Post by Cornelia Waters on Jun 7, 2013 18:36:56 GMT 1
Fulde navn: Cornelia Waters
Alder : 28
Fødselsdag : 8 Maj
Race:Dræber
Bo Pæl : Grænselandet bjergene
Job: Præstinde i Nirelia (Undercover), Rebel
Våben:
Et et-hånds sværd, skaftet pyntet med guld.
Små knive gemt i sko og handsker.
Gift nåle.
Fortid :
-Før fødsel-
Veronica Waters var sin landsby's smukkeste kvinde på forårs tid, alle mændene farede omkring hende som bejlere, alle afviste hun da hun ledte efter den eneste ene. Hun afviste alle der kom for at bejle til hende indtil alle opgav, dum som hun var, hun ventede på sin drømmeprins som måske ikke engang existerede. Ugerne gik og der var ikke kommet en der kunne slå denne prins i hendes hoved og efterårs festen nærmede sig. Til hendes fortrydelse fandt hun ud af at alle mændene omkring byen og i omegen allerede havde givet op omkring hende og var kommet videre.
Det endte med at Veronica tog afsted til høfesten alene, følte sig virkelig dum da hun stod der i åbningen af det store telt og så ind på de mange dansene mennesker hun kendte, de fleste af mændene som hun så groft havde afvist, men hun stod der ikke alene. Detrix Nath'rezim havde også taget til festen alene, men selfølgelig kendte hun ham ikke, en rejsende der så pænt stod i døren ikke så langt fra hende og ikke værdiget hende et eneste blik. Aftnen skred frem og alkoholen begyndte at tale og ikke lang tid efter fandt hun sig stående udenfor teltet, dårlig som hun skulle kaste op, og det var der Detrix lagde mærke til hende. Hans lette skridt der nærmede sig hendes da hun stod der lænede op af en halmballe. Da hun åbnede øjnene og kunne se rundt var der kun de røde øjne at kigge ind i, han stod lige foran hende, hans sultne øjne der hvilede på hende, og hun kunne ikke røre sig ud af stedet. Inden hun så sig om stod han lænet på af hende og drak grådigt, ikke for a slå hende ihjel men for at nyde hende blod. Hendes far fandt hende næste dag liggende i noget hø sovende, undrene om hvad der var sket da hendes krave var blodig, men hun kunne intet fortælle da hendes hukommelse havde smidt netop det minde væk. Nat efter nat kom han på besøg hos hende, ikke hver gang drak han fra hende, men nød hendes duft.
Omkring to år efter Detrix og Veronica havde mødt hinanden blev hun gravid after en ubehaglig aften hvor han næsten havde drukket hende tør, også kun næsten, følelsen af at være tvunget kom frem i hende og hun prøvede at overbevise hendes far om at den mand der var far til barnet var ingen anden end Detrix, men selfølgelig troede de ikke på hende, selvom de godt vidste at vampyre exsisteret troede de ikke på at dette var sket.
Senere da hendes mave voksede dukkede han mindre og mindre op for at drikke fra hende, han lagde alt ansvaret væk fra sig og forsvandt ud i natten igen for at hun ikke skulle finde ham nogensinde.
-Fødsel og efter-
Dagen kom hvor Veronica skulle føde, en meget vansklig fødsel, hendes mave havde gjort ondt i flere måneder, og ikke nok med det hun havde overskredet sin termin for lang tid siden. Hendes mor sad og duppede et stykke vådt stof over hendes pande som hun lå der i sengen med høj feber. Selve prcessen tog omkring 3 timer før Cornelia kom til verden, en lille pige med matte blå øjne var blevet født, svøbt ind i masser af stof og lagt ved sin mors side.
Tiden gik hurtigt og dog meget langsomt da hun voksede langsomere end andre, hendes vampyr tænder som hun altid holdte skjult eller retter blev bedt om at holde skjult var kommet i en tidlig alder og hun brugte dem som et våben mod dem der mobbede hende, bed sig fast i arme og ben hvis det skulle gøre det.
-10 år til 20-
Som 10 årig var Cornelia stadig mindre end de andre, gemte sig for det meste bag sin mors kjole, men der skete noget omkring hendes udhvikling, som om hun fra alle andre begyndte at vokse hurtigt fra tid til anden for så at stoppe igen.
omkring hendes 15 års fødselsdag lignede hun en på 18 år og de blev enige om at hun skulle forlade byen inden folk begyndte at beskylde hende for alt muligt. Så der stod hun så.. 15 år på landevejen på vej ud til et 'bedre' liv. hendes rejse førte hende rundt omkring i verden på ganske kort til og hun valgte at slå sig ned i Grænselandet for at kort tid.
I lang tid arbejdede hun rundt omkring for at kunne få penge til mad og overnatning på kroen eller et andet sted. Alle slags job talte bare ikke hvor man gik i seng med mænd. Hendes daglig dag gik stille og roligt, hun sagde ikke så meget, sendte breve hjem til familien, indtil hun endag ikke fik noget tilbage.
hun tod hjem til hvor hun var opvokset for at finde svar, fandt hendes mor, mormor og morfar død i huset tømt for blod, paniken steg op i hende og hun løb, uden at tænke sig om, uden at kigge rundt om der var nogen.
Detrix var efter hende, efter sin egen datter for at slå hende hjel, hun var en skændsel for familien, han skulle aldrig havde ladet moren få hende. Flugten tog timer, ind og ud gennem træer, for det meste legede han bare mens hun i paniken prøvede at komme i sikkerhed, men hver gang hun troede han var væk dukkede han op igen, samme røde øjne som hendes mor havde set. Frygten, frygten for at dø var der, hang omkring hende som hun nu sad op af et væltet træ, hjertet der føletes som det sad i halsen og skridtne fra hendes far der kom tætter på, og hun kunne ikke rykke sig, fanget af hans røde øjne. Fingrene der lagde sig på hendes skuldre for at skubbe hende ydligere mod træet.
Med et blev han smasket til siden da en stor mand ældre end hende så det ud til stod der, med et sværd i hånden, parat til at forsvare hende. Detrix som var hurtig med sin tilbage trækning efter at havde blevet smasket stod bare der et godt stykke fra dem begge, hvæsede så hans tænder blev synlige, selv ikke dette skramte Cameron som farede mod ham med sværet højt over sit hoved, kæmpede mod Detrix som normalt ville havde slået ham ihjel hvis ikke det havde været for solen der stod op kort tid efter, hendes far trak sig hurtigt tilbage og forsvandt i skyggen og de har ikke set ham siden. Senere fandt de begge ud af hvem hinanden var, selvom Cameron ikke ligefrem snakkede så meget var han der for hende. Hendes følelser for ham steg for hver dag, hun sluttede sig til ham kort efter han havde redet hende. Ikke lang tid efter dette startede hun på sin udannelse som præstinde i Nirelia trods hun bor udenfor landet, sammen med hendes elskede.
Familie:
Mormor: Elena Waters- Død
Morfar: George Waters- Død
Farmor: Victoria Nath'rezim
Farfar: Philip Nath'rezim
Mor: Veronica Waters- Død
Far: Detrix Nath'rezim
Udseende :
Kropsbygning:
Hun har en slank figur, atletisk. normale former.
Højde:
Normal højde, 1,65.
Hårfarve og Hårlængde:
Langt blond hår der ligger glat ned af hendes ryg, går til lænden.
Øjenfarve:
Meget lyseblå.
Hudfarve:
Lys i huden, dog ikke så hun ligner et lig.
Andet Make up der ligger mørkt rundt om hendes øjne, laver nogen streger ned langs hendes kinder:
Personlighed :
Cornelia er normalt den stille type der studere andre. hun går meget op i hvordan hun ser ud til dagligt, hun kan virke en smule forvirrende men også meget kontrolerende, da hun er meget stædig og tit kan tage føringen i forskælige opgaver hun bliver udsat for. Ikke den mest snaksaglige type og vil helst ikke åbne munden i fremmede omgivelser. Meget vaktsom og dermed stoler hun ikke på enhver. Hun giver sig for det meste ud som om hun ikke kan gøre en flue fortræd men når det kommer til stykket er hun nok den der vil tage det første skridt når der er ballade på fære. Hun er dog meget fanatisk og afhængig af en special person, og vil gøre prasis hvad han beder hende om, uden at tøve, om det er at slå sig selv ihjel ville hun nok gøre det, bare det kan gøre ham glad eller give ham en chance for at leve længere. Hun skjuler sig selv med at spille en anden end den hun er normalt og har en mur rundt om sig selv hele tiden.
Af og til kan hun virke en smule skrammende da man ikke rigtigt ved hvor man har hende. Hendes loyalitet ligger ikke hos nogen dronning af noget land men til den mand der har vundet hendes hjerte. Er ikke specielt glad for at drikke blod og ungår det så vidt muligt i så lang tid som muligt, når hun endelig drikker blod er det fra hendes elskede. Hun er bange for den halvdel af hende som drikker blod, og bange for dets rødder, deri er hun bange for hvad hendes farmor og farfar vil sige hvis de vidste hvem hun var, og hvad de ville gøre mod hende. Hun er bange for at sejle da hun bliver let sø-syg, men prøver at gemme det bag en facade.
Svagheder (min 3):
* Hendes kærlighed til hendes elskede.
* Hendes blodtørst der nogen gange kommer frem.
* Bliver let sø-syg
* Bange for sin Vampyr del af familien.
Styrker (max 5) :
* Vampyr genet der gør hende hurtigere og stærkere.
* Hendes viden omkring gifte.
* God med sine våben.
* Lernæm
Dyr: Ingen
Alder : 28
Fødselsdag : 8 Maj
Race:Dræber
Bo Pæl : Grænselandet bjergene
Job: Præstinde i Nirelia (Undercover), Rebel
Våben:
Et et-hånds sværd, skaftet pyntet med guld.
Små knive gemt i sko og handsker.
Gift nåle.
Fortid :
-Før fødsel-
Veronica Waters var sin landsby's smukkeste kvinde på forårs tid, alle mændene farede omkring hende som bejlere, alle afviste hun da hun ledte efter den eneste ene. Hun afviste alle der kom for at bejle til hende indtil alle opgav, dum som hun var, hun ventede på sin drømmeprins som måske ikke engang existerede. Ugerne gik og der var ikke kommet en der kunne slå denne prins i hendes hoved og efterårs festen nærmede sig. Til hendes fortrydelse fandt hun ud af at alle mændene omkring byen og i omegen allerede havde givet op omkring hende og var kommet videre.
Det endte med at Veronica tog afsted til høfesten alene, følte sig virkelig dum da hun stod der i åbningen af det store telt og så ind på de mange dansene mennesker hun kendte, de fleste af mændene som hun så groft havde afvist, men hun stod der ikke alene. Detrix Nath'rezim havde også taget til festen alene, men selfølgelig kendte hun ham ikke, en rejsende der så pænt stod i døren ikke så langt fra hende og ikke værdiget hende et eneste blik. Aftnen skred frem og alkoholen begyndte at tale og ikke lang tid efter fandt hun sig stående udenfor teltet, dårlig som hun skulle kaste op, og det var der Detrix lagde mærke til hende. Hans lette skridt der nærmede sig hendes da hun stod der lænede op af en halmballe. Da hun åbnede øjnene og kunne se rundt var der kun de røde øjne at kigge ind i, han stod lige foran hende, hans sultne øjne der hvilede på hende, og hun kunne ikke røre sig ud af stedet. Inden hun så sig om stod han lænet på af hende og drak grådigt, ikke for a slå hende ihjel men for at nyde hende blod. Hendes far fandt hende næste dag liggende i noget hø sovende, undrene om hvad der var sket da hendes krave var blodig, men hun kunne intet fortælle da hendes hukommelse havde smidt netop det minde væk. Nat efter nat kom han på besøg hos hende, ikke hver gang drak han fra hende, men nød hendes duft.
Omkring to år efter Detrix og Veronica havde mødt hinanden blev hun gravid after en ubehaglig aften hvor han næsten havde drukket hende tør, også kun næsten, følelsen af at være tvunget kom frem i hende og hun prøvede at overbevise hendes far om at den mand der var far til barnet var ingen anden end Detrix, men selfølgelig troede de ikke på hende, selvom de godt vidste at vampyre exsisteret troede de ikke på at dette var sket.
Senere da hendes mave voksede dukkede han mindre og mindre op for at drikke fra hende, han lagde alt ansvaret væk fra sig og forsvandt ud i natten igen for at hun ikke skulle finde ham nogensinde.
-Fødsel og efter-
Dagen kom hvor Veronica skulle føde, en meget vansklig fødsel, hendes mave havde gjort ondt i flere måneder, og ikke nok med det hun havde overskredet sin termin for lang tid siden. Hendes mor sad og duppede et stykke vådt stof over hendes pande som hun lå der i sengen med høj feber. Selve prcessen tog omkring 3 timer før Cornelia kom til verden, en lille pige med matte blå øjne var blevet født, svøbt ind i masser af stof og lagt ved sin mors side.
Tiden gik hurtigt og dog meget langsomt da hun voksede langsomere end andre, hendes vampyr tænder som hun altid holdte skjult eller retter blev bedt om at holde skjult var kommet i en tidlig alder og hun brugte dem som et våben mod dem der mobbede hende, bed sig fast i arme og ben hvis det skulle gøre det.
-10 år til 20-
Som 10 årig var Cornelia stadig mindre end de andre, gemte sig for det meste bag sin mors kjole, men der skete noget omkring hendes udhvikling, som om hun fra alle andre begyndte at vokse hurtigt fra tid til anden for så at stoppe igen.
omkring hendes 15 års fødselsdag lignede hun en på 18 år og de blev enige om at hun skulle forlade byen inden folk begyndte at beskylde hende for alt muligt. Så der stod hun så.. 15 år på landevejen på vej ud til et 'bedre' liv. hendes rejse førte hende rundt omkring i verden på ganske kort til og hun valgte at slå sig ned i Grænselandet for at kort tid.
I lang tid arbejdede hun rundt omkring for at kunne få penge til mad og overnatning på kroen eller et andet sted. Alle slags job talte bare ikke hvor man gik i seng med mænd. Hendes daglig dag gik stille og roligt, hun sagde ikke så meget, sendte breve hjem til familien, indtil hun endag ikke fik noget tilbage.
hun tod hjem til hvor hun var opvokset for at finde svar, fandt hendes mor, mormor og morfar død i huset tømt for blod, paniken steg op i hende og hun løb, uden at tænke sig om, uden at kigge rundt om der var nogen.
Detrix var efter hende, efter sin egen datter for at slå hende hjel, hun var en skændsel for familien, han skulle aldrig havde ladet moren få hende. Flugten tog timer, ind og ud gennem træer, for det meste legede han bare mens hun i paniken prøvede at komme i sikkerhed, men hver gang hun troede han var væk dukkede han op igen, samme røde øjne som hendes mor havde set. Frygten, frygten for at dø var der, hang omkring hende som hun nu sad op af et væltet træ, hjertet der føletes som det sad i halsen og skridtne fra hendes far der kom tætter på, og hun kunne ikke rykke sig, fanget af hans røde øjne. Fingrene der lagde sig på hendes skuldre for at skubbe hende ydligere mod træet.
Med et blev han smasket til siden da en stor mand ældre end hende så det ud til stod der, med et sværd i hånden, parat til at forsvare hende. Detrix som var hurtig med sin tilbage trækning efter at havde blevet smasket stod bare der et godt stykke fra dem begge, hvæsede så hans tænder blev synlige, selv ikke dette skramte Cameron som farede mod ham med sværet højt over sit hoved, kæmpede mod Detrix som normalt ville havde slået ham ihjel hvis ikke det havde været for solen der stod op kort tid efter, hendes far trak sig hurtigt tilbage og forsvandt i skyggen og de har ikke set ham siden. Senere fandt de begge ud af hvem hinanden var, selvom Cameron ikke ligefrem snakkede så meget var han der for hende. Hendes følelser for ham steg for hver dag, hun sluttede sig til ham kort efter han havde redet hende. Ikke lang tid efter dette startede hun på sin udannelse som præstinde i Nirelia trods hun bor udenfor landet, sammen med hendes elskede.
Familie:
Mormor: Elena Waters- Død
Morfar: George Waters- Død
Farmor: Victoria Nath'rezim
Farfar: Philip Nath'rezim
Mor: Veronica Waters- Død
Far: Detrix Nath'rezim
Udseende :
Kropsbygning:
Hun har en slank figur, atletisk. normale former.
Højde:
Normal højde, 1,65.
Hårfarve og Hårlængde:
Langt blond hår der ligger glat ned af hendes ryg, går til lænden.
Øjenfarve:
Meget lyseblå.
Hudfarve:
Lys i huden, dog ikke så hun ligner et lig.
Andet Make up der ligger mørkt rundt om hendes øjne, laver nogen streger ned langs hendes kinder:
Personlighed :
Cornelia er normalt den stille type der studere andre. hun går meget op i hvordan hun ser ud til dagligt, hun kan virke en smule forvirrende men også meget kontrolerende, da hun er meget stædig og tit kan tage føringen i forskælige opgaver hun bliver udsat for. Ikke den mest snaksaglige type og vil helst ikke åbne munden i fremmede omgivelser. Meget vaktsom og dermed stoler hun ikke på enhver. Hun giver sig for det meste ud som om hun ikke kan gøre en flue fortræd men når det kommer til stykket er hun nok den der vil tage det første skridt når der er ballade på fære. Hun er dog meget fanatisk og afhængig af en special person, og vil gøre prasis hvad han beder hende om, uden at tøve, om det er at slå sig selv ihjel ville hun nok gøre det, bare det kan gøre ham glad eller give ham en chance for at leve længere. Hun skjuler sig selv med at spille en anden end den hun er normalt og har en mur rundt om sig selv hele tiden.
Af og til kan hun virke en smule skrammende da man ikke rigtigt ved hvor man har hende. Hendes loyalitet ligger ikke hos nogen dronning af noget land men til den mand der har vundet hendes hjerte. Er ikke specielt glad for at drikke blod og ungår det så vidt muligt i så lang tid som muligt, når hun endelig drikker blod er det fra hendes elskede. Hun er bange for den halvdel af hende som drikker blod, og bange for dets rødder, deri er hun bange for hvad hendes farmor og farfar vil sige hvis de vidste hvem hun var, og hvad de ville gøre mod hende. Hun er bange for at sejle da hun bliver let sø-syg, men prøver at gemme det bag en facade.
Svagheder (min 3):
* Hendes kærlighed til hendes elskede.
* Hendes blodtørst der nogen gange kommer frem.
* Bliver let sø-syg
* Bange for sin Vampyr del af familien.
Styrker (max 5) :
* Vampyr genet der gør hende hurtigere og stærkere.
* Hendes viden omkring gifte.
* God med sine våben.
* Lernæm
Dyr: Ingen
længe siden 
