En lille skovtur

[Lumbi Shaddix]

Lumbi havde bevæget sig lidt væk fra slottet i dag, dog ikke i sin menneskelige skygge, nej som den flotte sandbrune ulv hun også var. Så kunne hun gå lidt mere i fred, der var kun to mennesker på hele denne jord som turde gå til hende når hun var forvandlet til ulv, nemlig Zill og Ash, det var nok også nogen af de eneste hun ikke ville gøre noget hvis de kom hen til hende. Ok der var også Zills børn, dem ville hun heller ikke røre.
Efter hun havde gået lidt valgte hun at ligge sig ned ved et træ og ligge og se lidt udover skoven for at se om der skete noget, et kunne jo godt være at der skete et eller andet sjovt, dog tvivlede hun, det eneste sted der rigtig var sjovt at være, ja det var sådan set over i den rigtige verden, nemlig den verden hun selv kom fra.

[haze]

haze sad ved en sø og kikket ned i det han kunen se sit spejl blide han slog ned i vandte mens tåren kom ned af ham " ARRRRRR VEM ER JEG " råbet han og slog ned i vandet mens nolge hulk kom fra ham haze ville vide vem han var men jo mere han tækte på det disto mere forsvadt han ind i mørket hazes ræve øjen kom fram og han kunne lukte en der var her haze viste ville ikke skade sin med mensker overhvet

[Lumbi Shaddix]

Lumbi trak vejret stille og roligt selvom hun dog rynkede på næsen, det var da en hæslig lugt, men den lugtede et eller andet sted ganske bekendt, hun rejste sig og gik hen mod det sted hun kunne lugte det kom fra, hun satte sig dog ikke helt hen til ham, men stoppede op og sad bare og kiggede på ham, det var umuligt at se på hende hvad hun tænkte eller følte, men det kunne man næsten heller ikke når hun var menneske, hun overvejede om hun skulle forvandle sig tilbage, bare lige lidt tid, men valgte kort at lade være

[haze]

haze vente sig om og så på lumbi han kunne se af det var en ulv men ikke henden . haze bakkte lidt bag ud og for valdte sig til en sort ræv han så på ulven han vis den ville gør ham noget måtte den bide hans hals strube over haze var blive stæker siden de sist sås men haze viste bar ikke vad for en side han holdte til han var blivet forvist fra slottes mure hos zille for de han var det som han var en køter som bar skulle smides rundt med dog ikke føle kærlighed overhovet han fik kun den fra engel men venner haze forstod igen ting af det helle han håbet bar på af han en dag ville blive stærk nok til af ned slagte helle zilles fammil også crystal

[Lumbi Shaddix]

Lumbi var udemærket godt klar over hvem hun stod overfor, men hun viste også godt at hvis det stod til Kamp, så var hun mere erfaren end han var, så hun var slet ikke bange for ham, hvorfor skulle hun, han var ikke den stærkeste kriger hun havde mødt, nej det var Zill, der var ikke nogen der nogen sinde kom op i hendes stadie som kriger. Hvis Lumbi havde vist hvad han tænkte på, så havde hun overfaldet ham med det samme og brækket nakken på ham, den lille ræv han var kunne jo ikke stille noget op mod den store ulv hun var.