Urter?

[Ash Demonheart]

Han kom til at grine af at hun kaldte ham sær når det var hende der var sær "Jeg er da ikke sær" grinede han mens han så lidt drillende på hende for det var da hende der boede i en hytte helt alene sammen med en fugl mens han boede hvor der var andre mennesker.

[sylvia]

hun grinte blidt og rejste sig op på alburene " selfølgelig er du det" sagdet hun hednes stemme lød mere glad end den plejede. 2"men jeg kan li det" hun grinede igen og mødte hans blik. " jeg er naturligt glad for mig selv og jeg er mere end bare sær, så når jeg kalder nogen sær" hun smilede igen og så bare på ham

[Ash Demonheart]

Ash grinte lidt af hende og lagde sig helt ned på skindtæppet efter han havde stillet sin mjød fra sig for han skulle ikke lige have mere, så han lagde sig ned med hænderne bag hovedet. "Jamen så tager jeg det som et kompliment" sagde han en smule grinende for det var en lidt sær form for det men det gik da an

[sylvia]

hun smilte " det var godt" , hun lod sig glide tilbage i skindet så hun lå helt ned igen. hendes ravn var holt op med at larme og var fløjet ind i sin rede for natten. det var længe siden hun havde ligget så tæt på nogen, hvilket for det medste var hendes egen skyld.

[Ash Demonheart]

Ash lå lidt og lyttede efter stormen men det lød til den stadig var derude ihverfald lidt endnu men så måtte han jo blive her noget længere, hvilket jo ikke gjorde så meget nu hvor hun var blødet bare en smule mere op. Han så op på hendes loft mens han enten ventede på noget nyt at snakke om eller om stormen ville tage til eller aftage en smule.

[sylvia]

"vil du gerne vider " spurgte hun roligt, underligt trist evd tanken selvom hun ikke vidste det. stormen lod til at kunne vare i flere dage, og hendes erfaring sagde hende at de så blev nød til at grave sig ud det var nok derfor stormen lød mindre forde snen havde dækket lidt af døren og vægende.

[Ash Demonheart]

Ash så roligt på hende da hun spurgte om det og et lille skævt smil listede sig over hans læber "Jeg har ikke travlt" sagde han roligt for han havde jo ikke særlig travlt, der var ikke noget han skulle nå og de andre healere kunne tage overfor ham hvis han blev lukket inde i et par dage for de vidste jo godt han brugte sine fridage på at finde urter specielt om vinteren brugte han meget tid på det.

[sylvia]

hun smilede og rullede om på siden så hun kiggede på ham og mødte hende blik "godt, for jeg har nok savnet lidt selskab mere end jeg trode" hun smilede roligt til ham og blev liggende på siden "Hugin er god nok, mens hans samtaler er begrænset"

[Ash Demonheart]

"Det er også længe siden jeg har haft noget ordentligt selskab som ikke var patienter" indrømmede han lidt for det var jo lidt længe siden efterhånden at han havde snakket med nogen der var lidt mere interessant end patienter eller lærlinge for de kunne nu godt være kedelige i længden.

[sylvia]

hun små grinte og nikkede " jahh det er meget de samme emner man køre rundt i" sagde hun roligt og så bare roligt ind i hans øjne det var hyggeligt og en gang i mellem kunne hun godt lade sig selv nyde en andens selskab..

[Ash Demonheart]

"Sandt og mest om vejret eller krigen, ikke ligefrem de mest interessante emner i verden" sagde han roligt med et skævt smil men det var jo ikke ligefrem de mest interessante emner han kunne komme i tanke om.

[sylvia]

hun nikkede roligt " jah og uanset om folk bliver redet eller ikke ænder det altid i tåre" det var en ligt underligt hvordan de to reationer lignede hinanden. hun midstede sjældent folk mere men de gange det var sket havde hun ikke brudt sig om

[Ash Demonheart]

"Sandt og så får man skidebalde fordi de ikke forstår man gjorde alt man kunne" sagde han roligt men rullede dog med øjnene for det var egentlig noget der kunne irritere ham når folk ikke forstod de havde gjort alt de kunne selvom det endte med døden

[sylvia]

sylvia smilede og pufede let til ham med hånden og hævede et øjenbryn " det længe siden nogen har gjordt det over for mig" sagde hun med drillen i stemmen. hendes dødstal var helt utroligt lave, men når det skete kendte folk hendes ry ller turde ikke sige noget til det. før hen for længe siden skete det af og til, der kunne det være direkte farligt

[Ash Demonheart]

Ash grinte lidt da hun puffede til ham "Det er da også længe siden ved mig men kan godt huske det og har hjulpet andre healere med sådan nogen irriterne folk" sagde han lidt grinene for hun skulle da ikke tro hun var den eneste med en slags rekord for han lod normalt kun dø når det var en ordre fra Zill