hvor er broen?

[Neimi Silvertung]

Det var tidlig forår og sneen var ved at smelte væk så floden bruste en del som den altid gjorde når den ekstra sne fra bjergene var ved at smelte og denne gang var ikke anderledes. Floden larmede men det tog den lille skikkelse sig ikke af som hun vandrede langs vandet på Nirelias side for at finde et sted hvor hun kunne krydse den, dog var det ret svært fordi floden var så vild og der var ikke rigtigt nogen broer i syne. Neimi havde den slidte kappe godt om sig som hun vandrede med slidte sko, dog havde hun efterhånden lært at vænne sig til det selvom det var ret koldt som en vampyrs hud, så det gjorde hende ikke så meget selvom hun nu fortrak at sidde foran noget varm ild men det her gik også for så kunne hun se selvom som igen var begyndt at skinne oppe mellem skyerne.

[haze]

haze hadet det varmt som ræv han gik oppe på henget og så sig lidt til sideren han hadet ikke haft lyst til af gåre noget som helst modet var blivet taget fra ham og hans hjeren var som et dyrs og han viste ikke hvad der ville ske med ham han var ked af det var gået sårn som det var gået men han kunne ikkke skrue tiden til bage men det kunne han jo ikke sår krafti var hans magie ikke den store skikles kom nærmer og nærmer neimi men hvad var det for en lugt var hun nu også en der ville skade ham han trak øren helt til bage og og snyset til vinden for af få færden af henden beder men han var lige glad nu

[Neimi Silvertung]

Neimi gik stadig langs floden men endte med at sætte sig ned på en ret kold sten for der var bare ingen bro i nærheden så hun nærmest opgav, så hun sad lidt og surmulede inden hun rejste sig for at vende tilbage til grænsekroen, der i nærheden vidste hun da at hun kunne komme over på Darklias side så hun kunne finde et eller andet mad eller tage hen til en af dem hun kendte for at lokkke noget mad ud af dem. Hun trak kappen tættere om sig mens hun overvejede hvem hun skulle besøge, måske crystal eller vampyren valentin for ved dem kunne hun sikkert godt lokke noget mad ud af, vampyren var nem nok for han ville jo bare have blod til gengæld.

[haze]

haze fuldte stade efter nemimi og endte da også forand henden han lage øren heldt til bage ikke for de han ville and gribe en pige som henden lige nu men hans øre lå helt til bage i frykt men lagsomt gik han hen til Nemimi han over vajet ikke en gang af komme af sted med de tin han had værte ud sadt for han viste ikke om han ville venne sig til bage folk så ham jo bar som et dyr han viste ikke hvad han lavet her men her måtte vær mad ÅÅ mad det var lang tid siden han hadet foget det han kunne jo bar tage hen til anno men han viste ikke ragtit om han skulle det hun hadet sagt var sårne for ham selv om hun ikke mente det sår var det han sukket lige sår stille med et ind plandet piv han lage sig helt sammen for and Neimi

[Neimi Silvertung]

Neimi vandrede lidt i sine egne tanker som mest handlede om mad, der bare fik hendes mave til at knurre så hun måtte ligge hånden på den. Der gik noget tid inden hun følte det som om hun blev nedstirret så hun begyndte at se sig rundt for at finde ud af om der vandre i nærheden, der gik da heller ikke længe før hun opdagede en anden ensom skikkelse der vandrede rundt udover denne var på vej hen mod hende, så hun stoppede lidt op og betragtede skikkelsen uden et ord dog heller ikke på en fjendtlig måde eftersom hun aldrig angreb folk medmindre de angreb først selvfølgelig.

[haze]

haze viste ikke vem hun var men hun var vist fatti han lage øren helt til bage og krøp sig mere sammen da hun gik nærmer på ham han knorte lidt til af statte med men han hold da op da han viste ikke hvad hun ville men han var også lige glad de triste øjen så ned mod en vand pyt han over vajet af skifte til bage til et menske men han turdet ikke det skulle ikke ske det sammen som før sår han for bliv en ræv han sukket svagt over sig selv for han viste godt af han var usel lige nu men han hadet jo heller ikke nolge der holdt af ham for den han var han var ked af det på den ene måde og den anden sår var han pisse lige glad med hvad folk syntes han sukket svagt og lage øren lidt op igen

[Neimi Silvertung]

Nemo blev roligt stående og betragtede den der stod og stirrede på hende men gik ikke nærmere fordi hun ikke gad at blande sig i andres liv når de ikke selv kom til hende. Hun så lidt på tingen inden hun igen begyndte at gå mod kroen for dyr fangede ikke rigtigt hendes interesse for det meste havde hun jo bare lyst til at slå dem ihjel hvorfor vidste hun ikke men hun var ikke særlig glad for dyr medmindre de var sådan alt store væsner der var magiske for så var de meget interessante, så det vækkede hendes nysgerrighed.