Post by Cassandra DeAqua on May 14, 2013 21:17:50 GMT 1
Fulde navn: Cassandra DeAqua
Alder: 1352
Fødselsdag: Ukendt
Race: Havfrue
Tryllestav :
Speciel Race :
Bo Pæl : Koralrevet ude i havet, ikke langt fra Darklia
Job : Spion for dronning Darklia efter at denne skånede hendes liv
Våben: Ingen, Cassandra benytter sin fysiske styrke til at trække sine ofre under vandet og får lange hugtænder som gør det af med dem.
Fortid :
Cassandra kendte til intet andet en havets bund og vandet bløde bølger, de første mange år af sit liv. Hun blev født, langt ude i havet hvor hun levede et stille liv blandt sit folk, og tænkte ikke over hvor maden kom fra, andet end de smagte godt og at de overlevede af det. Men tiden kom, hvor jagten blev videregivet til de yngre generationer, og Cassandra måtte op til havets overflade, og udvise sit talent. Noget hun også i den grad havde, og mange århundreder gik, hvor alt var ved det gamle, og Cassandra endda blev gift. I en alder af 504. Og selvom ægteskabet ikke havde været af kærlighedsmæssige årsager, blev hun stadig ked af det og fortvivlet, da han afgik ved døden, da nogle af fiskerne fik fat i ham og brændte ham ihjel. Tyraniske sataner. Nok var menneskene deres byttedyr, men de var begyndt at blive kæphøje, og da de tog hendes moder, havde vreden og hadet gruet sig fast i hendes grundvold. Dette stod ikke til at ændre, før noget udsædvanligt og frygteligt skete.
Det utænkelige skete. Hun var blevet fanget. Som en anden fisk var hun blevet hevet op på land, mens mændene stod over hende med deres spyd, svær og flammende fakler. De grinede. Grinede håndligt, som hun lå der i nettet og vred sig hvæssende. Hvad bildte de sig ind? Vidste de ikke at havfruer var havet største stræk og bedste krigere. Hvor vovede de.
Men tiden var ind. De havde allerede prikket godt til hende med de lange spyd og forudsagdet rifter og nogle enkelte store sår op af hendes krop, og ilden sved i hendes øjne, selvom faklerne var holdt fra hende med en meters afstand. Men de ville ikke dræbe hende, som sømænd plejede. De fragtede hende med sig i de dårligste forhold, og da de ankom til slottet var Cassandra døden nær. Hun manglede vandet. Hun manglede væsken mod sin krop, og hendes frihed var berøvet. Hun kunne lige så godt lade sig begive ud i skyggerne og forsvinde fra denne verden. Men lige som hun tænkte tanken, følte hun det kolde våde vand mod sin krop, og da hun åbnede øjnene, var hun igen omgivet af iltet og frisk vand. Eller det troede hun, indtil det gik op for hende at hun befandt sig i en tank. En tank fyldt til bristepunktet med koldt vand. Hun lagde hænderne på glasset og så for første gang oprigtigt bange ud. Hun vidste ikke hvor hun var, eller hvad der foregik, men det kunne ikke være godt. Men da kvinden stod foran hende, hvæssede hun vredt og tænderne fandt sin vej frem og øjnene skiftede farve. Ingen skulle tage hende uden kamp. Men kvinden smilede blot af hende med hænderne solidt plantet på hofterne. Hun var Drazila, Darklias dronning, og Cassandra var åbenbart en gave fra nogle sømænd.
Dagene gik, og selvom Cassandra forsøgte at kæmpe sig fik, var der intet at gøre, og hun opgav. Satte sig på bunden og skulede ondt frem for sig. Indtil Drazilla igen dukkede frem, og lovede hende sin frihed. Der måtte være en bagtanke, og Cassandra ventede blot på at der kom et krav for at friheden igen ville finde sin vej til Cassandra. Men intet kom, og hun blev lukket ud i havet. Cassandra svømmede med livets hast, men følte alligevel et bånd til kvinden. Hun vendte tilbage til kajen og løftede sig op, så hun kunne se Drazilla i øjnene. Hun sagde intet, men indtog hver eneste følelse og reaktion hun fik fra dronningen, nikkede en enkelt gang og forsvandt derefter under vandet igen. Cassandra vendte tilbage til havnen nogle uger senere, med nyheder om piraternes planer og gøremål til dronningen. Cassandra stod i gæld til hende, hvor meget hun end hadede det.
Familie:
Fader: Leonardo
Moder: Cedrella – Død, myrdet af sørøvere
Tidligere ægtemand: Victor DeAqua – Død, brændt i den tidlige alder af 523
Udseende :
Kropsbygning: Cassandra er tynd, men med tydelige kvindelige former på sin overkrop, hvilket er gode til at tillokke sig vildfarende mænds opmærksomhed. Fra bæltestedet og ned har hun en lang fiskehale, hvis skæld har en mørk næsten stort farve med et metallisk blåt skær.
Højde: Hendes hale har en længde på 150 cm, mens hun fra overkroppen har en længde på omkring en halv meter (50 cm)
Hårfarve og Hårlængde: Håret har en mørk, næsten mørkegrålig farve, med den samme metalliske skær som halens skæld, men ser mere blødt ud. Det er langt og helt glat. Det er for det meste vådt, hvilket gør at det ser sort ud.
Øjenfarve: Hendes øjne har en lyseblå skinnende farve, som virker meget indtagende og attraktive. Når hun angriber sit bytte, bliver de gullige og skriger næsten af ondskab.
Hudfarve: Cassandra har helt lys, næsten hvid hud, som gør at hun virker meget bleg, når man ser på hendes mørke skæld og mørke hår.
Andet: Cassandra har en forkærlighed for ting af metal, så derfor bære hun en kæde rundt om hvad der ville være hoften, hvor der hænger en gammel jernnøgle, som en sømand havde i sin besiddelse da hun angreb ham. Hun har adskillige smykker, men bære dem ikke altid. Cassandra er for det meste set barbrystet, hvor håret går ned og dækker når hun sidder oppe på en sten.
Personlighed: Cassandra er som en havfrue skal være. Hun elsker sit eget folk, og livet på havets bund. Hun har aldrig kendt til andet. Hun er en snedig skabning, som udnytter sine talenter til fulde, og skyr ingen midler for at nå frem til det hun ønsker sig. Hvilket også var en måde hun fik sig giftet med en af havets bedste havmænd. Ikke af kærlighed, men af ren og skær magtbegær. Cassandra er ikke kendt som en kvinde med store følelsesudbrud, og de eneste der mærker hende kærlige og varme side, er den store kæmpeblæksprutte som lever nær hende, og er hendes kære kæledyr gennem mange årtiger. Cassandra er en koldblodig jæger, som ikke lader sig påvirke af mændenes udseende eller opførsel. Ingen har endnu trukket under hendes skal, og fået hende til at genovereje om hun skulle stoppe nogle af sine drab på mænd. Men landets kvinder, har altid fået hende til at undre sig. Mange af kvinderne er som skråbelige skabninger, som er uskyldigheden selv, mens andre er morderiske krigere. De udnytter deres kvindelige charme, ligesom Cassandra selv. Noget der har fået hende til at genoverveje om de to andre overhovedet er så forskellige som hun tror. Drazilla, Darklias dronning, er det eneste menneske som hun umildbart føre samtaler med, da hun står i gæld til denne.
Svagheder:
- Ild & Sol
-- At blive kødeligt såret
--- Landjorden
---- Følelser
----- Kvinder (landkvindernes forbløffende natur)
Styrker :
- Stærk
-- Snedig
--- Hendes sangstemme
---- Evnen til at skjule sig og overhøre samtaler
----- Uskyldige fremtræden
Dyr: En kæmpeblæksprutte, som hun leger med nede på havet bund. Det er en han og han er omkring 4.5 meter lang.
Alder: 1352
Fødselsdag: Ukendt
Race: Havfrue
Speciel Race :
Bo Pæl : Koralrevet ude i havet, ikke langt fra Darklia
Job : Spion for dronning Darklia efter at denne skånede hendes liv
Våben: Ingen, Cassandra benytter sin fysiske styrke til at trække sine ofre under vandet og får lange hugtænder som gør det af med dem.
Fortid :
Cassandra kendte til intet andet en havets bund og vandet bløde bølger, de første mange år af sit liv. Hun blev født, langt ude i havet hvor hun levede et stille liv blandt sit folk, og tænkte ikke over hvor maden kom fra, andet end de smagte godt og at de overlevede af det. Men tiden kom, hvor jagten blev videregivet til de yngre generationer, og Cassandra måtte op til havets overflade, og udvise sit talent. Noget hun også i den grad havde, og mange århundreder gik, hvor alt var ved det gamle, og Cassandra endda blev gift. I en alder af 504. Og selvom ægteskabet ikke havde været af kærlighedsmæssige årsager, blev hun stadig ked af det og fortvivlet, da han afgik ved døden, da nogle af fiskerne fik fat i ham og brændte ham ihjel. Tyraniske sataner. Nok var menneskene deres byttedyr, men de var begyndt at blive kæphøje, og da de tog hendes moder, havde vreden og hadet gruet sig fast i hendes grundvold. Dette stod ikke til at ændre, før noget udsædvanligt og frygteligt skete.
Det utænkelige skete. Hun var blevet fanget. Som en anden fisk var hun blevet hevet op på land, mens mændene stod over hende med deres spyd, svær og flammende fakler. De grinede. Grinede håndligt, som hun lå der i nettet og vred sig hvæssende. Hvad bildte de sig ind? Vidste de ikke at havfruer var havet største stræk og bedste krigere. Hvor vovede de.
Men tiden var ind. De havde allerede prikket godt til hende med de lange spyd og forudsagdet rifter og nogle enkelte store sår op af hendes krop, og ilden sved i hendes øjne, selvom faklerne var holdt fra hende med en meters afstand. Men de ville ikke dræbe hende, som sømænd plejede. De fragtede hende med sig i de dårligste forhold, og da de ankom til slottet var Cassandra døden nær. Hun manglede vandet. Hun manglede væsken mod sin krop, og hendes frihed var berøvet. Hun kunne lige så godt lade sig begive ud i skyggerne og forsvinde fra denne verden. Men lige som hun tænkte tanken, følte hun det kolde våde vand mod sin krop, og da hun åbnede øjnene, var hun igen omgivet af iltet og frisk vand. Eller det troede hun, indtil det gik op for hende at hun befandt sig i en tank. En tank fyldt til bristepunktet med koldt vand. Hun lagde hænderne på glasset og så for første gang oprigtigt bange ud. Hun vidste ikke hvor hun var, eller hvad der foregik, men det kunne ikke være godt. Men da kvinden stod foran hende, hvæssede hun vredt og tænderne fandt sin vej frem og øjnene skiftede farve. Ingen skulle tage hende uden kamp. Men kvinden smilede blot af hende med hænderne solidt plantet på hofterne. Hun var Drazila, Darklias dronning, og Cassandra var åbenbart en gave fra nogle sømænd.
Dagene gik, og selvom Cassandra forsøgte at kæmpe sig fik, var der intet at gøre, og hun opgav. Satte sig på bunden og skulede ondt frem for sig. Indtil Drazilla igen dukkede frem, og lovede hende sin frihed. Der måtte være en bagtanke, og Cassandra ventede blot på at der kom et krav for at friheden igen ville finde sin vej til Cassandra. Men intet kom, og hun blev lukket ud i havet. Cassandra svømmede med livets hast, men følte alligevel et bånd til kvinden. Hun vendte tilbage til kajen og løftede sig op, så hun kunne se Drazilla i øjnene. Hun sagde intet, men indtog hver eneste følelse og reaktion hun fik fra dronningen, nikkede en enkelt gang og forsvandt derefter under vandet igen. Cassandra vendte tilbage til havnen nogle uger senere, med nyheder om piraternes planer og gøremål til dronningen. Cassandra stod i gæld til hende, hvor meget hun end hadede det.
Familie:
Fader: Leonardo
Moder: Cedrella – Død, myrdet af sørøvere
Tidligere ægtemand: Victor DeAqua – Død, brændt i den tidlige alder af 523
Udseende :
Kropsbygning: Cassandra er tynd, men med tydelige kvindelige former på sin overkrop, hvilket er gode til at tillokke sig vildfarende mænds opmærksomhed. Fra bæltestedet og ned har hun en lang fiskehale, hvis skæld har en mørk næsten stort farve med et metallisk blåt skær.
Højde: Hendes hale har en længde på 150 cm, mens hun fra overkroppen har en længde på omkring en halv meter (50 cm)
Hårfarve og Hårlængde: Håret har en mørk, næsten mørkegrålig farve, med den samme metalliske skær som halens skæld, men ser mere blødt ud. Det er langt og helt glat. Det er for det meste vådt, hvilket gør at det ser sort ud.
Øjenfarve: Hendes øjne har en lyseblå skinnende farve, som virker meget indtagende og attraktive. Når hun angriber sit bytte, bliver de gullige og skriger næsten af ondskab.
Hudfarve: Cassandra har helt lys, næsten hvid hud, som gør at hun virker meget bleg, når man ser på hendes mørke skæld og mørke hår.
Andet: Cassandra har en forkærlighed for ting af metal, så derfor bære hun en kæde rundt om hvad der ville være hoften, hvor der hænger en gammel jernnøgle, som en sømand havde i sin besiddelse da hun angreb ham. Hun har adskillige smykker, men bære dem ikke altid. Cassandra er for det meste set barbrystet, hvor håret går ned og dækker når hun sidder oppe på en sten.
Personlighed: Cassandra er som en havfrue skal være. Hun elsker sit eget folk, og livet på havets bund. Hun har aldrig kendt til andet. Hun er en snedig skabning, som udnytter sine talenter til fulde, og skyr ingen midler for at nå frem til det hun ønsker sig. Hvilket også var en måde hun fik sig giftet med en af havets bedste havmænd. Ikke af kærlighed, men af ren og skær magtbegær. Cassandra er ikke kendt som en kvinde med store følelsesudbrud, og de eneste der mærker hende kærlige og varme side, er den store kæmpeblæksprutte som lever nær hende, og er hendes kære kæledyr gennem mange årtiger. Cassandra er en koldblodig jæger, som ikke lader sig påvirke af mændenes udseende eller opførsel. Ingen har endnu trukket under hendes skal, og fået hende til at genovereje om hun skulle stoppe nogle af sine drab på mænd. Men landets kvinder, har altid fået hende til at undre sig. Mange af kvinderne er som skråbelige skabninger, som er uskyldigheden selv, mens andre er morderiske krigere. De udnytter deres kvindelige charme, ligesom Cassandra selv. Noget der har fået hende til at genoverveje om de to andre overhovedet er så forskellige som hun tror. Drazilla, Darklias dronning, er det eneste menneske som hun umildbart føre samtaler med, da hun står i gæld til denne.
Svagheder:
- Ild & Sol
-- At blive kødeligt såret
--- Landjorden
---- Følelser
----- Kvinder (landkvindernes forbløffende natur)
Styrker :
- Stærk
-- Snedig
--- Hendes sangstemme
---- Evnen til at skjule sig og overhøre samtaler
----- Uskyldige fremtræden
Dyr: En kæmpeblæksprutte, som hun leger med nede på havet bund. Det er en han og han er omkring 4.5 meter lang.