Urter?

[sylvia]

hun smilede og nikkede " det kan man vidst godt sige" sagde hu blidt og tog en slurk af møjeden, den varmede dejligt i maven., det var en dejlig blanding af stærkt og sødt. hun stillede også sin skål fra sig . hun holdt meget af at side på de bløde skind det havde hun altid gjord, det var enlig lidt underligt at hun stadigt tænkte på det, men hun havde det med at sætte pris på de små ting.

[Ash Demonheart]

Ash smilede lidt som han drak af mjøden, den varmede godt selvom han plejede at få noget der var en del stærkere så var den stadig god og varmede efter kulden selvom gryderetten også havde taget sin virkning så han var ved at få varmen igen. Han så lidt rundt som han drak for han vidste ikke rigtigt hvad han skulle sige lige nu men det kom nok når han kom i tanke om noget.

[sylvia]

sylvia smilede og lænede sig roligt tilbage med kruset i hånden, og nød varen fra ilden. hun kiggede betaget ind i den før hun vendte blikket og så på manden, han var blevet helt udholdelig, hun tog en slurk til af glaset, uden at have behov for at at sige så meget

[Ash Demonheart]

"Hvordan kom du egentlig ind i det? altså du ved at hjælpe andre" spurgte han roligt for han kunne ikke lide tavshed i længere tid så han blev nødt til at bryde den på en eller anden måde. Han vidste jo intet om kvinden udover hun var en slags healer ligesom ham selvom hun ikke arbejdede på hospitalet.

[sylvia]

hun smilede kort min og så ind i ilden " det gik i arv fra min mor som var landsbyens jordmord" sagde hun og vendte ansigtet og så på ham med rolige øjne. hun to en slurk af sin mjød og fortsate med at betragte ham men ikke på nogen ubehagelig måde.

[Ash Demonheart]

Ash så roligt på hende og smilede skævt over det hun sagde. Han tog en slurk af mjøden inden han roligt sagde "Sådan begynder det gerne med at en af forældrene har noget med det at gøre". Det var noget han havde lagt mærke til for der var ikke så mange healere der ikke havde en forældre eller ældre slægtning som var healer.

[sylvia]

hun smilede lidt " det var min pligt, og min ret .og var ikke af helt ringe betydning, så jeg gjorde det med glæde" hun så roligt på ham. de to lignede de var på samme alder. " og det var beder end alternativet"

[Ash Demonheart]

"Hvad var alternativet da?" spurgte han roligt men det var jo ikke for at snage, men bare så de kunne få en eller anden samtale i gang i stedet for bare at side og glo så der kom den der pinlige tavshed

[sylvia]

hun smilede han virkede virkeligt som om han ikke brød sig om stilheden. " blive bortgift ligesom alle andre der" sagde hun uden særlig føelse i det, hvis der var nogen var den kold, men kke mod ham nermer mod tanken. " blive en lille adlydende hustru uden evne tiil at tænke selv"

[Ash Demonheart]

"Jeg begynder at forstå dit valg" sagde han roligt med et skævt smil for han ville da heller ikke selv tvinges ind til ægteskab med en eller anden kvinde han måske ikke kendte, selv en lidt kold en som ham ville da gerne have en kone han elskede

[sylvia]

hun smilede og rystede på hovedet " der var ikke noget valg som min mors datter, havde jeg været en andens datter var jeg blevet bortgift ligesom alle de andre" hun så på ham " hvad med dig hvorfor valgt du at blive healer, du ikke født ind i det for så havde du været igang i mere end 5 år eller tager jeg fejl"

[Ash Demonheart]

"Ved ikke med folk i Nirelia men det er altså ikke alle der bliver tvunget ind i giftermål, det er højest dem i de lidt højere familier i Darklia hvor børnene bliver tvunget" sagde han roligt med et skævt smil for han havde ikke mødt mange som var tvunget ind i ægteskab, de fandt normalt en de elskede og giftede sig med personen "Jeg blev adopteret ind i en familie hvor min adoptiv far var healer. Men det var først for 5 år siden jeg vidste hvad jeg ville."

[sylvia]

der var næsten et smil på hendes læber det var rigtigt nok det ikke var normalt heller ikke i nirelia´men det var det en gang " foelskelse er en mild sindsyge der høre de unge til, kærlighed er noget man opbygger" hun så på ham " det var i hvertfald hvda den unge piger fik at vide i min landsby da hun blev gift med en dobbelt så gammel mand hun ikke havde set før, og som slog hende"

[Ash Demonheart]

"Det er sandt, forelskede kan blinde en men det er ikke sikkert den vare ved. Så er det bedre at være sammen med en man har det godt med" sagde han roligt med et lille skævt smil inden han tog en slurk af mjøden, for han havde ikke lyst til at snakke om forelskelse eftersom han havde prøvete det og var bare blevet skuffet.

[sylvia]

sylvia brød sig heller ikke om den drejning emnet havde taget. forelskelse var en overflødig ting der kun kunne ende skindt på den ene eller den anden måde, så heller få edst muligt ud af nu og skyde føelserne til side for det mere praktiske. hun drak sin mjød færdig den var godt stærl g havde varmet hende. ikke nok til at gøre andre end den svageste drikker , men gav aligevel den behageleige prikken der gjorde en midlt afslappet. hun tog skående og gik over til karet med rindende vand og vaksede hurtigt terlerknerne op og vendte tilbage ved siden af ham på skindende uden for virkede det som om stormen tog mere til..