i am scard mommy

[Deleted]

Mørket var falden på, men dog stadig lyst nu hvor foråret var kommet. Maria hade være sammen med sin mor hele dagen, de hade vandra fra Nerila til grænse bjerge i darklia, hendes mor hade sagt hun skulle mødes med nogle af de få nymfer der leve i de kanter, Maria hade ikke rigtig brudt sig om det hun styntes luften her virke mere kold og ond, men hun hade ikke stilt spørgsmåls tegen ved det, men da de enlig var komme til grænse af bjergen hade hendes mor bedt hende om at vente på hende mens hun bevæge sig vider, maria hade også stået og vente sammen med sin sort baby ræv i nogle timer inden hun hade vært begyndt at gå rundt og lege lidt, men nu da det var bleven aften hade hun opdage at hun var komme længer væk ind hun hade tænkt det, hun så rundt med de brun dådyr øjne, hun hade sin fine hvide kjole på med gule blomster på og lilla blad på, detlang rødlig hår var sat op i en lang fletning men med en enkle stor tot der han løst og dingle i venstre side, hun stod med ræven i armen mens hun på bare tær langsomt og tydelig vis bange gik en 2 meter fra bjergen "Mora?...Mora?" spurt hun stille med en sød pige stemme, hun kramme ræven ind til sig mens hun så rundt, hun var mørkrad og det blev mørker og mørker som tiden gik, til sidste satte hun sig under et træ og krøb sammen som en kugle, mens hun snøft og hulke og mumle mor hele tiden.

[Deleted]

Det var blevet tid til at komme lidt frem og skaffe nye medlemmer til sin klan, så mørket bød Selena velkommen. Bjerget havde skjult hende længe nu og hendes rige var blevet ganske flot, hun havde fundet en del gode ofre. En hulken havde tiltrukket hendes opmærksomhed, så hun lod sit kærlige skuespil glide over hendes ansigt som så meget bekymret og blidt ud. Skuespil var jo blevet en helt livsstil for hende, hun var mester! Selena havde en flot lang kjole på, lyselilla med mørkelilla mønstre, en pels som lå hen over hendes skuldre og en fin hat (den på billedet) som sad på det skulderlange bølgede mørke hår. Hendes lyseblå øjne var kolde, men også indbydende og fangede tit andres blikke som var de næsten hypnotiserende. Med de elegante stiletter gik hun igennem landskabet, hun nærmede sig denne hulken og så den smukkeste lille pige sidde der. Roligt gik hun hen mod hende, satte sig på hug foran hende og smilte sødt og kærligt til hende.
[blue]"Jamen dog barn, hvad tynger dit hjerte?"[/blue] Spurgte hun med en blid kærlig hvisken, hun var slet ikke så uhyggelig som hun ellers burde være. Det fine ydre gjorde hun ikke lignede sig selv, hendes noget vulgære klæder gemte hun til sit rige, ellers var hun for let genkendelig.

[Deleted]

Maria sad bare og hulke og mærke den lille ræve unge nusse dig op mod hendes kind for at trøst hende, da nogle satte sig for and hende vente ræven ansigt mod kvinden og knurre da den ikke brød sig om hende, Maria så op på kvinden og presse sig ind mod stammen. hun hade lært man ikke talt med fremme, og da slet ikke her i darklia! det hade hendes mor sagt til hende inden de kom her til skoven, "MORA!" hyle hun og krøb sammen, den lille ræv smutte ud af hendes greb og stilt sig for and Maria og lave ja små mærlig bjæf agtig lyde og prøve at virke skræmmene, maria forholdt sig bare krøben sammen og håbe snart hendes mor ville finde hende, for hun var virkelig bange og ville bare gerne hjem til skoven i nerilia, tilbage til hende venner blandt nymfer og dyr. i det fjerne ledet en nymfe kvinde netop efter hende, men på grund af afstand kunne hun ikke hør maria hylen og råb, kvinden så rundt hun hade selv det rødlig hår lige som maria, hun var en smuk kvinde og man kunne se hvem maria line mest men ikke øjne morns var grønne og maria brune, "maria! Maria!" kaldt kvinden som hun gik rundt og lede.

[Deleted]

Selvom kvinden var langt væk, kunne Selena sagtens høre hende, pokkers også! Roligt studerede hun barnet, et barn ville da egentlig være et godt våben og at træne en lille pige ville jo være en ny udfordring. Dette her kunne godt gå hen og blive ganske underholdende. Selena så ingen anden udvej end at bruge magt, for pigen her var lidt for godt opdraget. Hun greb hende for munden, og trak hende ind til sig.
[blue]"Du skal vide, Maria, jeg vil elske dig uanset hvad du er! Kom tilbage til mig hvis du ingen andre steder har at gå!"[/blue] Hviskede hun blidt og lokkende, inden hun tvang hendes hoved til siden og borede sine tænder ned i hendes lille hals. Børneblod havde hun ikke fået længe, så det var virkelig lækkert dette her! Selena tømte hende næsten for blod, inden hun bed hul på sit håndled og gav barnet hendes blod. Snart ville hun dø, det var en smertefuld oplevelse at blive vampyr og når hun vågnede igen, ville hun have trang til blod. Og det var ikke bare dyreblod, nej det skulle være fra et andet væsen, for ellers ville hun dø helt. Selena kunne mærke at moderen nærmerede sig, så hun forsvandt op i et nærliggende træ og så til. Hendes håndled helede hurtigt fordi hun lige havde fået en del blod. Roligt slikkede hun sig om munden og smilte ondt i mørket, hun gik næsten i et med skyggerne i træet og var derfor ikke til at se. Nu kunne forstillingen med sorg, forvirring og smerte begynde og nej hvor hun glædet sig!

[Deleted]

Maria fik et chok da kvinden pluslig holdt hende for munden og tvang hende ind til sig, hun ryste bange mens hun prøve at skrig. hun forstod ikke hvad kvinden snakke om, hvorfor skulle hun ingen steder have og være? hun hade jo sin mor? dog stoppe alle tanker da et jag af smarte brød gennem hendes hals, som kvinden bed hende. hun hade hørt om disse væsner.. vampyre! i starten prøve hun at skrige på hendes mor men hurtig fik kvinden tømt hende næsten for blod, hun følt sig slap som en klude dukke, og hun var knap nok bevist om hvad der skete, hun mærke noget flyde i hendes mund, det smagt af metal.. var det blod? snart kom den frygtelig smerte, maria vred sig lave skræmmen skrig agtig lyde, der tydelig tiltrak hendes mor. der kom frem fra træren "MARIA!" skreg hun og løb hen til den vriden pige, der lå i græsset og hade det forfærtelig. hendes mor tog om hende, og så hurtig bide mærke på hendes lille piges hals, hun blev bleg i ansigt hendes mor vist had der var ved og ske, hende lille baby var ved at blive til et blod sugen monster, hun ryste fortvivlet på hovede som hun næsten smed maria fra sig, "nej..nej.. min baby.." hun kravle lidt væk fra maria som nu lå stille, hun følt en tørst en meget sær trøst, hun var heller ikke bange mere, ikke nu i vært fald. maria så mod sin mor, de brun øjne så tørstig ud, og det så ikke ud til hun huske hende mor. maria kom vaklene op på ben, og gik mod kvinden. hendes mor ryste bange, hendes lille baby var nu en blod suger og hun kom efter hendes blod. "nej.. bliv væk.. " sag hendes mor som maria kom hende til hende, maria tog hendes mors hånd. hun var så tørstig og kvindes brusen blod lød som flyden vand, det tiltrak hende. et øjeblik stod maria med et fast greb om sin mors hånd som.. kendt hun kvinden.. "m..m..mora?" spurt hun tørt hendes mor så bange på hende og lag sin arme om hende, "lille skat.. jeg så ked af det.." hendes mor fik fiske en dolk frem, hun ville ikke se sin lille pige som en vampyr, men før hun nåde at stikke bed maria hende i halsen, smagen af metal i munden kom igen, og den smagt noget så sødt, hende mor gispe og fik med besvær vrist sig fri af hendes greb og tog sig til halsen, maria sad på knæ med blod på læberne, selv om hun var vampyr hade hendes kinder og læber stadig en svagt rosa skær, marias øjne var mere rolig nu hun var ikke helt så trøstig. hendes mor knytte om dolken, "hvem... er du.." kom det så fra maria, hendes mor line en vis verden var synke helt i grus.. hun hade tåre i øjne der nu løb ned af hendes kinder, "jeg ked af det lille skat.. det for din egen skyld" hendes mor begyndt at gå mod hende med dolken fremme klar til at skær halsen over på hende, maria så bange på hende og kom op og stå og bakke bag ud, hun ryste bange mens hun så på sin mor, tydelig vis hade hun miste sin hukommelse og huske ikke mere kvinden som sin mor, men billede af Selena var dog stadig i hendes hovede. "lad vær.. jeg vil hjem.. hjem til mor.." kom det med en bange stemme fra maria der ikke brød sig om hendes mor stå med en kniv, hun stød på træet selena var i og frøs fast og tur ikke flytte sig.

[Deleted]

Denne forstilling var virkelig fantastisk, hun kunne næsten mærke smerten i moderen og det gjorde hun smilte tilfreds og ondt. Selena sad ganske afslappet og smilte stort til alt dette. Det var ikke unormalt at Selenas ansigt ville være det som Maria ville huske, hun smilte ved at se hvordan hun valgte at spise af sin egen mor. Hun var slet ikke i tvivl om at denne var hjerteskærende, hvis man da ellers havde et hjerte. Intet hun kunne prale af hun havde, faktisk ville hun hellere prale af hun ikke havde et. Da Maria var trængt op i en krog, lod Selena sig dumpe elegant ned ved hendes side, hun smilte ondt til hendes mor og lagde hovedet på skrå.
[blue]"Hvilket hjerteløst væsen vil slå en lille yndig pige ihjel?"[/blue] Spurgte hun så bare, koldt, men med et smil der ville give de fleste myrekryb. Det var ikke pænt at ville slå sin egen datter ihjel. Selvom vampyrer fandt det morsomt at slå alt og alle ihjel, eller den her vampyr gjorde i hvert fald. Og var hendes egne børn ikke ordenlige ville hun nok heller ikke tøve. Men nu skulle hun jo vise sig fra sin moderlige side og virke beskyttende. Roligt løftede hun Maria op til sig.
[blue]"Shyy, moder er lige her. Jeg vil ikke lade den onde kvinde skade dig."[/blue] Hviskede hun blidt og kærligt, ganske manipulerende. Hun knugede barnet kærligt ind til sig og lod de kolde øjne hvile mod kvinden som engang havde været Marias mor.

[Deleted]

Maria fik et minder chok da kvinden dale ned fra træet, hun så på hende der gik heller ikke længe fra kvinden hade tage hende op hun sag "jeg bang mor.." hun kramme sig ind til selena og snøft mens hun bar holdt godt fast i hende, maria mor stoppe mest fordi selenas blik skræmt hende, og hun ville helst ikke se sine dag ende som middag for en vampyr, at hun så lige frem kaldt maria for sit eget barn gnave dybt i hendes hjerte, "Dig.. det dit værk! du tog min baby fra mig! dit hjerte løse bæst!.. " sag hun mens tåre stod ned af hendes kinder, hun ryste dog meget på hånde og hun hade svært ved at hold fast på dolken, hun var virkelig bange for selena "gi mig hende tilbage.. gi mig min baby! dit monster!" skreg hun, som hun løb mod selena med dolken rette til at stikke hende i maven, maria dreje hovde og kunne lige se hendes mor løb mod hende "mor pas på!" hun knug sig ind til hende og lukke øjne da hun ikke tur se hvad der ville ske.

[Deleted]

Selena var stærk, meget stærk og lod blot kvinden komme løbende som hun fik en dolk i maven, hun så ned mod dolken og smilte så ondt op til kvinden.
[blue]"Det der var ikke særlig pænt gjort."[/blue] Kom det så bare koldt fra hende, hun trak dolken ud af sin mave og smed den. Her helede hun rimelig hurtigt da hun jo næsten kun lige havde spist. Så stilte hun Maria ned og gav hende et kys på panden og smilte så kærligt.
[blue]"Bare rolig lille skat, jeg skal nok passe på."[/blue] Hviskede hun, så rettede hun sig op og så på kvinden, hun gik blot helt hen til hende og tog så et meget fast og stramt tag om hendes hals. Blikket som var stift lige ind i kvindens var ondt og koldt, men man kunne også se at hun morede sig.
[blue]"Du har fuldstændig ret i at jeg har gjort dette, hvilket betyder hun er min nu, mit barn! Finder jeg ud af du har gjort hende ondt, tvinger jeg dig til at lide præcis samme skæbne, men fordi, behold dit ulykkelige liv!"[/blue] Hviskede hun vrissende og koldt, så grinte hun og kastede hende væk fra sig. Herefter vendte hun rundt mod sit nye barn og satte sig på hug med åbne arme.

[Deleted]

Maria vine som kvinden kom mod hende, hun knug sig ind til selena og hørt lyden af noget blive stikke igennem kød, hun ryste bange og troede kvinden hade dræbt hendes mor men, hun åbne øjne som selena snakke, hun lod selena sætte hende ned selv om hun ikke gav slip så let igen, hun så på selena der kysse hende på panden og sag hun nok skulle passe på hende, hun smilet et lille sødt smil og så der efter på selena der tog fat om kvindens hals, hun holdt sig for øjene hun ville ikke se vis hendes mor nu gjorde noget grimt, hun hørt heller ikke det hun hviske hun vente med at kigge til hun hørt lyden af kvinden der var hendes mor fald græden til jorden, maria så frem og kigge på selena der nu åbne armen og hun tøv ikke før hun drøne ind i hendes arm, "jeg bang mor.. jeg vil godt hjem nu" hun knuge sig ind til selena, der gik dog et par sekunder før hun spurt "hvor bor vi enlig mor..jeg..jeg kan ikke huske nogte.." hun snøft og gned sig i øjne og så noget så kær ud, hvilke kunne blive til et glimmerne trick til at lokke folk i fælder med, hun snøft og mærke så noget mod sit blege ben, den sort ræv snuse underne til hende, for den kunne lugt hun var for andre, Maria snøft og løft den lille ræv op der slikke hende på næsen, "lia.. haha hvor har du gemt dig" maria smile og så der efter på Selena "må jeg behold hende mor be be? Lia er min bedste ven be om jeg skal nok selv passe hende be be" hun lave stor dådyr øjne og holdt den lille ræv ind til sig.

[Deleted]

Egentlig passede det hende glimrende at det sukkersøde lille barn forblev så uskyldig i sin opførsel, det var helt perfekt! Nu skulle hun bare manipulere hende helt rigtigt til at gøre som hun ville. Et barns uskyld var perfekt i hendes planer! Selena knugede hende ind til sig og smilte kærligt til hende.
[blue]"Vi bor sammen vores familie under bjerget. Dine nye søskende glæder sig til at møde dig. Jeg har på fornemmelsen du bliver min ynglings."[/blue] Hviskede hun blidt og strøg Maria over håret, hun løftede både hende og ræven op. For det var nok bedst hun beholdte dyret, det bandt det uskyldige til hende og gjorde hun holdte fast i noget fra sit tidligere liv. Det var kun en god ting for at få hende til at virke mere troværdig.
[blue]"Selvfølgelig skal Lia da med hjem, hvis hun opfører sig pænt."[/blue] Kom det så meget moderligt fra Selena, hun var glad for hun aldrig selv skulle have rigtige børn, det nægtede hun simpelthen. Det lå ikke til hendes natur, langt fra! Dette barn var specielt og et af hendes mere dybtegående protjekter, så hun skulle have sit eget fine værelse og skræderne, møblemageren og smeden skulle straks igang.
[blue]"Vi skal lære dig ikke at være bange min skat, for vi er de stærkeste væsner som har betrådt jordens overflade. Jeg skal nok lære dig alt hvad jeg ved."[/blue] Sagde hun blidt og begyndte at gå mod deres hjem, det underjordiske rige.

[Deleted]

Maria så på selena da hun løft hende og ræven op, "hun skal nok vær sød det lover jeg" hun smile og så på ræven der krøb ind under hendes kjole, den brød sig stadig ikke om selena. at de boede under bjerge løde spændene men også lidt uhyggelig, at hun hade søskenden lød dejlig syntes hun, at hun sag hun nok blev hendes yngling smile hun stort "jeg elsker dig mor" hun trykke sig blidt ind til selena og følt sig tydelig vis meget mere tryg hos hende, at selena sag de var de stærkeste væsner der hade betråd jorden så hun på hende "er vi? " hun sålidt underne på hende mens hun armen under ræven der var trykke op af hendes bryst kasse, hun kigge ellers bare roligt på selena med de stor dådyr øjne, "du meget smuk mor.. bliver jeg også så smuk en dag?" hun lod de små fingerne blidt rør ved hendes hår, hun var en rigtig mors pige det hade hun altid været og hun gjord altid det hendes mor sag... for det meste altså, i det fjerne kunne man stadig hør maria rigtig mor kalde efter hende, hun trykke sig ind til selena "hvem var dame mor? hvorfor var hun så ked af det?" hun så på selena og forsatte med at nuller ved en tåt af hendes hår.

[Deleted]

Roligt nikkede hun.
[blue]"Bare vent, så skal du se, din indre styrke træner vi så du bliver en af de bedste!"[/blue] Sagde hun stolt over sit valg af offer. At hun sagde hun elskede hende, fik hende blot til at smile, for hun elskede hende jo ikke i den forstand, men det ville ikke være første gang hun løj om sådan noget for at få hvad hun ville. Den lille piges beundring var helt ny, sådan noget havde hun jo ikek prøvet før, det fik hende blot til at grine lidt som de gik mod bjerget og en lille indgang i bjerget skjul bag en stor sten førte dem ind i en labyrint af gange som gik ned af. Der var fakler tændt dernede til at lyse op.
[blue]"Du er allerede en meget smuk ung dame og du bliver kun smukkere med årene min pige."[/blue] Sagde hun blidt og førte totten som hang i hendes venstre side bag hendes øre. Da hun spurgte ind til damen tyssede hun på hende og rystede på hovedet, som om det var et forbudt emne og det ville ikke føre til noget godt at snakke om hende. De var allerede nu igennem en del af labyrinten, fælderne var slået fra da hendes højre hånd kunne dufte det var hende som var på vej. Sammen med en nyforvandlet. Endnu en til samlingen.

[Deleted]

Maria så underne på hende da hun grine men smile bare, selena tænkt nok på et eller andet sjovt? ja det var nok det, hun så på hendes som hendes mor sag hun skulle trænes "hvad skal jeg træne?" spurt hun underne og så på hende som hun tysse på hende da hun hade spurt til damen før, hun sag der for ikke mere for vis hendes mor ikke menet det var noget hun skulle vide var det okay mor vist jo bedste sådan var hendes holdning, hun så på tunlerne og krøb ind til selena hun syntes der virke smukkel og dysterst, selv om der var fakler virke det stadig for mørkt for hende hun lukke øjne og gemt ansigte i selenas hals og tur ikke kigge frem. at selena hade sagt hun ville blive kønner med årne hade gjorde hende glad for vis hun kom til at line selena var hele hendes verden bare komplet, og så behøve hun ikke mere i sin lille verden.

[Deleted]

De gik rimelig længe, eller, Selena gjorde med barnet i sine arme. Labyrinten var stor og hun havde ikke travlt lige nu, det gav hende tid til at forklare barnet om hvad det ville sige at være hendes datter. Roligt gik hun i tunnelerne mens hun tænkte lidt.
[blue]"Vil du ikke gerne være lige så stærk som mor?"[/blue] Spurgte hun med et mildt blik og kærligt smil, hun vidste hvordan man spillede kortene rigtigt for det meste, men hun var ikke altid forberedt, men havde som regel et trick oppe i ærmet hvis tingene gik galt. Da de nåede frem, stod de foran en indgang hvor der faktisk var højt til loftet, der var to smukke vampyrer lavet af bjergets stenmure som lignede de vogtede her. Her kom de ind i en helt lille landsby med en lille borg for enden, som jo egentlig var ret stor, men ikke så stor som den kunne have været. Den var nærmest bygget ind i bjerget.
[blue]"Borgen der, det er vores hjem min pige, og vi bor her som en stor familie og jeg er alles moder, jeg regere her."[/blue] Forklarede hun blidt. Et par vampyrkvinder kom gående, de roste den lille pige og fandt hende helt uimodståelig og bedårende. Med et knips fik Selena dem til at være opmærksomme.
[blue]"Vores nyeste medlem af familien har brug for et skønt værelse. Få møbelmagen til at lave børnemøbler, smeden til at lave en lille prinsessekrone til min prinsesse og skrædderen til at lave klæder og sengeklæder til hendes værelse."[/blue] Beordede hun så, de nejede og den ene bukkede sig ned for så at sætte sig på hug, hun spurgte den lille pige ud om hvilke farver hun kunne lide og hvad hun kunne tænke sig til sit værelse. I borgen var der flere ledige rum uden nogen form for indretning og et af disse blev hende helt eget. Selena smilte tilfreds.

[Deleted]

da selena spurt om ikke hun ville vær lige så stærk som hende åbne hun øjne og så på hende, "jo" sag hun stille og kigge frem og så på de to stor statuer, hun hade stor beunderne øjne, og de blev ikke minder da de tråde ind af døren, hun så på den minder landsby inde i bjerge og så på borgen som hendes mor sag de boede der "bor vi virkelig der!" spurt hun ivrigt og så på borgen, da de to andre vampyr kvinder kom blev hun genert og trykke sig ind til selena og tur næsten ikke se på dem, hun lytte til selena der gav dem en order og hun kunne høre det var mange ting de skulle, hun mærke også hun blev sat ned og kigge på kvinden der sad på hug ved hende og spurt ind til om ting hun gerne ville have på værelset, "øhm.. jeg kan.. godt lig.. at tegne.. og jeg elsker ulve.. og katte.. og lilla, grøn og hvid" sag hun helt genert, op fra halsen på hendes kjole poppe hovede af lia den sort ræv ud "og lia kan godt lige blød ting.. lige som mose" hun smile så de små hug tænder kom frem, ræven snuse lidt til kvinde før den nøs og skjult sig under kjolen igen, Maria kigge på bjeg gulve underne hende, hun hade jo stadig bare tæer og det følt meget hårdt og gå på, ikke som mosse i skoven, hun så på selena og var hurtig henne og hold hende lidt i kjolen bare for at være sikker på hun ikke blev væk.