En almindelig dag

[Fahim Zacharis]

Det var stadig tidlig morgen, solen var knap stået op men det var også ens betydning med at tjenestefolkene begyndte at stå op fordi der skulle laves en del ting inden den nye dronningen skulle stå op eller egentlig bare ankomme til spisesalen eller tronsalen alt efter hvad hun gerne ville have, så der allerede liv på slottet selvom folk nærmest gik på liste tæer for ikke at vække andre på slottet.
Fahim var også stået op og havde vasket sig og kommet i tøjet som han begyndte at gå rundt på slottet, for der var nogle ting som skulle laves så han havde en slags værktøjskasse med fordi der var noget nede i køkkenet som skulle laves, men først var han gået hen til hans søsters lille kammer for de havde jo ikke så store kamre, men de var passende i hans størrelse selvom hans søster og ham selv var vokset op med meget større, men det var der jo ikke noget at gøre ved lige nu, deres situation var jo sådan at de skulle skarpe penge sammen til diverse ting og sager hvis de ville skulle op på fode igen. Han bankede roligt på døren og ventede lidt på om hun var klar så de kunne følges ned i køkkenet hvor hendes arbejde sikkert ventede på hende, ellers gav madmor hende sikkert ordre når de lige havde fået noget morgenmad, for Fahim vidste jo godt hvad han skulle lave den første del af dagen ihvertfald, men senere hen vidste han det jo ikke, men der skulle nok dukke et eller andet op. "Søster er du klar?"

[/color] spurgte han en anelse højt efter at han havde banket på.
[/blockquote]

[Terashina Zacharis]

Morgenen var noget af det smukkeste der var og alligevel var nogen tvunget til at bruge denne smukke tid på at arbejde og slide sig selv halvt ihjel. Men dette var hverdagen når man arbejde for andre. I stedet for at sidde på en stor gård og selv regere over tjenestefolk, skulle de arbejde hårdt for den smule de fik ud af det.
Dette var ikke noget som Tera var glad for overhovedet, hun var stadig bange og følte sig ensom i det lille kammer hun havde. Men dette kunne hun ikke fortælle til nogen. Dog stod hun op lige som alle andre med et smil på læben og gjorde sig klar til dagen. Hun hørte godt sin broder banke på men hun var ved at snøre sit koset som det var hun selv havde lavet ud af aflagt læder. Hun åbnede dog døren da hun ikke kunne få det lukket selv. ”Vil du ikke hjælpe mig med at lukke det?” kom det sødt fra hende med et smil som hun stod med ryggen til ham og bare ventede på at han hjalp hende. Hun var iført en hvid laset kjole og nogle lasede sko og kosetet så heller ikke elegant ud, men sammen så det meget godt ud. Hun syede selv deres begges tøj når hun havde penge til nyt stof. ”Og godmorgen forresten” hendes glade stemme kunne varme om hjertet på selv den mest triste i slottet når hun havde en god dag, og i dag var en af de dage hvor hun bare var glad.

[Fahim Zacharis]

Han så roligt på hende da hun åbnede døren men han kunne alligevel ikke lade være med at rulle med øjnene mens han bare smilede af hende. "Altså du burde være klar nu, desuden bør du få hjælp af de andre"

[/color] sagde han roligt som han trådte ind i værelset og satte værktøjskassen ved døren før han lukkede den fordi han ikke regnede med at hun ville have folk så det, specielt fordi hun jo var født adelige og de havde det med at være lidt mere generte end en almindelig tjenestepige eller bondepige for den sags skyld. Selv var han ikke så genert anlagt men han var jo også en mand og dem var der jo forskel på.
Han gik roligt hen til hende og tog i snørende før han rykkede kort men hårdt i dem for at stramme hende ordentligt inden han bandt hende så det ikke gik op i løbet af dagen, men det var jo ikke ligefrem første gang han skulle hjælpe hende med sådan noget her. "Og godmorgen solstråle. Er den lille Kitte glad i dag?"[/color] spurgte han roligt stadig med det glade smil over hans læber, men det var nærmest en selvfølge med ham for han var altid glad, da han jo godt kunne lide tjenestelivet fordi det gav ham lov til at arbejde og bruge hans krop frem for at skulle kommandere med andre og se på de lavede det.
Selv var han nu kun iført en sandfarvet poset trøje og en brun vest sammen med et par brune bukser og ligeledes et par laset sko men det gjorde ham nu heller ikke noget, for det var jo syet af hende og det klædte ham da ret godt alligevel når det kom til stykket og når han manglede noget så gav han jo hende nogle af hans penge til at købe stof så hun kunne lave de ting til ham mens han selv tog sig af det hårdere arbejde.
[/blockquote]

[Terashina Zacharis]

Tera smilede stadig men hun kunne ikke helt holde masken som det var der blev strammet helt til og gav en lille lyd fra sig som om luften blev trykket ud af hende. Hun var jo vant til det men det var ikke hverdag mere det var kun når hun synes hun gerne ville føle sig pæn. Det var nogen gange svært at føle sig pæn når man gik i laset tøj og var beskidt det meste af ens dag.
”Jeg ved det godt, men der var nogen der blev ved med at larme i nat så jeg kunne ikke sove” kom det fra hende med en rolig stemme. Hun havde ikke haft en særlig god natte søvn på det sidste, enten havde hun mareridt ellers kunne hun bare ikke sove. Men hun var ikke urolig hun tog dagen med et smil og ville helst bare gøre sit bedste for det hele skulle være godt.
”Man kan lige så godt se på det lyse af det hele” hun var glad den dag for det var en helt speciel dag for hende. Det var den dag de havde fået deres første arbejde for længe tilbage, så hun var bare glad for de var kommet så langt og stadig havde arbejde som kunne brødføde dem begge.

[Fahim Zacharis]

"Så er der vel nogen som har hygget sig i nat?"

[/color] sagde han lettere drillende i den tro at en af kvinderne nok havde haft besøg af en mand, men det kunne han nu ikke vide, det kunne jo sagtens være noget andet som han ikke lige tænkte over, for der var da ikke mange som var vågen om natten her i Nira som de havde været i deres hjem i Darklia for der herskede jo lidt flere natvæsner.
"Det er også den bedste løsning søster, vi bliver jo nødt til at være her i noget tid endnu"[/color] sagde han roligt som han trådte et skridt fra hende igen så hun kunne klæde sig færdig, så de kunne komme ned og få noget at spise inden alle andre havde spist før dem så der kun ville være rester tilbage. Det var ikke ligefrem noget han ville opleve igen efter den gang de næsten lige var blevet ansat og de var kommet for sent til maden. "Og kan du så lette den yndige lille røv og komme i tøjet så vi kan komme til maden.. jeg er altså sulten"[/color] sagde han roligt med et drillende smil for han kunne jo ikke stå og vente på hende hele dagen fordi han havde arbejde der skulle gøres, men han ville godt lige have noget mad først.
[/blockquote]

[Terashina Zacharis]

Tera skyndte sig meget hurtigt at snøre sine støvler, de havde en lille hæl men ikke så meget. Hun skyndte sig så med sin bror ud af døren og mod køkkenet. Dog havde hun stadig et smil på læben selvom han skyndte på hende.
”Du er bare misundelig på min dejlige krop” grinede hun inden hun kom ned til køkkenet og skyndte sig ind til de andre. De var ikke nogen af de første men heller ikke de sidste så der var stadig meget mad. Det var nu rart ikke at skulle leve af rester igen. Hun smilede som hun satte sig. Det var bare som om hun tog den gode stemning med sig for der gik ikke længe inden folk omkring dem var lige så glade som hun selv var.

[Fahim Zacharis]

Han kom til at grine af hende da hun sagde at han var misundelig "Tror ikke just det vil klæde mig"

[/color] sagde han lidt drillende for det ville da ikke passe til ham at være en slank mand, det så da slet ikke godt ud og han var just ikke feminin på nogen måde. Han fulgte roligt med hende ned i køkkenet og så dem der allerede var stået op og havde skænket til sig selv med resterne fra dagen før men det gjorde nu ikke ham noget, for det smagte nok stadig godt.
Han tog en tallerken og fik hældt op inden han gik ned og satte sig ved siden af hans søster, dog med værktøjet mellem benene så han hurtigt kunne få det med når dagens arbejde skulle begynde. "Stadig ingen ide om hvad du skal lave i dag søs?" spurgte han roligt med det rolige charmende smil som altid var at findes over hans læber, men de skulle jo snakke om et eller andet mens de sad og spiste.
[/blockquote]

[Terashina Zacharis]

Tera spiste meget stille og roligt, som det var hun bare sad der og skabte glæde. Hun var bare en meget glad pige når det kom til stykket, men mest når hun var omkring nogen hun følte hun kunne stole lidt på. Da hendes bror satte sig ved hendes side var hun helt roligt og gjorde plads til ham på den lille bænk. Hun spiste lidt men hun tænkte over hans spørgsmål. Hun vidste egentlig godt hvad hun skulle lave men hun var bare ikke sikker på om hun skulle det fra morgen af.
”Nej, men de sætte mig jo nok i gang med et eller andet, hvad med dig? Hvad skal du lave hele dagen, hr. alt-mulig-mand?” drillede hun som hun huggede et stykke brød mere og begyndte at gumle på det som var hun en sød lille pige. Det var tydeligt når man så hende spise at hun ikke passede ind, men hun kunne bare ikke ændre det, det lå i hendes blod at have etikette.

[Fahim Zacharis]

Det var nok ikke meget de så hinanden i dag, hvilket jo også var grunden til at Fahim var tæt på hende i de øjeblikke hvor de kunne ses og snakke sammen uden at blive hundset rundt med, eller rettere det var vidst mest ham der blev hundset med fordi ting var gået i stykker og skulle laves nu og her og ingen andre havde tid.
"Der er blevet brokket sig over nogle hylder og skabe her i køkkenet så det er vidst det jeg skal gå i gang med først."

[/color] sagde han roligt efter han havde tygget af munden, men det betød også bare at han egentlig havde rigeligt tid til at sidde og spise fordi han alligevel blev nødt til at vente på de fleste var gået så han kunne få plads og lidt mere ro på at ordne de ting, så tjenestepigerne og det andet køkkenpersonale ikke skulle til at rydde op fordi tingene faldt ned eller faldt ud af skabe, eller hvad de nu kunne finde på at gøre.
[/blockquote]

[Terashina Zacharis]

Det var en meget glad Tera som bare lyttede til sin bror. Hun elskede ham over alt på jorden, uden ham ville hun ikke være der den dag. Hun vidste dog godt at han var glad for at være der hvor hun i stedet længdes efter de var frie igen. Ikke at hun hadede det men hun følte sig fanget.
”De er altså også livsfarlige, de hylder” grinede hun lidt. Hun havde selv mange gange været med til at rydde op efter der var noget der var faldet ned. Det var ikke sjovt altid. Hun så på ham meget roligt, men fik pludselig et lidt mere alvorligt blik, dog kiggede hun hurtigt væk igen da hun selv lagde mærke til det. Hun vidste der nok ville ske noget igen, men hun kunne ikke få sig selv til at sige hun var bange for det. Vagterne kunne være nogle rigtige svin når de fik noget af drikke, og i dag var der en som holdt en mindre fest på slottet for vagterne, og hun skulle servere for dem. Der havde før været piger der havde løbet grædende fra sådan noget, men hun fandt sig bare i alt de gjorde og græd først når hun var for sig selv.

[Fahim Zacharis]

Fahim elskede livet som en af de jævne folk, hvilket man kunne have set fra barndommen fordi han hjalp tjenestefolkene og bønderne når der skulle høstes, men han havde jo heller ikke regnet med at han skulle arve andet end titlen fordi deres storebror skulle have arvet godset og de andre skulle blot giftes væk. Derfor følte han sig mere fri når han var fri til at gøre som han havde lyst til og passe et arbejde han kunne lide.
"Det er jo derfor jeg må lave dem, så min lille søster ikke kommer til skade når hun skal sætte ting på dem"

[/color] sagde han drillende og brugte den ene hånd til at pjuske hendes hår en smule selvom hun sikkert havde brugt tid på at ordne det. Han så dog godt hendes alvorlige blik men han regnede med at hun nok skulle sige noget hvis der var noget som virkelig gik hende på, så han ville ikke tvinge hende til at sige det selvom hun kunne fortælle ham alt. Og det med festen havde han godt hørt om, men han vidste også at dette var Nirelia og her var de ikke lige så onde og voldsomme i Nirelia for der skulle nok være nogle som ikke drak for at holde styr på dem der gjorde eller så fik de vidst bare en opsamling senere hen, men det var ikke ligefrem noget han tænkte over. Specielt fordi det jo bare ville give vagterne et dårligt rygte og nogle havde vidst mistet deres stilling også fordi de havde været for voldsomme og sådan nogle typer kunne man ikke lade være i nærheden af dronningen.
[/blockquote]

[Terashina Zacharis]

Tera var skam ikke glad for at blive rodet i håret når hun havde gjort så meget ud af at se pæn ud. Hun prøvede da også at rette det og gøre det pænt igen, men uden en børste var det temmelig svært at få det til at sidde som hun ville have det. Hun kiggede derfor ondt på sin bror men kunne ikke lade være med at smile lidt, hun hadede ham jo ikke, det kunne hun ikke. I stedet spiste hun bare færdigt og rejste sig så for at gå hen og begynde på opvasken, det var jo køkkenpigerne som skulle gøre det. Hun synes dog nok at man selv kunne gøre det efter man havde spist. Men hun sagde ikke noget til det, smilede bare og snakkede med en af de andre piger som var kommet over for at hjælpe hende med at vaske op. Hun smilede til sin bror og da de fleste var gået og der var mere plads i køkkenet gik hun hen til ham.
”Kom, så skal jeg nok vise dig hvad der skal laves” kom det fra hende med en glad of rolig stemme. Hun vidste det jo bedre end ham da hun gik i køkkenet hver dag, og han kun var der når han skulle spise eller som den dag, når han skulle reparere noget. Hun smilede som det var hun viste ham rundt i køkkenet og forklarede ham hvad der skulle laves. Det lød nok af mere end det var men der var en del ting der ikke holdt så godt mere så det skulle justeres for at kunne holde længere.

[Fahim Zacharis]

Fahim var ligeglad om hun blev en smule mobset over at han rodede i hendes hår, for hun måtte jo bare leve med det for han ville ikke stoppe med at gøre det, da han var storebroderen så det var hans ret til at drille hende så meget som han ville. Efter Tera havde rejst sig sad Fahim i noget tid og spiste færdig inden han selv rejste sig for at stille tingene hen, da det jo var kvindernes arbejde at vaske op og gøre rent. Han nåede lige at vende ryggen til de andre før en tjenestepige gik med en bakke med tallerkner og andre beskidte ting, fordi de skulle til vask, men pigen snublede over hendes egne ben hvilket betød hun faldt lige så lang hun var og tingene røg udover det hele, hvilket Fahim først opfangede da et krus trillede nede ved hans fødder, efter han havde stil hans ting på bordet. Han så lidt undrende på kruset inden han gik hen til pigen og hjalp op at stå igen. "Husk at se dig for næste gang"

[/color] sagde han roligt med hans glade og charmende smil hvilket fik pigen til at rødme en smule både af generthed og måske var hun også pinlig berørt.
Hvilket også gjorde han ikke rigtigt hørte efter hans søster lige med det første for hun havde jo ikke ligefrem brug for hjælp. Men han vendte da opmærksomheden imod hans søster igen da den anden pige virkede til at have det nogenlunde for hun gik i knæ igen for at samle de forskellige ting op. Derefter gik han tilbage til hans søster og ventede lidt på hun ville vise ham stederne hvor der skulle laves noget selvom han egentlig godt var klar over hvor, eftersom han havde fået det forklaret af andre men nu kunne han jo høre det fra en af dem som arbejdede nede i køkkenet og kunne forklare ham lige præcist hvad der var galt, ellers havde han nok selv opdaget det for han havde da været her i nogle år efterhånden så han vidste hvor de forskellige ting lå, specielt fordi han jo skulle hjælpe der hvor de havde brug for det så han skulle lave lidt af alt muligt.
Da han mente de var ved at være færdig så han roligt på hans søster. "Smut hellere tilbage til arbejdet, så du ikke forstyrrer mig for der er ting der skal laves"[/color] sagde han roligt med et venligt smil fordi han skulle passe sit arbejde og så ville han helst ikke forstyrres da han jo var en som elskede sit arbejde.
[/blockquote]