Midt I Jagten

["Vlad" Sanguinis Potor]

Han var ankommet til bjergene dagen før, han havde med nød og næppe undsluppet solen og gemt sig i kælderen af en gammel hytte. Han havde en opgave, et mord han skulle tage sig af der havde bragt ham der til, men det havde værrede så lang tid siden han havde værrede der sidst at tiden var sluppede fra ham. Han havde sneget sit frem fra sit skjul så snart solen gik ned og børstede sit tøj, for en gangs skyld lignede han ikke en skole dreng, han bar sorte bukser der så fine ud men tydeligt var af et stof han kunne løbe i, hans sko var sorte og af stof, og hans trøje var en form for sort skjorte, ingen kappe og kolde sorte øjne da han vandrede videre i mørket, han var på jagt og det var tydeligt at se på ham selv for en der ikke kendte ham. Han havde ikke spist i nogen dage og selv om det sorte tøj også bar noget af skylden fik det ham til at virke mere bleg end han normalt var, mere kold som var han lige ståede op fra de døde. Han satte farten op, håbede på at den svagt kølige natte luft ville hjælpe ham til at tænke klart og finde den Animagus han ledte efter, en der havde værede dum nok til at dræbe barnet af en familie ven, en ting selv ikke Vladdi kunne acceptere. Han løb gennem mørket men stoppede i det øjeblik en velkendt duft der fik ham til at stoppe op midt i det hele, han så rundt mens han forsøgte at lade tanken om hvem duften tilhørte trænge ind gennem hans besættelse af at finde den han var ude efter. Han kom dog hurtigt i tanke om det og satte efter hende, Cornelia, han kom hurtigt frem til hende og stod foran hende et stykke der fra og gik imod hende med rolige skridt uden at sige noget. Hans jagt sad stadig i ham og fik ham til at se ud som om at hun var den han var ude efter selv om han ikke var det. Da han var næsten helt henne ved hende stoppede han op ”buh” sagde han drillende og smilede skævt uden stadig et tænke over hans holdning og øjne.

// bare lige for god ordens skyld: 24.media.tumblr.com/tumblr_m9ssqclnEx1r6kx5so1_500.png
ikke det bedste men så du kan se hvad jeg mener XD

[Cornelia Waters]

Igen var Cornelia ude og væk fra Cam, denne gang stod hun dog ikke mere end hun kunne løbe til skjule stedet, selvom det lå et stykke væk. hendes øjne var vendt mod himlen og hun så ud til at være dybt konsentrert som hun stod der og 'talte' stjernerne. Hun lugtede som sig selv eller det var hvad han fangede i luften men når han kom tætter på lugtede hun lidt anderledes da hun havde drukket fra Cam for ikke så lang tid siden. Nu stod hun bare der og så op på stjernerne, opdagede ikke han kom nærmere og hørte ham slet ikke da dan snakkede. Der gik lidt tid før hun langsomt vendte blikket væk fra himmlen og så mod ham med et ganske forvirret blik før et smil blev placeret på hendes læber. "Jamen god aften med dig Vladimir" hun huskede ham tydeligt så det ud til. Hun hoppede lige så stille ned fra den sten hun stod på og så nu op på ham med et smil før hun langsomt krydsede hendes arme "Hvad bringer dig til mig denne gang? Jeg har vel ikke vækket dit jagt instinct siden dine øjne ser sådan ud?" Denne gang forsvandt hendes smil da hun snakkede, lyttede til naturen omkring hende før hun lændte hovedet tilbage da en kølig brise blæste mod dem begge.

["Vlad" Sanguinis Potor]

Han så kort undrende på hende da han ikke havde lagt mærke til sine øjne men efter et kort blik var de igen lyse ”nop, du var bare på vejen, afledte mig fra mit spor” sagde han roligt som for at give hende skylden for at han igen stod over for hende. Han gik tættere på hende og for et kort øjeblik blev hans øjne sorte igen da han lod hendes duft ramme ham, sammen med rasterne af Lycan'en hun havde drukket fra dog uden at han genkændte hvem det skulle være hun havde drukket fra. Han smilede roligt da hans øjne igen blev lyse ”men hvis du byder siger jeg da ikke nej” sagde han prøvende men stadig med en svag undertone for at lade hende vide at han ikke forventede at få fingre i hendes blod uden tvang. Han trak en meget velligende tegning ud af sit ærme af dem animagus han jagtede, selv i ulveformen ”set ham her omkring ?” spurgte han med en rolig stemme der dog stadig afslørede hans besættelse af den han jagtede. Han så kort rundt da den svage lugt af Lycan på hende mødte ham igen ”smagte den godt ?” spurgte han og så på hende med et skævt smil ”Lycanen altså... jeg kan lugte den på dig” sagde han og næsten stolt ud men dog var det nok mest af alt fordi han ikke vidste hvem det var og at hun ikke havde dræbt ham. Han gemte papiret væk i sit ærme igen efter hun havde fået lov til at se på det hvis hun ville.

[Cornelia Waters]

Hun stirrede kort på ham for et øjeblik før hun så mod tegningen, gad ikke engang bekymre sig om at svare på hans bemærkning om hun tilbød ham at drikke fra hende, for hun syntes det var et latterligt spørgsmål. Hendes øjne der hurtigt gled over tegningen og så tilbage på hans ansigt "Jeg kan ikke sige at jeg har set denne person du leder efter.. " hun viftede let med hånden i den kolde luft før hun placerede begge hænder på hendes hofte "Jo smagte meget godt.. min favorit" grinte kort før hun igen fik et serious blik i øjnene.

["Vlad" Sanguinis Potor]

Han så kort op mod himmelen efter at have lyttede til hende ”hvor lang tid er der uden solen der oppe” spurgte han og pegede imod det højeste punkt i området, det eneste han endnu ikke havde søgt helt i gennem i sin jagt. Han lo svagt ”jo færre af dem jo bedre” sagde han mest for sig selv inden han så rundt igen før han gik tæt om bag hende dig uden at røre hende ”sig mig, nu blev du vel ikke ryg sidste gang vel menneske” sagde han drillende, det var noget han ville more sig med det næste lange stykke tid, hende race som han kunne bruge som undskyldning for alt muligt. Han gik om foran hende igen med rolige skridt ”du fik da dræbt den ikke ?” spurgte han og så undersøgende på hende mens han talte om den lycan hun havde drukket af, han forventede et eller andet sted et ja men han kendte selv den manglende lyst til at dræbe nogen, så han ville forstå hvis hun havde det med Lycan's som han havde det med mennesker.

[Cornelia Waters]

Hendes blik hvilede længe på ham før hun langsomt vendte blikket mod det højeste punkt, hendes øjne skimtede afstanden før hun langsomt vendte blikket mod ham igen for at svare, dog stoppede hun sig selv da hun bare studerede ham, hvorfor var han der enlig? hun lændte langsomt hovedet en anelse på skrå før hun snakkede "Det øverste punkt på bjerget er langt oppe, solen vil ramme der lang tid før den vil ramme bunden, jeg vil sige en til to timer fra normalt sol opgang" endnu et smil var placeret på hendes læber, hendes blå øjne der fulgte ham roligt. "Drabte den? nej hvorfor skulle jeg.. Som jeg sagde det er min favorit" hun grinte lidt igen, hvad han jo ikke vidste var pracis hvad hun mente med favorit. Cam var jo langt mere for hende en blot mad, hun elskede ham, ville gøre alt for ham, alt hvad hun håbede var at hans følelser var gengældt, hvilket hun mente de var.
Hun viftede let med hånden før hun så ud over landskabet igen, hendes øjne lukkede langsomt i da endnu en kold vind ramte hendes ansigt, hun nød det, nød den friske bjergluft og det var tydeligt.

["Vlad" Sanguinis Potor]

Han nikkede stille og tankefuldt ved lyden af hendes ord om solen ”så hvis jeg tager mig sammen er det ordnede i morgen” sagde han roligt og smilede selvsikkert. Han rynkede på næsen af hende ”den del vil jeg aldrig forstå, men så længe du har kontrol over den så skal jeg nok lade vær med at brokke mig” sagde han med en stemme der tydeligt afslørede hans vilje til at forstå selv om han ikke gjorde det. En svag lyd kunne høres, vingeslag, men det var alt for højt til at være fra en fugl, en flagermus med et vingespand på næsten 2 meter og gennemsigtige vinger kom til syne på himmelen, han tog sin arm op og den fløj ned og lanede på hans arm men det var tydeligt at den ikke stolede på hende ”sig pænt hej” sagde han til den inden den bøjede hoved imod hende som et hej ”han er ikke god med fremmede” sagde han og nussede den på dens pelsede hoved ”normalt en god ting” sagde han og lo inden han så den i øjne, næsten som om de snakkede sammen før han lod den flyve igen og så på hende ”hvis du ser ham alene og han kommer hen til dig så forvent at noget er galt, for det gør han kun hvis jeg har bedt ham om det” sagde han med en rolig stemme som for at fortælle hende at han kunne finde på at advare hende med hjælp fra sit dyr. Alle i hans familie havde en men hans var den største af dem og også den mest hjælpsomme af dem da de andre kun brugte deres til at hjælpe i jagt eller holde øje med at ingen kom for tæt på deres hjem.

[Cornelia Waters]

Da flagermusen fløj ned mod ham stivnede hun helt, så stor en flagermus, han kunne lige så godt havde en edderkop, nej helst ikke nu hvo rhun tænkte nærmere over det, men hun var så bange for sådan nogen dyr, bare den holdte sig på afstand fra hende så ville hun være glad. Hendes øjne stirrede mod den med store øjne det var tydeligt hun ikke var helt glad for tanken om at være så tæt på en flagermus. Hun kiggede væk fra den igen og mod Vlad, nikkede svagt som hun havde forstået det, velvidne at hvis den flagermus kom for at søge hjælp hos hende ville hun stivne igen, hvis den kom for at få hjælp ville Cam nok være den der var der, håbede hun så inderligt, bare de store sorte øjne den havde skræmte hende, jo Cam ville tage sig af det..  Normalt var hun ikke bange for så meget, se på hende hun stod der foran Vlad en vampyr der hele tiden dukkede op for hende, hvad ville det ikke ende med? Langsomt vendte hun blikket væk fra ham igen og hans flagermus som den lettede igen, hendes hænder blev langsomt placeret på hendes egne skuldre som hun krammede sig selv, og hun kiggede ud over landskabet.

["Vlad" Sanguinis Potor]

Han fulgte hende med øjne og smilede roligt ”bare rolig, han gør ikke noget uden at have fåede lov” sagde han med latter i stemmen da han kunne høre uroen i hende, dog kun svagt. Han gik forbi hende og så lidt rundt, søgende som om han stadig ledte efter manden han var på jagt efter, dog mens tankerne flød rundt i hans hoved. Han vendte sig imod hende ”det skulle aldrig han stinkeren fra kroen ?” spurgte han da tanken om hvilken lycan det var hun havde fat i, ikke at han kunne lugte det på hende men eftersom det var den eneste Lycan han havde mødt i nærheden af hende så han intet galt i at spørge for at stille sin egen nysgerrighed han havde hoved svagt på skrå, et klassisk træk fra ham når han tænkte over noget, når han havde noget imod at folk så hans tanker fare rundt i hoved på ham så længe de ikke kunne læse det hele.

[Cornelia Waters]

Hun blinkede let med øjnene af forvirring før hun vendte opmærksomheden mod ham igen "Stinkern? Der var mange lycan's i kroen den nat hvis du ikke lagde mærke til det.. " hun trak let på skulderne før hun stragte sig som om hun lige var stået op. hun kiggede hurtigt mod himlen igen med et roligt blik som hun talte stjernerne og prøvede at finde et stjernebilled, hun lagde langsomt hovedet let på skrå mens hun kiggede op i himlen og så lukkede øjnene igen, den kolde blæst var virkelig dejlig for hende kølede hende ned på sådan en dejlig aften efter en solskins dag.

["Vlad" Sanguinis Potor]

Han lo svagt ”ja det ved jeg da” sagde han og smilede skævt ”men jeg mener ham på gangen, der skulle blande sig, ham der stank som om han havde boede i en hule hele sit liv” sagde han roligt, hans sanser var indrettede til at kunne lugte ulve på lang afstand, at hans overlevelse krævede at han var ekstra følsom for netop den lugt, hvilket nok var grunden til at Cam havde virkede lagt mere 'stinkende' for ham end han ville gøre det for så mange andre. Han fulgte hendes blik op på stjerne og smilede roligt for sig selv ”jeg fik engang at vide at der er lige så mange stjerner som der er ønsker i et hjerte der kan slå” sagde han roligt uden at vide hvor stort det tal endelig var men han syntes nu alivel det lød godt. Han så imod hende ventede på om hun ville sige noget til det eller om hun overhovede havde hørt hvad han sagde.

[Cornelia Waters]

Hendes blik var stadig vendt mod stjernerne da hun snakkede "Jeg kan ikke sige hvem der er jeg har drukket af.. ser du det er min hemmelighed.." hun vendte blikket mod ham for et øjeblik før hun igen så mod himlen. "Desuden ville det ødelægge mit syn på det hvis jeg begynder at snakke for meget om det" et lille suk kom fra hende før hun lukkede øjnene, holdte armene ud til siden så den kolde vind kunne ramme dem. hun stod lidt sådan der før hun vendte blikket tilbage mod ham igen "Hvad er det dog jeg siger.. jeg må havde spist noget forkert idag.. Kan vi ikke bare lægge emnet på hylden før jeg vrøvler for meget rundt i ordene?" et lille smil var placeret på hendes læber og hun så mod himlen igen.

stjernebillederne der var så tydelige den nat og alligevel ikke. hun nød at stå der og bare se mod nattehimlen, den virkede så kold og dog så rolig. "Natten er smuk, det er om natten folk betror sine hemmeligheder til stjernerne.. Min morfar sagde engang at nattens stjerner bære på alverdens hemmeligheder" hun vendte blikket tilbage mod ham endnu engang.