Another day?

[Cornelia Waters]

Det var tidligt morgen, før solen ville stå op da Cornelia vågnede, hun havde ligget ind til Cam hele natten med hovedet på hans bryst, lyttet til hans hjerte banken, den rolige musik for hendes øre. hun satte sig langsomt op og så ned på ham, hendes øjne skinnede lidt mere op bare hun så på ham. lænede sig ned for at give ham et kys på kinden før hun langsomt rejste sig op, stragte sig. Et lille gab kom fra hende som hun stod der og stragte sig og så der efter gik hun hen for at tage sin kjole op der lå på jorden et stykke derfra, langsomt begyndte hun at klæde sig på.
Hendes øjne gled langsomt henover Cam som han lå der smilte for sig selv før hun så sig ind i det lille spejl der var placeret nær grottens vægge. Hendes hår der hang kedeligt ned af rykken og hendes trætte øjne kunne ses. Hun skulede let af sig selv før hun begyndte at gøre noget ved hendes hår. Hun lyttede ikke engang til omgivelserne omkring hende, ej heller om Cam var vågnet. Hun nynnede lavt til sig selv som hun stod der, gjorde sig klar til endnu en dag.

["Vlad" Sanguinis Potor]

Han havde været på en kro i nærheden det meste af natten, drukket på en tom mave, den eneste måde det kunne påvirke ham, dog aldrig så meget som det ville påvirke et menneske, han havde placerede sig i et værelse og lagt sig et sted hvor han var sikker på at solen ikke ville kunne ramme ham, hvad han ikke havde tænkt på var at hans søster kunne havde fulgt ham igen. Da han åbnede øjne var det begrund af vinden, han mærkede den i sit ansigt og da han vidste den ikke ville røre ham på værelset åbnede han øjne. Han så lidt rundt for at find ud af hvor han var da han fik øje på sin søster ”magiske” var hendes eneste ord inden det gik op for ham at han var bundet til træet han sad op af, lænker dækkede af magi der gjorde at kun den der havde dem på ikke kunne bryde dem. Han havde selv brugt dem på hende nogen dage før dog kun for at holde hende fra at jage en enkelt nat, en noget sødere ting end hvad de plejede at gøre imod hinanden. Hans øjne blev sorte med det samme ”slip mig fri” kommanderede han inden hun gik hen til ham ”nyd solen lille Vladimir” sagde hun inden hun forsvandt. Hans store flagermus fløj ned fra sit skjul oppe i et træ i nærheden og så på ham ”hjælp” hviskede han til den og prøvede igen selv at komme fri selv om han vidste det ikke var muligt for ham. Den gik besværede om bag ham og bed i kæden men den kunne ikke åbne den, det ville kræve hænder. Han så mod himmelen og vidste han ikke havde lang tid. Han råbte højt, ikke et ord ikke en lyd men et udbrud af klar vrede. Han kunne se hulen han havde fulgt hende til, han kunne lugte hun havde værrede der for nyligt men han var ikke sikker på at hun stadig var der. Han så på sin flagermus, den var så stor at for folk der ikke var van til den virkede den unaturlig ”der over, kvinde” sagde han og rykkede med hoved mod grotten, en ting han havde lært den at forstå. Den kom på vingerne igen og fløj ned til hende og lande på gulvet og flappede med vingerne for at få hendes opmærksomhed, den blev ved med at flyve frem og tilbage i mellem hende og udgangen som en tydelig måde at sige hun skulle følge den. Han råbte igen vredt og hvæsede mens han prøvede uden held at vride sig fri. Selv om han vidste med sig selv at hans søster var over alle bjerge nu råbte han stadig efter hende, truede hende på latin men selv for en der ikke talte det var der ingen tvil om at der var en han var vred på, mere vred end han nogen sinde havde værrede på hende før, denne gang kunne selv ikke han tilgive det. Kun vreden boblede frem i ham, på trods af at han frygtede solen ville han ikke vise det, og det var vreden god til at dække, om ikke andet så så længe han sad der.

[Cameron Moore]

Mens Cameron lå der og snuede åbnede han et øje og så på den halv nøgne krop der stod foran ham, han lod som om han sov da hun kyssede hans kind og nød bare synet af hende tage tøj på, hans tanker fløj rundt i hovedet på ham mens han bare lå der *Måske vi skulle blive emre seriøse?.. måske jeg burde sige at hun skulle blive en nat til?..* tankerne stoppede dog brat op ved lyden af den store flagermus, han kom hurtigt op og trak sit sværd inden han gik tættere på for at hive hende bag sig, han rettede sværdet mod flagermusen, dog ville den nok ikke kunne se en pind da det jo var en flagermus..
Hans ene arm var bag sig og omrking hende, mest af alt for hun ikke skulle komme til skade, hans øjne hvilede på bæstet før han sinkede sværdet og så lidt mere på den, den virkede ikke til at ville skade nogen, mere som om den ville fortælle et eller andet?..
Det tog ikke mere end et splidt sekund før han havde taget sit udstyr og var løbet ud af grotten, hans form der ændrede sig i det han løb før han var fuldt forvandlet til sin lycan form, han løb hen over de store sten før han kom til klippe væggen hvor han begyndte at klatre op, og da han endelig var ved toppen havde han sit udstyr på, var normal mand igen og havde sin maske på.
Hans blik faldt over den fast spændte vampyr og med ét genkendte han den ellers rapkæftet knægt og et lavt grin kom fra ham da han stod der og så ned på ham fra en smule afstand, omkring otte meter.
Hans udstyr bestod af en læder vest med en skjorte under, admindelige uld bukser med læder sat fast unden om og spændt op med et bælte spænde, hans hår var til at se dog var hans ansigt gemt bag masken igen, hans under arme og hænder var dækket til at læder handsker og på føderne havde han læder støvler på, på hans ryg hang en bue med pile, og på siden sad et sværd, og rundt omkring på hele hans krop sad der knive i alle former og størrelser.

[Cornelia Waters]

Lyden af flagermusen fik hende til at stivne, hun ville havde vendt sig om før Cam ville skubbe hende om bag sig, dog nåede hun det ikke. hun stod bare der før hun langsomt fik vendt sig og stod med fronten ind mod hans bare ryg og gemte ansigtet let ind til ham før hun kiggede over hans skulder mod flagermusen, hun kendte den men kunne ikke lige huske den, først da hun kom i tanke om hvem den tilhørte var det allerede forsent, Cam var allerede i tøjet og på vej ud, hun stod selv tilbage med et forvirret blik og så efter ham. hendes øjne ændrede sig hurtigt til en smule nysgerig og fik det sidste tøj på og lod håret være hår. Hun løb ud af grotten og fulgte efter Cam og flagermusen, en smule mere langsomt selfølgelig da hun havde kjole på. Hendes blå øjne søgte mod Cam da hun nåede hen mod ham før hun stoppede lidt derfra og kiggede mod Vlad og tilbage mod flagermusen, den var for tæt på hende igen og hun stivnede hurtigt. De store øjne, hun kunne simpelhen ikke klare det. Vidste ikke helt hvad hun skulle gøre, hun kunne godt se at Vlad var i fare men det var jo Cam der bestemte.

["Vlad" Sanguinis Potor]

Han så op da han kunne høre vingeslagene fra sin flagermus, og på trods af hans vrede var det ikke svært at se skuffelsen over at lige netop han skulle dukke op, dog hjalp det da han også Corn dukke op ved siden af ham. Han vendte hoved mod sin flagermus og sagde noget på latin inden den fløj væk igen han så imod dem med de øjne der var fyldt af så meget vrede at havde han værrede magisk var der gået ind i træet han sad op af. Han så lige imod Corn, forsøgte at lade som om Cam ikke var der ”få mig fri inden solen kommer” sagde han med en stemme han tydeligvis kæmpede for ikke at lyde kommanderende inden han vred sig igen i en sådan grad at træet rokkede svagt men uden at flytte sig. Han så mod Cam, han kunne ikke tro det, at en ulv skulle se ham sådan og være med til at beslutte om han skulle fri fra dem eller håbe på en anden kom og hjalp ham inden solen stod op igen. ”bare sig hvad i vil have så får i det, bare slip mig fri” sagde han en smugle sammenbidt til Cam som et tydeligt tegn på at han bestemt ikke brød sig om at skulle tale til ham og være afhængig af at han valgte at rede hans evighed. Hans øjne viste intet andet end vreden over hans situation selv ikke når han kiggede på Corn hvis duft og hjerteslag normalt var nok til at hjælpe bare en smugle. Han blev ved med at se i mellem dem, afventende mens han stadig uden held vred sine hænder i håb om at komme fri.

[Cameron Moore]

Cam så ned på ham før han lagde sit hoved til siden og studerede hans adfærd, Cam's øjne så op og ned af den hjælpeløse vampyr før et lettere smil kom over hans læber ".. Hvad var det sidste du sagde til mig inden du gik sidst?.." han gik tættere på og bukkede sig ned i knæ, hans øjne der prøvede at fange Vlad's så de så hinanden ind i øjnene, for nu havde Cam faktisk Vlad's liv i sine hænder og Vlad stolede jo ikke et splidt sekund på ham.
Cameron så mod kæden og gav et lavt grin fra sig ".. Hvad skulle jeg have brug for?.. magt?.. penge?.. kvinder?.." hans ord lød sarkatisk før han igen åbnede munden "Jeg har hvad jeg skal bruge.. på nær én ting.." hans blik stoppede ved Vlad's ansigt og Cam's øjne lyste en smule op, dog virkede de mere som en gal mand.
Cam's arme var lænet over hans knæ mens han sad der og studerede Vlad, som mest af alt virkede bange for at dø? men Cam var helt rolig inden hans læber skilte sig igen ".. Mænd.." hans ord stoppede hurtigt igen før han stille rejste sig op og så ned på ham, et lettere hånene blik og måske en smule overlegen.

[Cornelia Waters]

Corn stod bare og så på fra afstand før hun langsomt så op mod himlen med et roligt blik. langsomt lukkede hun øjnene og lyttede til hvad der blev sagt fra både Cam og Vlad, hun ville ikke blande sig og det var tydeligt. Hendes øjne gled langsomt over mod Vlad igen nu hvor Cam var så tæt på, lyttede mere til ordene nu som hun jo kunne høre bedre på grund af vampyr siden. Langsomt bevægede hun sig derhen imod fra en anden vinkel, så lige mod dem begge med et roligt og enda en smule koldt blik. Hun vidste solen snart ville nå dem og han ville ikke kunne nå at komme væk i tide for solen når han først var fri, hvis da Cam havde tænkt sig at lade ham gå fri overhovedet.

["Vlad" Sanguinis Potor]

Det var tydeligt at han havde lyst til at bide efter ham da han kom tættere på, at hans vrede var svær at kontrollere, til et punkt hvor han blev nød til at tænke på hvad der villig ske hvis han sagde og gjorde hvad han normalt ville have gjort. Han så på ham, så ham i øjne med en klar modvilje og lod ham tale, han overvejede kort hans ord mens deres sidste møde susede i gennem hans sind ”så snart min søster er død skal du nok få hvad du vil have” sagde han næsten roligt ”selv hvis det er at herske mit land” sagde han næsten som en hvisken, den del ville han kun have Cam til at høre ”jeg bryder aldrig mit ord” han tav kort ”slip mig fri, og bring mig i mørke til solen går ned igen og jeg vil sørger for at du får hvad du vil” hviskede han uden at blinke ”uanset hvad det er, og hvad det vil koste mig, jeg har bare en tøs der hjemme der skal ordnes først” sagde han inden han så hen på Corn igen blot for at se hvad hun lavede inden han så tilbage på Cam og vred sine arme så voldsomt af træede igen brokkede sig, han så op på himmelen og selv om frygten burde være malede i hans øjne var der kun had, som om at han ville tage kampen op med selve solen hvis han kunne.
Han så igen tilbage på Cam, afventende mens han vred sine hænder så man kunne høre snoren brokke sig dog uden at den gav sig selv om det ville have været let for selv en baby at tage det af ham. Han blinkede ikke, fulgte ham kun med øjne uden at forvente at ulven ville rede ham, men det var hans eneste chance, for at nogen han kendte skulle være hurtige nok til at komme hen til ham var stort set en umulighed og der efter ville problemet med at finde ly hurtigt komme da han kun kendte en i landet ud over dem og i det hus ville han være mere udsat for solen end han var det hvor han var nu.