Where are you?

[Deleted]

Der var gået meget lang tid siden at han havde opsøgt Kilia sidst, han havde næsten givet op at finde hende, for hendes duft forsvandt hele tiden for ham. Derfor havde han besluttet at tage hjem igen, til sin flok og sige hej til sin søster, måske endda tage hende lidt med ud på eventyr. Roligt luntede han afsted, han var ret nem at se da den hvide pels lyste op uanset hvordan vejret var, om det var nat eller dag. Som han nu gik her i den sene aftentime, nød han at det var blevet lidt køligere her til aften og så var det bare generalt køligere i bjergene. Ude i krattet gik han lidt rundt og snuste efter noget vand og han fandt frem til en bæk hvor han begyndte at drikke med den lange tunge sluprende det kølige bjergvand i sig med fryd. Herefter lagde han sig i en lysning og sukkede lidt i kroppen, han var lidt træt efter en lang dags rejse og manglede at hvile lidt inden han tog videre. Elias lod et dovent blik glide op mod himlen hvor månen næsten var fuld, den var virkelig smuk og lyste alting op. Han var ret nem at se.

[Draknie Dragoens]

det var en dejlig kølig aften og rejse på, kilia var glad for hun var valgt og tage af sted netop den dag for så var der ikke for varmt eller for koldt. turen fra slotte til bjerge hade tage sin tid, hun hade en læder sæk over rygge så den hang fast under armen som en rygsæk, i de var en smule skift tøj, lidt mad og ellers en kniv, noget reb og andet småt til den overlevels tur hun var på. ind til vider var tuden gået fint hun var dog ikke nået helt til det punkt i bjergen hun ville men hun hade valgt at slog lejer for nogle timer siden, enlig kun en 1 km var lysning som Elias lå og hvile sig. hun hade savne den pelset ulv, det var enlig længe siden hun hade set den. hun hade ind i mellem svært ved at huske hvordan hun enlig blev venner med en ulv som den, for ja alle sag ulve var farlig og alt det der men den hvid ulv hade ikke gjordt hende ondt, den hade altid bare vær der for hende. hendes eneste ven uden for slaverne i de steder hun hadevær slave. hun hade brun læder bukser på, god slid stærke bukser, et par mørke brun flad læder sko hvor hun hade barre tær i, og en sort top på. hun hade fået bygge sig et skjul af gamle stykker grene som lå omkring og dække det til med jord, blad, mose og kviset, det var bygge som et skrå tag og som en mand kunne ligge under, på et leje af mos hun hade fundt. hendes aftens mad ja det hade været en hare hun hade fandt med en simple fælde, men hun var stadig sulten og var fået hen til bækken længer fra Elias hvor hun hade fanget en fisk men den fik hun ikke og nyde længe, man ville nok hade regne med en bjørn ville komme og prøve at angrib for at få fisken men så heldig var kilia ikke, efter som det ikke var offenlig kendt kilia var dronnings faster. jagte slave handelerne stadig, og hvad var chancen for de ikke dukke op. kilia hade næsten ikke nået og reager før hun blev skubbet for over med ansigt nedi vandt, hvor hun fik vand i næse og mund. mændene hev hende op efter at have bundt hendes hænder, "nææ ser man det.. flygt igen kilia.. ?" spurt mand som var den der nok hade fangt hende mest gennem tiden, kilia så på ham "ah du kender mig kan ikke lade vær.. men.. må jeg råd dig til og slippe mig løs.. jeg har lært ny trick du ikke vil bryd dig om." sag kilia rolig som manden hev hende op og stå. kilia puste det lange lys hår væk fra det ene øjne der lyst rødt i vred, manden lo bar men det blev snart afløst af en grum lyd. kilia hade brugt sin magik og forvandt sin hænder til skælde øgle ligen finger med klør og let brække de tynde reb der holdt hende, og nud sad de skarbe negle i hans mave, kilia trak dem roligt ud, og så på manden der holdt sig for maven. "jeg kan godt forvandle mig helt... men.. masser jeg nok bare" hun smile med et stort grin og skarbe tænder kom frem bag hendes læber, mænden bakke før de næsten løb skrigen væk, kilia lo en smule og lod hånden blive normale igen og øjne blev baby blå og hun sikke "nå.. tilbage til at fang den fisk" mumle hun og strakt sig.

[Deleted]

Elias lå godt og døsede lidt hen, der var dejlig fredfyldt, indtil han hørte skrig, det fik hans øre til at hæve sig og hovedet løftede han i et fast ryk som han så lidt rundt og spejdede efter lyden. Han så noget løbe væk og lugten af blod var rimelig kraftig, dette ville han undersøge, tænk hvis nogen af hans egne havde været i fare. Desuden trak nysgerrigheden helt ind i pelsen på ham, han måtte da lige se hvad der var sket! Roligt rejste han den lidt dovne ulveskikkelse, han var træt, det ville være en løgn ikke at indrømme det. Men i det han kom op og tog en dyb indånding, følte han en velkendt duft komme igennem luften og han reagerede hurtigt. Det var lige før han slet ikke nåede at tænke tanken, før hans ben styrtede afsted under ham. Den smukke hvide pels blafrede i den fart han havde mod en venkendt duft. Kilia! Da han kom frem ved hende, så han hende med det samme, på den anden side af bækken, men det var han da ligeglad med. Som en lille hvalp stormede han hen over vandet og lige ind i hende for at slikke hende i ansigtet og vise han havde savnet hende! Hun var faktisk den eneste faste ven han havde haft ude for flokken og det gjorde hun faktisk betød ret meget for ham og var en stor del af hans liv.

[Draknie Dragoens]

kilia stod i sin egen verden, hun var enlig lige begyndt på at prøve at fange en fisk igen. inden kort noget hvidt skimte hendes øjne, og før hun viste af det mærke noget ramme hende som en rambuk der sendt hende lige ned i græsset, og snart følt hun en tunge slikke hende ivrigt. hun nåde slet ikke at tænke eller noget hun var helt i chok men fik kast den hvid ulv af sig, og hurtig komme op på alle 4 og så på ham med rød øjne, der gik et par sekunder til et minutte før øjne igen skift til baby blå og hun så på den velkendt hvid ulv som var nok den eneste ven hun hade for uden de slaver hun hade bo med hos de forskellig herre hun hade haft, "er det dig dreng?" hun så lidt på ulve før hun kravle over til ham og satte sig på røven og kigge på ham, det var så længe siden hun hade set den forvokse pelsboldt. hun så på ham og forsigtig lidt som første gang hun skulle klappe ham ført hun hånden ned fra halsen og op bag øret. hun fik da helt tår i øjne for de hade virkelig vær adskilt længe, hun endt med at hiv den pelse ulv ind til sig i et kram mens hun nusse kinden mod hans hals "hvor har du vær henne jeg har ledt efter dig så længe" sag hun stille ind mod hans pels hals og nød at hold den blød pels ind til sig.

[Deleted]

At han blev kastet af gjorde ham intet, han vidste godt at hun måtte være på vagt, han var godt klar over hvad der var sket med det som havde løbet sin vej. Og han tænkte de selv havde været ude om det, Kilia gjorde ingen ondt med mindre de så det komme. Men at han havde mestret mere af sig selv var han jo ikke klar over. Dog imponeret over den kraft hun havde skubbet ham væk med, han havde trillet rundt i græsset og så rejst sig i en flydende bevægelse. Han stod bare roligt og logrede med sin hale, han var så glad for at se hende og det gjorde ham intet at hun lige skulle se det an. Da hun spurgte om det var ham, hoppede han lidt med forbenene for at vise at det var ham. Kort drejede han rundt om sig selv af lykke og satte sig så som hun havde sat sig. Det var helt rart at blive nusset sådan igen, han knurrede kælent og nussede hovedet lidt op af hende som puttede sig ind i hendes favn som hun krammede ham. Egentlig havde Elias aldrig været forelsket eller set en kvinde på den måde, det havde han nok været for meget sammen med sin søster til at gøre. Og så havde det intet sagt ham endnu, han nød blot at have kvindelige venner og mærke den kærlighed de kunne vise. Der var jo intet som det.
*Jeg kunne heller ikke finde dig.....* Tænkte han lidt sørgmodigt, men nu var de jo sammen igen og der ville gå tid før han ville forsvinde fra hendes side igen.

[Draknie Dragoens]

Kilia nød virkelig at have sin pels ven igen, han hade virkelig altid vær der for hende når hun var flygte og det var ham der hade lært hende så meget om jagt og overlevelse. hun nød hans kælen brummen og hans nussen mod hende, det var som at finde den helt særlig ting man bare hade mangle i lang tid, nu følt hun virkelig hun kunne vær rigtig glad. hun kramme ham lidt tid før hun slap ham lidt igen og hev ham ud for and sig og så på de stor øjne hun nusse ham lidt bag øret "der sket så meget siden sidst vi sås... jeg ikke slave mere.. faktisk.. er jeg af kongelig blod.. hehe.." hun klappe ham på hovede og lo lidt før hun rejset sig og børst sig en smule af, og så på ham "nå jeg stadig sulten og jeg gider ikke sove på tom mave.. nå.. vil du hjælpe med lidt fiskeri eller du måske for træt... hmm" hun smile drillen hun elske og drille ham, og det endt altid med de lave minder konkunrancer om hvem fange mest eller kom først hen til et bestemt sted.

[Deleted]

De rare ulveøjne stirrede lige ind i hendes og et glimt af overraskelse gled hen i dem, han puffede sin snude ind mod hendes hage og pev lidt. Hvad ville det betyde for deres forhold at hun var kongelig? Og hvad lavede hun overhovedet i bjergene hvis hun hørte til på et slot? Elias var helt klart dødforvirret og det kunne ses. Dog forsvandt det hele lidt da hun snakkede om mad, han havde haft spist, men han kunne da sagtens hjælpe hende. Og hendes drillen fik ham til at le indeni. NOget der spejlede sig i hans øjne.
*Nej hvor har du været savnet.* Tænkte han og fulgte med ned til vandet. Her trådte han ud og stod stille i et stykke tid indtil fiskene havde vendt sig til at han stod der. Så begyndte han ellers at hapse ned efter dem, og han fik hurtigt fat i en, men den sprællede for meget til hans træthed kunne holde ordenligt fast og den skyndte sig at svømme for livet. Han lagde ørene ned og så utilfreds ud. Så luntede han ind på land igen og satte sig bare og kiggede på hende. Nu gad han ikke mere, han var for træt og dermed utålmodig.

[Draknie Dragoens]

Kilia så på ham som han pev "bare rolig dreng bare fordi jeg nød til at opfør som en adelig kan vi stadig vær venner.. her ud behøver jeg jo ikke opfør mig som en snoppe stiv nakke.. " hun nusse ham bag øren og gik med til vandethvor hun satte sig på hug, og kigge på ham fisk ind til han fik en der var en tand for vild hun lo af ham som han satte sig i græsset og tydelig vis ikke gad mere "haha nåå var fisken ond ved dig" sag hun drillen og kravle hen og nusse næsen mod hans "stakkels dig" hun gav ham et kys på næsen før hun kravle tilbage og begyndt ellers med hurtig bevægelser at grib efter fisk men det så nu komisk ud, for de smutte rundt for hendes bar finger og hun vælte flere gang ned i vandet så hun var til sidste så våd som fisken, hun fik dog enlig fat i en fin en og kom op og stå og ryste noget af vandet af sig, nu frøs hun enlig for hun var driv våd, "uh så det tilbage til lejerne.. skal du med?" hun så på ham og kunne mærke læder stramme til fordi det var vådt og det klemt rundt omkring på hendes krop og ja det kunne se fristene ud for normale mennesker men nu var hun heldig den eneste der var der var ham og han var jo en ulv.

[Deleted]

Det hjalp på ham og gjorde ham mere tryg at hun sagde som hun gjorde, han vidste virkelig ikke hvad han skulle gøre hvis hans eneste ven uden for flokken forsvandt fra ham. Derfor havde han jo også ledt som en gal efter hende, men hendes duft havde været forsvundet fra ham og der var gået mange mange uger siden de sidst havde set hinanden. At hun sådan kyssede ham på snuden gjorde han logrede lidt og lod til at være mindre fornærmet over fisken slap væk. Dog fik han også et godt indvendigt grin af hendes måde at forsøge sig på, han studerede hende og rystede lidt på hovedet. Han slikkede sig kort om munden, ikke af nogen speciel grund, det var lidt ligesom når mennesker fugtede deres læber. Da hun kom op og var drivvåd, vidste han godt at de fleste mænd ville have begæret hendes krop, men han så hende jo nærmere som en ven og nød at have hende som sin ven. Dog ville det være en løgn at sige han ikke fandt hende smuk og tiltrækkende, det var bare intet han bed mærke i. Hendes spørgsmål om han ville med, blev besvaret ved at han småbjæffede og hoppede rundt om hende, løb lidt frem og tilbage og hoppede mere igen. Så kunne han også holde hende varm her oppe i bjergene, for uanset hvilken årstid det var, var der altid lige det køligere, specielt når man var våd og en god vind lige kom og trak igennem marv og ben.

[Draknie Dragoens]

kilia så på ham og lo bare af ham som han hoppe rundt "okay okay du tager med hehe fjolle dyr" hun smile og så ud i mørket mod sin lejer plads oppe ved klipperne oppe af bjerget, "hvem kommer først" han smile og satte ellers i løbe i sprint mod sin lejere, hun skulle dog op af en stejle stil men kilia valgt og kravle op af klipperne i steden for at tage stigen, hun forvent dog han var komme først der op men hun skulle prøve, hun måtte dog have fisken i munden, og rå fisk smagt ikke godt. hun endt med enlig at kravle op på kanten af klippen og så på sin lejre få meter fra hende, hun pust og kom op på alle 4 og lod fisken land under hende før hun spytte lidt "fy for den da.. ad!" hun ryst sig og kom op og stå og gik hen og tog fisken og skar den op og fjerne først ind voldene og der efter smed dem væk og putte så fisken på en pind og satte den skråt hen over bålet og begyndt ellers at smide tøjet til hun stod i kun trusser og lag tøje på nogle sten så det kunne tør og fandt en top frem og tog den på og satte sig ellers ved bålet for at få varmen igen.