[/color] sagde han roligt med et lettere charmende smil for lidt at vise hun ikke skulle bestemme hvad han skulle foretage sig denne nat, og hvis hun fulgte med ham kunne det jo være der faldt noget af.
[/blockquote]

[Marion Isabella Fullheart]

"Det er jo heller ikke noget jeg skal tage fra dig.. Det er vigtigt at passe sin forretning." Marion ville da gerne indrømme, at hun ikke rigtig havde nogen opdragelse, men hun havde egentlig altid fået af vide, hun bare skulle gøre hvad hun fik lyst til - det havde hun dog altid gjort. Især overfor mændenes side. Marion havde dog forventet, at han ikke gik med til det, mest fordi han havde en trolovet hjemme, som sikkert ventede ham, og sikkert nok også savnede ham? Men egentlig morede det bare Marion, hun havde da ikke noget med hans trolovede at gøre alligevel. Hun lod blikket hvile på ham, da han rejste sig, da hun havde trukket sig tilbage. Et charmerende smil var på hendes læber. "Det vil jeg da glæde mig til" hun blinkede charmerende, før hun lænede sig til hans øre "Men pas nu på, kvinden her er legesyg." hviskede hun blot, før hun nippede til hans øreflip, og trak sig tilbage, endnu engang.

[Leonora Darkrose S. Potor]

”Bare vi er enige på det punkt..” sagde han roligt med et charmende smil til det med at det var vigtigt at passe sin forretning, for det var altid noget han havde sat før alt, endda sin egen familie og egen kone også sat en smule før Sabrina men det havde han jo lidt i sinde at lave om nu hvor han igen var single for så kunne han være bekendt at være på frier fødder igen, selvom sørgetiden nok ikke havde været lang nok men så måtte de tage det stille og roligt, for han kunne nok ikke bringe hende hjem før der var gået en passende tid siden Salvies bortgang, men igen han jo kunne sige at han giftede sig for at holde forretnings forbindelsen ved lige.
”Det kan være lige meget.. Jeg kan godt modstå dig og hvis du bliver for meget kan jeg jo bare gå”

[/color] sagde han roligt efter hun havde hvisket i hans øre og nippet til den, for han var jo ligeglad han skulle nok kunne modstå hende når han havde hans tanker omkring Sabrina, for hun var lidt mere den kvinde som han kunne se en fremtid med mens der var ingen fremtid hos Marion, fordi hun var ikke den type kvinde som han ville have mere med at gøre end en enkelt nat, men det var nok fordi han var begyndt at se sådan nogle kvinder som tidsspilde.
[/blockquote]

[Marion Isabella Fullheart]

Hvis Marion havde forretninger, var det nok også vigtigt for hende. Forretninger havde også en del at se til, og måske ikke så meget tid til overskud. Marion selv, havde været en danserinde, også en 'stripper' nok en blanding, dog havde hun heller ikke så meget tid til overs, dengang. Men dog, havde hun ikke rigtig noget arbejde. "Men skal vi afsted? Eller vil du drikke din vin?" det skuffede egentlig ikke Marion, da han sagde han kunne modstå hende, da han ikke var nogen betydning for hende. Det blev han heller ikke, ikke efter Marions hovede.

Marion var dog glad for, at hun ikke havde nogen i hendes hovede lige nu. Det havde hun egentlig ikke rigtig tålmodighed til nu, eller ikke hvad hun regnede med. Hun lod blikket hvile på ham, før et lettere charmerende smil kom på hendes læber "Hvordan vil du have jeg skal lege din model?" Marion gav vel ikke så let op, når det angik mænd.

[Leonora Darkrose S. Potor]

For ham var alt arbejde vigtig men hans tanker kredsede dog meget af tiden omkring en person fordi han havde mere lyst til at være med hende, hvilket var en sjælden ting men det kunne jo være at Lestat med tiden lagde de tanker på hylden og blev som den gamle Lestat der ikke var sen til at ligge med en kvinde.
Da hun spurgte om han skulle drikke sig vin færdig først rakte han bare armen bag ud om hende som han kom endnu tættere på hende, men kun for at tage glasset fra bordet og føre det til læberne som han tømte det i nogle drag inden han stillede det tilbage på bordet. ”Nu er jeg færdig så kan vi gå”

[/color] sagde han roligt med et charmende smil fordi nu var han jo færdig og så kunne de komme afsted for han kunne lige så godt købe noget lækkert tøj til Sabrina, selvom den kvinde nok ikke manglede penge så elskede han at overøse hende med gaver alligevel.
Han rettede sig op igen og trådte væk fra hende og stolen så hun kunne komme ned og de kunne komme afsted. ”Afprøve noget af det tøj jeg skal kigge på og lege dommer ved nogle af smykkerne”[/color] sagde han roligt for han kunne jo lige så godt få en kvindes mening når han alligevel skulle overraske en kvinde, så var det jo værd at vide om det kunne gøre andre kvinder jaloux.
[/blockquote]

[Marion Isabella Fullheart]

Nu var det ikke fordi, hedes tanker kredsede om noget, det var ikke fordi hun var optaget af noget, eller havde nogen mand. Det var egentlig ikke fordi, hun ikke ville have en mand, hun elskede bare friheden. Da han tog sit glas, og nævnte det sidste, lod hun blikket hvile på ham. Hun hoppede ned fra bordet og smilede charmerende. "Skal jeg virkelig prøve din dames tøj, før hun får det? Tror du ikke, hun kan lugte, en anden kvindelig vampyr har været i tøjet først?" Marion ville dog regne ud, hvis hun prøvede det på, var det ikke ligefrem en glad kvinde han kom hjem til, jo mindre han havde tænkt sig at vaske det først. Marion havde dog ikke tænkt sig, at stå model for noget tøj, til hans dame. Hun lå sikkert også, med en eller anden mand, eller, rettere, hun kunne nok godt finde på det? Men det vidste Marion selvfølgelig ikke noget om..

[Leonora Darkrose S. Potor]

”Slap af.. det bliver vasket og kan jo altid sige jeg fik en af de ansatte til at prøve det for at se om det sad rigtigt”

[/color] sagde han roligt for han kunne da godt få løgnene på plads med det samme, selvom det jo ikke var helt forkert at han fik en til at prøve det om det sad rigtigt, det var jo bare ikke en ansat men Marion ville jo kunne bruges fordi hun havde nogenlunde samme bygning som de kvinder han omgav sig med.
”Og hvis du er en god model falder der måske lidt af til dig”[/color] sagde han roligt som han kort strøg fingrene igennem hendes hår med et charmende smil inden han ventede på hendes svar for lige nu kunne det jo være så mange ting som ville falde til hende, det kunne jo være han ville give hende ting og sager eller bare en nat hun sent ville glemme, nærmest for at sige han var kold hjertet som så mange andre mænd, for hun var jo ret lokkende og der var en gang hvor han havde været en svag mand overfor kvindelige vampyrer.
[/blockquote]

[Marion Isabella Fullheart]

"Jeg kan ikke slappe mere af, end hvad jeg gør. Bare du har styr på hvad du gør." Egentlig var Marion ligeglad, men lidt 'interesseret' spillede hun vel. Hun kunne ikke rigtig tage sig sammen til, at interessere sig for nogen eller noget som betød noget for hende.
Marion havde kun den bygning mest fordi hun stadig dansede engang imellem, og engang imellem strippede. Hun elskede sin krop, og det havde hun sådan set også altid gjort. Marion lod blikket hvile på ham, før hun lod et charmerende smil kom på læberne. "Jeg er også en fremragende model." et drillende tone var i hendes stemme, før hun lod sig gå mod døren. Marion vidste, hun gik ikke med til det, for at få noget fra ham, mest fordi hun ikke havde andet at lave denne aften.

[Leonora Darkrose S. Potor]

”selvfølgelig har jeg styr på hvad jeg gør”

[/color] sagde han roligt med det charmende smil for hun behøvede egentlig ikke vide det hele for han skulle bare bruge hendes krop til at lege model og ikke så meget andet, men det fik ham jo en chance til at nyde den uden at røre den, og hvis hun virkelig var så selvsikker som hun var så ville hun heller ikke have noget imod at vise den frem for ham.
Han fulgte roligt med hende hen til døren og åbnede den for hende, noget han normalt kun gjorde ved andre kvindelige vampyrer fordi han jo mente det var den rene slags. ”Damerne først.. hen til skrædderen..”[/color] sagde han roligt for der var jo nogle skræddere som havde åbent om natten så vampyrer og andre natvæsner kunne købe deres tøj og så det kunne blive lavet om dagen når der var en smule mere ro på.
[/blockquote]

[Marion Isabella Fullheart]

"Siger alle mænd ikke det?" hun smilede drillende, før hun gik ud af døren. Hun rettede sin retning mod skrædderen. Egentlig var Marion ikke så selvsikker i sine sager engang imellem, bare selvglad for sin krop. Det gjorde også en del i væddemåle hun engang imellem havde med forskellige personer, hun virkede selvsikker, men nej. "Der er din gode ven jo. Eller.. Rettere, min gode ven." den fordrukne bold sad op af muren, og sang for sig selv. Kunne nok ikke finde hovede eller hale i, hvad han egentlig lavede. Det gjorde egentlig ikke hende noget, han havde kun godt af, hvis en eller anden vampyr fik glæde af ham. Dog ikke hende, hun havde andre ting, at tage sig til.

[Leonora Darkrose S. Potor]

”Jeg er ikke som alle andre mænd”

[/color] sagde han roligt med det rolige charmende smil for han mente jo ikke at han var som alle andre mænd, men det var han jo vel i bund og grund, men han kunne jo godt lide at tænke at han var anderledes, i hvert fald overfor nogle var han speciel og anderledes og det var jo nok til at han var ret selvglad og selvsikker.
Da de kom udenfor så han kun en enkelt gang hen imod drukkenbolten men det var da kun fordi hun nævnte ham. ”Det kan kun være din..”[/color] sagde han roligt for det kunne jo ikke være hans selvom de havde små skændes omkring Marion, men det var nu hende der havde en fortid med ham for Lestat ville aldrig blande sig med en dødelig medmindre der var en virkelig god forretnings ting han ikke kunne sige nej til, ellers handlede han kun med andre vampyrer.
Han gik roligt hen imod en hest som var opstaldet i stalden, for han skulle jo have hende med så var det nok hurtigst med en hest, da han havde set hendes gave nemlig tanke kontrol så overnaturlig hurtighed var ikke lige hendes evne. ”Kan du ridde?”[/color] spurgte han roligt for der var jo 3 kilometer til den nærmest by, så han ville vide om de bare kunne nøjes med heste eller skulle have fat i en vogn, for han regnede ellers bare med at hun kunne sidde bag på ham hvis hun ikke selv havde en hest.
[/blockquote]

[Marion Isabella Fullheart]

Hun grinede lidt af hans kommentar. "Jeg takker nej." nu havde hun jo ingen bøvl med ham længere, så kunne det vel også være ligemeget. Da han spurgte hende, om hun kunne ridde vendte hun sig mod ham. "Ja, det kan jeg. Hvorfor?" hun stod egentlig mere som et spørgsmålstegn, indtil hun egentlig opfattede situationen. Hun plejede sådan set at gå frem og tilbage, det kom nok også an på, hvad hun lavede, og hvor hun var. "Men jeg har ingen hest." selvfølgelig red hun engang imellem frem og tilbage, dog skete det bare sjældent. Det var egentlig ikke fordi, hun ikke kunne lide det, for det kunne hun, men det var bare ikke noget hun sådan tænkte på at gøre hver gang.

[Leonora Darkrose S. Potor]

Lestat så roligt på hende som han holdt hestens tøjler der godt nok ikke havde en saddel på men det kunne der jo hurtigt komme hvis det var nødvendigt. ”så må du jo bare sidde bag på min hest eller foran, hvor end du ønsker det”

[/color] sagde han roligt med det charmende smil for hun skulle bare op og sidde på hesten. Han slap kort hesten for at hente sadlen som han proppede på den og spændte den fast inden han trak den ud af stalden og ventede ved dens side for at hjælpe hende op, dog holdt han stadig tøjlerne så hun ikke bare kunne stikke af med hans hest, da han jo ikke stolede på hende, men han skulle stadig bruge hendes bedømmelse, dog var den ikke så vigtig igen når det kom til stykket for han kunne jo godt ca. størrelserne på de folk han kendte og skulle bringe gaver til.
[/blockquote]