On my way home

[Cornelia Waters]

Hun vendte sig langsomt mod ham, løftede et øjenbryn før hun langsomt så op mod himlen. hendes blå øjne der stirrede lige mod en sky. Der gik ikke lang tid før hun så mod ham igen med et roligt blik. "Der må jeg desvære skuffe dem Hr. Haze. Men jeg kan ikke" hun havde fortsat et smil på læberne da hun snakkede, forholdte sig rolig som om der intet var ivejen, men ligefrem at han inviterede hende ud at spise, hun kendte ham ikke sådan, desuden kendte hun godt reglerne for en præstinde..
Det kunne godt være hun ikke var helt en præstinde men undercover, men hun holdte stadig fast i de regler for ikke at virke anderledes.

[haze]

Haze smilte og forstod en hentydning og ville ikke komme nærmer ind på det " helt oki man kan ikke være lige heldig altid " grinte han lidet og krydse sine ben lidt og så hen mod kirken og så op mod slotte han tænke stade på at han snart måtte besøge sin nye Droinge stille kikket han rundt og så på Cornelia "hvor længe ranger du så med at blive den her gang ?? " svaret han let med også Diskrat han skulde jo se hvor god hun var med et svær han sukket rolige mens øren lage sig ned da en vind kom han smilte varmt og kikket rolige rundt på de folk der kom gåden haze kløede sig lidt i håret han tænke tit på hvordan hans liv hadet ændret sig han kunde huske da han var slave og livet var hårdt og så da han også var hjemløs haze rysted på hovdet og syntes han ar begynte at stikke over hele kropen men han viste det dog ikke han sukket rolige mens han lage hovdet tilbage og nød stilheden for en stund