In The Dark

["Vlad" Sanguinis Potor]

Han fnøs koldt ”Jeg er over 400år” sagde han med en tydelig stolthed ”jeg har været min fysiske alder flere gange, men det er langt sjovere at spille på sin ungdom, folk glemmer at hurtighed og viden ikke er det eneste der kommer med alderen” sagde han små truende og tog et lille stykke papir fra sin lomme, han vendte det i hånden og lod det så flyve imod døren for enden af gangen hvor det blev begravde i døren, det var mere talent end styrke der gjorde det dog, et trick hans farmor havde lært ham da han var lille for at få det til at se ud som om at han var en af dem med mere styrke end hurtighed selv om det ikke var tilfældet. Han knugede sin ene hånd ned af siden da han kom tættere et tydeligt tegn på at lugten af ulv skar i ham, han blottede tænderne truende ”rør mig og du vil fortryde det køter” snærrede han gennem tænderne højt nok til at kvinden ville kunne høre det men så ikke mere end det. Han blev stående men det var tydeligt at se at han var klar til at rykke sig når som helst, at han ikke ville resikere at komme hjem og stinke af levende ulv.
Han lagde godt mærke til at kvinden gik ind i rummet men han lod som ingen ting, han havde noget andet at tage sig af, for selv om det ikke var hans land, og at hans familie var for langt væk til at hjælpe ham på nogen måde hvis det skulle ende dårligt for ham så havde han tænkt sig at blive stående til det var overståede eller solen tvang ham væk. han havde endnu ikke fjernede øjne fra manden og ikke blinkede en eneste gang, et tydeligt tegn på at han ikke stolede på ham på nogen måde "for meget for en animagus, for tæt på månen til en var" sagde han som en hvisken til sig selv "Lycan" sagde han som var det det værdste der fantes i verdnen, men på den anden side lå det jo i hans gener, han var ikke længere i tvilv om hvad den fremmede var, og at han skulle passe på, han kunne ikke forvente at være heldig nok til at manden foran ham var en af den svage type.

[Cameron Moore]

Cameron stoppede i sin handling og trak hænderne tilbage, han gav et lavt grin fra sig da Vlad sagde hvor gammel han var, hans blik blev på Vlad dog mens han tog et skridt tilbage og lagde begge hænder på hans ryg og samlede dem "Jeg er virkelig ikke intereseret i hvor gammel du er.. eller om du ved hvad jeg er.. alt der betyder noget er at du ikke skal lægge dig ud med nogen du ikke kender.." hans stemme var mørk og lav som altid, hans kåbe var åben og hang bag ham nu mens hans hænder var linket sammen.
Idet Cornelia lukkede døren til vendte hans blik sig en smule, dog ikke mere end ét til to sekunder før de igen lå fast på Vlad, og dog var Cameron stadig opmærksom på sine omgivelser, han tog en dyb indånding før han kom med et suk og gik lige så stille mod siden på Vlad for at gå forbi ham, hans øjne var stadig fokuseret på Vlad selvom han gik forbi ham, dog idet han kom forbi, ville hans blik være rettet mod Cornelia's dør og faktisk lige mod hvor hun selv stod og kiggede ud, han vendte sig om og så Vlad med de rolige dog kolde øjne han havde fået "En vampyr bør ikke reklemere med hvad han er.. du er langt fra hjemme og her kan din latterlige undskyldning af en dronning ikke gøre en skid, hvis én skulle have løst til at jagte en flagermus.." hans stemme gik død igen før han løftede hovedet for at virke overlegen, hans attityde var selvsikker, urokkelig, overlegen og han virkede måske til at være stærkere end han så ud?

[Cornelia Waters]

Som hun stod der i døren og kiggede ud kunne hun ikke helt høre hvad der blev sagt, men hun så tydligt hvordan de bevægede sig og hvordan de stilte sig, hendes øjne låste fast på Cam da han gik frem og da han kiggede lige mod hvor hun stod var det som et hjerteslag skippede, uden at gøre det selfølgelig. hun lukkede langsomt døren helt før hun gik hen i sin seng og lagde sig lige så stille ned, lukkede øjnene mens hun nu brugte sine sanser og lyttede til hvad der forgik ude på gangen, ventede på at Cam ville komme ind til hende efter eller noget i den stil.

["Vlad" Sanguinis Potor]

Han lo koldt, overlegent af ham ”som om en køter som dig kunne gøre mig noget, du er ikke andet end en hvalp, og en ildelugtende en af slagsen” sagde han kort fra hoved, han var tydeligt ikke glad for ham, faktisk det modsatte. Han lyttede modvilligt og tøvede ikke et sekund med at slå hånden hårdt ind i vægen ved siden af ham en tydelig trussel ”jeg kan passe på mig selv, og lige så kan dronningen” sagde han bestemt men truende ”jeg frygter intet, flok burde bukke for min slags, og din burde være støv” snerrede han og blottede sine tænder som man ville forvente det af en kat eller hund. Han bakkede lidt væk men stod så rank igen ”tru min dronning og du vil fortryde det” sagde han bestemt ”tru min slægt og alle du har rørt vil betale for det” han frygtede ikke længere at den fremmede at kunne skade ham, hans ego havde tagede over. ”hvis vi nogen sinde ses igen vil kun en af os slippe fra det, og det vil ikke blive dig køter” sagde han inden han gik hen og bankede på hendes dør med en finger ”sov som det passer dem unge dræbere, vi vil ses igen før eller siden” sagde han med en høj nok stemme til at hun ville høre det inden han forsvandt hurtigere end han var kommet

//out

[Cameron Moore]

Cameron sukkede dybt ved hans valg af ord, dog kom et lettere smil over hans læber ved de sidste ord omkring hvis de mødtes igen, hans rolige attitude var virkelig kommet over ham igen og hans øjne der bare fulgte ham indtil han forsvandt.
Cameron gik lige så stille tættere på værelset før han åbenede døren og gik ind, han smed kåben, masken og gik helt hen til hendes seng før han langsomt lagde sig ned ved siden af hende med sine øjne rettet mod hende.
Det rolige blik der så ned over hendes læber og ned af hendes hals hvorefter han roligt lænede sig tættere på hende og gav hende et blidt kys på kinden og lukkede øjnene i, han døsede stille hen og faldt i søvn.

//out//