|
|
Post by Maka De Silver on Jul 28, 2013 16:11:59 GMT 1
Maka så en anelse selvglad på ham fordi hun havde fået en mindre form for hævn og det var hun da tilfreds med indtil videre.
"Jeg er heller ikke sød" sagde hun blot for det var mere en konstantering hun selv mente passede for hun ville ikke være sød, man skulle jo være barsk for at overleve når man ikke havde nogen familie eller noget til at passe sig.
"Gider du lige.. du er for blødsøden, jeg fatter virkelig ikke du stadig er i live" forsatte hun i den rolige tone men valgte dog at gå fordi det nok var for dumt at være lige i nærheden af vandet så hun gik længere ind på bredden hvor hun satte sig ned igen. "Hvis jeg nogensinde blev så blødsøden og godtroende som dig ville der være en række af folk klar til at dræbe mig" sagde hun blot som hun så op på himlen som om det hele var ligegyldigt.
|
|
|
|
Post by Eru Ubasa on Aug 1, 2013 19:13:02 GMT 1
Yuki var måske blødsøden men det var sådan han var. han var sød og venlig. han var i live fordi han var hurtig. fordi han altid nåede at se faren til sidst. han så på maka og trak på skuldrene.
"ja nogle er vel bare blødsødne og i live. og hvem siger jeg er godtroende? det er måske bare noget som jeg lader som om."
Han smilte og grinte lidt. han fattede ikke hvorfor alle talte om at dræbe. men det var nok fordi han ikke havde gjort nogle noget der kunne få dem til at ville dræbe ham.
|
|
|
|
Post by Maka De Silver on Aug 3, 2013 19:01:34 GMT 1
"Det er også dem der ikke når særlig langt og må lide under andre.. og jeg tror ikke du lader som om" sagde hun roligt for hun troede virkelig ikke på han bare lod som om, for han virkede til at være en typisk nirelianer og en af dem fra byen eller som nogle af elverne for hun havde hørt mange rygter om at elverne egentlig var meget uvidende omkring hvor onde folk egentlig kunne være men hun gad jo heller ikke bruge kræfter på dem for hun havde nok med at koncentrerer sig om at overleve selv.
Hun rettede lidt på hovedet da hun hørte en hare i nærheden men så dog hen imod Yuki igen for hendes læderpose med blod var jo fyldt så hun behøvede den ikke. Blikket vendte sig imod hendes egne hænder som hun kort studerede før hun bare satte sig til at se ned i jorden.
|
|
|
|
Post by Eru Ubasa on Aug 3, 2013 19:14:13 GMT 1
Yuki grinte af hendes svar. ja hun havde nok ret. han lod ikke som om. det kunne han ikke. Han så mod vandet og rejste sig roligt op og vendte sig om og så på haren der hoppede forbi. han skulle til at gå et skridt frem men gled i en sten og landte pladask ned i vandet i en ryg plasker. han kom op igen efter at ha vendt sig i vandet og rystede på hovedet. hvad skete der lige?
Yuki svømmede ind til land og gravlede op til kanten igen og opdagede ikke at han fik lavet en lille flænge på mellemfoden. der kom lidt blod men ikke meget. Yuki så mod maka og smilte klodset. han kunne jo godt være uheldig som alle andre kunne være det.
|
|
|
|
Post by Maka De Silver on Aug 3, 2013 19:44:56 GMT 1
Hendes øjne vendte sig straks imod Yuki da han begyndte at bevæge sig, men det var fordi hun ikke stolede på ham så hun ville holde ekstra øje med ham men det var ikke ligefrem det hun forventede at se, ikke hans fald, et fald der fik et mindre grin over hendes læber før hun lagde fingrene over munden for at skjule et større smil som han dukkede op igen for han skulle ihvertfald ikke se hun havde grinet af ham, så hun forsøgte at skjule det selvom hendes smil jo var stort. Lige nu havde hun ikke lagt mærke til blodet heller ikke duftet det fordi det blev fortyndet af vandet og han var ikke så tæt på igen.
|
|
længe siden 
