Træning

[Drazilla Dragoens]

Vejret var fint, en smule skyet men man kunne stadig mærke at foråret var kommet, for vejret var mild og ind i mellem kom en mindre mild brise som egentlig bare var kølig men det gjorde ikke noget, solen skinnede mere og længere så der var tid til at træne, lige nu var solen på sit højeste og nogle skyer truede med at dække den, men det kunne også være lige meget for det var ikke vigtigt lige nu.
Zill havde taget et par dage fri fra de kongelige pligter for at tage med Kilia op i bjergene, så de kunne gå i gang med hendes træning uden at de ville ende med at ødelægge slottet, for det var ikke til at sige hvad der kunne ske, så Zill ville bare være på den sikre side og derfor havde hun taget Kilia med sig efter hun havde pakket et par tasker med de mest nødvendige ting, fordi hun ikke havde anet hvor lang tid træningen ville tage. Lige nu var de jo ikke en gang begyndt på den men først lige kommet herop efter et par dage hvor de havde reddet på heste med nogle vagter som var taget hjem med hestene, for Zill ville ikke tage hjem før hun var sikker på at Kilia kunne forvandle sig helt og når hun kunne de så ville hun have de skulle flyve hjem for at styrke Kilias vinger.
Som vagterne forsvandt ud af syne igen over den mindre bjergside, så Zill roligt rundt i den mindre dal, den var ikke stor og pragende men det var et fint nok sted til at træne for her boede vidst ingen væsner og græsset var højt, men det kunne hurtigt laves om på, men det ville komme med tiden. Zill tog de to tasker og gik hen til et sted hvor der tydeligvis havde været nogle før dem for der var gjort så der var en mindre bålplads sammen med en stamme fra et træ man kunne sidde på, så her lagde hun taskerne og igen lod blikket vandre over den lille dal før hun nikkede godkende for det her sted passede fint fordi de ikke ville blive forstyrret, da der var bjergsider til deres beskyttelse og ikke mange stier ville føre ud af dalen.
”Jeg håber du er klar til nogle dage med intens træning”

[/color] sagde hun roligt med et skævt smil da blikket igen gled over på Kilia, for der skulle jo noget intens træning til når Kilia ikke rigtigt havde fået noget træning igennem hele hendes liv.

Tøjet: et par lange sorte skindbukser sammen med en sort top og et par sorte skind støvler
[/blockquote]

[Draknie Dragoens]

vejre var dejligt syntes Kilia, og hun nød meget at solen skinde så meget for det lune så rart på huden, da zill hade beslutte at det var tid til at kilia skulle træne hade hun både vær spænt og nervøs for hvordan skulle det ikke lige gå? turen der til var gået fint, hun var dog øm bag i efter den lange ride tur, hun var stadig ikke så god til at rid og efter hendes styrt på en hest for nogle uger siden hade hendes arm kun lige komme sig, så hun håbe den ikke ville give hende problemer under træningen, hun stod nu ganske roligt og studer dalen de var i. så det var her de skulle træne? tja der var da fredeligt og sikkert så vidt hun kunne se og de kunne ikke ødelægge så meget selv om hun ikke helt var sikker på hvordan de kunne smader noget men det ville hun nok opdage meget snart, hun lod øjne følge zill som hun gik hen til det der line en bål plads og placer deres tasker, det var helt underligt at have så lidt ting med når hun hade set hvordan zill ellers kunne have mange tasker med, men det var nu rart kun og have lidt med. da zill spurt om hun var klar til intens træning nikke hun roligt "så klar som jeg nu kan vær.. hvad er det vi skal træne?" spurt hun roligt og hade hænderne bag ryggen og stod lidt som var hun i hæren.

Tøj: en hvid top, et par mørke brun læder bukser og mørke brun støver i læder til, håret sat op i en heste hale.

[Drazilla Dragoens]

Zill smilede bare for hun havde glædet sig en smule til det her, det var jo altid smule sjovt at træne andre, bare fordi tingene kunne gå så grueligt galt at det bare ville more hende. ”Siden du jo er draconian så er det vigtigt du lærer at kontrollere dig selv og dragen i dig”

[/color] forklarede hun bare roligt for det var jo ret vigtigt at hun kunne kontrollere sig selv så det ikke gik helt så galt for de skulle jo stadig gerne have et slot til at stå bag efter. ”Vi starter med den simpleste forvandling af kroppens dele, men jeg må forbedrede dig på at det er meget smertefuldt hvis du ikke har prøvet det før”[/color] forsatte hun inden hun gik længere væk fra bålpladsen og demonsterede med at forvandle hendes hånd så den blev sort og skællet samtidig med at hun fik kløer som en drage bare for at vise hende hvordan det bare ville se ud med at forvandle hånden, selvom hun ikke gjorde tegn til at føle smerte men med tiden følte man jo heller ikke meget smerte, man blev højest lidt øm. Men de første par gange var meget smertefulde og Kilia ville sikkert sige hun hadede Zill ved den første gang men det var der jo ikke noget at gøre ved, sådan var deres gave for det var jo også en forbandelse for nogle, men Zill mente det gjorde hende stærk.
[/blockquote]

[Draknie Dragoens]

kilia stod roligt og lytte til det zill sage, det var vist meget rigtig hun måtte lære og styr det hun nu en gang var, hun ville nødig destuere alt omkring hende. men hun ville godt riste nogle mænd.. helst slave markets mænd men hun vist der blev kæmpe ballade vis hun gjord det. hun lod øjne følge zills om hun gik længer væk fra bål pladsen og så hendes hånd forvandle sig til dette skælle og skræmmen udsende, hun hade enlig ikke lyst til hendes hånd skulle se sådan der ud, men hvad zill sag måtte man heller gøre "og hvordan gør jeg lige det... skal jeg føle noget bestem eller tænke en særlig tanke så det sker? eller bare glo på hånden og sig skift!" kilia så på hende, ja det så da nemt ud men hun var ikke dum og vist det ikke bare sådan var lige til og slet ikke i starten, hun så på zill som hun sag det ville vær meget smerte fuld "skønt... hvorfor kan intet bare vær smerte friet.. suk.. jeg hader smerte og jeg bliver noget så aggrasive når jeg føler smerte" hun så surt på zill, smerte var hun ikke særlig glad for og nu var lysten til at kunne blive en drage meget lille vis det lige frem skulle gør ondt for at blive det.

[Drazilla Dragoens]

Hånden virkede skræmmende ja, men hun kunne jo gøre sig endnu mere skræmmende hvis hun forvandlede sig halvt til drage, men hun ville tage et skridt af gangen så det var måske meget godt at få sat de enkelte dele på plads så en hel forvandling ikke ville blive så smertefuldt. Dog kunne Zill ikke lade være med at grine af hende da hun snakkede om det med hvordan forvandling gik og det med smerten. ”Det er jo en forvandling det her, dine kogler og krop ændre sig jo.. Men bar rolig med tiden bliver det ikke så smertefuldt, du vil bare blive øm med tiden”

[/color] sagde hun roligt med et mindre grinende smil, for det var jo logisk at når man skulle forvandle knogler ville det blive ret smertefuldt indtil man vænnede sig til den. ”Alt du skal er at føle dragen i dig.. og lade den komme frem i din hånd.. Med andre ord forstil dig forvandlingen af hånden i dit hoved og ønsk den.. du er jo trods alt magisk”[/color] forsatte hun med at forklare for det var jo den letteste måde at gøre det på, først forklaring og senere med at gøre det i praktisk da det ikke kun nyttede noget at have viden, man skulle jo også kunne udføre det til punkt og prikke.
[/blockquote]

[Draknie Dragoens]

Kilia så på hende som hun grine, ja ja det var vel ih så morsomt for hende men kilia syntes ikke det var sjovt, hun sukke som hun forklar hvordan hun skulle gør det. hun så på sin venster hånd, hun hade virkelig ikke lyst og frygten for smerte fik hendes hånd til at ryste, hun så på zill igen.. hun kunne se det var noget skulle igennem så hun måtte vel bare få det over stået, hun lukke øjne og forstille sig så en drage hånd, eller ja noget der line zills hun lod billede af denne hånd forme sig og prøve at mærke denne drage hun skulle have i sig, hun prøve at ønske det men hun gjord det ikke med fuld kræft hvilke bare resulter i få skæld dukke op på hendes arme, hun åbne øjne og kigge. hun sukke og ville virkelig ikke det her, men hun vist der var bare ærveligt hun skulle igennem det, og hun hade en grim fornnemelse af at det var del for del af kroppen hun skulle gør. hun sukke og kigge på hånden forstille sig igen billede og tvang sig selv til at ønske hun hendes arme ville skifte, det tog hende flere forsøg inden det skete ordenlig og smerten var ubeskrivelig for hende, hun ryste voldsomt i armen som sveden løb ned af hendes pand, hun trak armen til sig mens hun band temmelig kraftig og krømpe en smule sammen for av for H**** da det gjord da nas! hun brugt mange bande ord som ikke var noget pæne piger brugt men det var den bedste måde hun kunne udtrykke smerten på, "For Helve! Ikke på vild kor det gør jeg ikke igen! nul niks!" hvæse hun mens hun presse den sort skæld arme ind til sig, som line zills meget godt der var dog lidt små pikke ned langs yder sinden af armen, hun følt ikke smerten fortog sig ikke før det der føltes som en evighed før hun igen kunne sådan rette sig nogle lunde op, hun trak armen rysten og meget øm ud fra kroppen og kigge på den tydelig vis ikke med begejstring.

[Drazilla Dragoens]

Zill lod hånden blive normal igen da Kilia selv forsøgte at forvandle hendes hånd, så hun gav sig roligt til at betragte hende som hun forsøgte, men det lykkedes ikke særlig godt i starten kunne hun da se men da der endelig begyndte at ske noget kunne hun ikke lade være med at smile en smule tilfreds til trods for at Kilia bandede og svovlede som en luder eller pirat ville gøre det, hvilket bare fik Zill til at grine endnu en gang, for nej det passede ikke til en fin adelig dame som hende der for morede det bare Zill endnu mere.
Zill forsvandt i en sort røgsky og dykkede op bag Kilia. ”Kom nu.. vil du ikke gøre familien ære?”

[/color] hviskede hun drillende som hun prikkede til hende bare for at tirre hende kort inden hun igen forsvandt i den sorte røgsky og dukkede op et stykke væk fra hende med et drillende smil på læberne, for hvis Kilia ikke ville gå med til at forvandle sig frivilligt så ville Zill måske kunne gøre så hun forvandlede sig ved hjælp af vreden, blot for at hun ikke skulle lægge så meget mærke til smerterne som man ellers ville gøre hvis man ikke havde noget at fokusere på.. ”Kom nu.. hvilken ynkelig kongelig familie medlem ville du ikke være hvis du ikke en gang kan forvandle dig”[/color] sagde hun blot for at gøre hende endnu mere vred ved at sige hun nærmest ikke var værdig til familie hvis man ikke bare kunne forvandle sig, for de var jo en stolt slægt af draconians og det her ville jo være ynkelig at have en som nægtede at forvandle sig og bruge den drage som var gemt væk i hende.
[/blockquote]

[Draknie Dragoens]

Kilia ryste forsatte i smerte, og det hjalp ikke Zill grine af hende for det var tydelig hun more sig over kilia hade smerter. at hun forsvandt og så dukke op bag hende forskrække hende en smule, men at hun lige frem satte spørgesmåls tegen ved om hun ville bringe familien ære, gjord hende vred "Luk art!" hvæse hun og slog ud efter zill med sin skælde arm, hendes øjne lyst rødt i vred uheldig vis var zill væk hun slog og endt med at vælt for over og slog hovede ned i jorden, hun mærke at hendes pande begyndt og blød en lille blod stribe led ned over hendes ansigt som hun kom op på alle fire, hun var vred og ked af det og hade mest lyst til at tude. at zill spurt hvilke ynkelig familie medlem hun ikke ville vær vis ikke hun kunne forvandle sig gjord rigtig ondt på hende, var de ikke glad for hende? var hun bar en klods om deres ben, hun mærke verden stigen og sorgen med hun lag knap så så meget mærke til at hendes anden arme begyndt at tage form også, smerten blev bare fordoble og det gjord det ikke beder! "hold mund.. Hold mund!" råbt kilia vred som hun slog ned i jorden, hun kunne ikke holde på vreden mere hun så mod zill med de rød øjne før hun satte fra og løb mod zill for at stikke hende sådan en på skrinet.

[Drazilla Dragoens]

Zill havde tydeligvis mere træning i det her, end Kilia og det udnyttede hun fuldt ud som hun atter stod og grinede af Kilias vrede der var rettet imod hende, normalt ville hun jo være rasende over at nogen var vred på hende men når hun selv var skyld i vreden så var hun ligeglad og bare morede sig. ”Ynkelig drage.. svage drage… baby drage..”

[/color] begyndte hun at synge lettere hånligt som et slags barn der mobbede en anden, bare fordi hun ville gøre Kilia så vred at hun ikke ville lægge mærke til den forvandling som nærmest kom naturlig når man var vred, ikke den bedste måde at lærer det på men så var det jo mindre smertefuldt næste gang.
Da Kilia kom løbende imod hende med røde øjne kunne Zill ikke lade være med at grine som hun vendte rundt og løb nogle skridt før hun fik vinger og lettede fra jorden inden hun helt forvandlede sig til den sorte drage der vendte rundt oppe i himlen og så ned imod Kilia med et nærmest hånligt smil fordi hun håbede lidt at Kilia ville være rasende nok til at følge hende op i himlen i hendes drageform, eller måske bare den halve drageform ville også gøre Zill tilfreds men nu måtte hun se om hendes hånd var godt nok.
[/blockquote]

[Draknie Dragoens]

kilia løb vred efter zill ind til hun lette op i luften, hun så vredt på hende "kom her din kryster!" råbt hun vred og så på zill som valgt at blive til en hel drage, "forband øgle!" hvæse hun som hun kunne se zill smile håndlig til hende selv om hun var helt der oppe, hun gik rundt i cirkler fustere over hun ikke kunne nå op til hende, hun kogt og syde af vred og lage ikke mærke til hvor meget af hendes krop der var forvandle, hun line i vært fald minder og minder et menneske, men vingerne var det eneste der ikke var komme i nu, det var som hun mangle lidt i nu til at få dem frem. hun forsatte med at band og svovle som hun slog ud i luften for at komme af med sin vrede, men hun blev bare mere og mere vred og til sidst skreg hun bare i vred og ud kom hendes vinger, kulsort som resten af hendes skæld, hun gispe i svagt i smerte som hun så vred mod zill og der efter lave et minder tilløbe før hun satte af og med besvær og tydelig svært ved at styr det baske vingerne mens hun prøve at komme op til zill og giv hende nogle tæsk.

[Drazilla Dragoens]

Vreden morede Zill for det virkede jo til at virke så bare for at drille endnu mere sendte Zill nogle hårde vindstød imod Kilia bare for at håne hende og sige hun ikke ville kunne fange hende deroppe når hun var nede på jorden. Og da Kilia forvandlede sig og fik vingerne men havde svært ved at få styr på vingerne fløj Zill bare længere op i luften for at få et større forspring. *Ynkelig drage der ikke kan flyve.. hvad er en drage der ikke kan flyve.. der intet kan… hun er ynkelig*

[/color] tankerne blev sendt imod Kilia så hun ville kunne høre dem i hendes hjerne bare for at håne hende noget mere så hun kunne få styr på hendes flyvning for det var jo en del af hende, en del hun bare skulle have frem så Kilia ville kunne se hvor let det egentlig var.
Zill sørgede dog hele tiden for at være et godt stykke væk fra hende, bare så hun ikke fik hendes vilje og fik fat i Zill, så hun fløj rundt over dalen, men da Zill mente Kilia havde nogenlunde styr på sit flyvning vendte hun sig i luften og så roligt imod hende. * Kilia… Se på dig selv*[/color] hun lod igen tankerne flyve hen til Kilia for som drager kunne de forstå hinanden ved hjælp af sindet.. Stemmen hun talte med var rolig og der var nærmest en tilfreds undertone over den, og dragen smilede mere roligt til hende for hun var jo ikke vred eller ude på at håne hende mere.. Hun ville blot have Kilia til at se på sig selv lige nu, som en flot drage.
[/blockquote]

[Draknie Dragoens]

Kilia hade virkelig svært ved at flyve, hun var tit ved at styrte eller fald drastisk i højt og vingerne baske næsten ikke i takt, og vinden var også bare træls hun pust og stønne som hun baske til og prøve at nå zill at hun yderlig håne hende gav hende tår i øjne, det gjord altså virkelig ondt, hun baske til og blev så vred til sidste at hun blev til sin fulde drage form, hun måtte dog brøle i smerte da det gjord virkelig ondt den sidste del af forvandlingen og hun vred sig lidt i luften, i smerten mens vingerne baske til for at holde hendes tunge krop oppe i luften, hun så dog snart mod zill for nu kunne hun give hende en gang pryl! hun fløj mod hende tydelig med fokus på at hun ville give hende bank, at zill så bad hende se på sig selv stoppe hende kort, hun lod det stor hovede se ned af sig, og se på den skælde og stor krop tydelig ikke noget kilia rigtig vist om var kønt eller klamt. hun så vred på zill den hånd hun hade brugt for at få hende til det her var ikke noget hun ville tolerere eller tilgive lige nu, "fint du fik du ville have.. nu skal du have en gang tæsk!" lød det til zill i hendes hovede, kilia var vred og hun skulle selv have normalt bare en lussing men lige nu hvor hun var drage en minder omgang tæsk før hun ville fald til ro og slappe af igen, hun fløj atter mod zill nu med beder styr på flyvning og med en vred der gave hende god styrke, og en god selvsikkerhed.

[Drazilla Dragoens]

Zill tog det hele ganske roligt for hun huskede nu selv hendes første forvandling, da hun skulle forvandles første gang, den gang havde hun været noget så vred og morderisk fordi hun havde drukket en del den dag så hun havde slet ikke kontrol over forvandlingen og havde smadret en del ting på grund af det, så det havde nok været en glimrende ide at tage hende med op til bjergene for at intet blev smadret. Dog kom Zill til at grine over at Kilia ville give hende tæsk, så hun fløj bare længere væk fra hende og omkring skrænte og toppe af klippe udspring for at give Kilia forhindringer så hun kunne lærer at flyve ordentligt, hvilket også var at Zill satte tempoet op så hun kunne udmatte Kilia noget mere og få hende til at bruge vreden så meget at hun egentlig ikke orkede at slå hende når hun endelig fik lov til at komme tæt på.
Efter lang tid hvor Zill bare havde ladet Kilia jagte hende og hun selv begyndte at blive træt fordi det kedede hende, så landede hun ved indgangen til en mindre hule som ikke var stor nok til en drage. Hun så imod Kilia før hun bevægede sig ind i hulen fordi hun ville hun tvinge hende til at forvandle sig tilbage til menneske igen da det jo næsten var lige så smertefuld en forvandling som den anden havde været det. ”Kom så du kan godt”

[/color] sagde hun for sig selv inden hun gik ind i mørket og ventede på hende derinde, selvom der var meget mørkere herinde nu hvor solen lige så stille var ved at sænke sig igen.
[/blockquote]

[Draknie Dragoens]

Kilia så vred på hende som hun igen fløj for at ungå hendes angreb,det pisse hende virkelig af det her, at zill så begyndt at flyve mere rundt resulter i at kilia et par gang klaske ind i klippe væggene med den ene side af kroppen, hvilke gjord ondt og bare gjorde hende mere vred, men som hun jagt zill dampe hendes vred kun en smule af men hun blev hurtig træt og det gjord hun fløj knap så hurtig som før da zill valgt at blive menneske og gå ind i hulen lande kilia besværligt og gik hen til hulen og prøve at stille hovede ind og bid fast i zill men det hjalp ikke hun kunne ikke komme der inde eller nå hende for den sags skyld hun brøle som hun hammer mod hulen med kroppen selv om det ikke hjalp heller, hun var træt og ked af det hvilke resulter i at tros den grimme smerte blev sig selv igen, hun endt med at ligge på alle fire som menneske igen for and hulen, hun ryste i hele kroppen hun flytte sig ikke en tomme, vær et led vær en muskel og knogle knage og gjord ondt, hun snøfte som hun så ned i jorden det blødt stadig en smule fra hendes pande efter hun hade knalde hovede i jorden før hun blev forvandlet, hun lukke øjne og mørke tåre af smerte men også af smerte over zills hånd løn ned af kinderne for blot at dryppe ned på jorden, hun ryste bare mens hun trak vejre heftig og tungt for hun hade det virkelig dårligt lige nu.

[Drazilla Dragoens]

Zill så bare roligt imod Kilia da hun valgte at stikke hele hovedet ind i grotten som tydeligvis var for lille, noget der bare fik Zill til at lægge hovedet på skrå som hun ventede på at Kilia ville blive for træt til at opretholde dragenformen, først da Kilia igen var menneske og lå på alle 4 gik Zill hen ved side af hende og sætte sig roligt ned af hende som hun strøg over håret. ”Bare så du ved så mente jeg ikke noget af det.. Men skulle have dig igennem den første forvandling, for det er den værste med tiden vil du slet ikke lægge mærke til den”

[/color] forklarede hun bare roligt for hun havde jo ikke ment noget af det, for havde hun ment det så ville hun jo være knap så sød og sige en masse andre ting oven i det og blandt andet havde sagt at hun mente det i stedet for bare at drille hende. ”Lad mig vise dig endnu en god evne vi draconians har”[/color] sagde hun roligt som hun kort kravlede om foran Kilia og lagde hånden imod hendes pande som begyndte at lyse med et orange behageligt skær der varmede men samtidig helbrede hendes flænge i panden, det ville muligvis gøre en smule ondt men når hun havde så mange andre smerter i forvejen ville hun næppe lægge mærke til den. Dog ville der ikke gå særlig lang tid for flængen var jo ikke så stor så den ville næppe efterlade noget synligt ar, som ville have gjort det hvis den havde været meget større, hvilket også var grunden til at man ikke kunne se mange ar på Zill selvom hun havde været i en del kampe.
[/blockquote]