En ny ven måske ??

[Ranja Garcia]

Ranja lyttede og nikkede til hans ord. ”Kender til dels følelsen! Jeg strejfer selv meget omkring, selvom jeg godt at lide at være det samme sted i meget lang tid af gangen. Afhænger meget af hvem der er der og hvorfor jeg er der. Så snart nogen tvinger mig til at være et sted i længere tid af gangen, bliver jeg restløs.” forklarede hun kort med et skuldertræk.
Spørgsmålet kom pludseligt, men Ranja tog det helt roligt og smilede bare til ham. Hun var altid meget spontan og elskede at få nye venner over det hele. Det var hendes natur at være social, og det var med alt og alle mere eller mindre. Dertil virkede Haze rigtig flink.
Ranja fulgte hans blik og grinede så lidt. ”Jo tak, gerne.” svarede hun med hovedet på skrå og et drillende smil på læben. Generelt havde hun et ballademager udtryk i sit ansigt, selvom hun også fremstod meget venlig og flink. Hvilket hun tilfældigvis også var. Ranja fulgte roligt efter ham ind i butikken og begyndte nysgerrigt at se sig omkring.

[Tom Cilvan Klims]

haze kikket på Ranaja og smilte stille og rolige mens han holdte øje med Ranja hun Virkde meget glad gik han om bag hinden og gav hinden et æble og smilte rolige ( det er et Tivolie æble vis du kan hukse hvordan de ser ud ) haze bed lidt i sit det var godt klistredet han nikket tak til manden og gik rolige ud med hinden igen for at gå ned til parken og fadt sig en træ hvor han lænte sig op af den haze kikket undersøgen på mod Ranja hans blik var varmt og smiret hun var nu rat sød men han vidste også der var meget dyr over hinden men det gjord ham nu ikke så meget stille nød han det rolige " har du enlige noget fammile ??" svaret han rolige mens haze kikket ned mod æblet og så der kom lidt kulde på det gjord ham nu ikke så meget for det var et skønt vær lige nu han ælskede de her æble agtit ting der var både sund ting i og usund ting i han grinte dog lidt da noget af bolsje masse sad fast i hans hage

[haze]

haze kikket på Ranaja og smilte stille og rolige mens han holdte øje med Ranja hun Virkde meget glad gik han om bag hinden og gav hinden et æble og smilte rolige ( det er et Tivolie æble vis du kan hukse hvordan de ser ud ) haze bed lidt i sit det var godt klistredet han nikket tak til manden og gik rolige ud med hinden igen for at gå ned til parken og fadt sig en træ hvor han lænte sig op af den haze kikket undersøgen på mod Ranja hans blik var varmt og smiret hun var nu rat sød men han vidste også der var meget dyr over hinden men det gjord ham nu ikke så meget stille nød han det rolige " har du enlige noget fammile ??" svaret han rolige mens haze kikket ned mod æblet og så der kom lidt kulde på det gjord ham nu ikke så meget for det var et skønt vær lige nu det var længe siden han hadet gjort det her han sukket rolige igen og ventede på hindens svar

[Ranja Garcia]

Ranja tog stille og roligt imod æblet og drejede det lidt rundt i sin hånd, mens hun holdte hovedet lidt på skrå. Det var mange år siden hun sidst havde fået sådan et, og ærligt, havde hun også glemt hvordan de smagte. Så da hun bed i det og lod sødmen ramme hende, blev hendes smil lidt større. Selv Ranja var nogle gange til søde sager. Ranja fulgte stille og roligt med Haze rundt, som tydeligt viste hvor han var, mens Ranja gik og betragtede alt de gik forbi som var det noget helt nyt. Jo, hun havde været her før, hun var født og opvokset i Nirelia, men det var så lang tid siden at hun ikke rigtig kunne huske mere af det. Hun stoppede dog op, da Haze gjorde sit holdt og hun kiggede nysgerrigt på ham med hovedet let på skrå.
”Jep.” svarede hun roligt, og undrede sig kort over hvorfor Haze ønskede at vide hvorfor hun havde en familie.. Måske var det bare en samtalestarter eller fordi han var nysgerrig. Ranja kunne ikke rigtig bestemme sig, men hun tog det ikke ilde op. ”Mine forældre og lillesøster bor her i Nirelia, mens min storebror og jeg bor sammen i Grænselandet” viderefortalte hun og tog derefter en bid af sit æble. Da hun havde tygget færdig, kiggede hun spørgende op på Haze. ”Bor din familie også her?” spurgte hun roligt.

[haze]

Haze kikket lidt da hun spurte om hans fammile og så vente han hovdet mod en blomst der stade være der " jeg har ikke noget fammile jeg ved ikke en gang hvem jeg virklige er jeg ved kun at mine forælder efter lod mig og måtte klare mig selv i mange år ind til den ældste Doringe tog mig af mig og satte mig som vagt her jeg har været zills ridder en gang for mange år siden da jeg var ført bag lyset og ikke kunde komme frem til hvem jeg virklige var og nu sider jeg her mere ved jeg ikke jeg hjælper der hvor jeg kan og forventer ikke noget tilgængel for det " svaret han rolige mens han svinget lidt med det sidste stykke æble haze var lidt væk lige nu hvordan skulde han ellers forholde sig sådan rolige satte han sig ned ved siden af Renja og kørte en hånd over hindens kind " du skal være glad for det du har og ikke tænke så meget over det " han smilte varmt og Charmeren til hinden mens han gav Renja sin kappe på så hun kunde holde varmen inden i sig

[Ranja Garcia]

Ranja lyttede roligt og nikkede engang imellem. Hun ved ikke hvorfor hun umildbart gik ud fra at han havde en familie. Måske fordi det bare faldte hende ind. Men hun sukkede lidt og satte en tot hår om bag øret. ”Det lyder til at du har været meget igennem” sagde hun roligt og sendte ham et skævt smil. Han så ud til at have fundet sin vej tilbage igen, men stadig havde han oplevet meget i sit liv, og det lød til at noget af det havde taget hårdt på ham.
Ranja blev lidt forskrækket over at han aede hende på kinden, men hun flyttede sig ikke. Hun smilede bare roligt og kiggede lidt frem for sig. ”Er jeg også.. Jeg tror bare der er mere i vente for mig. Måske langt mere end jeg reelt er klar til.[/b]” Svarede hun roligt og lod sine tanker drive lidt tilbage til den store gård fyldt med liv og glade dage. Gården hvor Sam og hans familie boede. Hun havde ikke kendt ham særlig længe, men tanken om ham fik alligevel et smil frem på hendes læber. Ranja frøs ikke ligefrem, men hun flyttede alligevel ikke kappen. Hun var meget varmblodigt, men der var blevet godt koldt udenfor alligevel.

[haze]

Haze smilte lidt og kikket rundt og så på tingen om kring sig " grunde til folk kender mig er nok forde jeg har været rundt om kræng de betraker mig som en helt men jeg syntes ikke selv jeg er jeg har ikke gjort noget sådan særliget jeg har væet oppe og slås med Zille og hindes datter da mig og hinde en gang var sammen inden hun bliv ond sindet " svart han stille for at fortælle vider han tog sig lidt på armen arne brandet lidt han hadet også prøvet at være slave og befidet sig selv og de ander men det var en anden historie stille tog han en kniv op og kikket rolige på den " de har skabt et våben som næsten ikke har følser tilbage " svaret han så lige så stille og kaste kniven hen mod et træ den ramte stille smilte han igen til Renja dog med et mildt og venliget smil " vis folk ville sige de har haft et dårlige liv skulde de prøve at være mig " kom det stille fra ham men stade med et smil på læben der skulde meget til at gøre ham sur det var faktise rat at møde en som gad og lytte til ham i stede for alt det der andet fins hvor de så sagde han var deres ven men så vente ham rykken i stede for det kunde han ikke bruge til noget særliget

[Ranja Garcia]

Ranja lyttede roligt til hvad han sagde og smilede. Hun forstod dog ikke helt hvorfor han rødmede. Der var da intet forkert i at være vagt og rejse rundt i landet? Det var da ganske normalt, var det ikke? Hun kendte i hvert fald alt til hvor bange hun nogle gange var for at blive fastlåst det samme sted. Det faldte slet ikke ind at det kunne være det faktum at hun var sød eller sjov eller begge dele som kunne bringe det frem hos ham. ”Jo, det vil jeg da gerne. Jeg har ikke så meget at give mig til i øjeblikket, alligevel.” svarede hun med den glade aura.
Ranja fulgte hans blik på æblerne med bolsjemasse over. Hun havde aldrig prøvet det før, da hun ikke ligefrem havde fået vanvittig meget slik som barn, men da han tilbød, nikkede hun alligevel. ”Man skal jo prøve noget nyt.” grinede hun. Nu var Ranja ikke ligefrem et helt normalt menneske. Hun var heller ikke almindelig formskifter. Hun var en lycan, født med denne evne og havde alle dage kunne bruge den. Den var selvfølgelig blevet bedre med årerne, men hun var lige så meget ulv som hun var menneske. Men det kunne han naturligvis ikke vide noget om. Hun fulgte roligt med ham ind i butikken og lod alle de nye indtryk ramme hende.

[haze]

haze kikket rolige på hinden mens han bestilte tå æbler med sukker på han gav den ene til Ranja stille gav haze hinden et kys på kinden og smilte mens han hadet den anden æble i sin hånd han var selv ulv han kunde enlige godt lide hinden lidt rolige gik han ud af butikken mens han kikket rundt på alle mulige mennesker " der godt mange i byen i dag syntes jeg flere ind der Plejer " haze gik et skridt ned han smilte varmt til Ranja og lidt Charmne det ville være rat vis han bare kunde falde til ro og slappe helt af i noget tid stille og rolige kikket han rundt og så på hinden igen hun var nu meget sød og så også sød ud " hvor mange steder har du været her i verden " tænkte han lidt over mens han tænkte over sit andet spørgsmål hazes øre bliv lagt lidt ned hun kunden blive en fin mage for ham men han måtte vente og se lidt hvordan dagen ville gå det var ellers et smuk vær til at være ude i syntes haze han tog hetten ned fra sin kappe og nød sol strålerne

[Ranja Garcia]

Ranja tog roligt imod æblet, og blev kun lidt overrasket over kysset på kinden. Hun havde ikke liget set det komme, men hun var ikke ligefrem det mest tilbageholdende man kunne finde i en person. Så det gjorde hende intet. Hun smilede blot til ham, inden hun tog et bid af æblet og gik med ud af butikken igen. Hun trak lidt på skulderen. "Jeg kommer her ikke så tit.. men måske.. der ser ud til at være mange mennesker ude." svarede hun og kiggede lidt nysgerrigt rundt. Hun kom der jo ærlig talt ikke særlig tit.
Hun vendte fokus tilbage på Haze igen og smilede. "Oh, jeg har været noget nært alle steder i landet. Holdte mig mest i Grænselandet, men kommer mere og mere til Nirelia nu." besvarede hun hans spørgsmål. Hun var en strejfer, og den del var hun meget klar over, men hun var ved at slå farten ned. I hvert fald lidt. Og tiden måtte vise om det blev mere og mere, nu hun havde et sted at være.

[haze]

Haze smilte det lød lige som ham selv han tog sig let i nakken " jeg selv der fra jeg kom fra en børnehjem og var strafer i lang tid ind til jeg faldt for en pige men så heller ville noget andet som jeg ikke kunde give hinden den gang " han rømdet lidt og tog sig i nakken " og så kom jeg så til Darklia men og så tilbage som salve og så der efter kringer her " han peget mod byen mens han satte sig og kikket rolige mod byen han husket allede gammel Doringer han vidste faktis ikke hvor gammel han selv var i de mange p år her hadet han glemt det " skønt det minder mig om jeg kan ikke huske hvor gammel jeg selv er " han grite hved den tanke mens han slog sig på læben haze hadet været få opsadt på at Beskytte det rolige Smilte han til bage mod Ranja hun var nu en meget smuk Lycan stile kikket han på sit æble men tav " men jeg savner nu lidt fammile en gang i mellem " han smilte svagt

[Ranja Garcia]

Ranja lyttede roligt og smilede. "Jeg kommer fra Nirelia.. Fra en lille bondefamilie, hvor min far ønskede at gifte mig væk til nabogårdens ældste søn.. Jeg stak af." sagde hun roligt. Hun havde ingen problemer med sin fortid. Nok savnede hun sin søster og forældre, men hun havde i det mindste sin storebror med sig. Det ændrede en del for hende. "Derefter blev jeg jæger, og det er jeg så stadig.."
At han ikke kunne huske hvor gammel han var, forstod hun ikke lige. Der kunne være mange årsager til hvorfor det forholdte sig sådan, men hun kunne jo heller ikke svare på hvor gammel han var. Ranja smilede roligt til ham og lidt fortrøstningsfuld. "Du skal nok få en familie.. Det kommer når du finder den rigtige." svarede hun ham roligt, og klappede ham kort på skulderen, inden hun tog en bid af sit æble.

[haze]

haze kikket op mod hinden og smilte blidt " jeg takker men ind til vider har jeg ikke været så heldig med hvad kvinder ind går " sagde han med et stille og smil og puffet lidt til Ranja og kikket Rolige rundt hvad skulde han lave hvad kunden han lave lige nu stille kikket han rundt " jeg svor at beskytte den her by med liv der er gode folk her og jeg ville ikke lade det onde tage over nok siger de der er fred men jeg er sikker på der noget støre på vej " svaret han næsten Knogerne stille kynttet han sin næve lidt for at tage noget af verden væk " zill er ikke til at stole på " han rejste sig stille op og begynte at gå stille igen " jeg har set de ting hun kan gøre " rolige kikket han væk og ryste hovdet let " unskylde nogle gang kommer min vrede i vejen " han sukket og tog sig let til hovdet og mærket blodte pumpe rund i sig han vidste de ikke kunde gøre noget hved det " men det vel bare om at nyde freden så længe den er her

[Ranja Garcia]

Ranja smilede roligt "bare gi' det tid.." svarede hun ganske roligt, og puffede venskabeligt tilbage. Hun var ikke ligefrem uvant med at puffe rundt med folk. Det var faktisk meget afslappende for hende, og hun følte sig mere tilpas i det. Det var nok hvad man ville kalde et lidt drenget miljø.
Ranja hørte lidt blandet rundt omkring, men hun var ikke god til det med at blande sig i politik og hvem der bekrigede hvem. Faktisk foretrak hun at holde sig fra det og ikke blande sig ind i det. måske en ret egoistisk måde at være på, men det var sådan hun forholdte sig fri. hun lyttede roligt til hans ord, og lod sig ikke påvirke af hans pludselige vrede. eller pludselig og pludselig. den var ret forståelig. Hun rejste sig og fulgte roligt med. "Hvis man har noget at være vred over det, er det også godt at få det ud.. Men nyd freden mens den er her! Og tag ikke sorgerne på forskud."