Et gensyn

[Eru Ubasa]

Solen stod oppe overr træerne. Klokken var omkring 15 og der var meget få skyer på himlen. En ung mand gik igennem skoven mod Krystal søen. Han havde brug for en lille pause fra hans far skæld ud over at han var en doven knægt. Yuki var måske doven men han var jo stadig en teenager og levede bare sit liv.
Søen var smuk som altid og Yuki satte sig roligt ved søen, han satte sine føder i vandet og nød den dejlige fornemmelse af vandet. Yuki havde sat sit lange sølv hvide hår op i en knold og havde kun lidt hår løst bag til. Hans hvide trøje flaprede med vinden og de røde snore log roligt ned på jorden. De grå bukser var smøret op til knæende så de ikke blev våde. Vejret var ikke mega varmt men heller ikke iskoldt. Det var dejligt tilpas.

[Maka De Silver]

For blot nogle få timer siden omkring solopgang havde Maka været på jagt fordi hun skulle have fyld hendes læderpose op med blod så hun kunne klare sig et par dage mere, selvom det ikke ligefrem var noget der smagte så godt men det var jo bedre end at skulle jage konstant eller komme til at bide en person efter hun havde fået smag fra det for første gang.
Hun gik roligt med bue og pile på ryggen og en dolk gemt i den ene støvle, for hun rendte stadig rundt i lange brune skind bukser, dog en brun skind top i stedet for trøje blot fordi hun godt kunne mærke det var ved at blive varmere i vejret så det andet ville være for varmt. Selv hendes lille ugle Nighti var vågnet op som timerne var gået og nu fløj han ikke så langt foran Maka, så hun lige kunne holde lidt øje med den unge stædige herre. Hun gik roligt og lod ham guide hende og åbenbart havde uglen lyst til at de skulle en tur til Krystalsøen men igen de havde jo heller ikke noget de skulle i dag så hun fulgte bare med og trådte roligt frem bag nogle træer før hun gik det sidste stykke derhen og bare satte sig nede ved kanten, hvor hun kun kort så på den fremmed eller fremmed og med fremmed var han jo ikke men hun tænkte ikke over hvad der var sket mellem dem fordi hun intet huskede.

[Eru Ubasa]

Yuki var måske ikke den bedste til at huske. men nær at blive bidt af en kælen og smuk pige som maka glemte han ikke lige. Han så mod hende da hun kom og sank lidt en klumb. Ville hun mon bide ham? eller kunne hun huske ham. Han havde jo nok ikke ændret sig så meget. Han sad roligt og legede med vandet på sine føder. han strakte sig og lagde sig ned og så op på himlen.
"Længe siden Maka"
Sagde Yuki ganske roligt og lukkede ganske roligt sine øjne som han kunne mærke solstrålerne. Han sad og forestillede sig hvordan han mon kunne drille Maka. Hvordan han kunne lege lidt. Han var jo et stort lege barn. Yuki var jo stadig teenager i sindet men voksne i alderen. Men Yuki var ligeglad med folk mente han skulle til at blive voksen, han nød at være sit barnlige jeg.

[Maka De Silver]

Makas blik var hovedsaglig på uglen som landene ikke så langt fra hende men længere væk fra Yuki, hvor den landede i vandkanten og begyndte at tage sig et mindre bad som hun sad lidt og studerede for det var da egentlig en god ide, at tage et bad i vandet selvom det nok var for koldt til dette. Hendes blik gled dog hurtigt over på Yuki da han sagde hendes navn, dog var hendes blik undrende.
"Og hvem er du så? og hvor kender du mit navn fra?" spurgte hun en anelse advarende selvom det ikke var fordi hun var vred men mere fordi hun ikke huskede ham, og hvis det var så var det en af de der korte flash backs som når man havde set en person i mængden uden man kendte til dem, men igen det var jo bare fordi hun havde været fuld. Og igen hun måtte jo have været fuld fordi han kendte til hendes rigtige navn ellers ville hun havde brugt Luini hendes mors navn overfor fremmed hun ikke kendte.

[Eru Ubasa]

Yuki lyttede til lyden af en fugl der badede i vandet. Han nød lyden af naturens gang og log roligt og smilte. Da hun pludselig spurgte hvem han var satte han sig op på albuerne og så undrene på hende. Mente hun virkelig det. Kunne hun ikke huske ham. Han lagde hovedet på skrå og satte sig helt op og vendte sig mod hende.
"Mener du det? Kan du ikke huske mig?"
Yuki så undrene på hende og forstod ikke at hun allerede havde glemt det. Men nok fordi han ikke havde glemt det. Han kløede sig lidt i nakken og sukkede.
"Du fortalte mig dit navn nogle år tilbage. Vi mødtes i byen. Du var rigtig kælen og charmerende... Men pludselig... ja så prøvede du at bide mig og siden har jeg ikke set dig."
Det sidste sagde han med lidt sorg i stemmen. Som var han trist over ikke at ha set mere til hende siden den gang. Men nok fordi han godt havde kunne lig den kælne pige. Yuki var jo meget pige glad så at meste en god pige ven der var så kælen var lidt trist for ham.

[Maka De Silver]

Da han igen talte forsatte hun med at se på ham med et undrende blik og trak bare på skuldrene til det med han spurgte om hun ikke kunne huske ham for han sagde hende jo ingenting lige nu, men igen hvem hun havde gang i når hun var fuld var jo sjældent til at sige, men det skete jo ind i mellem at hun bare trængte til at koble helt af og det kunne bedst gøre når hun var fuld for så røg alle hæmninger.
Hun lagde 2 fingre på vejr siden af næsen. nærmest som udtryk for at sige at det havde hun bare ikke gjort. "Jeg må have været fuld.. Jeg bliver temmelig menneskeglad når jeg er fuld.. Og undskyld for at jeg prøvede at bide dig, der må have været nogens om blødte i nærheden" sagde hun med en smule irritable tone fordi hun var irriteret på sig selv fordi han jo måtte have været en af dem hun havde hængt ud med og hængte op af da hun havde været fuld, det var jo ikke første gang, selvom de fleste gange havde hun bare endt med at danse på bordene indtil hun blev båret op i seng enten hendes egen eller en andens.

[Eru Ubasa]

Yuki så på hende med rolige øjne og da hun forklarede at hun var menneskeglad smilte han. Ja og meget kælen når hun fik noget inden bords. Yuki tog benene op af vandet og vendte sig mod hende og rakte hånden frem med et venligt smil. Det var tydeligt at han havde tilgivet hende.
"Lad os starte på en frisk siden du ikke kan huske mig alligevel. Jeg er Yuki Kalvin Jimu. Glæder mig at træffe dig"
Han så på hende med rolige øjne og håbede hun ville tage imod hans hånd. han havde tilgivet hende selv om det havde skramt ham en del nær at være blevet bidt. Hans himmel blå øjne så kort mod uglen. Han vidste nemlig at nogle dyr var meget overbeskyttende over for deres ejer, eller deres venner. Nogle ville ikke ha andre rørte dem så kunne de blive sure men var uglen også sådan? Det måtte tiden vise.

[Maka De Silver]

Det var ikke ligefrem fordi hun var særlig glad for sig selv når hun blev fuld og dermed meget kontaktsøgende, det var faktisk dumheder hun gerne ville undvære men det var ikke ligefrem nemt når hun bare skulle koble af for så røg der en masse sprut inden for. Hun så dog på hans hånd og så på hans ansigt bagefter med et undrende blik, der fortalte at nu hvor hun var ædru troede han så virkelig hun ville tage hans hånd? Specielt når hun havde sagt hun blev menneskeglad men det var jo en helt anden side af hende når hun var fuld, den ædru tilstand ville jo helst ikke nærme sig dem.
"Jeg ved ikke ligefrem om det er glædeligt.. og jeg vil helst undgå at røre folk.. og lige en ting, hvis du nogensinde siger du kender mig eller fortæller folk mit rigtige navn så skal jeg personligt finde dig og dræbe dig" sagde hun bare roligt dog med et undrende blik for hun havde jo tydeligt dummet sig med at være meget åben overfor ham da hun var fuld. Den totale modsætning til når hun var ædru.

[Eru Ubasa]

Han trak hånden til sig da hun talte. Hun var slet ikke som den fulde pige. Han så lidt undrene på hende og forstod ikke rigtigt hvor den søde pige var blevet af. Han lyttede godt til det hun sagde og lagde hovedet på skrå og så på hende.
"Men hvad må jeg så kalde dig i stedet for?"
Yuki blev lettere bekymret for sit liv. Han ville da ikke dræbes for at sige han kendte en pige. Det lød lettere farligt. Han havde aldrig været truet på livet før ud over da hun prøvede at bide ham Lige nu ønskede han hun var fuld i stedet for. Menneskeglad virkede hun ikke helt lige nu. Der virkede hun afvisende og lettere vred måske også.

[Maka De Silver]

Det kunne godt være han ønskede den fulde pige men den pige kunne dælme også være farlig hvis hun fik færten af blod, ligesom hun ville være det i ædru tilstand, dog var hun bedre til at styrer sig eller vågne op af tilstanden når hun var ædru og ikke spor fuld.
"Luini, for hvis der nogensinde vil komme en for at dræbe mig, så vil de opsøge hende i stedet" sagde hun roligt selvom hun undlod detaljen om at Luini var hendes mor, en mor hun ikke ligefrem var særlig stolt af men kvinden var svær at finde i forvejen og holdt sig fra Maka så det ville ikke gøre hende så meget, selvom hun elskede hendes mor så havde hun lært at leve uden.
Hendes blik vendte sig imod uglen som var holdt op med at bade og sad nu bare i vandkanten og så imod dem, men sagde intet og gjorde intet lige nu for Yuki var ikke så truende som nogen af de andre Maka kendte.
Hendes blik blev dog ikke længe på ham inden hun valgte at lægge sig ned på ryggen og se op imod himlen med et mindre suk. "Den pige du mødte eksisterede en gang, men nu kommer hun kun frem når jeg er fuld eller anden form for rus, så regn ikke med at ville møde hende for tit. sagde hun roligt for hun mente ikke han skulle regne med at møde den pige, jo måske hvis hun selv begyndte at bløde lidt op i stedet for konstant at ville virke så stærk og uafhængig af andre, selvom det hun nok frygtede mest var at blive smidt for porten igen hvis hun begyndte at holde af folk.

[Eru Ubasa]

Luini. Flot navn. Han smilte stille og roligt og lagde armende over hovedet og om i nakken. Han så på hende og forstod ikke hvorfor folk ville dræbe. Men nok fordi han ikke selv dræbte. han slagtede højst sårede og døende dyr. Men det var for deres bedste. Yuki så roligt på hende da hun lagde sig ned og fortalte han nok ikke så hendes kælne side igen. Han lagde sig ned på sin ene arm og så på hende med et venligt smil.
"Det er da en skam. Hun var ganske charmerene, lidt lige som du er på din ejen måde"
Han så mod hendes øjne og forstod ikke hvorfor kvinder var så tiltrækne og deres øjne var så fangene. Han skulle helt klart ha en kvinde han bare kunne ha lov at stirre i øjnene hele dagen.

[Maka De Silver]

De blå øjne så imod himlen, den klare himmel hvor solen skinnede op så hun sænkede ham ikke et blik selvom hun kunne ane ham ud af øjenkrogen, så hun var lidt på vagt selvom hun ikke virkede sådan, dog glad blikket over på ham selvom hun ikke drejede hovedet.
"Charme virker ikke på mig, har mødt for mange upålidelige mænd til det virker på mig.. Og hvad er det der er charmende ved mig så jeg kan tone det ned..?" sagde hun roligt som hun vendte blikket tilbage imod himlen for hun var jo blevet svigtet hver eneste gang hun begyndte at blive glad for en person så hun ville ikke en gang forsøge at skabe venskaber, så hellere et liv alene sammen med Nighti, andet forlangte hun jo ikke. Hun satte sig op igen for det nyttede ligesom ikke noget at hun blev liggende for hun vidste jo ikke rigtigt hvad hun ville lige nu, hun var ikke specielt god til det der med at folk snakkede med hende og hun ikke var ædru, eller jo ved nogen var det nemt fordi de truede hende men ham her savnede jo en del af hende som var væk.

[Eru Ubasa]

Hvorfor ville hun ikke være charmerende. han så undrene på hende og satte sig op med krydsede ben og kiggede på hende. Hvad skulle han svare. Han var jo charmerene i sig selv. Hun var smuk, havde fængslene øjne, smukt fyldigt hår. Han var målløs. Hvorfor var hun mon så afvisende. Han prøvede jo at starte på en frisk men hun virkede ikke som om at hun overhovedet ville tale med ham. Yuki prøvede i det mindste. Yuki lagde sig ned igen i græsset og så op på himlen og prøvede at finde på noget at tale om så hun måske ikke ville være så kold og hård over for ham.

[Maka De Silver]

Da han ikke ville svare hende så hun afventende på ham for hun ville da gerne have et svar, for hun kunne ikke se sig selv som charmende og spurgte man Brahm så mente han nok hun var en irriterende pind i røven fordi hun nægtede at lege god lille husmor, men han måtte jo alligevel have fundet hende charmende fordi de var da blevet en del tætte inden han pludselig holdt op med at ville se hende.
"Nå?" spurgte hun blot mens hun så på ham med undrende blik, inden hun valgte at ryste på hovedet og rejse sig helt op som hun gik de få skridt hen til Nighti i vandet og samlede den lille ugle op for nu havde han altså badet nok så hun lavede nærmest en skål om ham og bar ham op på bredden hvor han selv hoppede ned på jorden, så hun stod bare med noget vand i hænderne som hun så lidt ned i før hun gik hen til Yuki og hældte vandet ned over hans hoved med et egentlig ligegyldig blik eller så var det mere som en mindre hævn fordi han ikke havde svaret hende.

[Eru Ubasa]

Han log roligt og tænkte da hun pludselig sagde nå. Han udåndede og fik pludselig vand i hovedet. Han farede op og så op på hende. Han så forviret på hende og begyndte så at grine.
"se det var ikke sødt. Men stadig charmerende på sin ejen måde"
Han rejste sig op og tørte noget af vandet væk med sin hånd og så over på hende. Han smilte venligt og sagde så igen roligt.
"Du er charmerende på en uforklarelig måde. Du er nok kold men du er også sød og drilsk. Du er jo bare alt muligt på en gang"
Han så på hende og håbede hun forstod ham for det gjorde nogle ikke.