Hente far

[Lily Demonheart]

Sommertid betød at man ikke skulle i skole og man skulle på den årlige tur sammen med forældrene selvom i år skulle mor ikke med fordi, at hun lå syg derhjemme. Det var også grundlaget for at Lily og hendes bror havde være over deres moster samt kusine i dagen, men da Lily og Jack skulle hjem så var det Emma der flugte dem hjem fordi at Ashley skulle på arbejde på kroen.

Under hele turen over imod hospitalet så havde Lily plage Emma omkring hun ikke måtte løbe ind og hente hendes far. Dog, så var Emma ikke særlig glad for det i starten og hun alligevel hørt fra hendes mor, at Mimi havde snakke om at Ash ville havde fri nogenlunde sammentid som tvillingerne skulle være hjemme. Det også derfor det endte med at Emma gav efter for hendes 5 årige yngre kusine og bare tog Jack med over til hytterne hvor han boede sammen med hans søster og forældre.

Da Lily kom ind på hospitalet så kiggede hun med det sammen efter hendes far og da hun ikke lige kunne med det sammen få øje på ham så endte det med at spurgte en af de unge healer om hvor hendes far var henne. Det var ikke første gang Lily var på hospitalet og derfor vidste mange af de ansatte hvem hun var. Men hun endte med at få vide hendes far var oppe på første sal og lige så snart, som hun havde fået det at vide så satte hun i et løb der op. Da hun var kommet op på første sal så kiggede hun ned af gangen og der gik ikke særlige før at hun fik øje på Ash, som kom ud fra en af rummene "Far" råbte hun glad og satte i et løb hen imod ham mens hun havde en af jordens største smil til at spille henover hendes læber. Hun havde i sinde at hoppe op i hendes far's favn i det største kram som hun kunne mester og lige at det havde være rigtig varmt hele dagen så var Lily klædt i en let lys sommerkjole der gik hende til knæene mens hendes lange hår var samle i fletning der løb langs med hendes ryg.

[Ash Demonheart]

At Mimi havde været syg havde ikke bekymret Ash så meget at han ikke kunne arbejde, for han havde fået en lærling til at se til hende ind i mellem , bare for at være på den sikre side at hun ikke fik det være, men det var vidst ikke andet end en almindelig sommer forkølelse som mange fik selvom dette var slutningen på sommeren, og derfor skiftede vejret snart så der var dage hvor det var køligere og det var nok noget af det som Mimi havde opfanget, så han havde efterladt nogle eliksir derhjemme som hun kunne drikke og dermed blive helbredt hurtigere selvom det stadig krævede hvile og en del væske, derfor kom lærlingen ind i mellem og hjalp hende med de ting også.
Udover det kunne Ash gå roligt og passe hans arbejde. Hans vagt var næsten ovre da han gik ud af et rum med en kollega (Jennifer) i hælene fordi de diskuterede nogle af patienterne inde i det rum, dog opfangede hans øre en velkendt stemme der råbte på hendes far så han vendte roligt imod hende med et stort smil på læberne som han satte sig på hug og ventede på den lille skabning sprang ind i hans favn før han rejste sig med hende så hun nærmest sad på hans arm. "Hej Prinsesse.. Kommer du lige for at hente mig i dag?"

[/color] sagde han roligt med det store smil for det var jo kun hyggeligt når hans børn kom og hentede ham på hospitalet, selvom det jo ikke var langt fra hvor de boede så gav hans børn altid ham sådan en glæde. Han ventede lidt på hendes svar som hun sad stadig på hans arm "Men prinsesse kan du ikke smutte hen i børneafdelingen eller vil du med hen til den sidste patient vi lige skal se til inden far har fri"[/color] sagde han roligt for han mente jo selv at hans børn lige så godt kunne lære hvad der kunne ske hvis man gjorde forskellige ting, og dermed ikke lyttede til sine forældre, dog tog han aldrig dem med hen til nogle som var syge fordi han ikke ville have de blev smittet på nogen måde, for det kunne deres små kroppe nok ikke holde til.
[/blockquote]

[Lily Demonheart]

Selv efter at Lily havde lande i hendes fars favn så holdet hun sine arme omkring hans hals mens han løftede hende op og til hans spørgsmål omkring hun var kommet for at hente ham så nikkede hun stor smilende inden at hun så hen på kvinden, som havde snakke med Ash "Hej" hvorefter at Lily igen så hen på hendes far der også var superman efter Lily's mening. Jennifer smile blot venligt til Lily "Hej Lily." Hilste hun roligt og et eller andet sted så glæde det hende at se hvad for en glæde Ash's børn bagte ham - ikke fordi at hun håbet på at det var hende, som han havde fået børn med udover Mark. Nej lige på det område så var det eneste som Jennifer ønske af Ash var at han ville guide Mark sådan at deres søn ikke røg ud i alt for mange problemer og især ikke, da Mark minde en del omkring hans far på vise områder når det kom til stykket.

Lily krammet sig indtil Ash en enkle gang da han spurgte om hun ville med ham eller hen på børneafdelingen. "Med dig far" Hun blikke et par extra gange og når hun gjorde det så vidste hun at hun pleje altid at få hendes vijle. Jennifer nikket enkle gang til Ash, som afsked da det virke til at efter han havde set til den sidste patinent så ville han tage hjem og Jennifer vidste at der ikke var nogen grund til at to healer til patienten, hvilke var derfor hun gik over imod en af de andre stuer for at se til dem, som lå derinde.

[Ash Demonheart]

Ash så bare smilende på hans lille prinsesse for han elskede jo hans børn over alt på jorden, en glæde og kærlighed han for 10 år siden ikke ville have kendt til fordi han jo bare forlod kvinderne når han havde fået hvad han ville, men nu havde han jo fundet en kvinde som kunne styre ham og havde gjort ham til familie far i stedet for at rende fra kvinde til kvinde når han ikke begravede sig i arbejde, selv de meget travle overarbejdstimer var der skåret ned på så han kunne være hjemme ved hans familie ind i mellem, selvom han stadig havde tilkalde vagter.
Da hun sagde hun ville med ham kunne han ikke lade være med at komme med en kærlig latter for hun var nu kær når hun sådan gjorde sig til for at få hendes vilje, så det var jo svært at sige nej til det ansigt. "Så må du jo det"

[/color] sagde han roligt med et varmt smil imod den lille pige inden han vendte sig rundt og så på Jennifer "Vi 2 skal vidst have snakket på et tidspunkt"[/color] sagde han roligt inden han nikkede til farvel, for han mente børnene burde kende til deres ældre bror, men han skulle jo snakke med Mimi først. Ligesom han jo egentlig gerne ville være der for hans ældste søn, men nu var de små vidst også ved at være så store at de burde få det at vide, men han vidste ikke om Jennifer forstod at det med at de skulle have snakket på et tidspunkt omkring noget der var privat ikke handlede om patienter eller arbejde, men det måtte jo komme når han havde snakket med Mimi først, så det blev først når hun følte sig mere rask.
Efter Jennifer var gået gik han roligt imod de smås afdeling for han havde en ung knægt med en dårlig fod som han lige skulle se til inden han ville slutte hans vagt for i dag, for hans afsløre var sådan set kommet, hvilket var Jennifer som skulle tage over efter ham så han kunne komme hjem til familien. "Skal vi gå over og se til børnene i dag?"[/color] spurgte han roligt til hans datter som de gik, for hun var jo med ind i mellem derover så hun kunne bringe smil på de andre børns læber, selvom nogle af dem havde fået lov at tage hjem og en enkelt var død siden de sidst var der ovre, men hun behøvede jo ikke at vide den ene var død.
Han gik roligt ind på stuen hvor han satte den lille pige ned efter de var kommet ind, for man kunne straks høre nogle børn som var glade for at se hende. Så han lod hende løbe hen til dem hvis hun ville, mens han selv gik hen til en seng der lå nede i den anden ende, hvor en knægt lå med foden højt fordi han var kommet til skade og lige nu ventede de på han ville hele ordentligt så det var kun lige for at se hvordan det gik, men sidst var det gået fremad så der ville ikke gå mere end en dag eller 2 mere før han ville komme hjem.
[/blockquote]

[Lily Demonheart]

Lige hvad Ash havde hentyde til med hans ord omkring at han og Jennifer skulle havde en snak på et tidspunkt vidste Jennifer ikke med sikkerhed selvom hun ikke regne med at det handle omkring arbejde. "Ja det skal vi" svare hun roligt inden at hun forsatte hendes vagt og overlod Ash alene sammen med hans datter.

Det passe Lily helt fint at hun fik hendes vijle og kom med hendes far selvom hans stuegang ikke helt var over. Lily kunne ikke lade vær med at komme med en lille latter "Jaaaa" Det var næsten ikke til at tage fejl med hendes måde at svare på at hun elske når hun var med sin far over ved børnene og lige hvad for en af patinterne det var inden på børneafdelingen, som han mangler at se til endnu havde Lily ingen ide omkring. Det bedste hun vidste ved at være derhenne sammen med hendes far var når hun fik lov til at hjælpe med at dele medicen ud og fordi at det var ikke lige altid at børnene ville tage deres elksir når de voksene. Dog, så lykkes det næsten altid Lily at få overtalt børnene til at drikke alligevel og den bedste måde hun vidste var at fortælle dem omkring hendes fars mad. Nej hendes far kunne ikke lave mad og det smagte altid bedst når det var mors mad.

Da de kom ind på stuen og Ash havde sat hende ned så skyndte hun sig hen til de børn, som havde hilst på hende. Hun gav sig til at snakke og lege med de andre børn mens hun blot vente på at hendes far skulle sige, at de skulle hjem til mor og Jack.

[Ash Demonheart]

Efter Ash havde sat hans datter ned og hun var løbet hen til de andre børn, gik han roligt ned til den unge knægt som nok ikke var mere end 10-11 år og havde en dårlig fod efter en ulykke, men snart ville han kunne løbe og lege igen selvom han ikke var helt glad fordi han stadig var bekymret, men Ash var optimistisk som han gik hen til drengen og fjernede forbindingerne, men foden var en smule blå men det havde nu fortæret sig en del. "Den ser bedre ud i dag.. Så er der kun 2 gange mere med medicinen og så skulle du være klar igen, selvom den skal have noget hvile så ikke noget med at hjælpe med høsten i år.. Gør du det så kan du ikke løbe rundt og må tilbringe vinteren her"

[/color] sagde han roligt med et venligt smil imod den unge knægt der virkede til at få et mere glad udtryk i ansigtet fordi han snart kunne løbe og lege igen selvom der skulle hvile til, men det blev svært når de egentlig manglede hans arbejdskræft med høsten, men hvis han ikke lyttede kunne han risikere at gøre så han aldrig kunne bruge foden igen.
Ash tog en lille nål frem men så roligt på drengens om han stod ved hans fødder. "Vrik med tæerne"[/color] sagde han roligt og drengen gjorde som der blev sagt og vrikkede meget svagt med tæerne men ikke helt godt nok efter Ash hoved dog nikkede han bare med et smil. "Sig hvis du kan føle noget"[/color] sagde han roligt inden han prikkede til drengen med nålen, først i den ene tå og drengen gjorde et ryk hvilket han også gjorde ved de efterfølgende tæer, hvilket gjorde at Ash vidste at drengen kunne mærke noget fordi han skar ansigt selvom han ikke sagde noget. "Godt i det mindste har du følelse i den, så skal bevægeligheden nok komme igen"[/color] sagde han roligt med et tilfreds smil for han skulle bare have noget hvile og noget mere eliksir så ville han snart være god som ny. Ash pakkede nålen væk igen og tog en mindre flaske op som han stillede ved det lille bord ved siden af sengen, "Du kender rutinen inden aftensmaden"[/color] sagde han roligt før han forlod drengen igen for at hente hans lille pige så de kunne komme hjem til deres syge mor og se hvordan hun havde det for var det bare forkølelse ville hun allerede være lidt frisk
"Kom så prinsesse så skal vi hjem til mor"[/color] sagde han roligt som han gik hen til den mindre børnefolk der havde samlet sig omkring hans datter, hvilket jo kun var et sødt og sjovt syn fordi hun var så populær uden at være særlig gammel, men han regnede jo med hun nok skulle blive en skønhed som sin mor og mostre, derfor måtte han nok være mere over hende når hun blev større, men lige nu var det kun godt hun havde mange forskellige venner.
[/blockquote]

[Lily Demonheart]

Lige hvad der gik igennem på hovedet på hendes far af tanker omkring hvordan hun ville blive når hun blev ældre vidste Lily intet omkring og da Ash kom hen børnefolken med de ord så sagde Lily farvel til dem, som hun havde leget med inden at hun lade hendes hånd i hendes far for at følge med ham hjem. På vejen over til deres hytte sprugte Lily nysgerrig "Far ?" starte hun ud med at spørge rigtig sødt hvorefter, at hun kort vinke til nogen af dem, som hilste på Ash og hende "Hvor er det vi skal hen i år ?" Hun var rigtig meget nysgerrig efter at finde ud af hvor det var de skulle rejse hen dette år.

Derhjemme havde Mimi passe hendes seng hele dagen for at prøve at blive rask igen, da hun kunne tage med hendes familie på deres årlige tur hvilke nok mest var en mindre ferie de tog på og de havde gjort de sidste 3 år for, at komme lidt væk fra alt sammen. Men da Emma havde kommet hjem med Jack så forklare Emma hvorfor Lily ikke var med hende hjem og da Mimi hørte forklaringen så kunne hun ikke lade vær med at smile fordi at hun vidste hvor meget hendes små engle elske at hente deres far selvom det nok mest var Lily der gjorde det, da Jack mindre lidt mere omkring en mors dreng og det gjorde Mimi slet intet når det kom til stykket. Den lærling, som Ash havde haft sendt over for at tjekke op på hvordan Mimi havde det og det havde lykkes Mimi til at overtale lærlingen til at skære grønsagerne ud til suppen - grunden til Mimi havde gjort det var fordi at hun ikke ønske at smitte de små. Men da Ashley skulle havde lukkevagten på kroen, så gjorde det at Emma spiste med sammen Demonheart familien og det var langt fra første gang det var sådan. Det var også derfor Mimi sad i sofa'en under hendes dynen, som hun havde trukket godt op om sig fordi, at hun følte at hun frøst rigtig meget selvom sandheden var at hun var brande varm, hvis man mærke på hende. Dog, så nægte Mimi pure at lade de små se hvor syg hun egentlig var og hun små hostede da også ind imellem selvom hun forsøgt at opholde sit normale smil. Men hun sad og så på hvordan Emma lege sammen med Jake mens de alle sammen vente blot at Ash og Lily skulle komme hjem sådan at de kunne spise aftensmad, da suppen var færdig.

[Ash Demonheart]

Ash så bare smilende på hans datter, for han elskede sine små guld klumper, hvilket jo også var grunden til han omtalte dem som prinsen og prinsessen når han talte om sin familie. "Ja?"

[/color] sagde han roligt da hun begyndte med at sige hans navn. "Det skal du ikke vide min pige, det er en overraskelse"[/color] sagde han med latter i stemmen før han bukkede sig ned og samlede hans lille pige op i favnen for det gik meget hurtigere når han havde hende i favnen for hendes små korte ben var jo ikke ligefrem hurtige.
Han gik roligt over til huset de havde fået tildelt selvom det til tider kunne virke meget småt, men der var jo de værelser som de havde brug for, så de kunne ikke klage over noget som helst. Da han kom ind i huset med pigen på favnen som han satte på gulvet igen så hun kunne løbe hen og lege med Emma. "Goddag Emma og hej min prins"[/color] sagde han roligt som han så hen på Emma og Jake og nikkede med et smil for det var jo kun godt at de legede sammen og nu kunne Lily lege med dem inden de skulle spise. Han gik roligt hen til hans syge kone og bukkede sig ned over hende. "Hvordan har min patient det?"[/color] spurgte han roligt før han kyssede hende på panden men efter kysset lagde han en hånd på hendes pande for at mærke hvor varm hun egentlig var, og hans smil forsvandt en smule som om han var en smule utilfreds. Han satte sig ved siden af hende i sofaen "Det er godt vi skal have suppe i aften, og så skal du altså have en eliksir inden jeg smider dig i seng så du kan blive rask min smukke"[/color] sagde han roligt for der var ikke noget at tale om på det punkt, nok var det stadig varmt og et sommervejr men de måtte jo få suppe fordi det havde en mere lindrende effekt på syge personer. Men hun skulle jo også gerne være frisk til når de skulle ud og rejse og bare have lidt familie tid sammen.
[/blockquote]

[Lily Demonheart]

Da Ash ikke ville fortælle hvor de skulle hen så var det lige før, at Lily satte sig ned på stedet for at surmule ligesom hun altid gjorde når hun ikke fik sin vijle og dog, så skete det ikke denne gang, da Ash løfte hende op "Jamen far..." kom det i en bedende tone fra hende mens han gik hjem af med hende på hans arm og hendes små arme omkring hans hals. Inders inden så vidste Lily godt at det ikke lige altid gik efter hendes hoved og dog, så stoppe det aldrig hende i at forsøge tingene til at gøre det alligevel.

Men lige så snart, som de var kommet hjem til de andre så havde Lily glemt omkring at det ikke havde lykkes hende at finde ud af hvor de skulle rejse hen. Efter at Ash havde sat hende ned så skyndte hun sig til sin kusine og bror for at være med til at lege "Hej far" "Goddag Ash" Kom det henholdvis fra Emma og Jake inden at de forsatte deres leg sammen med Lily der havde tilsluttede sig dem.

Mimi havde for længe siden lært at tyde de forskellige slags smil og det var derfor hun kunne se på ham, at han ikke var tilfreds da han mærke hende på panden. "Kunne havde det bedre" nåede hun lige at sige inden at hun fik et mindre hoste anfald, hvilke hun forsøgt at få under kontrol så hurtigt som muligt og hun skjulte hendes hosteri bagved hendes ene arm, som havde løfte op. Da Ash gjorde tegn til at sætte sig ned i sofaen ved siden af hende, så valgte hun at trække sine ben helt op til sig sammen med dynen inden at hun lade hendes arme om dem for, at holde dem der. Men da Ash nævnte at hun skulle ha en eliksir så kunne hun slet ikke lade vær med at skær ansigt meget kort, da hun virkelig ikke bryd sig om at skulle det og det hellere ikke ligefrem nogen nyhed for Ash, at hans konne ikke gjorde det fordi, at hun havde forsøgt så vidt som muligt igennem de sidste 10 år at komme udenom at drikke de eliksirer, som han havde givet hende selvom hun godt var klar over at de blot var til for at hjælpe hende. "Der er så kedeligt at være uden dig" det bevist at hun undlod at kommentere på det eliksiren og blot hentyde til sengen, hvilke var noget som hun gjorde for at virke lidt mere frisker end hun i virkeligheden var. Dog, så var det en ting, som hun aldrig rigtig tænke over at hun gjorde.

Mimi rykket hendes opmærksomhed fra Ash og hen på hendes børn der var i fuld gang med at lege med deres kusine "Emma, hvorfor tager du ikke de små med om i urtehavnen og finder nogen jordbær til dressert inden at der skal dækkes bord?" Mimi behøves knap nok at nævne orderne jordbær og dressert før at begge tvillinger var oppe på deres ben. Emma nikket smilende og rejste sig selv inden at hun tog en af hver af tvillingernes hændre i sin egne før at de forsvandt ud af døren for, at finde nogen jordbær. Det var stadig underligt synes Mimi at den søster, som hun havde troede hun havde mistede dengang hun var en lille pige rent faktisk var en kvinde, som hun havde være venner med i flere år og alle de nyheder med forsvundet familie medlemmer der var dukket op igen virke til tider uvirkelig hvis man spurgte Mimi. Børnene havde ikke lukket døren helt da de var smuttede ud af den, hvilke var derfor man kunne hører deres glade stemmer svagt, hvis man lyttede efter dem.

[Ash Demonheart]

Ash var en meget stædig mand, det var også derfor når han først havde sagt nej så var det nej og man skulle ikke forsøge flere gange for så kunne han blive vred og man røg i skammekrogen eller blev bedt om at gå udenfor eftersom man ikke skulle diskutere med ham, så kunne man også risikere at man ikke fik noget at spise, selvom han havde mistanke om at Mimi nok gav dem noget i smug i stedet men det gjorde bare han kunne smile af det, en af dem skulle jo være den hårde selvom Mimi nu også kunne være det hvis hun var rigtig sur.
At hun sagde hun kunne have det bedre, gik han også ud fra men som altid havde han det jo med at give hende en dag eller 2 uden eliksir, nogen gange mere men når børnene glæde sig til den rejse så var det jo synd at aflyse den fordi mor var syg, det ville jo bare bringe skuffelse i de smås øjne. Desuden så ville han jo gerne have en rask kone i stedet for en der var tvunget til at blive inde i huset fordi hun ikke kunne bevæge sig særlig meget uden at få et hoste anfald. "Det ved jeg min kære.. Men børnene glæder sig til rejsen, så du skal tidlig i seng så du kan være frisk når vi skal op"

[/color] sagde han roligt før han lagde hånden imod hendes pande igen, for hun var utrolig varm så hun burde gå i seng nu, men suppe ville være godt for hende, så hun havde noget at styrke sig på.
Han så over på børnene som de blev sendt afsted, inden han selv rejste sig for bordet skulle dækkes og suppen skulle laves selvom han godt kunne se lærlingen havde været i gang, for han regnede med at Mimi var for svag til at gøre det. Han tog roligt en eliksir i sin taske og stillede den på bordet foran hende, en lille rød flaske med noget helende til så hun ikke ville hoste om natten eller næsten dag, så hun skulle bare bruge noget hvile men det fik hun jo i nat og på turen hen til det sted de skulle i år. "Bare rolig jeg har udviklet den så den smager af skovbær med en lidt bittersmag men den er der, så det skulle gerne smage bedre"[/color] sagde han roligt med et roligt smil for han vidste godt at eliksir ikke smagte godt, men han kunne jo ikke fjerne visse elementer, men han kunne da forsøge at proppe nogle nye i så smagen ikke var så dårlig igen, men det var medicin så det skulle jo smage dårligt for at skræmme folk fra at blive syge eller udsætte dem selv for ting der kunne gøre dem syge. Han rejste sig og gik hen til døren hvor han hængte hans taske med eliksirer og andre healer ting, så den altid var lige i nærheden hvis han fik brug for den. Hvorfor han gik tilbage til hende og stod bag sofaen og kyssede hende på hovedbunden "desuden har vi noget vi skal snakke om når vi er alene og du er frisk, ikke før"[/color] sagde han roligt for der var visse ting de skulle snakke omkring fremtiden men det måtte vente til hun var rask igen og når de egentlig havde fået deres mindre ferie overstået for den skulle bruges på at hygge sig med hinanden og ikke med at snakke om alvorlige ting. Efter han havde kysset hendes hovedbund gik han roligt ind på badeværelset hvor han lod døren stå åben, men han ville lige friskes lidt op før aftensmaden så han vaskede bare hans ansigt.
[/blockquote]

[Mimi "Mariposas" Demonheart]

Det at Ash kunne være en meget stædig mand var ikke nogen nyhed for Mimi og selv kunne hun også være det, hvilke var nogen tenders, som hun havde set deres børn også havde fået efter deres forældre - Noget, som fik Mimi til at frygte lidt for fremtiden og især med Lily, da hun allerede nu virke til at være lige så stædig, som Ash. Men de gange, hvor han havde haft sendt de små i seng uden noget at spise så havde Mimi da søge for at helt sulten kom de ikke i seng og selvom hun var enig med Ash omkring, at børnene havde gjort noget forkert, så kunne hun ikke få sig selv til at stå ved den staf. Noget der ikke var så underlig igen hvis man tænke på hvorfor nogen forhold Mimi havde vokse op under og hvis man kendte til dem, så gav det god mening angående hvorfor hun gik så meget op i børns velbefinde, som hun gjorde.

Det ved jeg godt at de gør og hvis det er at jeg ikke når at blive frisk igen. Så skulle du måske bare tage afsted med dem. Det ville være en skam at tage deres ferie fra dem bare fordi at jeg er syg" kom det roligt fra hende og det var til at hører på hende, at hun havde overvejede det en del hvilke hun også havde gjort igennem hele dagen. "Du kunne måske korte turen af med et par dage og komme hurtigere hjem igen" Nej Mimi havde virkelig sin tvivl på hvorvidt hun nåede at blive rask inden at ferien skulle stå.

Da han nævnte det med at han havde udvikle en skovbær smag istedefor den bitter smag så kunne hun ikke lade vær med at smile lidt mildt for det var kun en forbedring og dog, så vidste hun godt at han ikke kunne fjerne vise ting fra eliksirerne "Det lyder godt smukke" smile hun inden at hun række hen efter den lille flaske og dog, så drak hun ikke den med det sammen fordi at hun havde det med ind imellem at blive så træt når hun fik eliksir. Men hun blev bare siddende med flasken i den ene hånd og så på ham, som rejste sig for at komme hen på hans taske, hvor den normal stod når han var hjemme.

Hans ord omkring de skulle snakke om et eller andet fik hende til at se forvirret på ham og dog, så kommentere hun ikke på det før at han kom ud fra badeværelset igen "Hvad er det for noget, som vi skal ha snakke om ?" spurgte hun underne og med en undertone i hendes stemmelege der sagde at hun ikke havde tænki sig at lade ham slippe så let før at han havde fortalt hvad det var som de skulle snakke om.

[Ash Demonheart]

"ikke tale om min skønne.. Du skal med, så du har bare med at drikke den eliksir"

[/color] sagde han roligt dog med en mere alvorlig mine for han ville have hende med, om de så skulle udsætte rejsen i nogle dage på grund af hendes stædighed, med ikke at ville drikke eliksiren, det kunne hun jo godt når det drejede sig om en tur med børnene, eller sådan så han det, for han vidste hun ikke brød sig om hans eliksir men det skete jo meget få gange hun skulle drikke den, eller rettere at han tvang hende til at drikke den. "Jeg forkorter ikke rejsen, hvis du ikke drikker så udsætter vi den til du er rask"[/color] sagde han roligt for hun havde bare med at drikke den, og så måtte han jo spille på hendes samvittighed for at få hende til at gøre det.
Han rejste sig for at sætte tasken på plads inden han ville ud og friskes lidt op med at få noget vand i hovedet så han kunne virke frisk nok til at holde sig vågen i løbet af aftenen og tilbringe tid med hans familie, og så delen med han skulle være klar hvis de pludselig bankede på døren fordi der var sket noget meget alvorligt der krævede flere healers opmærksomhed, så rejsen med familien var den tid hvor han kunne slappe mest af og bare lade arbejde være arbejde og fritid være fritid i stedet for de så tit blev blandet sammen.
Da han kom ud igen så han roligt mod hende med et håndklæde i hånden som han havde brugt til at tørre hans hår og ansigt med så han ikke dryppede over det hele. "Jeg har nogle foreslag til fremtiden som jeg godt vil have vi snakker om"[/color] sagde han roligt inden han gik ind på badeværelset igen for at lægge håndklædet inden han kom ud i stuen igen. Han så roligt på hende inden han så hen på døren ud hvor de smås latter kunne høres fordi de samlede jordbær og virkede til at lege lidt, selvom han havde lidt mistanke om de faktisk gik og spiste af dem, men han gad ikke gå ud og kigge for de kunne jo bare hygge sig.
[/blockquote]