Urter?

[sylvia]

"og hvilken føelse prøver du på at få frem ved at være ubehøvlet og uforskammet" hendes stemme var blevet stræng, hun mødte alle neutralt, men han gav hende ikke nogen grund til at være neutral mere, hun vendte sig roligt, med sin stav i hånden, der sendte en svg behagdelig duft fra sig. hun så op på himlen hvor en sort rev fløj rundt i cirkler. snen var begyndt at falde hurtiger og det kunne godt se ud som om den meget hurtigt kunne blive til en sne storm, som man kunne blive fanget i hvis ikke man någede i ly

[Ash Demonheart]

"Havde jeg forsøgt at være uforskammet ville jeg ikke være rolig og snakke lige så stille til dig. Jeg tror du har været alene alt for længe til at vide det" sagde han roligt for det kunne være lige meget, den kvinde var sikkert ikke med på noget sjov eller så var hun nok ikke særlig interessant. "Eller du fortrak måske jeg siger de til dig, hvilket kun er klart noget en Nirelianer ville gøre overfor en anden. Sådan nogle titler høre kun til de kongelige".

[sylvia]

hun fnøs igen " du taler til mig som var jeg et barn, hvilket jeg langt fra er, og du fornermer mig ved at lave nogle højst uforskammede antagelser uden at kende mig, nogen burde lære dig noget om almindelig høflighed" hendes stemme var skarp og hun vendte sig ikke om for at snakke med at, hvorfor sku hun , han gav hende ikke lige frem lyst til at blive.

[Ash Demonheart]

"Tror aldrig du har hørt folk snakke med et barn så, for sådan snakker jeg altså ikke ligefrem til børn udover Prinsesse Crystal men det er den eneste måde hun forstår det på.. Tror stadig det er længe siden du har snakket med folk for sådan snakker alle med hinanden nu" sagde han lettere irriteret over hende for den kvinde forstod da ingenting for sådan snakkede han til alle og sådan snakkede alle til ham, men det var hun vel en olding siden hun ikke forstod at folk faktisk snakkede sådan.

[sylvia]

"når du ikkee engang har tængt dig at præsentere dig før du bedømmer mig, kan jeg ikke se nogen grund til at spilde mere tid " hendes stemme var blevet kold og hård, hun så op mod himlen snen var nu så kraftig at hun ikke kune se de strørte af trærenes toppe. hun rak skindet om sit hoved ned om sig og holst fast om sin stav mens hun langsomt med sikre skridt begyndte at gå

[Ash Demonheart]

"Det er farligt at præsentere sig for folk under en krig" sagde han bare roligt og så lidt på sneen inden han selv vendte sig rundt for at gå men stod lidt igen og så om der måske var noget han havde overset i nærheden så han listede lidt rundt mellem træerne igen i nærheden af lysningen for at få det sidste med inden han skulle skynde sig hjem

[sylvia]

hun stoppede kort op og lagde hovedet på skrå" er der nu krig igen, det forklare jo en del" sagde hun og kiggede tænktsomt på sin stav som om den ville forklare noget. * bliver folk da aldrog kloger*

[Ash Demonheart]

"Ja vi er i krig igen, det har vi snart været i et halvt år fordi de dronninger ikke kan blive enige, så hospitalet er nærmest altid fyldt op med skadet folk" svarede han bare roligt som han bukkede sig ned og gravede efter nogle flere rødder for det kunne man aldrig få for nok af når han brugte de til eliksire for at lindre folks smerter

[sylvia]

sylvia smilede let men hun havde ryggen til ham * det er der for jeg har haft så travlt, jeg burde, n lad det ligge* "det kan jeg snart ikke finde rundt i mere, så der krig ,så der ikke frem og tilbage, jeg tager bare imod dem der kommer"

[Ash Demonheart]

"Så ved du vel heller ikke der har været oplagt til krig siden dronning cec døde? eller Lycans er blevet forfulgt lige siden? Selvom der kun har været krig da Anno blev dronning, under cec var der jo fred" sagde han roligt som han gravede en rod frem og fik den skåret over og lagt ned i den lille pose med rødder. Han så ikke på hende men koncenterede sig bare om sit arbejde med at samle urter.

[sylvia]

" der er altid optagt til krig " det var måske ikke helt rigtigt men for sylvia var det hvad gjorde 30-40 år med fred når man levede så længe . " jeg blander mig ikke i stor folks andlæggender, jeg behandler de syge"

[Ash Demonheart]

"Selvfølgelig er der oplagt til krig, landene er vidt forskellige" sagde han roligt som han rettede sig op igen efter havde fået roden pakket ned, for nu havde han vidst det han skulle bruge i noget tid, men han skulle jo snart væk fra stormen der var på vej. "Blander mig heller ikke i det, men de snakker meget om det på hospitalet."

[sylvia]

hun hævede et øjenbryn og vente sig halt om " er det der du kommer fra" spurgte hun undrende men vidste det ikke i stemme, ja de var alle forskellige men mere ens end de vidste , det var kun nogle få af dem der så anderledes ud når man skulle behandle dem og kun til et vidst omfang

[Ash Demonheart]

"Ja jeg er heler på hospitalet, Mit navn er Ash Demonheart" svarede han roligt som han betragtede hende smule, men det burde også være en smule klart når han gik og samlede urter for det var jo ikke helt normalt at gøre det.

[sylvia]

der han selv flere poser med urter i ved sylvias side men han kunne selfølgelig ikke vide hvad der var i. hun smilede svagt og nikkede " jeg er sylvia" sagde han med en roligt stemme selvom det nu blæste kraftigt op.. " tror du godt du kan nå tilbage til hospitalet inden vi bliver fanget i stormen" spurgte hun. hun var trods alt healer så hun brød sig ikke om at efterlaed ham i snestormen, selvom det betød hun kunne blive nød til at tage ham med hjem