Gensynet i regnen

["Vlad" Sanguinis Potor]

Endnu en gang var mørket faldet på, og selv om regnen stod ned så kraftigt at tågen strak af fra soven for at nærme sig byerne lod det ikke til at påvirke Vlad, faktisk nærmere det modsatte for han elskede regnen. Han stod ude i regnen og ømmede sin skulder stadig uden at ville acceptere at hans evige mareridt var virkeligt. Han var iført sit normale skole ligende tøj under en tynd sort kappe mens hans sultne øjne spejede rundt i mørket, og hans øre kun fokuserede på at finde et godt hjerteslag. Det var ikke livs nødvendigt for ham at finde et offer, han havde altid blod med sig men af en eller anden grund nød han jagten, det var den del af ham han hadet der gjorde det ved ham, men han lod altid som om det ikke gjorde ham noget, at han nød denne evighed hvor hans krop og sind for altid ville være splitet når det kom til stykket. En kort tanken flød gennem hans hoved som han stod der, tanken om dræber kvinden han havde mødt nogen uger før i grænselandet hvor han igen befandt sig, i udkandten af skoven mens han så ned imod byen, mon hun stadig var der, eller om hun gemte sig i skoven, måske endda et helt andet sted. Han fornemmede noget bag sig i mørket og vendte med det samme rundt, han kunne intet se men lugten kunne selv ikke regnen skjule for ham, det var hende, den selv samme kvinde han lige havde ståede og tænkt på. Han satte af og for i gennem mørket uden en lyd og stod kort efter i mørket tæt ved hende, han trådte frem af mørket så han stod i en stråle måne lys uden at vise hvem han var ”en ung kvinde som dem burde ikke gå alene i mørket” sagde han med sin gamle tone der minede om når han var sur, dog vidste han ikke om hun ville regne ud med det samme at det var ham. Han nærmede sig hende langsomt med flydende skridt som om han slet ikke rørte jorden, men dog holdte han afstand han ville ikke resikere noget da han endnu ikke helt stolede på hende.

[Cornelia Waters]

Efter sidste 'sammenstød' op kroen havde Corn holdt sig lidt på afstand fra alle andre, holdt sig til sit arbejde i Nirelia, men igen var hun på vej hjem mod Cam, en kurv i hånden fyldt med mad og en kåbe om sig som skulle forhindre regnen i at gøre hende gennemblødt. Fra tid til anden rynkede hun på næsen da hun nogen gange fik en underlig lugt. Hendes sult var stillet ikke så lang tid siden eller jo siden hun sidst var sammen med Cam. som hun gik der stille og roligt med kursen mod Cam's sted uden at opdage der var en der var 'fulgt' efter hende.
Hun stoppede bradt op så snart hun hørte lyden af stemmen, snurrede rundt på hælen og stirrede lige mod Vlad med sine kolde hårde øjne, allerede gennemskuet hvem det var, måden han snakkede på og opførte sig, og så næsten samme sætning som han havde givet hende på kroen. langsomt løftede hun hætten lidt op så hun kunne se ham bedre som han nu gik tætter på hende, hendes ene hånd den frie af dem blev placeret på hendes hofte og hun lændte sig lidt til siden. Bare stod der og kiggede på ham, kunne dog ikke huske om han havde fortalt sit navn. "Ikke? hvad skulle der ske? dig bide mig?" et grin kunne blive hørt fra hende så snart ordene havde unsluppet hendes mund.

["Vlad" Sanguinis Potor]

Han smilede roligt ved lyden af hendes ord, et smil der lige kunne anes under hætten på hans kappe. Sekundet efter stod han beg hende, alt for tæt på hvis han skulle lytte til sin mistro ”er det et tilbud ?” spurgte han med en vampyrisk visken inden han hoppede et skridt bag ud for at sikre sig hun ikke ville få ram på ham med et håndholdt våben, hvis hun da havde det i tankerne. Han begyndte at kredse om hende, typisk jagt adfærd fra en af hans slags ”dræber blod er jo lækkert” sagde han og slikkede sig tydeligt om læberne inden han lod hætten falde og så lige imod hende med sine sorte øjne. ”måske er det derfor vi skaber jer” sagde han overvejende, som om hans racer var guder der havde skabt hende ”måske er det derfor vi dræber jeres svage familier så i vil opsøge os, en sikker chance for at alle vores hore unger vil finde os igen så vi kan fjerne dem” havde øjne ikke allerede afslørede ham så havde hans ord og stemme det nu helt sikkert, han så hende som sit næste offer, hvad han dog selv ville lade hende finde ud af var at hun uden de store problemer ville kunne tale ham fra at jagte hende, hvis hun bare brugte de rigtige ord, spillede på den svaghed han havde for mennesker og kunne være nok til at han i stedet for at jage hende ville beskytte hende om nødvendigt.

[Cornelia Waters]

hun rejste lige så stille et øjenbryn, kiggede på ham fra under kappen, et smil kunne ses igen som hun fulgte ham med øjnene. et lille grin kunne høres fra hende før hun vendte sig om og begyndte lige så stille at gå, som om hun ikke frygtede ham "Jamen dog.. man er på jagt.. desvære vil det ikke nytte dig noget at røre mig.. og hvis du rør mig bare en enkelt gang vil du aldrig finde ud af hvorfor" hun vendte langsomt blikket mod ham et øjeblik før hun så frem igen "Desuden.. Opsøger jeg ikke din slags.. Min kære far gjorde det ganske klart for mig dengang han drabte hele min familie at jeg ikke var ønsket.. så hvorfor opsøge?" hendes stemme begyndte at blive en anelse hæs når hun snakkede. Hendes tænder blev også en lille smule tydlig som hun snakkede, regnen der løb ned af hendes ansigt nu forhindrede hende i at se lidt hvor hun gik men ikke meget.

En fløjten melodi kunne blive hørt fra hende ganske kort tid efter hun havde snakket før den langsomt stoppede "Desuden.. Så er jeg ret sikker på du ledte efter mig.. hvorfor skulle du gøre det, drikke fra mig er jo ikke lige den bedste grund er det?.. måske er der noget ved mig der er spændene?" endnu et grin kunne blive hørt fra hende. Måske var hun gået over stregen, skulle hun havde holdt sin kæft der, hun håbede bare på at hun købte sig lidt tid, da hun ingen ide havde om han ville fare på hende eller noget andet. hendes lyse hår gled ud under hætten og ned af hendes kjole, allerede gennemblødt.

["Vlad" Sanguinis Potor]

Han fulgte hende roligt, så roligt at måden han gik på fik det til at se ud som om hun gik langsommere end et blad faldt fra et træ på en vindstille dag, selv om det jo ikke var tilfældet. ”jeg har styrke og hurtighed nok til at du ikke kan stoppe mig før du er tømt for blod” sagde han med en toneløs rolig stemme som om tiden omkring ham var gået i stå for et kort øjeblik, han var sikker i sin sag, han vidste han skulle passe på med hende men han var overbevist om at han var hende overlegen. ”nysgerrighed” svarede han kort ”en fascinerende ting i dræbere når fra jeres menneske side, evnen til at ville opsøge jeres død bare for at forstå” der var tydeligt at han mente de ord, at han havde set mennesker og dræbere kaste sig selv direkte ind i en flok af vampyre bare for at finde ud af om deres vampyr familie nogen sinde havde ville have dem.
Han lod som om han ikke hørte melodien selv om han gjorde det. Han lo kort og gik ind foran hende for at stoppe hendes gang inden han gik imod hende dog stoppede han før han kom for tæt på ”jeg kom her for at jæge, at du skulle dukke op er din fejl, mit held” sagde han og lod ordene omringe hende. ”hvis dit blod ikke skulle være en grund hvad skulle så ? Du er ikke køn nok til andet end det” sagde han og smilede selvsikkert tydeligt for at fortælle at hun ikke var hans type selv om hun til en hvis grad var det. Han stod lidt og så overvejende på hende ”du er ikke spændende” konkluderede han og trådte tættere på ”men dit blod kalder på mig” sagde han og trådte igen tættere på så han var meget tæt på og så ned på hende ”så pas på det, inden jeg tager det menneskebarn” sagde han i en hviskende små truende tone uden at flytte sig. Det var sulten der holdte ham der, duften af hendes blod der fik ham til at resikere skade fra den fremmede kvinde der havde fangede hans blik og opmærksomhed siden den dag på kroen.

[Cornelia Waters]

Da han trådte ind foran hende stoppede hun hurtigt op, kiggede på ham med sine rolige øjne føre hun begyndte at grine "Du ved ikke hvem jeg er, udover at jeg er en dræber.. du leger med ilden" hun svingede hånden i luften før hun langsomt lagde den på hans skulder nær halsen da han kom tætter på, bare stirrede på ham med et roligt blik "Du elsker jo menneskerne.. hvorfor ville du borde dine tænder i en, du heller vil holde øje med?" endnu et grin kom fra hende før hun klappede hans skulder og gik så forbi, hun virkede ikke specialt bange for ham.

Hendes blå øjne førtes hurtigt hen mod ham igen og så kom et rigtigt smil frem, viftede let med hånden før hun vendte sig om endnu en gang for at gå videre, grinnende som en smule hånligt men også på en drillende måde.
Hun tog langsomt en flaske op fra kurven, åbnede den før hun tog en tår, koncistensen lugtede fælt som drak hun gammelt blod eller noget i den stil, men enlig var det en eliksir hun selv havde lavet for at holde andre racer på afstand.

["Vlad" Sanguinis Potor]

Han så roligt på hende og for et kort øjeblik så det ud som om hans øjne blev lysere men det ville kræve man så han i øjne for at ligge mærke til det, det var ikke kærlighed, ikke føgleser eller tiltrækning af hendes ydre men svagheden for mennesket i hende ”og dog brænder jeg ikke” sagde han roligt ”så enten er ilden svag ellers er jeg god til at lege” sagde han i en drillende tone. Hendes næste dog fik ham dog til at hvæse højt, truende, det var tydeligt at han ikke brød sig om hendes ord. ”hvad gir dig sådan en sindssyg idé ?” spurgte han tydeligt vred, hans svaghed for mennesker var ikke noget han var glad for at stå ved slet ikke over for en fremmede. ”jeg er skab til at jage mennesker, og dræbere” han tav kort ”en god del af jagten er at holde øje, det har intet med det at gøre” snærrede han og løb igen ind foran hende som havde han ståede der hele tiden, det var tydeligt at se på ham at han ikke havde tænkt sig at lade hende gå efter hendes bemærkning, visse folk ville tro hende hvis hun sagde det og der var ingen størgerre skam end at elske en ulv eller et menneske, slet ikke for en fuldblod. Lugten fra flasken ramte ham med det samme og det var tydeligt at den skar i ham da han hvæsede lavt men utilfreds ”hvad er det for noget ?!” udbrød han og holdte sit ærme for munden som havde den værste stank i verdenen ramt ham. Han bakkede lidt væk fra hende og fjernede sin hånd tydeligt utilfreds ”hvis du er så sikker på jeg elsker mennesker, halvdelen af dig hvorfor så bruge noget så fælt” sagde han utilfreds med en svag spørgen men fulgte hende alivel ”ulve ånde, dødt blod, bampire” mumlede han utilfreds til sig selv uden at vide om hun hørte det som et tegn på at det var hvad han lugtede fra hende.

[Cornelia Waters]

Igen måtte hun stoppe op fordi han var kommet ind foran hende, endnu et suk kom fra hende da hun lagde sin hånd på hendes hofte igen, løftede øjenbrynet en anelse når hun kiggede på ham "Det her?" viftede let med flasken i sin anden hånd mens hun stadig holdte kurven, stanken bredte sig hurtigt før hun lukkede den med en enkelt bevægelse. "Det her.. Er imod folk som har en god lugtesans.. som en form for beskyttelse.. " endnu et grin kom fra hende efter ordene var blevet sagt.

Hendes øjne vandrede væk fra ham endnu en gang som om hun slet ikke var intresseret i ham på nogen måde, og heller ikke bange for ham, hun vidste han ville kunne bide og drikke hendes blod, men han skulle jo først lige sætte tænderne i hende, og som hun stank lige nu, næppe det første han ville gøre, og hvordan i alverden ville han kunne drikke fra hende, hun havde trænet længe for at kunne forsvare sig selv mod vampyrene, nu havde hun jo også en far der ønskede hende død for alt i verden. henes øjne gled igen mod ham med et smil plaseret solidt på hendes læber. Regnen der alerede havde gjort hende gennemblødt mere end hvad godt var slog ned mod hendes ansigt og hendes læber var ved at blive en anelse blå af kulden, ikke at hun reagerede på det synderligt meget.

["Vlad" Sanguinis Potor]

Han så tydeligt utilfreds på flasken og der var ingen tvilv om at han fandt det utrolig irreterende og ildelugtende. ”så du er svag” konkluderede han ”du kan ikke engang beskytte sig selv uden det der stas” sagde han og fnøs som havde det værede det mest latterlige han nogen sinde havde oplevede. Han stod lidt og så på hende før han lagde mærke til hende faldende krops tempratur ham gik roligt tættere på hende uden en mine selv om stanken gav ham løst til at kaste op da han kom tættere, han stoppede helt henne ved hende ”du svarede ikke på hvor du fik den sindsyge idé fra” sagde han med en næsten menneskelig stemme dog uden at hans øjne ændrede sig. Han tog langsomt hånden op for at hvile den imod hendes hud, tage fat i hende måske, men han stoppede halvvejs og knyttede hånden inden han lo og gik tilbage nogen skridt ”hvorfor håner du din vampyr side ved at opføre dig så... menneskeligt ?” spurgte han roligt og skjulte nu helt hvor meget stanken gik ham på, så længe han fokuserede på hende og ikke blev for vred ville han for nu kunne lade som om lugten ikke var der, men hvor længe det ville vare havde han igen idé om.
Men hun havde jo ret i hendes antagelse om hans svaghed for mennesker, mere ret end han kunne lide, at hun havde fundet ud af det så hurtigt som hans familie endnu ikke havde opdagede fascinerede ham, mon det var grunden til at han endnu ikke havde angrebet hende, selv om det nok langt fra var den eneste grund.

[Cornelia Waters]

Da han igen snakkede stirrede hun bare på ham, og hånden der havde vendt mod hende før at røre eller tage fat havde ingen effect på hende, hun stod bare der og så på ham med sine rolige blå øjne før hun langsomt rystede på hovedet "Den latterlige ide, om at du elsker mennesker? Jeg kan se det på dig.. den måde du reagere på afsløre dig.." endnu et lille grin kom fra hende og hun begyndte at gå forbi ham igen, denne gang hen mod et træ for at finde ly for regnen før hun blev syg af det. lænede sig lidt mod træet mens hendes øjne havde låst sig fast på ham "Svag? vil ikke sige jeg er svag.. jeg er bare meget forsigtig.. man ved aldrig hvem der lure i natten.."

Langsomt lukkede hun øjnene lyttede til naturen, brugte sine sanser. Hendes vejrtrækning var rolig og antydet ikke på noget som helst der kunne skræmme hende, men inden i hende var hun allerede i fuld gang med at kæmpe med et minde, hendes far der jagtede hende gennem skoven, burde hun sige det? nej han skulle ikke have fornøjelsen af at håne hende på den måde. I det hun slog øjnene op lavede hun et smæld med tungen, og så lige mod ham.

["Vlad" Sanguinis Potor]

Han hvæsede igen af hende dog lavt da han hørte hendes ord, ”det eneste jeg kan lide ved dem er deres blod” sagde han bestemt ”facination af evner til at føle ting har intet med at elske dem at gøre” hans tone afslørede at han ville overbevise hende, at han ikke ville stå ved det og slet ikke over for hende. Han så efter hende da hun gik hen til træet og fulgte hende inden han slog sine hænder ind i træet på hver side af hende hoved, ikke for at skramme hende eller holde hende fast men for at understrege at han ikke brød sig om den idé hun havde fåede om hans svaghed for mennesker ”så fordi jeg endnu ikke har bidt dig ? Fordi jeg tilbød dig blod ? Så skulle jeg elske en race der ikke er andet end en let snack ?” sagde han svagt spørgende uden at tage øjne fra hende, lugten skar i ham og det kunne mærkes på ham, ses i hans øjne og det faktum at han kun kunne klare at være så tæt på det ved at fokusere på hende som en hjort i lyset fra en bil. Han fjernede sine hænder med blev stående, truende men uden at gøre tegn til at han ville skade hende. Hun var spændende, han forstod ikke selv hvorfor han ikke bare fik bidt hende.

[Cornelia Waters]

Endnu engang løftede hun øjenbrynet en anelse og kiggede på ham før hun startede med at grine, lændte sig mod træet mere end hun allerede gjorde. "Det var ikke mig der sagde det der.. men dig.. Selv vampyre er nemme at gennemskue" et lille drilsk smil kunne blive set på hendes læber. Hun vendte langsomt hovedet væk fra ham, lyttede før hun igen så mod ham. hendes kolde kinder begyndte lige så stille at gøre ondt og hendes læber mere og mere kolde, hendes øre der var godt gemt under hætten var som dybfrosene på grund af kulden. Hun skulle passe på med at stå der ude i regnen hun kunne jo blive syg. Langsomt løftede hun hånden og pegede en finger mod ham, stadig med et smil på sine læber "Jeg er hurtig til at lære folk at kende.. Du kan ikke løbe fra det"

Hun lukkede langsomt øjnene igen og lod hånden falde ned langs hendes side. Hun stod bare der og lyttede igen, kom der nogen eller var det bare hendes hjerne der spillede hende et pus, hun fokuserede igen før hun åbnede øjnene igen og så på ham, der var intet nok bare et dyr. Eller var det. Et suk kunne høres fra hende før hun vendte blikket lidt rundt for at lytte men der var intet forudover ham, havde han også hørt noget eller var det bare hende? Hendes blik gled tilbage mod ham igen smilende før hun tog hætten ned nu hvor de stod i ly for regnen, hendes lyse hår der sad klisteret ind til hende på grund af regnen havde gjort det vådt.

["Vlad" Sanguinis Potor]

Han så utilfreds på hende uden at sige noget mens hun talte inden han gik helt hen til hende igen og bed stanken i sig ”om det er sandt eller ej vil du aldrig få fra mig, men hvis jeg høre fra nogen af min slags” han tav kort men lød tydeligt truende ”så vil du fortryde det, selv med din stank” sagde han og fnøs inden han trådte tilbage igen. Han så hende kigge ud i mørket og gjorde det også selv, et selvsikkert smil kom på hans læber, han vidste presis hvad hun hørte. Kort efter fløj han mod jorden sammen med en kappeklædt person der dog hurtigt blev slået ned i jorden under ham ”tror du virkelig stadig du kan stjæle min mad ?” sagde han med en overlegen stemme inden han rejste sig og trak personen op, hætten faldt og en kvinde der bar mange af hans træk kom til syne under den, de så på hinanden som om de talte til hinanden selv om de ikke gjorde det. Søsteren gik tættere på Cornelia men nåede ikke engang til lugten for Vlad stod i mellem dem ”min” snærrede han med en is kold stemme, søster sukkede opgivede og kiggede på Cornelia ”bare rolig, min bror er for svagsindet til at dræbe dig, desværre” sagde hun inden hun løb væk igen. Han vendte sig langsomt imod cornelia da de igen var alene ”ikke et ord til nogen” sagde han med den samme kolde truende stemme han havde brugt til sin søster ”det er rigeligt at hun er efter mig fordi min lyst til at dræbe ikke er så stor som hendes, jeg behøver ikke også at skulle høre for at hun får dine sindsyge idéer i hoved” sagde han mere afslappede men stadig bestemt, han søster var aldrig langt væk når han havde en person for sig selv, rivaliseringen mellem tvillingerne var typisk vampyrisk men med dem var det ikke vare om mad, de ønskede hinanden døde men vlad ville ikke være den der stoppede det og søsteren kunne ikke gøre det uden at få hjælp.

[Cornelia Waters]

Under hele 'showet' havde Corn bare stået der helt stille som om hun ikke havde opfanget noget som helst, hendes blik gled fra søstern til Vlad og tilbage igen. hun blinkede let med øjnene før hun vendte blikket tilbage mod Vlad med et lille smil, nu havde hun fået sin vilje en lille smule med at vide noget om ham, så hvad ville det næste blive. "Er jeg din?" et grin kom fra hende igen før hun så væk fra dem begge igen. tankerne kørte rundt i hovedet på hende. De havde begge deres øjne på hende, hvor var det underligt. hun lukkede øjnene et kort øjeblik som hun tog en dyb indånding, lugten fra hende var lige så stille ved at forsvinde igen allerede.

Langsomt vendte hun blikket tilbage mod Vlad fjernede noget klisteret vådt hår fra hendes ansigt, begyndte at grine lidt igen uden rigtigt at have en grund til det nu, tydligt at se, hun grinte dog ikke særligt længe før hun vendte blikket op mod himlen, et tordenbrag ville kunne høres deroppe og regnen tog mere til, et suk kom fra hende da dråberne igen ramte hende, selvom hun havde fundet ly fandt dråberne ned til hende.

["Vlad" Sanguinis Potor]

Han sagde intet til hende før søsteren var væk og han igen stod med øjne imod hende ”ooh så du vil hellere dræbes af min søster ? Eller blive slæbt hjem til vores hus og brug som blod dunk rasten af dit liv ?” spurgte han tydeligt mere i sjov end som et forslag ”i min familie skal du kun bekymre dig om mig, de andre vil ikke røre dig nu” sagde han roligt, selvsikkert, som et tydeligt tegn på at det ikke var første gang han havde erklærede nogen hans, eller retter deres blod når han talte med sin familie. Han så ikke op med hende da regnen tog til men gik i stedet imod hende, godt tilfreds med at stanken fra flasken ikke var så stærk som den havde værede til at starte med ”jeg går ud fra du er lige så langsom som et menneske ?” spurgte han roligt og så lidt op og ned af hendes våde tøj ”ikke at jeg har noget imod det, men hvis du bliver her ude meget længere ender du med at blive syg” sagde han roligt, hans øjne var langsomt begyndt at blive lysere som lysten til hendes blod forsvandt, typisk ham, hver gang han erklærede nogens blod for hans mistede han lysten til det, om ikke andet så for et stykke tid, så denne gang måtte han klare sin sult med hvad han havde, dog ikke nu, og ikke foran hende.