i fordums tid

[Zeus Cornwall]

Zeus havde sat sig i lysningen, han havde tænkt over den seneste tid, og kiggede på skyerne der drev forbi ham, hans tøj var det normale han gik i, ud over hans torso var dækket af en kortærmet trøje (t-shirt), hans sværd lå ved siden af ham og han kiggede på en sky der sejlede roligt forbi, han havde tænkt sig at fortsætte som smed, men han kunne også tage hans titel tilbage, selvom han ikke vidste om han orkede det.
Han døsede og lukkede øjnene, hans tanker forsvandt, og han faldt i søvn. Solen bagte på Zeus hud, han havde allerede en smule brun hud, selvom det var meget lidt, det kom med solen, da han tit prøvede at få så meget sol som muligt.

[Callisto Sepra Fireocean]

Det var en søgen som nok aldrig ville ende selv længe efter hendes død ville hendes sjæl søge ham, fordi hun savnede ham, savnede den eneste i hendes familie som var tilbage. Hun havde søgt i Nirelia, i bjergene, i Darklia og selv ved havnene havde hun søgt efter ham, men aldrig fundet ham, kun rygter havde hun hørt men aldrig set noget bevis på han var i live, så nu var hun endnu en gang draget til grænse skoven på vej imod bjergene for at søge ham deroppe uden at være sikker på tegn til at finde ham.
Hun red igennem skoven på hendes hingst, klar til kamp med sværdet ved hendes side, sværdet der havde flugt kvinderne i familien sammen med de 2 dolk som var skjult på hendes krop ligesom hendes stav som var gemt væk i hendes brune støvle. Hun havde en tæt mørke grøn trøje på og udenover en brun vest, bukserne var ligeledes lavet af grønt stof så hun kunne skjule sig bedre i skoven. For hun vidste aldrig hvilke skumle typer hun skulle op imod i denne skov så hun måtte være klar til kamp uanset hvor hun befandt sig, for hun ville kæmpe for hendes liv så hun en dag kunne genoprette hendes familie.
De red lige så stille i almindelige skridt og da hesten stoppede for at spise fra en busk nær en lysning, blev hun en smule irriteret og hev i tøjlerne for at få den igang igen og det gjorde der kom et irriteret vrinsk fra den før den forsatte.

[Zeus Cornwall]

Zeus vågnede og over mod lyden, han rejste sig hurtigt op, og trak sværdet, "hvem der?!" han kiggede og så noget af en hest, han stillede sig i forsvars position og kiggede mere nøje efter, han skulle ikke have været faldet i søvn ved grænsen, det var opskriften på problemer.
Hans ører var på stilke og efter et par sekundter var han sikker på at der kun var en rytter, han fokuserede på rytteren og ventede roligt på at rytteren enten forsvandt, eller gjorde et eller andet, Zeus var rimelig sikker på han burde kunne forsvare sig mod en enkel rytter, selvom han helst ikke ville have sat satsningen i første hug.

[Callisto Sepra Fireocean]

Lyden af en stemme fik hende til at rette sig mere i sadlen og kort holdt hesten før hun satte den igang igen imod stemme, dog var hendes ansigt udtryksløs for hun vidste ikke om hun skulle gøre klar til at angribe eller ikke, men nu måtte hun først se hvem det var for det kunne være personen kunne hjælpe hende med at pege hende i retning af noget i bjergene hun ledte efter. Hun lod roligt hesten vandre ud mellem træerne og stoppede lige som hun var kommet ud af den og sad egentlig bare og stirrede lettere overrasket på personen, uden at sige noget. Først kunne hun ikke genkende ham men da hun egentlig kom i tanke om hvem han var kunne hun ikke andet end at stirre, for et sted i hende havde hun måske troet at han var død og borte for længst. Selv havde hun jo også forandre sig en smule, ihvertfald fået et ar på hendes kind efter kampen omkring deres gamle hjem.

[Zeus Cornwall]

Zeus kiggede på rytteren der kom frem i skoven, og han var i et sekundt lam, hans sværd faldt ud af hænderne på ham og han kiggede bare på kvinden, han rystede kort på hoved, og samlede sværdet op, han holdt det stadigt klart, men han var ikke så forsvars orienteret mere, han kiggede bare på kvinden, "hvem, er, du??" han kiggede nysgerrigt på hende, og ventede roligt på svar, han kunne ikke være sikker på at det var Scarlet, men det lignede hende rimelig godt, så godt at Zeus godt kunne forvente at det var hende, han havde selv ikke ændret sig så meget, det var et af minusserne ved at være Draconian, man ældedes langsomt, og for Zeus betød det han var fanget i en ung krop, så ung at mange stadig så ham som en dreng, hvilket han også var i forhold til hans race.

[Callisto Sepra Fireocean]

Hun så stadig undrende på manden på jorden, selv efter han tabte i sværd tydeligvis i overraskelse, dog måtte hun tage sig sammen for hun havde jo drømt om mødet med han flere gange fordi hun savnede hendes bror. Så hun rystede kort på hovedet for at vågne op inden hun lod sig glide ned af hesten så hun bare stod med tøjlerne i hånden. "Kan du ikke genkende mig?"

[/color] spurgte hun roligt men med lavere stemme, for hun var usikker på om han havde mistet hukommelsen for det kune han jo godt have gjort eftersom hun ikke vidste hvad der var sket med ham. Dog lignede hun meget sig selv selvom det ellers altid glade ydre var forsvundet sammen med hendes mere barnlige personlighed. Hun var gået fra at være den fine men livlige adelige kvinde til en mere hårdfør kriger der sikkert heller ikke havde særlig meget blød hud mere efter alle de kampe og andre fysisk arbejde hun var blevet påtvunget for at kunne overleve og søge efter hendes bror.
[/blockquote]

[Zeus Cornwall]

Zeus kiggede på hende og smilede til hende, "selvfølgelig kan jeg huske dig, men du har ændret dig en smule!" han kiggede en smule bebrejdende på hende, og satte sit sværd i skeden igen, han kiggede på hende og overvejede kort, om han skulle gå hen til hende, men efter et sekundt, gik han meget hurtigt hen til hende, og prøvede at kramme hende. Han havde savnet hende så meget, og håbede at hun ikke havde ændret sig for meget, han havde håbet hele sin tilværelse at hun havde overlevet, at han ikke var den eneste der overlevede angrebet, og nu var hun der, han var ligeglad med om det var et trick, han måtte røre hende, og forsikre sig om at det var hende, at hun var kommet tilbage igen, at han ikke havde mistet hende alligevel, han kneb en tåre ud af det ene øje, og snart fulgte der en til, han havde altid haft et svagt punkt når det kom til Scarlet.

[Callisto Sepra Fireocean]

Da han begyndte at smile kunne hun ikke lade være med selv at smile specielt da han sagde han godt kunne huske hende blev hendes smil stort. "Og du har ikke forandret dig særlig meget"

[/color] sagde hun roligt for han lignede jo sig selv mens hun var den som blev ældre dag for dag, uden hun kunne gøre noget ved det, hun havde jo accepteret for længe siden at hun døde først, derfor havde hun hastet med at skulle finde ham hvis de skulle nå at ses inden hun døde.
Da han kom hen til hende slap hun tøjlerne og lagde armene om hans hals i et kram for hun havde sådan savnet ham og kun kunne drømme om at mødes med ham endnu en gang, så nu skyllede både sorgen og glæde over hende så hun kom til at græde fordi hun var så glad over at se ham igen men også det at hun kom til at græde for deres forældre fordi hun ikke før havde tilladt sig at græde for dem fordi hun blev nødt til at være stærk så hun kunne forsætte hendes søgen på hendes bror. "Jeg har sådan savnet dig"[/color] hviskede hun mens tårerene løb ned af hendes kinder. Hvis dette havde været et tricks som nogle havde kastet eller brugt imod hende ville hun være blevet godt gal i skrællen over at blive ydmygdet på den måde.
[/blockquote]

[Zeus Cornwall]

Zeus holdt om hende og strøg hende over håret, "i lige måde!" han holdt om hende en ti sekundter til, hvorefter han holdt hende i arms længde, og kiggede på hende, "hvor har du dog været??" han kiggede på hende og rystede svagt på hoved, det lød nærmest som om han bebrejdede hende, han smilede dog til hende og var ovenud lykkelig for at hun var der, *jeg skal aldrig slippe hende ud af mit syn igen, ikke hvis jeg kan undvære det* han smilede til hende, og tog tøjlerne til hesten, "kom lad os sætte os ned, og få snakket, jeg tror vi begge to er meget nysgerrige efter hvad vi har lavet!" han smilede til hende og gik hen og bandt hesten til en gren, for derefter at gå ind i lysningen og sætte sig ned igen.

[Callisto Sepra Fireocean]

Det føltes nu en gang godt at være i hans favn igen, for hun havde savnet ham og nu var han her foran hende, det føltes næsten som deres gensyn når han havde været til træning eller i kamp sammen med deres far og de ikke havde set hinanden i længere tid. "Jeg kunne spørge dig om det samme, jeg har søgt efter dig nærmest alle vegne"

[/color] sagde hun roligt da han holdt hende ud for sig, selvom hun ikke var helt tilfreds men hun havde jo fået bekræftet at det virkelig var ham så hun var mere end bare tilfreds, hun følte glæde og lykke endnu en gang, noget hun ikke havde følt i så mange år. Hun lod han bare tage hestens tøjler selvom den ikke rendte nogle steder for den var loyal overfor hende og hun var jo haft den hest i mange år selv da de stadig havde et hjem og en familie. Hun gik dog roligt nogle skridt og satte sig ned i lysningen så de kunne få lidt sol samtidig med. "Tror vidst du må starte, for jeg har allerede sagt hvad jeg har lavet"[/color] sagde hun roligt for hun havde jo aldrig lavet andet end at søge efter ham, eller egentlig bare været i kamp men det var mest når man fornærmede eller ydmygdede hende at hun begyndte at kæmpe.
[/blockquote]

[Zeus Cornwall]

Zeus kiggede mærkeligt på hende, "ok, men jeg har stadig spørgsmål!" han kiggede på hende og sukkede, "jeg har ikke lavet ret meget de seneste år, jeg har været smed i Darklia, jeg havde en ide om at vores familie var blevet offer for et politisk spil, og jeg har brugt lang tid på at kunne finde ud af hvor bønnernes våben kunne komme fra, men jeg stolede ikke på nogen så jeg ville selv blive så dygtig at jeg kunne kende håndværket når jeg så det," han kiggede på hende og smilede til hende, "fader blev hidkaldt da den general der skulle med, ikke kunne, og jeg valgte at tage med ham, da vi kom til bjergene, kom vi til en stamme vi troede var venlige, men der gik ikke en halv dag før de overfaldt os, det var aldrig en rigtig kamp, vi var alt for få, og skulle kun have ventet på at en sekundær gruppe ville komme med os, men vi blev overfaldet, og fader brugte sin magi til at sende mig væk, det kostede ham chancen for at forsvare sig!" han tog en dyp indånding og kunne ikke tale mere om det i et træk, han skulle lige have nogle sekundter og samle sig om.

[Callisto Sepra Fireocean]

Hun sad roligt og betragtede ham som han sad og fortalte om hvad der skete og hvad han havde lavet, for hun kunne ikke andet selvom det skar i hendes hjerte at vide hvordan deres far døde men hun var glad for at han havde sendt Zeus væk så ingen af dem var alene. "Det lyder ikke godt, men det hørte jeg da jeg besøgte slottet kort efter borgen blev overfaldet. De fortalte at far var død og du var forsvundet"

[/color] sagde hun roligt for hun var jo strak taget til slottet kort efter overfaldet fordi hun ville finde hendes far og bror så de kunne komme hjem og få styr tingene og få straffet de tjenestefolk, men hun havde jo ikke fundet nogle af dem. "Er nu glad for han gjorde det så du kunne komme tilbage til mig"[/color] sagde hun med et mere roligt smil som hun lagde hånden over på hans arm for hun var ret glad for at han var kommet hjem, og hun havde søgt ham alle vegne og så finder hun ham tilfældigt her i en lysning i skoven hvor han bare havde lagt og dovnet, så det var et helt held at hun endnu en gang ville søge i bjergene efter ham.
[/blockquote]

[Zeus Cornwall]

Zeus nikkede, "ud over at lede efter mig, hvad har du så lavet de seneste år?" han kiggede på sin søster og vidste at hun måtte have lavet noget, der var ikke nogle mennesker der ikke lavede noget, i mere end 4 år, ihvertfald ikke mennesker der ikke levede for evigt, der var jo trods alt vampyrer og udødelige der nogle gange, ikke lavede noget specielt i mange år, men nu var ham og hans søster begge to ikke så langtids levende, selvom han selv regnede med ihvertfald at blive en fem hundrede år gammel, men han var nu ikke helt sikker alligevel.
Hans øjne fokuserede på hans søsters, og han smilede til hende, han havde savnet hende utroligt og han ville ønske hele deres familie var der, "hvad med en sparrings kamp, for gammel tids skyld??" det var ikke kun for at træne hende igen, han havde selv brug for at øve sig, han havde på fornemmelsen, at han var begyndt at blive rusten.

[Callisto Sepra Fireocean]

"Jeg har ledt efter dig, det er det jeg har lavet.. Gjort hvad jeg kunne for at finde oplysninger om dig.. Rejst hen hvor de informationer bragte mig.. jeg havde ikke tid til andet"

[/color] svarede hun ærligt for hun havde jo ikke lavet noget andet end det, eller jo men det var kun for informationernes skyld og intet andet. "Og for at overleve blev jeg dusørjæger for skulle bruge penge"[/color].. Der var jo ikke meget andet at sige til det og det var ikke ligefrem noget som passede til hende for hun var opdraget til at være i et hjem hun skulle passe og ikke rejse rundt, men det havde hun kun gjort for at finde ham.
Hun kom dog til at grine da han spurgte om de skulle tage en sparringskamp "du har ikke forandret dig kære bror." sagde hun med et mindre grin da hun rejste for de kunne jo lige så godt prøve, selvom det var et stykke tid siden hun havde været i slåskamp eller bare trænet.
[/blockquote]

[Zeus Cornwall]

Zeus grinede og kiggede på hende, "våben eller ikke??" han kiggede på hende og smilede, han gik lidt væk fra hende, så der var en 6 meter imellem dem, og tog sværdet ud af bæltet, men holdt det stadig i hånden, hvis hun sagde hænder, ville han smide det til siden, hvis hun valgte våben ville han trække det, og smide skeden til siden, "nej jeg ændrer mig sjældent.", han smilede til hende og grinede, han ventede spændt på hendes svar. Det var lang tid siden han havde trænet med en anden person, han svang stadig sværdet alene, men det var aldrig rigtig det samme, det betød dog ikke at han ikke havde kæmpet mod andre, der var altid nogle i Darklia der var ude på problemer, og overraskende tit var det Zeus der fandt de problemer.