Gensynet i regnen

[Cornelia Waters]

hun så hurtigt mod ham igen efter at havde kigget rundt, løftede et øjenbryn igen før hun dækkede sit hår til med hætten igen. Endnu et grin kunne blive hørt fra hende da han nævnte langsomheden fra et menneske "Vi vil se" hun grinte lidt igen før hun begyndte at løbe denne gang, farten var hurtig jo, lidt over et menneskes hurtighed men ikke så hurtig som en vampyr, hun var jo trods alt halv. Hun farede hen over jorden som var det en dans, hen imod et nyt sted hun kunne søge tilflugt ved for regnen, hun ville helst ikke stå under et højt træ når det tordnede. søgte mod noget der lignede en grotte ned i jorden et godt stykke derfra, et sted hun kendte godt.

Stedet var et sted hun havde lavet lang tid siden da hun skulle bruge et sted at søge hen når hun skulle sove og ikke havde penge nok til kroen. Hulen var lavet så vandet ikke løb ned men forbi, heldigvis. Hun håbede da hun kunne nå at komme ned uden at han var efter hende igen mest af alt håbede hun at hans sult ikke var kommet igen.

["Vlad" Sanguinis Potor]

Han så roligt efter hende da hun begyndte at løbe, noget der påvirkede hans sult igen, dog ikke super meget men nok til at han kort efter satte efter hende. Han løb baglends ved siden af hende og igen så det ud som om at han sløvede sig afsted, men for ham var det også det de gjorde,selv om han vidste hun var hurtig af en dræber at være. Han fulgte hende til hulen og stoppede lidt, han så overvejende efter hende og fulgte så efter hende kort tid efter. Han så rundt i hulen mens han fulgte hende ”jeg har aldrig lagt mærke til det her sted før, spændende” sagde han med en stemme der ikke helt var til at tyde om han mente det eller om han gjorde grin med det. Han så roligt på hende, hans øjne var tydelige i mørket, som en kat med et svagt lys, et genskær af det der ramte hans øjne. ”din far må have været meget ung, eller af en gammel linje da du blev skabt, du er hurtig af en dræber at være” sagde han anerkende men dog på en måde der afslørede at han stadig fandt hende langsom i forhold til sig selv. Han begyndte at gå rund om hende igen, dog uden at tænke over det mens han holdte sine øjne imod hende uden at blinke ”du har du ikke stedet fyldt med ulve vel ?” spurgte han roligt men tydeligt som et tegn på at han ikke helt stolede på hende. Han overvejede kort om han skulle kommentere det våde tøj men han valgte ikke at gøre det, godt nok var hans også vådt men han kunne ikke fryse og ikke blive syg så det rørte ham ikke på nogen måde.

[Cornelia Waters]

Da hun kom ned i hulen så hun mod ham med et roligt blik, rystede lidt på hovedet før hun rollede med øjnene, gik så hen imod et sted at sidde hvor der lå et gammelt skin fra en bjørn. Hendes øjne stirrede på ham som hun satte sig ned, grinte lidt før hun trak sig ind mod 'væggen'. "Ulve her nede? nej nej.. Du kan vel gøre dig nyttig nu hvor du har fulgt efter mig herned. Der ligger noget brande over der.. skal ha gang i et bål" Et drillnde smil ville blive hørt.

Hun ventede ikke rigtigt på han startede det, om han ville gøre det eller ej så skulle hun alligevel slappe af. hun lænede sig lige så stille til den ene side hvorefter hun langsomt krøb godt indunder skinnet for at få varmen, selvom tøjet stadig var vådt. Hendes blå øjne fulgte dog hans bevægelser, for hun stolede stadig ikke på ham, han var jo bare en der fulgte efter hende. Cam ville helt sikkert allerede havde faret på ham, eller det kunne hun ikke sige med sikkerhed, men han ville nok ikke være særlig glad for at han var så tæt på hende. Hun lukkede langsomt øjnene mens hendes tanker fløj hen på Cam, som nok nu sad foran et varmt ildsted med mad varme. hun puttede hovedet en lille smule mod skinnet da hun langsomt fik et smil frem ved tanken om ham, men det kunne sagtens tyde på noget andet hvis han da havde set smilet.

["Vlad" Sanguinis Potor]

Han overvejede det kort, hans lange linje gjorde ham mere brandfarlig end vampyrer af nyere blod men han gik dog alivel hen til ildstedet ”fint, jeg ville bare så nødigt kaste ulveblod på dine fine væge” sagde han i en næsten drillende tone der dog samtidig var så selvsikker at havde det været muligt ville det have været det han ville vinde sine kampe med. han tændte forsigtigt op i ilden og for hurtigt tilbage så der ikke også gik ild i ham, han mumlede noget irriterede og uforståeligt på latin inden hans øjne falde på hende igen og han så hende smil ”upassende tanker om en måne savler ?” spurgte han sarkastisk og mente en varulv, det værdste han kunne forstille sig hvis man da ikke tællede Lycan's med. han gik roligt hen til hende og dumpede ned på jorden foran hende og så på hende med hoved på skrå ”sikker på du ikke skal drikke noget mere af din klamme drink ? Du stoler jo mindre på mig end jeg gør på dig” sagde han med en meget svag latter i sin stemme ”dog forståeligt da jeg er stærkere end dig” sagde han i en tone der fik det til at lyde som en udfordring, hvilket det lige så godt kunne værre, han elskede udfordringer og vædemål, eller retter han elskede når han vandt hvilket næsten altid også var sådan det endte.

[Cornelia Waters]

Hendes øjne åbnede brat da han dumpede ned foran hende, og hendes blå øjne stirrede lige op mod hans før hun putting lidt mere under pelsen. Rystede let af kulde men da varmen fra ilden varmede rummet op. Hendes taner gled straks over på noget andet og ville ikke rigtigt svare ham på det med Varulve delen. Et lille suk kom fra hende igen før hun langsomt kiggede op på ham med sne rolige øjne.
"Drikken er ikke for at holde dig på afstand men min far.. Den mand der så gerne tage mit liv fordi jeg er mere menneskelig, fordi jeg er halv.. men det har du vil allerede hørt om.. En vampyr der går rundt og slå mennesker ihjel for sjov" hendes blå øjne lukkede hurtigt i igen for en kort stund før hun så ham lige i øjnene igen.

Prøvede at få ham til at gå i stå, håbede hun havde ramt et blødt punkt i ham. "Jeg ønsker bare at leve okay.." langsomt vendte hun sig om så hun lå med ryggen mod ham, tog en dyb indånding før hun pustede ud, hendes øjne var vent mod den jord belagte mur der holdte varmen inde i hulen. Endnu et torden brag kunne blive hørt og hun krympede sig lidt på grund af shocket.

["Vlad" Sanguinis Potor]

Han fulgte hende med øjne og lyttede til hende ”vi er skabt til at syntes det er sjovt at dræbe mennesker” sagde han roligt men dog ikke som en undskyldning. Han tænkte kort ”dræbe dig fordi du er menneske eller dræbe dig for at få dit blod ?” spurgte han roligt, det var tydeligt han kunne forstå det sidse, han havde selv jagtede dræbere for deres blod, haft kunder der bare ville have blodet fra deres halve børn, et fint bytte for at lade dem leve hvis man spurgte ham. Da hun krøb for tordenskraldet lagde han roligt sin kolde hånd hen på hendes skulder ”lad os lave en aftale, du siger ikke noget til nogen om din teori om mig og jeg sørger for din far aldrig rør dig igen” forslog han roligt inden han flyttede hånden. At dræbe en anden vampyr var ikke velset i hans familie men han vidste at han ved at sige de rette ting kunne få hans søster og flere andre vampyre til at jagte faren, et vædemål om hvem der kunne finde og dræbe ham først ville garentere en hurtig og grusom død i solen så snart de vidste hvad han hed. Han vidste ikke hvorfor han forslog det, men dog forslog han det alivel, hans svaghed for mennesket i hende og vreden over en af hans slags der ville dræbe sit barn bare for dødens skyld var dog nok den sande grund selv om der med ham kunne ligge meget mere bag som han bare ikke ville stå ved.

[Cornelia Waters]

Hans hånd der blev lagt på hendes skulder fik hende til at krybe en lille smule mere sammen. Hendes øjne var lukkede som hun lå der, fik langsomt varmen igen mens tordnen rumlede over hovederne på dem, hun vidste ikke engang hvad klokken var. Langsomt vendte hun sig om og så mod ham med et roligt udtryk i hendes øjne, holdte hånden frem mod ham "Det er vidst på tide at presentere sig tror du ikke?" et lille smil var plaseret på hendes læber igen.
Hendes blå øjne gled langsomt over ham som hun studerede ham igen for en kort tid før hun lod dem kigge mod hans ansigt igen, tog hans hånd forsigtigt for at give ham hånden "Jeg hedder Cornelia"

Hendes øjne gled hurtigt mod indgangen da der kom et ordenligt brag og nogen sten gled ned foran indgangen og gjorde hulen sort forudover ilden der blused lidt, kun meget lidt luft kom nu ned til dem, det var intet problem for ham jo men for hende vill det blive et problem. hun kom hurtigt på benene efter og så bare mod indgangen med rolige øjne mumlede lavt for sig selv som hun bandede, utilfreds over hvad der lige var sket. "Sådan noget lort.. " hun bukkede sig ned mod et sværd der lå gemt ved 'sengen' og gik så mod indgangen for at bruge sværdet som en skovl.

["Vlad" Sanguinis Potor]

Han smilede roligt og tog hende hånd ”Vladimir David Sanguinis Potor” sagde han med en stærk latisk accent der afslørede hvor gammel hans slægt måtte være ”arving af en af de ældste fuldblods familier” sagde han tydeligt med en stolthed i stemmen han var født med men ikke følte i lige så stor grad. Han så hen imod indgangen og da han så måden hun rejste sig samt ildens kamp gik det op for ham at ilten var ved at gå ned ”lad bare mig, det er ikke værd at bruge dit sværd på det” sagde han med et smil og satte af inden han løb ind i stene der med det samme rykkede sig et godt stykke mens man hørte hans skulder blive knust, men der var intet at se, ingen smerte da knoglerne var healede næsten før de var færdige med at knække han så op af stene, han var langt fra den stærkeste i sin familie men han vidste han kunne” han skuppede lidt mere til dem og selv om han lagde krafterne i var det ikke til at se ved mindre man så ham i hans sorte øjne. Stenene rykkede sig langsomt men i en fast tempo til han havde skuppede dem helt ud og lidt ud i skoven. Han stod lidt i regnen og lod den skylle blodet af hans hænder der ikek var lige så hurtige til at tage imod slidet fra stenene. Han vendte dog rundt og gik tilbage ind i hulen til hende ”jeg glemte lige at du har brug for ilt” sagde han med en svag latter i stemmen og kløede sit lidt i nakken inden han gik tættere på hende dog uden at komme for tæt på ”men giv mig hans navn så skal han snart få lov til at møde solen” sagde han med en ondt smil om læberne før han lod sine øjne blive lyse igen. Han så ikke væk fra hende og blinkede ikke, dog nød han lyden af regnen uden for uden at tænke rigtigt over det.

[Cornelia Waters]

Hun havde været rigtigt tæt på indgangen for at grave sig fri da han kom med fuld fart forbi hende og begyndte at skubbe stenene, hun prøvede enda at hjælpe til da hun ikke ville se ud som om hun var svag, hendes hænder blev dog hurtigt røde og ømme og hun måtte trække sig tilbage. Hendes blå øjne stirrede på ham som han maste sin skulder in mod stenene, hun tog det dog ikke specialt tungt da hun hørte lyden af knoglerne brække. Langsomt lod hun sig falde ned på pelsen igen hendes øjne rettede sift mod ham, og flammerne blusede en anelse mere op igen. "Tak" hviskede hun lavt for sig selv men han ville nok være i stand til at høre det. Hendes hår klistrede til hendes ansigt og skuldre meget irriterende for hende og hun blev nu ved med at prøve at fjerne det, også hendes tøj var stadig vådt.  Hun tog langsomt pelsen op omkring sig igen, kiggede nysgerigt mod Vlad før hun gemte sig under pelsen igen, list sulten var hun begyndt at blive, men ikke efter blod.
Langsomt lukkede hun øjnene igen mens hun begynde at nynne en sang hun kendte fra da hun var lille, en som hendes mor havde sunget for hende. Hun savnede sin familie så grusomt men prøvede at gemme det bag en facade og fortsatte med at nynne lavt for hende selv.

Igen kom der et tordenbrag og hun krøb igen lidt sammen, med pelsen godt trukket om sig. Kroppen rystede let af kulden og hun lyttede til regnen der plaskede ned udenfor, der gik et lille stykke tid før hun åbnede øjnene og så på ham med rolige øjne igen en smule studerende, og så kom den irriterende og pinlige rumlen fra hendes mave hvilket blot fik hende til at pakke sig mere ind i den tykke pels. "Det skete bare ikke" Var mumlen der kort tid efter kunne blive hørt fra hende, så pinligt det var, først skulle hun virke så hjælpeløs og nu var hun sulten så hun kunne spise en stor steg med masser as sovs og.. Nej hvorfor skulle hun nu også tænke på det, hendes mave var allerede igang med at signalere at hun var altså sulten.. Typisk.. Det kunne bare ikke blive bedre, jo måske med en stor steg, kartofler og.. NEJ igen startede hun at tænke på mad, hvorfor nu..
Hun kiggede let frem fra sit lille skjul mod ham med de rolige blå øjne men intet ord kom fra hende, hun nærmest ventede men det var ikke til at sige hvad hun ventede på

["Vlad" Sanguinis Potor]

Han så på hende da hun kom for at hjælpe med stenene men tog sig ikke synderligt af det da han vidste hun ville få ondt før eller siden. Hans hænder var healet igen da de stod i hulen og han nikkede roligt en enkelt gang til lyden af hendes takken. Han stod helt stille og kiggede på hende til hendes mave rumlede ”blod eller kød ?” spurgte han roligt og så på hende med et blik der krævede svar ”jeg er hurtige end dig og hvis jeg skal lytte til det der ender jeg bare med at blive sulten selv” sagde han bestemt men med et lille smil som tegn til at han også gjorde for at forhindre sig selv i at skulle have mere blod end han allerede havde fået. Han stod klar til at hente noget til hende hvis hun ville have menneske mad for selv om landet ikke var det kan kendte bedst vidste han stadig hvor han kunne få noget mad til hende inden for 5 minutter i hans fart. ”men din far... vil du virkelig gå og drikke det der snask rasten af dit liv eller skal jeg tage mig af det ?” spurgte han roligt, for ham at se ville det kun være en fordel hvis hun smed væsken væk og aldrig rørte den igen, eller fortalte andre om den for den sags skyld. Han blev stående, afventende, men planen om at hente noget til hende så snart hun sagde hvad hun ville have så han slap for at blive smittet af hendes sult. Hans øjne hvilede på hende mens hans tanker fløj afsted, omkredsede hende og prøvede at forstå hvorfor hun virkede så rolig, de fleste frygtede ham og dem der ikke gjorde var som regel nogen han charmerede sig ind på, noget han ikke mente at have gjort med hende.

[Cornelia Waters]

Hun så let ned på sine fødder før hun tog skoene af og smed dem lidt væk for at kunne tørre og så vendte hun blikket mod ham "Menneske mad.. Min mave rumler ikke når jeg har lyst til blod.. Det kommer bare lige pluslig.. som en trang" og så vendte hun blikket væk fra ham igen, rejste sig langsomt før hun begyndte at fjerne håret fra kjolen, løsnede en anelse op omkring livet så det ikke sad så tæt. Hun ventede bare på at han løb før hun ville lægge sig ned igen for at slapp af. Igen var hendes tanker alle andre steder end lige der, ville han mon gennemskue hende som en åbenbog, for normalt var hun ikke så snaksaglig. Hendes øjne der rettes mod åbningen før hun langsomt lukkede dem, før han ville være tilbage.
Trak pelsen op omkring sig for at slappe en smule af, og der gik ikke lang tid før hun faktisk sov let. Hun havde ikke svaret ham på det andet med hensyn til hendes far, måske var det fordi det havde gjort ondt i hende eller der var en anden grund.

Som hun lå der gemt under pelsen, sovende så hun ganske sød ud, man kunne kun lige se hendes lukkede øjne, panden og håret resten var dækket med den store pels. Hun vende sig fra tid til anden før hun igen lå med fronten mod åbningen. Hendes læber havde allerede fået farven tilbage også hendes kinder, hendes tøj var dog stadig fugtigt. En mumlen kunne blive hørt i søvne men det var ord som ikke rigtigt gav nogen mening.
Tordnen bragede over hendes hoved men hun ansede den slet ikke nu.

["Vlad" Sanguinis Potor]

Han nikkede roligt til hendes ord og forsvandt ud i sin søgen efter noget varmt mad som han hurtigt fandt og dækkede med sin kappe så det ikke ville blive vådt på vejen tilbage. Da han kom tilbage og så hun sov gik han lydløst hen til hende og satte sig ned på knæ foran foran hende og afslørede fadet med velduftende steg og kartofler samt lidt frugt, stadig varmt og lækkert, han sad og holdte stille fadet, lod duften vægge hende så hun kunne få noget af det. Som hun lå der og han betagede hende med sine lyse øjne begyndte han at kunne se hendes skønhed, han lagde hoved en smugle på skrå tillod sig selv at se andet end hendes race men annerkende det udseende der sikkert havde været en af grundene til at han ikke havde kunne dræbe hende selv da han var sulten. Han sagde intet med sad bare og så på hende til hun åbnede øjne igen ”slagter kone, botaniker, en mor” sagde han og pegede på maden for at afsløre at han havde fåede det fra folk der kunne deres ting. Han holdte fadet ud ved hende og rettede sit hoved uden at tænke over at hun kunne have lagt mærke til det sære blik han havde da han så hende sove.
Han nød stadig lyden af regn og torden uden for og selv om han ikke selv var klar over det så var det en af grundene til at han var så rolig, men ikke den eneste.

[Cornelia Waters]

Duften af maden vækkede hende langsomt, hun gabte svagt som hun vågnede, kiggede mod Vlad med et undre blik, som hun tydligt havde set hans blik mod hende, derefter kiggede hun hurtigt mod maden, smilede svagt før hun langsomt satte sig op igen, strakte sig for så at tage fadet med mad "Stjal du eller betalte du for det?" spurgte hun nysgerigt før hun langsomt tog noget af maden, om han havde stjålet eller betalt, var lige meget, han havde kommet med mad til hende. Hendes måde at spise på var ganske rolig som hun var blevet trænet til at spise pænt, og til trods for hendes job så bad hun ikke bøn før hun spiste.
Hendes blik gled fra tid til anden op på ham før hun så ned på maden igen "Smager godt.. Tak" Tydligt også træt var hun da hun et øjeblik efter lukkede øjnene mens hun holdte fadet med det velduftende mad. Mumlede igen ubetydlige ord før hun rykkede på sig selv igen for at vågne lidt op igen og spiste videre. Det var ikke hver dag hun fik maden serveret på den her måde, Cam var jo ikke den der lavede mad som sådan, han var bestemt ikke den romantiske type, men alligevel ville hun gøre alt for ham.

["Vlad" Sanguinis Potor]

Han lo kort ”hvis du absolut må vide det så betalte jeg, jeg har flere penge end jeg har ting at bruge dem på” sagde han med en svag latter i stemmen. Han lagde hoved på skrå da hun begyndte at spise igen og selv om hans blik ikke blev helt det samme som før så havde det noget af det samme i sig. ”solen lure tidligt i dette land” sagde han tankefuldt ”så jeg vil snart lade dig værre igen, nok er jeg hurtig men end ikke jeg kan løbe fra solen” sagde han med et svagt smil om læberne igen inden han rettede hoved ”det lader ikke til at penge er hvad du har mest af ?” sagde han spørgende med tanke på hulen, for selv om hans familie boede under jorden så var det dog langt fra som dette sted. ”hvis du kommer til darklia en dag og mangler selvskab, så kom til skoven, en ikke ulvene vil røre dig hvis du siger du leder efter mig” sagde han i en selvsikker tone og rejste sig inden han stak hånden i lommen ”jeg må nok heller løbe, du ville ikke ønske at have mig her når solen er oppe” sagde han roligt inden han hev en pose op af lommen og kiggede i den uden at huske hvad han havde slæbt med sig, han kastede posen op og ned nogen gange og kastede den hen til hende ”selv i en kiste under jorden vil jeg høre dig hvis du kalder” sagde han inden han begyndte at gå mod udgangen ”ooh, som sagt flere end jeg kan bruge så de er dine” sagde han og lavede et tegn mod posen og dermed afslørede at der var penge i den. En ting han ikke normalt gjorde men efter at have kigget på hende sove tænkte han at der ingen skade var i det mere, og slet ikke hvis det førte til at han kunne se hende igen engang.

[Cornelia Waters]

Hun blinkede let med øjnene kiggede mod ham da han snakkede før hun puttede sig godt ned under pelsen, hun tog sig ikke rigtigt af posen med guld men lå bare der, mumlede noget lavt for sig selv før hun lukkede øjnene igen. "Tak Vladimir.. Men jeg tror ikke jeg vil komme til det land.. Men grunden kan jeg jo fortælle dig en anden gang.. hvis du da finder mig igen" hun åbnede det ene øje igen før hun langsomt vendte sig om efter at havde sendt ham at smil. Der gik ikke lang tid igen før hun var faldet i søvn igen.

Rodet rundt under pelsen som en lille pige der manglede en bamse. Maden lå stadig på fadet lige ved siden af hende så hun kunne tage noget at spise så snart hun vågnede.