Urter?

[Ash Demonheart]

Det var en sen vinter men Ash tog alligevel i skoven for at lede efter urter og rødder der lå begravet under den hvide sne der dækkede landskabet og egentlig gjorde det ret så smukt når man tænkte over det. Ash var dog godt klædt på med skind tøj og en varm tyk skindkappe til at holde ham varm i denne kulde som sneen dalede lige så stille ned i små fine fnug, men det var han dog ikke interesseret i for han skulle bruge ting til hans eliksire, ting som han selvfølgelig kunne købe på markedet men det var jo bedst når man selv fandt dem for så var de helt friske og bare skulle bearbejdes lidt så de blev klar til brug. Der var ikke mange på denne tid af året men tilgengæld var der nogen som ikke kunne findes på andre tidspunkter og derfor var de kostbare.
Han gik imellem nogle træer ved en mindre lysning som han ledte efter de ting han skulle bruge.

[sylvia]

sylvia gik rund i skoven som altid hun havde en stor pose med, som havde været tom da hun gik hjemme fra men nu var den fyldt med rødder og pilepark, til hendes remedier, hun havde så godt som aldrig købt sine indgrdienser. . sylvia var dækket af en masse små og store skind som der var bundt lige så tilfældgt som rejsten af hendes tøj, men vamrede dejligt. i hånden havde hun en lang tyk stav som var pyntet med tørede blomster, sten og amuletter nogle havde været der i århundrede. hun smilede kort for sig selv da en ravn fløj over hendes hovede og lanede i et af de sne dækkede trær, så falmede hendes smil, der var fodspor i sneen

[Ash Demonheart]

Ash gik roligt rundt og samlede de ting han skulle som han brugte en kniv til at få enten op eller fri fra ting før han lagde dem ned i en læderpose han havde bundet til bæltet, der var flere forskellige alt efter hvad for urter han samlede, bare så de ikke blev blandet, eftersom han skulle arbejde med dem på forskellige måde, det gav mindre arbejde for ham når han kom tilbage til hans lille hytte, som han allerede glæde sig til at komme hjem til eftersom den var varmere end at være uden for.

[sylvia]

sylvia kiggede op på ravenen der skrappede og smilede " nårr så der er andre der leder efter urter" hun forforstod den sorte fugl, der havde fløjet omkring i skoven. hendes stemme var rolig og kærlig som hun talte til fuglen. den lettede og begyndte at flyve samme vej som fodsporende og sylvia fuglte roligt efter, hun gjorde ikke noget forsøg på at gå lydløst, og snart fik hun øje på en mand der gik rundt mellem træerene

[Ash Demonheart]

Ash forsatte sig som han var igen med at få nogle rødder fra et af piletræerne, for de ville være gode i en eliksir mod smerter, selvom han dog havde rigeligt af smertestillende eliksire og andre blandinger til mad men man kunne aldrig få nok. Han så kun kort op da han hørte ravn men gjorde sig så færdig med at få roden op og proppede den ned i den rigtige pose, før han igen rejste sig op og strakte sig kort igen.

[sylvia]

sylvia stod stille og betragtede manden med et roligt og vuderende blik, han var vidst ikke helt tabt bag en vog, ravnen skrabbede og sylvia så op hun smilte og lod raven lande på hendes skulder, hun ragte ned i en lille pose hun havde ved siden , og ragte den posene indhold, hun strøg den kærligt over vingerne " rolig nu" sagde hun roligt men vamt og kiggede på ravnen. hun stod ikke langt fra manden og var fuldt opmærksom på ham men vidste det ikke

[Ash Demonheart]

Ash så igen efter den irriterne fugl for det var da ikke årstid for dem at være her i landet, så det overraskede ham egentlig ikke da han fik øje på en anden person, men det var tydeligt han heller ikke just var bange for den person, som han bare så lettere undrende på hende selvom personen ikke helt fangede hans opmærksomhed for han så på hans kniv som han roligt satte tilbage på dens plads i bæltet så den altid var ved hånden.

[sylvia]

sylvia så fra ravnen og over på manden. revnen trykkede sit hovede ind mod sylvia og lettede så fra hendes skuldre og fløj af sted. hun betragtede roligt manden han virkede ung men det gjorde hun jo også. hun så værken sur eller glad ud men overvejede nøje hvad og om hun skulle sige noget, kniven som manden havde iriterede hende ikke det var en nødvendighed at have på sig, hun havde selv en af nøjagtigsamme årsag. et sne fnug lannede på hendes kridhvide hår. det var starten på at det ville begynde at sne igen, og det ville bestemt ikke være sjovt for folk der var for længe væk fra deres hjem. syliva stod stasdig bare og betragtede ham intet hastede og hun overvejedde altid tingende nøje

[Ash Demonheart]

Ash så igen på kvinden eftersom hun blev ved med at stirre på ham hvilket egentlig lettere irriteret ham når folk bare stod og stirrede "godformiddag" sagde han roligt bare for at starte en samtale eller hilse pænt på hende, alt efter hvad hun selv svarede igen, bare hun sagde noget imens hun stirrede på ham for det var ikke ligefrem det blik han plejede at få fra kvinder som nærmest slugte ham med øjnene eftersom de gerne ville have ham.

[sylvia]

kun knev kort øjende sammen, men blev så neutal i udtrykket. hun tængte overhovedet ikke på mandens udsenende for hende var de alle samme ens. " godformiddag" sagde hun roligt, hendes stemme var klar men når hun talte var det som om der var lagt meget vægt bag hver enkelt ord, "jeg syntes ikke jeg har set dig her omkring før" sagde hun eftertænktsomt og det kunne godt lidt lyde som om hun gså spurgte sig selv. hendes holdning var værken lukket eller indbydende, og hun virkede alt i alt som om at hun var neutral, men det kunne hurtigt ændre sig alt efter mandens væremåde

[Ash Demonheart]

"så har du nok ikke kigget ordentligt efter, for jeg har været her mange gange i løbet af de sidste mange år" svarede han roligt men det var jo sandt nok, han lavede sine egne eliksire og samlede sine egne urter så han var sikker på at få det bedste. Hendes holdning irriterede ham egentlig kun en smule for han var vant til at folk i det mindste smilede hvis de ikke ville angribe og råbe af ham, men det var i det mindste en reaktion.

[sylvia]

hun fnøs næsten uhørligt for sig selv, han var lidt for kep høj efter hendes mening. " besynderligt" sagde hun tænkt som * jeg må vidst heler tage en snak med Mugin når jeg kommer hjem*

[Ash Demonheart]

"Hvad er besynderligt? Jeg kommer lidt over det hele for at samle urter til mit arbejde" sagde han roligt og så lidt ned i jorden for at se om der var nogle ting i nærheden han havde glemt eller bare overset, selvom det ikke virkede sådan til det men det havde været lidt mere interessant end hun var. "Det mest besynderlige er at du ikke har nogen følelser eller ikke noget sjov i dig" sagde han lidt ligegyldig som han stadig kiggede efter ting,

[sylvia]

hun kommenterede ikke det første, han måtte syntes hvad han ville. det var besynderligt at hun aldrig havde set ham vis det passede at han kom der så tit. "er det ikke en lidt overilet konklusion, at gøre på baggrund af en samtale på knap 2 sætninger, unge mand" sagde hun roligt og hævede let øjenbrunet

[Ash Demonheart]

"Egentlig ikke. Dit kropssprog siger mere end der er brug for ord. Du smiler ikke og er neutral, du er vel ikke Nirelianer?" svarede han bare roligt for kvinden virkede jo som om der ikke var noget at smile over og hun var så neutral at hun sagtens kunne få for en Nirelianer eller en meget koldhjertet kvinde fra Darklia, dog ville han ikke havde noget imod at hun var fra Darklia men var hun fra Nirelia så var han ikke så glad for det for han kunne ikke lide det land.