Urter?

[Ash Demonheart]

Ash så op mod himlen og overvejede situationen "Måske kan jeg, måske ikke" sagde han roligt for han kunne ikke rigtigt bedømme om han kunne nå det for det gik måske lidt hurtigere end han havde forventet eftersom den kraftige vind pludselig dukkede op, så det kunne han måske nå og hvis han var heldig så nåede han det og hvis han var uheldig måtte han jo søge tilflugt i den nærmeste hule eller hytte han lige kunne komme til.

[sylvia]

"lyder skidt" sagde hun roligt uen at vise hun var en smule misfornøjet, men her slog hendes job ind i billede hun vil heler gi ham ly ind at skulle tø ham op hvis nogen fandt ham frossen i skoven. hun vendte sig halvt om igen og trak skinet tætter om hovedet. "kom" sagde hun og vidste med hovedet hvis sneen var blevet for kraftig til at høre noget over, der var som noget nyt t hint af venlighed i hendes stemme. og hun begyndte at gå med sikre skridt

[Ash Demonheart]

Ash så lidt på hende for han troede ikke rigtigt på hun egentlig ville have det, men endte alligevel med at følge efter hende for han kunne nok ikke komme i læ i tid alligevel så måtte han jo bare gå med hende selvom han ikke var særlig meget for det, eftersom hun var en ret kedelig tøs i hans øjne allerede.

[sylvia]

sylvia førte dem hurtigt og sikker hjem. henes us var en gammel hytte der lå i selv skoven. huset var nærmest blevet en del af skoven og var vokset ind i den.. der var en lille skorsten hvor tyd hvis røg kom op fra som indikerede et ildsted. bag huset var en anden lille bykning lidt lige som et skur. ravnen sad på træet og skrappede " du må nok også heller komme med ind" sagfde hun blidt og revn fløj ind af døren med det samme hun åbnede den. . det var et lille hus. døren førte ind i et rum oplyst af et stort ildsted i den fjerneste væg, der hang en gryde over ilden med noget der duftede af mad. rummet lignede det var køkken, stue og arbejdes rum i et. det var pinligt ren på trods af at der var en smule overfydt for folk som ikke var van til at bo små over alt hang der urter til tøre og over et arbejd bord der fyldt hele den ene væg ar der hylder med krukker og under det var der skuffer i lange rækker. i hjørnet stod der et rundt kar hvor der flød rent vand ind som kom ude fra og forsvandt igen ud af huset s der var rindende vand. der var en dør der var lukket o så var der et aflukke men uden en dør hvor der blot hang et stykke sof eller skind ned fra som kunne slås til siden.. sylvia trådte hurtigt til siden så ash kunne komme ind og hun kunne lukke døre. hun stilte roligt sin stav i hjørnet og smilte . ravnen havde sat sig på en bjælke i loften tæt ved ildstedet. " velkommen til mit hjem"

[Ash Demonheart]

Ash var roligt fulgt med kvinden og da hun trådte til side så han kunne komme ind, gjorde han det og så sig lidt omkring. Det mindede da irriterne meget om hans eget hjem, udover han rodede en smule men han boede for det meste alene og arbejdede en del på hospitalet så han gad ikke altid at rydde op. Han stod midt i rummet og så på det hele for sådan kunne man jo også arrangere tingene "Jo tak. Det ligner jo helt mit eget hjem" sagde han roligt og så kort hen på hende med et skævt smil, men det var jo sandt det lignede hans hjem udover han havde 4 døre, et soveværelse, et badeværelse, et rum hvor urterne til eliksire var og et rum til hans forråd med mad og urter om vinteren.

[sylvia]

hun hævede et øjenbryn og kom til at smile, det fleste syntes endten det var overfyldt eller en andelse uhyggeligt " det vil jeg tage som et kompliment til mit hjem" sagde hun iritationen var forsvundet fra hendes stemme. roligt begyndte hun at vikle sig selv ud af de mange skind hun havde på. tilsyne kom sylvia en ung kvinde med langt hvidt hår. hendes tøj var faverigt og holdt sammen med forskellige spnder amuletter snore og bælter, der minede lidt om hendes stav og hendes hjem. meget af det kunne minde om smyker men de fleste kunne se det var amuletter, smykker og forskellige sten.

[Ash Demonheart]

Ash så på hende med et skævt smil "Det var det også" sagde han roligt men han var jo ikke vant til at kommentere en kvindes hjem eftersom han ikke kom med så mange hjem. Han stod lidt og betragtede hende efter hun havde taget skindene af men så så væk igen og tog sit eget af så en hvid skjorte og et par sorte skindbukser, alt hvad han havde brug for at holde lidt på den varme han nu en gang havde. Han tog kun sin kappe af fordi han nok kom til at være her i længere tid da stormen nok ikke var ovre lige med det samme selvom han nu hellere ville være hjemme i sit eget rod

[sylvia]

Sylvia gik over til gryden og duftede. hun smilede og rørte rundt med en ske" vil du have noget varmt at spise" spurgte hun venligt" og aå over på haam mens hun gik hen til arbejdsbordet hun lagde alle sinne ny indsamlet rødder frem saammen med birkebarken, den skulle tages af men det kunne vente lidt. hun gik roligt tilbage til ilden og pegede på en plads forand ilden der var dækket med skind, bagved stod et lavt bord. der kunne sagtens være to på skindende, både sidene og liggende, men for det medste sad hun der og spiste eller havde en patient liggende der der skule være i nærheden af varmen. hun tog en skål frem og byndgte at øse op.

[Ash Demonheart]

"meget gerne" sagde han venligt og satte sig på det skind hun pegede på for han kunne da godt bruge at få noget varme efter en dag ude i den kolde luft, så det ville være godt med noget varmt at spise. Desuden forsøgte han jo at være venlig eftersom hun allerede havde sagt han var dårlig opdraget og ikke sårlig venlig, selvom han jo bare havde været sig selv og ret kold egentlig.

[sylvia]

hun smilede blidt og ragte ham skålen, og en ske." værsågod" sagde hun . det var en tyk suppe / gryderet der duftede af kryderier hun øste hurtigt en op til sig selv og satte sig i skrædertilling på skindet ved sidn af ham. før hun begyndte at spise ragte hun ned i en lille pose ved hendes side og dryssede et pulver fra den ned i sin egen blanding. hun smilede tog en mundfuld før hun strøgde en smule frø ud over et lille stykke af gulvet som ravnen straks begyndte at spise af med velfornøjet mine.

[Ash Demonheart]

Ash begyndte roligt at spise efter han havde ventet lidt og ladet det køle af så han ikke brændte sig, men stadig kunne nyde retten han havde fået servet i skålen men efter et par mundfulde sagde han roligt "Det smager godt, bedre end det jeg kan lave" inden han igen begyndte at spise af gryderetten for den varmede jo dejligt i det kolde vejr uden for. Han så lidt på raven mens han sad og spiste.

[sylvia]

sylvia smilede "mange tak" nad var ikke det hun gjorde medst i men det var ret aligevl og hun have øvetsig iet par år. hun spiste selv vider af sin supe o så over på manden. " hvor længe har duså arbejdet på hospitalet" spurgte hun venligt

[Ash Demonheart]

Ash spiste lidt inden han svarede på hendes spørgsmål "Det må vel være 5 år efterhånden, hvor jeg har arbejdet der officielt.". Han var jo vokset op healer som adoptiv far så han havde været der en del gange og hjulpet til hvor han kunne for at lærer faget så han var ung da han startede men da han røg i problemet som 19 årig var han væk i nogle år inden Zill overtalte ham at komme tilbage.

[sylvia]

sylvia smilede og nikkede " og du kan li dit arbejde kan jeg se" hun havde jo set med hvor stor nidkærhed han havde samlet sine urter. hun spiste vider men rejste sig så op og øste to glas op fra en almindelig brun kande. det var mjød men det kunne man jo ikke se, hun toh en slurk af det ene og smilede og rgte ham så det andet glas

[Ash Demonheart]

"Tja det har sine fordele" sagde han roligt med et skævt smil som han spiste men han tog imod glasset da han tog den sidste mundfuld af det der var i skålen, som han stilte fra sig lige der hvor han kunne. Han kunne godt lide sit arbejde i stedet for han skulle slås eller tjene folk for der var ikke så mange muligheder når man var ham for han ville ikke kunne klare at arbejde i Nirelia, et land han ikke kunne lide og i Darklia var der ikke så mange andre ting en at være kriger eller tjener. "Gætter på du kan lide dit også?" sagde han roligt siden hun lykkede en fremmed frivilligt ind i sit eget hjem