Urter?

[sylvia]

hun lagde hovedet på skrå " du taler som om det er en misforståelse jeg burde kende noget til" sagde hun roligt og så på ham og lænede sg atter tilbage mens hun tog en slurk af mjøden

[Ash Demonheart]

"Den er ikke særlig vigtig, bare grunden til jeg flyttede til grænsen" sagde han roligt og tog en slurk af mjøden igen for den kunne være lige meget. "Bare nogle beskyldninger som ikke var sande".

[sylvia]

hun nikkede roligt hun ville ikke snage i noget der ikke vedkom hende og som han ikke ville tale om. " jeg har altid været her" sagde hun medst for at sige noget, hun vidste ikke elt hvad hun skulle sige , hun var ikke van til at tale på den måde..

[Ash Demonheart]

"Så er du heldig at du er født på grænsen, så kan du ikke rigtigt blive straffet." sagde han roligt med et skævt smil men der var jo ikke rigtigt nogen regler på grænsen udover det med freden på kroen men det var efter ordre fra drazilla som havde overtaget kroen ved list for alle vidste da hun havde forført kroejeren som nu var villig slave

[sylvia]

hun smilede skævt " mit hus er en for for straf jeg var bare glad for det, hvad de ikke havde regnet med, og dem der gav mig den er ikke mere" sagde hun roligt der havde været mange måder at blive straffet på, da hun var lille var den landsbyens overhoved der kunne udeligere en staf, verden virkede meget støre der, og en konge eller dronning langt væk ved kom ikke nogen, selvom de af g til krævede soldater til deres krige

[Ash Demonheart]

"Så er det en fin straf du har fået" sagde han roligt med et skævt smil for det var da en fin straf, sådan en ville han ikke have noget imod at få hvis det betød et hus i skoven så kunne han jo få alle de urter han ville have og passe sig selv uden nogen bekymringer eller folk der forstyrede særlig tit.

[sylvia]

hun smilede " det nok derfor jeg aldrig flyttede her fra" sagde og så på ham. " er du født i draklia?" det lød som om han var derfra, på hans måde at tale på kunne han næsten ikke være andre steder fra

[Ash Demonheart]

Ash nærmest lagde sig ned i skindene men stadig så han kunne drikke af mjøden "Jeg ved ikke hvor jeg er fra, blev adopteret af en familie fra Nirelia som lille." sagde han roligt som han så ind i ilden, men han vidste det jo ikke selvom han altid havde længes efter Darklia, en længsel han ikke rigtigt kunne forklare.

[sylvia]

hun hævede øjenbrynet en smule " er du opvokset der, det havde jeg ikke gættet " hun lagde sig ned på samme måde ved siden af ham. det var enlgt meget ret at have en anden at snakke med end fuglen under stormen især når han opførte sig ordenligt

[Ash Demonheart]

Ash grinte lidt "Nej det kunne jeg tænke mig. Der er ikke mange der kan gætte det" sagde han mere roligt med et skævt smil for mange troede jo han var vaskeægte Darklianer, hvilket han jo også var men han vidste det ikke selv for det eneste han havde der kunne forbinde ham med Darklia var efternavnet, ellers var han fra Nirelia.

[sylvia]

hun så på ham og nikkede " nej det vil jeg gerne tro", der var stadigt det ved ham der fik hende til at føle han var draklianer men hun slg det til siden det kunne være lige meget hvad han var eller hvor han var fra, det var sylvia fir længst hldt op med at bekymre sig om ved folk

[Ash Demonheart]

"Mit hjerte tilhøre dog Darklia, nok derfor mange tror jeg er derfra" sagde han roligt og tog en slurk af sin mjød men det havde jo aldrig været nogen hemmelighed at han holdt med Darklia og bedst kunne lide det land også derfor dem fra Darklia fik lidt bedre behandling end dem fra Nirelia, medmindre det var smukke kvinder.

[sylvia]

hun hævede et øjenbryn " en skam " sagde hun bare og så igen ind i ilden. og drak af sin mjød det var ikke tit hun drak mere end et glad og hun begyndte at mærke den behagelige summende virkning i fingrende men ikke mere end det

[Ash Demonheart]

Ash smilede lidt skævt over det hun sagde for det var jo hendes problem at hun mente det var en skam, han var selv meget glad for at tilhøre Darklia i stedet for det alt for blødsødne land Nirelia for alle deres folk virkede så svage i hans øjne. Han tog endnu en slurk af sin mjød mens han så ind i ilden.

[sylvia]

hun havde enlig ikke ment det var en skam at han ikke var fra nirelia, hun havde ikke nogen farvorit blandt de to side hun havde ment det var en skam at han tilhørt draklia med hjerte, i stedet for hvad hun mente var fri. " hvordan kan det være atdu er så knyttet til draklia"