Post by die on Dec 11, 2012 21:28:43 GMT 1
Fulde navn: Dietrial Cold
Alder : 142 år gammel, med udseende som en i sidst 20’erne
Fødselsdag : 14/12
Race: Isdæmon
Tryllestav : (hvis du er magiker skal du have en)
Speciel Race : (KUN hvis du er magiker eller menneske)
Bo Pæl : Et mindre fort der er bygget ind i bjergsiden i den nordligste del af Darklia, hvor under en landsby ligger, ikke mange har hørt eller set den før. Klimaet er som regel meget køligt her, da det ligger et stykke oppe i bjergene i en åben dal.
Job : Hertug af det nordlige Darklia
Våben: Hans element og et magisk sværd, speciallavet som har været gået i arv gennem alle generationer.
Fortid : Vinteren var rigtigt kommet, sneen dalede i store snefnug, meget tæt og vinden piskede i hendes lange platinblonde hår. Med megen stønnen og hård kæmpen mod den stærke vind, kom hun frem til landsbyens porte hvor hun blev lukket ind. Borgerne som var alle slags væsner, dog flest isdæmoner, tog imod kvinden og bragte hende op til hendes hjem. Det var hertuginden som faktisk var i fødsel og havde lille Dietrial’s hoved pressende mod sit bækken. Hun skreg af smerter, pustede hurtigt som hun kiggede på slaverne og da hun fik vejret var hele byen i ikke i tvivl om at en lille ny var på vej.
”Så skaf mig dog en medicinkyndig!” Skreg hun med lettere vilde øjne, det havde været en kamp at holde på babyen og nu skulle den bare ud! Slaverne kom stormende med fin lænestol og komfort til hertuginden og selve hertugen stod straks ved sin kones side. En medicinkyndig blev fundet i landsbyen og brag op til fortet, inden længe stod hertugen med en vrælende lille dreng der strakte sig ud i verden, smuk som både sin moder og fader. Platinblond hår, sølvfarvet øjne så stærke som få og han så frisk og sund ud. Alt i alt, en perfekt lille kommende arving.
Dietrial voksede op på en lidt anden vis end som mange andre børn, han blev dannet, til at være fin og høflig, have sin veltale med sig og viden parat. Han var en sand lille gentleman og da han fyldte 8 år, blev han bevidst om deres tradition i familien. Moderen skulle lade livet! Og det var hans liv at tage. Familiens sværd blev bragt i hans hænder, mange kvinder var faldet for dette prægtige våben og endnu en skulle lide døden ved dette nu. Man skulle tro hans moder ville græde og trygle om nåde, men hun lagde sig på knæ og bukkede for sin søn, hvorpå han lod klingen falde. Ganske koldt, så både fader og søn, moderen hoved trille en kort vej. Hertugen var stolt af sin søn, han sørgede meget kort over konen, da hun egentlig kun var en måde at formere sig på og føre slægten videre. Og den eneste måde man var sikker på der ikke flere børn kom, var at slå moderen ihjel.
Årene gik, han blev en smuk ung mand, hvis hjerte ikke gav efter for noget som helst, hans moders død så han stolt tilbage på og de fleste i landsbyen vidste hvordan det gik til i denne familie. At alle så ikke var lige glade for det og fandt ham og hans far uhyggeligt, var der jo ikke noget af gøre ved. De begge var sådan set ret ligeglade. Dietrial blev lært op i at være hertug, for hans fader var gammel og alderdommen ville snart tage hans liv. Og ganske rigtigt, gik der ikke mange år, før han sov stille ind. Selvom det ikke var så følelsesladet, blev begravelsen jo holdt flot og med stil. Det var nu tid for Dietrial til at stå på egne ben som hertug, selvom det unge sind stadig var nysgerrigt og ivrigt.
Familie : Familien Cold går mange tusinde år tilbage, man har aldrig set meget til dem, men deres navn er stadig kendt rundt omkring. De har altid været en meget reserveret type folk, og få betragtes værdige i deres selskab, med mindre de er slaver af et formål.
De er ikke kendt for at have mange børn, da barnet når det selv er klart til at forstå det, slår deres moder ihjel, dette er en tradition disse koldhjertet væsner har.
Dietrial’s forældre er begge døde. Hans fader ganske for nyeligt.
Udseende :
Kropsbygning: Slank og pæn, muskler synlige, men ikke noget stort og kraftigt som sådan. Nydelig slanke linjer fra top til tå.
Højde: 1.94
Hårfarve og Hårlængde: Platinblond hår, halvlangt, med pandehår som går en smugle ned over hans øjne. Sætter sig gerne så man kan se dem alligevel.
Øjenfarve: Sølv med blåligt skær
Hudfarve: Meget lys, en smule grålig.
Andet (som farven på den form man kan skifte til):
Personlighed : Dietrial at kold og hård som første indtryk, men kan godt være ganske rar at kende. Han er skam også en blid person, som gerne hjælper til, dog ikke med følelse i som sådan, nærmere en høflig gestus og god omtale. Mange lader sig narre af hvem han ser ud til at være, for ingen ved det faktisk. Mest af alt er han en tom skal, med et formål i livet, at være en god hertug, få god omtale, finde en hustru og føre slægten videre. Dietrial nyder uforpligtet sex og har knust mange kvinders hjerter, det umiddelbare venlighed samt hans status gør det let for ham. Dietrial stræber mest efter retfærdighed, selvfølgelig retfærdighed i hans øjne og at få mere viden, blive til noget stort og få en perfekt søn. Tanken om at skulle få en datter som den første i slægten gør ham lettere nervøs og måske endda en smugle bange. Selvom han ikke ser ud til at have følelser ligger de godt gemt derinde, der skal dog meget til at få dem frem og det er mest når det kommer til hans status det viser sig. Er der noget han vil have, er det skam tydeligt af se. Måden han snor sig frem og bruger sin kløgt på gør han sjældent kommer videre uden at få sin vilje. Få personer finder han værd at spilde tid på og han fremstår faktisk en del som en snob, fin på den og har aldrig tid til almene væsner uden betydning for omverdenen.
Svagheder (min 3):
- Varme
- Tørke
- Frygten for at få en datter
- Ædelstene
- Unikke våben
Styrker (max 5) :
- Hans element
- Følelseskold
- Viljestærk
- Klog
- God i sværdkamp
Dyr: En sølvgrå falk kald Metal, på størrelse med en havørn.
Alder : 142 år gammel, med udseende som en i sidst 20’erne
Fødselsdag : 14/12
Race: Isdæmon
Speciel Race : (KUN hvis du er magiker eller menneske)
Bo Pæl : Et mindre fort der er bygget ind i bjergsiden i den nordligste del af Darklia, hvor under en landsby ligger, ikke mange har hørt eller set den før. Klimaet er som regel meget køligt her, da det ligger et stykke oppe i bjergene i en åben dal.
Job : Hertug af det nordlige Darklia
Våben: Hans element og et magisk sværd, speciallavet som har været gået i arv gennem alle generationer.
Fortid : Vinteren var rigtigt kommet, sneen dalede i store snefnug, meget tæt og vinden piskede i hendes lange platinblonde hår. Med megen stønnen og hård kæmpen mod den stærke vind, kom hun frem til landsbyens porte hvor hun blev lukket ind. Borgerne som var alle slags væsner, dog flest isdæmoner, tog imod kvinden og bragte hende op til hendes hjem. Det var hertuginden som faktisk var i fødsel og havde lille Dietrial’s hoved pressende mod sit bækken. Hun skreg af smerter, pustede hurtigt som hun kiggede på slaverne og da hun fik vejret var hele byen i ikke i tvivl om at en lille ny var på vej.
”Så skaf mig dog en medicinkyndig!” Skreg hun med lettere vilde øjne, det havde været en kamp at holde på babyen og nu skulle den bare ud! Slaverne kom stormende med fin lænestol og komfort til hertuginden og selve hertugen stod straks ved sin kones side. En medicinkyndig blev fundet i landsbyen og brag op til fortet, inden længe stod hertugen med en vrælende lille dreng der strakte sig ud i verden, smuk som både sin moder og fader. Platinblond hår, sølvfarvet øjne så stærke som få og han så frisk og sund ud. Alt i alt, en perfekt lille kommende arving.
Dietrial voksede op på en lidt anden vis end som mange andre børn, han blev dannet, til at være fin og høflig, have sin veltale med sig og viden parat. Han var en sand lille gentleman og da han fyldte 8 år, blev han bevidst om deres tradition i familien. Moderen skulle lade livet! Og det var hans liv at tage. Familiens sværd blev bragt i hans hænder, mange kvinder var faldet for dette prægtige våben og endnu en skulle lide døden ved dette nu. Man skulle tro hans moder ville græde og trygle om nåde, men hun lagde sig på knæ og bukkede for sin søn, hvorpå han lod klingen falde. Ganske koldt, så både fader og søn, moderen hoved trille en kort vej. Hertugen var stolt af sin søn, han sørgede meget kort over konen, da hun egentlig kun var en måde at formere sig på og føre slægten videre. Og den eneste måde man var sikker på der ikke flere børn kom, var at slå moderen ihjel.
Årene gik, han blev en smuk ung mand, hvis hjerte ikke gav efter for noget som helst, hans moders død så han stolt tilbage på og de fleste i landsbyen vidste hvordan det gik til i denne familie. At alle så ikke var lige glade for det og fandt ham og hans far uhyggeligt, var der jo ikke noget af gøre ved. De begge var sådan set ret ligeglade. Dietrial blev lært op i at være hertug, for hans fader var gammel og alderdommen ville snart tage hans liv. Og ganske rigtigt, gik der ikke mange år, før han sov stille ind. Selvom det ikke var så følelsesladet, blev begravelsen jo holdt flot og med stil. Det var nu tid for Dietrial til at stå på egne ben som hertug, selvom det unge sind stadig var nysgerrigt og ivrigt.
Familie : Familien Cold går mange tusinde år tilbage, man har aldrig set meget til dem, men deres navn er stadig kendt rundt omkring. De har altid været en meget reserveret type folk, og få betragtes værdige i deres selskab, med mindre de er slaver af et formål.
De er ikke kendt for at have mange børn, da barnet når det selv er klart til at forstå det, slår deres moder ihjel, dette er en tradition disse koldhjertet væsner har.
Dietrial’s forældre er begge døde. Hans fader ganske for nyeligt.
Udseende :
Kropsbygning: Slank og pæn, muskler synlige, men ikke noget stort og kraftigt som sådan. Nydelig slanke linjer fra top til tå.
Højde: 1.94
Hårfarve og Hårlængde: Platinblond hår, halvlangt, med pandehår som går en smugle ned over hans øjne. Sætter sig gerne så man kan se dem alligevel.
Øjenfarve: Sølv med blåligt skær
Hudfarve: Meget lys, en smule grålig.
Andet (som farven på den form man kan skifte til):
Personlighed : Dietrial at kold og hård som første indtryk, men kan godt være ganske rar at kende. Han er skam også en blid person, som gerne hjælper til, dog ikke med følelse i som sådan, nærmere en høflig gestus og god omtale. Mange lader sig narre af hvem han ser ud til at være, for ingen ved det faktisk. Mest af alt er han en tom skal, med et formål i livet, at være en god hertug, få god omtale, finde en hustru og føre slægten videre. Dietrial nyder uforpligtet sex og har knust mange kvinders hjerter, det umiddelbare venlighed samt hans status gør det let for ham. Dietrial stræber mest efter retfærdighed, selvfølgelig retfærdighed i hans øjne og at få mere viden, blive til noget stort og få en perfekt søn. Tanken om at skulle få en datter som den første i slægten gør ham lettere nervøs og måske endda en smugle bange. Selvom han ikke ser ud til at have følelser ligger de godt gemt derinde, der skal dog meget til at få dem frem og det er mest når det kommer til hans status det viser sig. Er der noget han vil have, er det skam tydeligt af se. Måden han snor sig frem og bruger sin kløgt på gør han sjældent kommer videre uden at få sin vilje. Få personer finder han værd at spilde tid på og han fremstår faktisk en del som en snob, fin på den og har aldrig tid til almene væsner uden betydning for omverdenen.
Svagheder (min 3):
- Varme
- Tørke
- Frygten for at få en datter
- Ædelstene
- Unikke våben
Styrker (max 5) :
- Hans element
- Følelseskold
- Viljestærk
- Klog
- God i sværdkamp
Dyr: En sølvgrå falk kald Metal, på størrelse med en havørn.