|
Post by Xander on Jun 9, 2013 11:07:22 GMT 1
Det var en stor dag for Xander, han skulle for første gang handles om, det var stort for Xander, for det betyd han var klar til at komme videre, og kunne bruges til noget. Han stod på række sammen med de andre drenge der skulle sælges , han var nummer 4 og de 4 første drenge var noget større og mere robuste i det end han selv var, han så nervøs på folk der stod og kiggede på dem, men det var som om alle over så Xander fordi han var en lille dreng af sin højde. Han havde hænderne bundet på foran på maven og var bundet sammen med de andre drenge børn. Da det endelig blev hans tur blev han løsnet og dog havde han kæder på sine ben, så han ikke kunne løbe eller gå særlig hurtigt, han stillede sig hvor han skulle stå og så ned i jorden, han var bange og nervøs for at ingen ville købe ham. der blev helt stille da slavehandlerne sagde ” Så har vi denne lille provokernede men dog opdraget Drenge, Xander, 12 år gammel, ” sagde han og Xander kiggede op på ham, men fik hurtigt et piskeslag hen over ryggen, og han kiggede hurtigt ned i jorden igen, og bed sig i læben, det havde gjort ondt men han ville ikke vise sig svag.
|
|
|
Post by Dorian Gray on Jun 9, 2013 13:22:19 GMT 1
Det var endnu en gang blevet tid til at få sit nogle nye tjenere, og som alle vidste så var slaver det billigste fordi de ikke skulle have løn som almindelige tjenere, så Dorian var taget afsted til Darklia og dermed Black Mark for at finde en eller flere som kunne tjene i hans forskellige hjem både her i Darklia men også nogle få ved grænsen hvor de selvfølgelig skulle vænne sig til titlen tjener og tale godt om sin herre for ellers vankede der slag i det skjulte. Han stod roligt blandt de andre lettere rige folk som skulle vælge mellem de unge slaver, kvinderne havde allerede været til salg og der havde han kun købt en enkelt til hans bolig i Darklia, fordi de andre ikke var specielt kønne når det kom til stykket. Så nu stod han og skulle vælge mellem de unge drenge som var blevet sat til salg, de første 3 havde han købt en enkelt til som kunne arbejde i hans stalde i Darklia, resten havde ikke været interessante nok, og så kom det til Xander som ingen rigtigt ville byde på eftersom der blev sagt han kunne være provokerende, Dorian stod lidt og overvejede det men igen han kunne bruge det som en udfordring for en af hans sønner. "10 kobber mønter" sagde han roligt som nærmest det højste han ville give for sådan en lille dreng der ikke ligesom virkede til at kunne arbejde særlig meget.
|
|
|
Post by Xander on Jun 9, 2013 15:42:06 GMT 1
Slaget fra pisken sveg på hans ryg, og en lille tåre trillede ned af hans kind men han lod som ingen ting, så bare ned i jorden, da en mand dyb på ham kiggede han hurtigt op for at se hvem det var. Men han nåede ikke at se hvem det var før han endnu engang fik et slag med pisken ” Kig ned i jorden knægt” blev der sagt bag ham, han genkendte stemmen, det var slavehandlerens ældste søn, det var ham der for det meste altid var iskold over for ham og de andre slaver, og bare piskede løs på ham og de andre når det passede ham. ” Nogen der byder over 10 kobber mønter?..... ikke??... Godt Xander er slogt til Den Herre” sagde slavehandleren og pegede over på Dorian. ” gør ham klar til afgang. sagde han til sin ældste søn, han nikkede og hev Xander ned fra den lille scene de havde stået på. Han gik om bag ved med xander og hev hens trøje og bukser af, og gav med et par shorts, der var der i meget dårligere stand end det han havde haft på før, han fik et reb om maven, som holdte bukserne oppe. ” giv mig mit tøj! ” sagde Xander surt og nervøst. Han skulle aldrig havde sagt det, ” din lille...... ” sagde den store dreng og tog pisken fra sit bælte, og begyndte at piske Xander. Xander skreg højt og græd. Han fik 20 slag, inden han igen fik bundet hænderne, der var blevet bundet op så han kunne tage tøjet af, i stedet for jernkæderne fik han et stykke reb der var bundet på begge fødder men vis længe reb i mellem så han kunne gå, men ikke kunne stikke af eller løbe. Han blev fulgte ud til Dorian, ” knæl for din nye Herre” sagde den store dreng, men xander kiggede bare på Dorian, og så på knægten, men da knægten tog fat i pisken igen, knælede han hurtigt. Og så ned i jorden som var han blevet trænet til er gøre. Knægten afventede at få kobber mønterne.
|
|
|
Post by Dorian Gray on Jun 9, 2013 16:03:05 GMT 1
Dorian stod bare roligt og ventede på om nogen bød over ham, men som han regnede med så var der ingen som ville have en provokerende slave fordi de alligevel havde det med at havne i minerne fordi de ikke ville adlyde eller så blev de dræbt og dermed spild af penge, men Dorian kunne godt se det lidt sjove i det hvis han hans søn på drengen, gjorde den yngre knægt til drengens personlige tjener og truede med hvis han ikke adlød så ville han dræbe ham eller sende ham til et evigt liv i minerne hvor han aldrig ville se solen igen. Dorian var gået lidt væk fra de andre hvor han ventede på at drengen blev leveret til ham så han kunne se den væk sammen med en vagt som kunne tage sig af de slaver han købte. Da Xander kom med blod på ryggen på grund af piskeslag så Dorian utilfreds på slavehandlerens søn og derefter på slavehandleren, før han endte med at give slavehandleren 2 kobber mønter. "Det var ikke den aftalte pris" mumlede slavehandleren men Dorian så bare roligt på ham "Det var heller ikke aftalen at jeg skulle få en skadet slave.. Nu skal jeg bruge penge på at få hans sår helet og det bliver taget fra prisen fordi i gjorde ham skade så han ikke kan bruges det første stykke tid.. og det mister jeg også penge på" sagde han bare køligt og så på slavehandleren med et overlegen blik som fik slavehandleren til at nikke, og se kort over på hans søn som om der vankede nu hvor det kostede ham penge at drengen var så glad for pisken. "Før ham væk" sagde Dorian blot til vagten for han havde lidt mere der skulle handles inden han ville tage hjem, men drengen kun blive bragt hen til den kvindelige slave og den ene dreng der havde været før Xander.
|
|
|
Post by Xander on Jun 9, 2013 16:24:01 GMT 1
Xander der sad på knæ foran sin nye Herre ,vidste intet om hans planer med ham, men han håbede han ville komme et sted hen, hvor de var søde ved ham, eller bare en smule søde, han ville ikke have pisk hver dag eller tæsk, for den sags skyld, måske endda, han var så heldig at få mønter for sit arbejde, han havde nemlig hørt en ung pige fortælle at hun engang havde fået penge for at være slave for en, eller var det nu tjener? Dette kunne han ikke huske, men et lille håb om ordentligt tøj og ordentligt mad var i hans drømme, men han vidste os godt at det sikkert slet ikke skete, han havde været slave hele sit liv, han kendte ikke til andet, og derfor var det her hans liv, han ønskede ikke andet end at gøre sit arbjede så godt som muligt, selvom han tit tænkte om hvordan et andet liv end at være slave var?, man kunne godt sige at Xander var lidt af en dagdrømmer indimellem, når der var tid til det, eller når han var alene.
Xander kiggede op da de snakkede om mønter, et stort smil kom på hans læber, han var lige ved at grine, men han prøvede at holde det tilbage. Han så sin nye Herre i øjene, og man kunne se i hans øjne, han var lige ved at knække sammen af grin. Han rakte tunge til slavehandleren, og kiggede så ned i jorden igen. Blodet fra hans sår på ryggen løb langsomt ned af ryggen på ham, og det sveg stadigvæk en smule, men at se hans slavehandler, der havde opdraget ham fra han kunne huske, og til nu, blive mulet af en rig mand, var FEDT!.
Xander rejste sig op da vagten tog fat i ham, og hev ham afsted, Xander kunne ikke tage så lange skridt, som vagten tog, og var ved at falde hele tiden, han blev smidt ind i buret. Han så på de andre. Der blev ikke sagt noget. Xander sad i buret og så ned i bunden af det, han savnede faktisk at være sammen med de andre, men nu skulle han altså videre og ud og gøre gavn. Han så vagterne stod rundt om buret. Den kvindelige slave så på Xander og sagde ” du skal ikke være ked af det, jeg tror vi kommer et sted hen der er bedre end det vi har været i Xander ” sagde hun stille og Xander så på hende og flyttede sig lidt væk fra hende over i det ene hjørne og sagde ” jeg ikke ked af det! ” løj han bare, han var faktisk lidt ked af det og alligevel ikke, han ville bare væk fra slavehandleren, men det var jo der han havde sine venner blandt de andre slaver.
|
|
|
Post by Dorian Gray on Jun 9, 2013 17:05:50 GMT 1
At Xander var lige ved at grine fik Dorian til at se kort strengt på ham fordi han skulle ikke forsøge på noget, der var jo ingen der sagde at deres liv blev bedre af den grund, selvom Dorian kunne være sødere end de fleste herre så kunne han også være ond og give mange tæsk, men hvis han tabte for mange penge på slaverne så ville han hellere sælge dem til minerne end at helbrede dem. Da Xander blev først væk så Dorian bare køligt på manden, hvilket var uvant når man tænkte på de øjne normalt havde, de normale beundrende øjne var forsvundet her fordi han blev nødt til at virke hård overfor disse darklianer for ellers ville han ikke få respekt. Dorian forlod slavehandleren og gik hen til forskellige steder i Black Mark hvor han købte forskellige ting og fik folk til at slæbe dem til hans vogne som han havde taget med i tilfælde at han skulle på den helt store indkøbstur som han endte med at komme på. Der gik et par timer før Dorian vendte tilbage til hans vogne forfulgt af nogle vagter mens han gik forbi slave vognen og kort smed en læder taske ind mellem tremmerne. "Forbind hans sår.. Jeg kan ikke bruge ham ellers.." sagde han kort til den kvindelige slave for han kunne jo ikke bruge skadet slaver til noget som helst, men de måtte nu en gang vendte med at få noget mad til de var ankommet til det første sted de skulle hen. Dorian selv gik videre forbi de andre vogne hvor han trådte ind i den første sorte karat med 4 sorte hingste foran og hans trofaste kusk siddende og ventede på at Dorian trådte ind i vognen og fik sat sig i de røde sæder og klappede på siden af vognen som tegn til at det hele kunne sættes i gang. Omkring en time gik før vognen trillede ind på en større gårdsplads til en stor mørke grå herregård, hvor der stod en del folk uden for, klar til at tage imod Dorians ting som skulle læsses af her. Før der overhovedet skete noget trådte Dorian ud efter kusken havde åbnet døren for ham, igen var hans sædvanlige charmende smil over hans læber og de beundrende øjne var vendt tilbage til ham, som han gik hen til ældre mand som virkede til at være overhovedet i det hele eftersom han ikke så ned i jorden som de andre gjorde. "Tag tæpperne i vogn 2 sammen med et par tønder med krydderier i vogn 3 og så skal kvinden og den mest robuste af de unge fyre være her også.. kvinden kan i smide i køkkenet og den unge mand kan komme over i stalden. Den mest ynkelige skal med mig i morgen, men smid ham ned i køkkenet så kan kvinderne pleje ham så han kan servere min drink senere. Resten af tingene kan i gemme væk fordi det skal med mig i morgen" sagde han roligt som ordre til hvad der skulle ske. Der efter gik han bare roligt forbi den ældre herre med et par piger i hælene som var klar til at hjælpe ham af med kappen og stokken han gik med og hvad han ellers lige bad om inden der skulle laves aftensmad.
Den ældre herre nikkede bare og sendte straks de andre slaver i gang med at hente de forskellige ting og gøre som der blev bedt om, dog var det vagterne som tog fat i hver deres slave for at føre dem de forskellige steder hen, sådan som Dorian havde beordret.
|
|
|
Post by Xander on Jun 9, 2013 18:58:14 GMT 1
Slavehandleren var meget vred, og det var ret tydeligt at se på ham, han vendte ryggen koldt til Dorian, og greb sin knægt i håret og slæbte ham hele vejen tilbage mens han råbte og skreg af sin søn. Xander stoppede hurtigt med at smile da han så hans Herres øjne, han kiggede ned i jorden, indtil han bare i buret.
Den kvindelige slave, tog tasken og nikkede ” ja Herre” sagde hun højt nok til at han kunne høre det, hun åbnede tasken og begyndte at rense hans sår, han pev, og græd, det sveg meget. ” Arghh stooop, det gør ondt please lad være ” sagde han grædende, og pigen virkede usikker, ” undskyld men jeg er nød til det, ellers går der betændelse i det, men jeg er færdig nu, jeg forbinder dig lige ” sagde hun smilende og ae’ede hans kind. Han nikkede stille. Da en vagt kom hen til buret og slog på det ” STILLE!” sagde han vredt og Xander så undskyldende på ham, og nikkede. Pigen forbandt hans ryg, forbindingen gik rundt om maven, det var faktisk meget rart.
Xander levede mere op da de begyndte at køre, det bumlede en del det første stykke vej, og det gjorde ondt i numsen, da de kørte stille ind på en større gårdsplads, tabte Xander nærmest overkæben og skreg ” WOOW TJEK LIGE DET STED” sagde han og den større mere robuste dreng i vognen, så på Xander og hviskede ” hold mund, eller vi bliver straffet ” sagde han og så koldt på Xander, Xander nikkede og forblev tavs. Xander og de to andre slaver, hørte hvad deres Herre sagde til en mand som ikke virkede som en rigtig slave efter Xanders mening. ” ye jeg bliver plejet, det lyder hyggeligt” sagde han lavt til pigen, pigen grinte stille og sagde ” måske ” . Den robuste dreng så på Xander med et blik der kunne dræbe, det fik det til at løbe koldt ned af ryggen på ham, han forblev tavs til døren til vognen blev åbnet. Xander var den eneste af de 3 slaver der havde reb om benene så han kun kunne tage små skridt, og hænderne bundet sammen på foran. Det var faktisk ret irreterne nu at han var bundet, hans håndled og ankler var ømme. Da vagten åbnede døren til vognen, var xander den foreste i vognen, han blev løftet ud af vognen, og vagten sagde ” du ved vel hvad du skal gøre?” spurgte han og Xander rystede på hovedet, han havde jo ingen ordre fået, så hvordan kunne han vide hvad han skulle. ” altså.....” sagde han men stoppede, da han så vagtens blik, han gik to skridt væk fra vognen satte sig på knæ og så ned i jorden. De to andre slaver hoppede selv ud af vognen uden brok eller noget.
En vagt hev Xander op og stå og holdte ham i armen i et meget stramt greb, det gjorde faktisk ondt på ham, men han viste det ikke til vagten. Den robuste dreng blev skubbet afsted til stalden, hvor nogen andre slaver satte ham ind i arbejdet, han gik straks igang med at arbejde. Xander og pigen, blev fulgt ned til køkkenet. Vagten placerede Xander på gulvet i et hjørne ” du rør dig ikke ud af sted medmindre du har fået tilladelse af din Herre forstået ?” spurgte han og så på ham, Xander nikkede og vagten klappede ham blidt på kinden og så strengt på ham. han gik over til køkken ansvarlige og sagde ” dette er huset nyeste slave, hun skal arbejde her i køkkenet. Og ham der, han skal bare blive der, i kan give ham lidt mad og drikke, han skal servere Herrens drink senere når han skal have den. ” sagde han og pegede først på pigen der stod bag vagten og virkede nervøs. Og bagefter over på Xander.
Det blev senere på dagen, Xander var sulten, han mave rumlede og han havde intet mad fået siden morgenmaden, noget grød. Han så på dem mens de var gået i gang med at lave lækker mad til Dorian. Xander åbenede munden for at sige noget, men vidste ikke hvad han skulle sige. Han gjorde dette 3 gange, til han fik taget sig sammen. ” kan jeg ikke be om noget mad og vand, jeg er så sulten ” sagde han og så på den store dame, der var den ansvarlige, hun vendte sig mod Xander og så koldt på ham ” tie stille sagde hun bare og så på den nye pige, som var igang med at skralle kartofler ” hurtigere tøs, ellers bliver maden forsinket!! Kom så igang, og du, giv knægten noget brød og vand” sagde hun og pegede på en anden ung pige der var igang med at skære grønsager. Hun nikkede og fandt et franskbrød frem og og skar endeskorpen af og tog en kande og fyldte med vand, samt et krus han kunne drikke af.
|
|
|
Post by Dorian Gray on Jun 9, 2013 19:46:07 GMT 1
Som altid var Dorian egentlig ligeglad med hvad der skete med slaverne, så længe de stadig kunne arbejde uden at være helt svage så var han faktisk ligeglad så han var vel lidt bedre slave ejer end så mange andre, for han kendte mange slave ejere som også kunne finde på at tage slaver med i seng eller hvor de nu brugte deres slaver henne, men det gjorde han godt nok ikke, på det punkt var han for fin og for kræsen til at gøre det. Så det skulle hans slaver nu ikke frygte fra hans side men hvad de lavede eller blev udsat for i det skjulte kunne han ikke vide, og ville han ikke vide for de var slaver så de var ikke mere værd end dyr. Så han gik roligt op af trapperne og ind i huset, mens den ene slave blev ført over til stalden med hestene og pigen og xander blev ført omkring huset og ned af en mindre trappe til køkkenet, dette var godt nok tjenerne og slavernes indgang til køkkenet og generelt bare huset fordi de ikke skulle tage fordøren den var for de finere folk medmindre de var i selskab med herren. Inden for gav Dorian roligt sin kappe og stok til 2 af de yngre piger før han blev mødt af en af hans uægte sønner som fik lov at passe gården i lidt tid når Dorian ikke var der. Ligesom med så mange af hans andre huse, for han lod ikke hans uægte døtre passe den selvom de kunne få lov at bo i hans hjem så var de nu også velkommende hvis han fik bevis på en eller anden måde at pigen var hans. Dog var der en betingelse for sønnerne skulle ikke tro de ejede stederne, for det gjorde Dorian så det skulle der ikke være tvivl om, men igen hvis sønnerne pludselig troede de ejede mere end de gjorde så havde de det enten med at blive smidt ud af hjemmet og måtte leve på gaden eller så forsvandt dig blot for aldrig at blive set siden, det samme gjorde sig gældende for døtrene. Han gav hans søn et kram før sønnen og hans kone førte ham ind i opholdsstuen hvor de sludrede en smule mens Dorians ting blev båret ind og hans rejse taske båret hen til hans soveværelse. Efter et stykke tid brød de dog op og Dorian gik op og skiftede til noget mere fin tøj før de alle sammen mødte til aftensmaden som blev nydt i ro og mag mens de snakkede lidt om hvad Dorian havde købt og hvad der videre skulle ske med tingene som Dorian havde købt. Så da middagen var ovre brød de igen op hvor hans søn og dennes kone gik ind i et af opholdsrumme gik Dorian op på hans arbejdsværelse hvor han satte sig i den behagelige stol. Rummet var tydeligt et arbejdsværelse for væggene var nærmest kun reoler med bøger og diverse opslagsbøger og sådan noget. Det eneste sted på væggen hvor der ikke var hylder med bøger var på grund af pejsen som lyste op i rummet. De andre møbler i rummet var stort set kun et skrivebord og en behagelig stol på hver side,l men der var nu også en sofa hvor han kunne nyde nogle af hans bøger hvis han bare skulle have stilheden og være fri for alle slaverne og hans familie som kom og gik som de ville. Da han mente det var ved at være tid gik han hen til en rød snor nær døren som gav signal til en klokke nede i køkkenet, som tegn til at han ville have noget, så mens han ventede satte han sig tilbage til hans skrivebord med optegnelse over hvad der var blevet sået ude på markederne i år sammen med hvordan det gik med hans bod hvor hans ting blev solgt fra, bare for at se hvad de kunne forbedre og hvad der skulle forblive som det var. På bordet var der et par stearin lys til at lyse op for ham men der var nu også skrive redskaber og andre ting han skulle bruge når han arbejdede som han gjorde nu.
Nede i køkkenet var der gjort tegn til at Dorian skulle have sin sædvanlige glas samt flaske med rødvin som hurtigt blev stillet på en bakke klar til at blive serveret for herren sammen med lidt brød, ost og andre små lækkerier i tilfælde af at han var blevet lidt lækkersulten efter maden.
|
|
|
Post by Xander on Jun 9, 2013 20:26:02 GMT 1
Xander sad og spiste sit brød og vand, og kedede sig. der skulle ske noget. ” kan i ikke binde mine hænder fri, det gør altså ondt på mig ” sagde han surt og så på kvinderne der arbejdede hårdt for at aftensmaden skulle nå at blive færdig til tiden. Men da det ikke så ud som at nogen ville reagere på det han sagde, han rejste sig op og gik hen mod den køkkenansvarlige og sagde ” hallo , jeg tror vidst godt du hørte mig. ” sagde han usikkert og nervøst. Damen vendte sig mod ham og sagde ” SÆT DIG NED OG HOLD KÆFT! ” råbte hun og Xander så på hende. Og bakkede baglæns. Han sukkede surt og satte sig tilbage, og begyndte at vride sine hænder for at få dem fri. ” jeg går op og siger maden er lidt forsinket” sagde hun og forsvandt ud af køkkenet, da kom to andre piger hen til Xander og hjalp ham med at få bundet sine hænder og fødder fri.
Xander listede sig ud af køkkenet, op af trapperne til selve huset, men blev stoppet af to vagter på vejen der op, de hev ham brutalt ned af trappen og ud i køkkenet og smed ham hen i hjørnet igen ” BLIv der knægt eller du vil blive straffet hårdt” sagde den ene af vagterne. ” vi skal nok informere Herren” sagde den anden vagt, den første vagt nikkede og Xander faldt på knæ og sagde ” please ikke må ikke sige noget, please, jeg ville ikke stikke af, jeg ville bare se hvad det her var for et sted ” sagde han og så på dem, men de grinte bare og den ene vagt fik øjene på rebene. ” hvem af jer har bundet ham fri ?” spurgte han vredt og så på de andre piger. En af pigerne så på vagten og sagde ” ingen af os, Han gjorde det selv ” løj hun og så koldt på Xander, vagten nikkede og bandet hans ben igen, stramt og hænderne lod han dog være fri ” hvis du binder dem op igen, bliver hænderne bundet på ryggen forstået ?” ssagde han bestemt og Xander nikkede stille og var nervøs. Vagterne gik op til Dorian og den ene vagt, fortalte ” Herre, din ynkling af slave, har bundet sig selv op, og prøvede at stikke af, men han påstår han bare ville udforske stedet, jeg har bundet hans fødder så han kun kan gå små skridt Herre, men han burde straffes! s agde han og bukkede stille for ham før han forlod ham igen.
Da kom køkkendamen tilbage og så vagterne som forklarede det hele og hun nikkede og sendte dem ud af køkkenet, da maden var færdig og den blev bragt op til Herskabet, så køkken damen på Xander og stak ham sådan en lussing at den sveg i hans kind, han mærkede smerten og varmen i hans kind, det gjorde mega ondt, og han skreg. Senere på aften , da der ringede en klokke så køkkendamen på Xander ” rejs dig knægt, du skal arbejde” sagde hun bestemt, Xander nikkede og rejste sig og tog bakken han fik stukket i hænderne, han havde trænet i at gå med bakke, dog ikke med så mange ting på, den var faktisk ret tung, han gik forsigtigt op af trappen fra køkkenet, han blev fulgt af en vagt hen til arbejdsværelset, hvor vagten bankede på for ham og åbnede døren, xander, trådte ind i rummet og var lige ved at falde, over dørtrinet. Men han nåede at gen oprette balancen inden der skete noget. Han gik han med sin Herre og sagde ” så der serveret Herre” sagde han smilende og så på ham, med et lidt for kækt smil på læberne.
|
|
|
Post by Dorian Gray on Jun 9, 2013 21:03:34 GMT 1
Hvad der skete i køkkenet interesserede ikke Dorian men han sendte et strengt blik imod den nye vagt da Dorian var sammen med hans søn og dennes kone før middagen, og nu blev de forstyrret af en simpel vagt. "Det burde du også for at forstyrre om så ubetydelige ting. Det er jeres opgave at holde øje med dem så stikker de af er det jeres hoved der ryger" sagde han køligt før han vendte opmærksomheden igen fordi han jo havde været i gang med at snakke med sønnen før han gik op og klædte om for at være mere fin klædt på til middagen. Igen hvad der skete i det skjulte interesserede ikke Dorian, det eneste der interesserede ham efter middagen var arbejdet han kastede sig over for at se hvordan hans søn havde lavet og om han havde lavet noget som var alt for markant til at kunne være sandt, da han ikke helt stolede på hans søn til at helt at overlade ham tingene, men indtil videre havde han ikke fundet noget som var mystisk eller ude af ordrer så det hele så faktisk fint ud, men han skulle jo lige finde ud af hvad han havde tjent på de forskellige ting. Han så heller ikke op da der blev banket på døren og vagten og knægten trådte ind, men han sad bare med rank ryg og studerede papirerne foran ham som han lod hænderne stryge over papirerne som for at holde styr på hvad tekst tilhørte hvilket beløb. "Bare stil det på bordet" sagde han roligt og viftede kort hånden i retningen af det lille bord der stod ved siden af sofaen, for han ville ikke have bakken på det bord hvor de dyrebare papir fordi de var jo ikke helt billige disse pergamenter og bøger, så det var mest noget rige og adelige folk havde. "Vagterne siger du forsøgte at stikke af tidligere, jeg bryder mig ikke om mine slaver forsøger at stikke af eller er provokerende.." sagde han roligt uden at fjerne øjnene fra det han nu sad og studerede selvom han dog nærmest havde øjne på ham ud af øjenkrogen eller ihvertfald bare hold øje med bevægelserne fra den yngre knægt selvom han ikke så på ham, men det var nu heller ikke normalt at en herre så særlig meget på sine slaver, medmindre de var interesseret i dem på en eller anden måde som ikke kunne være særlig god.
|
|
|
Post by Xander on Jun 14, 2013 20:06:03 GMT 1
Xander satte bakken over på det lille bord og så misunderligt på maden der var på bakken, han var stadigvæk sulten det var ikke fordi brødet havde mættet ham særlig meget. Han stillede sig foran det store skrivebord, og så ned i gulvet, ” Nej Herre, det var ikke fordi jeg ville stikke af, det var fordi jeg ville udforske stedet her, se hvad det er noget, jeg har aldrig været her jo, og jeg jo et barn, og HALLO ikke, vi laver ballade, du kan jo bare straffe mig, ” sagde han surt og lagde armene over kors. Men så hurtigt på ham igen og sagde ” undskyld mit sprog ,virkelig jeg mener det, det var ikke meningen jeg skulle sige det sådan, jeg mente bare at jeg gerne ville tjekke stedet ud, og se hvad det her er for et sted, og jeg har aldrig været flabet Herre, jeg.... ” sagde han stille og så undskyldende på ham, han vidste ikke hvad han skulle gøre eller sige lige nu, han gik om på den anden side af bordet hvor Dorian sagde, og lagde hænderne på bordet for at se hvad det var han lavede, han var ret nysgerig ” hvad laver du Herre ?” spurgte han stille og så på ham. Vagten der stod ved døren var lige ved at knække sammen af grin. Men prøvede virkelig at skjule det.
|
|
|
Post by Dorian Gray on Jun 16, 2013 9:02:54 GMT 1
Dorian så slet ikke på Xander men koncentrerede sig om de papir der lå foran ham, dog så han kort strengt op da Xander nærmest begyndte at give ham ordre til hvad han skulle gøre og hvad der skulle ske, for sådan noget kunne han lige våge på at gøre så ville der komme straffe og de ville ikke være søde. Han sagde dog ikke noget men vendte bare blikket ned imod hans papir igen. "Hver sin ting til hver sin tid.. Du er jo kun lige ankommet og får ikke lov til at gå rundt alene.. Desuden er det ikke her du skal være.. vi skal videre i morgen" sagde han roligt som han så ned i papirerne men da han så knægten ud af øjenkrogen dækkede han dem roligt til igen fordi Xander ikke skulle se dem man kunne jo aldrig vide hvor meget slaverne forstod. Igen så han på Xander med et strengt blik. "Noget du ikke skal blande dig i.. og om på den anden side igen før vagten får lov til at udføre den straf han havde i sinde" sagde han roligt for han ville ikke fortælle Xander noget som helst, da han ikke havde brug for assistenter da han havde hans sønner og døtre til at sørge for de ting. Og en slave skulle jo ikke vide hvordan det stod til, det ville de jo opdage tids nok. "Desuden skal du lærer at du ikke siger du til din herre.. Det hedder de eller deres.. Fremover vil det bringe straffe hver gang du siger du til mig" sagde han roligt for han var godt træt af at Xander troede de var lige folk ved at sige du til ham, for der ville Dorian altså have forskel der.
|
|